Holdet 2022 DA/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anders Olesen, Klaus Nørgaard
Hold 2022 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Familie og kønsroller før og nu.
Titel 2 Minimalisme. Værklæsning.
Titel 3 DA-HI: Det moderne gennembrud og naturalismen
Titel 4 Film om fremstilling af unge og ungdom
Titel 5 Romantikken (EKSAMEN)
Titel 6 Værklæsning: Frøken Julie og naturalismen
Titel 7 Tværfagligt innovativt forløb
Titel 8 Modernisme i det 20. århundrede
Titel 9 Retorik og argumentation
Titel 10 Tilladte hjælpemidler
Titel 11 Nyhedsformidling (EKSAMEN)
Titel 12 Eksistentialisme (EKSAMEN)
Titel 13 Holberg og oplysningstiden
Titel 14 "Lille drama i ti dele" (digtsamling)
Titel 15 Nytårstaler (EKSAMEN)
Titel 16 Den upålidelige fortæller (EKSAMEN)
Titel 17 Ny dansk litteratur (EKSAMEN)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Familie og kønsroller før og nu.

"Familie, kærlighed og kønsroller - før og nu" dækker over et tematisk forløb, hvor vi kigger på forskellige tekster fra sagatiden til nutiden.
I sagatiden var slægt og ære nøglebegreber for datidens familie-sammenføringer og kærlighedens vilkår. Dette ses tydeligt i "Ravnkels saga" (værklæsning) og i folkeviserne "Ebbe Skammelsen" og "Torbens datter".
Også i folkeeventyret ser vi denne tankegang. I "Rødhætte" kan vi med Freuds tekstanalyse-model se, at over-jeget er fyldt med formaninger om at følge familiens normer - og fortrænge lyster og driftsimpulser.
I trylleviserne ser vi ofte drifterne symboliseret ved onde dæmoner, trolde, fabeldyr eller lign, der alle er farlige bekendtskaber, som viserne advarer mod. Fx. I "Bonden og elverpigen" , "Elverskud" og "Harpens Kraft".
I de moderne TV-julekalendere ser vi også de traditionelle kønsroller iscenesat, fx i DR's "Julehjertets hemmelighed"(2022), hvor 1800-tallets traditionelle familie- og kærlighedsmønster sættes på prøve i konflikten mellem 'det arrangerede ægteskab' og 'forelskelsens ægteskab'.
Den romantiske kærlighed - hvor det proklameres at "Det er så yndigt at følges ad" er ofte en urealistisk drøm og udfordres op gennem 1900-tallet af en spirrende bevidsthed om, at det patriarkalske samfund også har en bagside, hvor undertrykkelse og kønsrolleforventninger fører til ulykke.
Den menneskelige seksualitet og kærlighed har været et centralt tema i litteraturen gennem mange år. I perioder har den været tabubelagt , og i andre perioder, fx i nutiden, er forfatterne ikke så bange for seksualiteten eller kærlighedens stærke kræfter.
Men det har ikke altid været lige nemt. Forelskelse er i dag accepteret som grundlag for familieindgåelse og hvis den mangler, er det ok at blive skilt. Den patriarkalske familie er i opløsning og bliver i dag erstattet af den symmetriske familie, hvor kønsrollerne er til debat. Men det gør det ikke nemmere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Minimalisme. Værklæsning.

Med udgangspunkt i Helle Helles noveller, undersøger vi den specielle minimalistiske skrivestil, der præger 1990'ernes forfatteres skrivestil.
Der er samtidig et fokus på novellengenren - den moderne novelle - og den særlige fortællersynsvinkel, der præger genren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DA-HI: Det moderne gennembrud og naturalismen

Fra "Brug litteraturhistorien" : Kap: "Det moderne gennembrud, ud med Gud, 1871-1890" af Mimi Sørensen, Systime (pdf) s. 101-135:
Da Danmark blev moderne, 1800-tallets naturvidenskabelige gennembrud, Litteraturens moderne gennembrud (Georg Brandes) Retninger i det moderne gennembrud: Realisme og naturalisme. Naturalisme i billedkunsten: Erik Henningensen: "Barnemordet" og Brendekilde: "Udslidt" samt Erik Henningsen: "Sat ud".
Henrik Pontoppidan: Ud med Gud:  af  "Ane-Mette" (kritik af social ulighed og fattigdom på landet og kritik af kirkens undertrykkende funktion)
Henrik Pontoppidan: "Den første Gendarm"
Uddrag af Martin A. Nexø: "Pelle Erobreren" (landarbejdernes undertrykte slavetilværelse)
Arbejderne vinder frem. Konsekvens af industrialiseringen og urbaniseringen: Socialismen og arbejderbevægelsen:  U.P Overbye: "Snart dages det brødre" (arbejderkampsang).
Det folkelige gennembrud: Jeppe Aakjær.
:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Film om fremstilling af unge og ungdom

Udgangspunkt i forskellige film, der fremstiller unge og ungdommen i nutiden.
Dokumentarfilm i Håndbog til dansk s. 223-227)
Dokumentarfilmtyper
Autenticitets- og fiktionsmarkører
Filmiske virkemidler (Håndbog til dansk s. 325-331)
Filmens dramaturgi.
"Teenagedyret: Identiteten"(DR.DK)
"Presset ungdom" (TV2 2023)
"Skjold og Isabelle" DR.DK, 2012)
Realitygenren (Håndbog til dansk s. 238-240)
"Prinsesserne fra blokken (DR, 2016)¨
"Succesjægerne" (DR, 2012)






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Romantikken (EKSAMEN)

I daglig tale er romantik noget med levende lys på et bord og to elskende, som kigger kærligt ind i hinandens øjne, men som litterær periode er det mere kompliceret.
Vi arbejder med perioden fra 1800 til 1870 og ser på de forskellige undergenrer, der prægede dansk kunst og litteratur i 1800-tallet:
Universalromantikken: Hvor naturen smelter sammen med det guddommelige. Dette ses fx i Guldhornene af A. Øhlenschlæger (1801) og i "Morgenvandring" mærkes tydeligt den besjæling af naturen, som romantikerne dyrkede.
Staffeldts : "Indvielsen" (1804) er et godt eksempel på at denne sammensmeltning kun kan opnås i digtningen, mens virkeligheden er en anden. Her støder vi på dualismen - virkelighed versus fiktion.
I nationalromantikken ses nationen som den ophøjede, harmoniske enhed. hvilket ses tydeligt i nationalsangen : "Der er et yndigt land".
Fra Brug litteraturhistorien s. 61-76
H.C. Andersen: "I Danmark er jeg født"(1850) støder vi igen på en nationalromantisk tro på nationen som et samlet folk under samme kultur, sprog og værdier.
Perspektivering til nyere digte/sange om Danmark:
Shubidua: "Danmark" (1978) - en humoristisk kritik af den romantiske forestilling om danskere versus de andre...
Gnags: "Danmark" (1986): en hyldest til mangfoldigheden - og den danske tolerance...et modsvar til DF's Danmarksfilm og parolen om "Danmark for danskere..."
Analyse af film: "Pocahontas (1995) set som eksempel på nogle af de universalromantiske tanker.
DRTV: 1800-tallet på vrange: Guld, hor og romantik, 1800-1814.
H.C.Andersen: "Klokken" (skr analyseopgave)
Biedermeier:
Med afsæt i "Biedermeier - dansk litteratur (Youtube v. Søren Vrist Christensen fra Marselisborg Gymnasium), indfanger vi den særlige harmonisøgende kunst og litteratur, hvor idyl og især familien er i centrum.  De sociale problemer og besværligheder er fejet ind under gulvtæppet og især famlien ses som den trygge havn, der var afgrænset fra den urolige omverden. Grundtvigs salme: "Det er så yndigt at følges ad" (1855) er et godt eksempel (gennemgået i 1.g).
H.C.Andersens: "Hyrdinden og skorstensfejeren" (1845) er et tingseventyr, hvor den harmoniske idyl sættes på en prøve...her introduceres
Romantismen - bagsiden af den biedermeieridylliske facade.,
Emil Aarestrups: "Angst" (1838) forsøger at indfange denne eksistentielle utryghed, som ikke kan fortrænges af biedermeieridyllens sukkersøde 'romantiske skønmaleri'.
Samme dystre baggrund beskrives i H.C. Andersens: "Skyggen (1847)
Og i tegnefilmen: "Den skæve skygge" (1998) om H.C.Andersen liv og hans forhold til sin skygge, er dette perspektiv udfoldet.









Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Værklæsning: Frøken Julie og naturalismen

A. Strindbergs drama om "Frøken Julie" analyseres dels som et eksempel på naturalistisk psykologi og dels som et indlæg i kønsdebatten.
Værklæsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Modernisme i det 20. århundrede

Den provokerende kunst.

Vi fortsætter op gennem litteraturhistorien - fra naturalismen til "Mellemkrigstiden, præget af oprør og elendighed...

Kunsten og litteraturen i det 20. århundrede deler sig i to spor: realisme og modernisme. Den realistiske litteratur skildrer en genkendelig verden og forholder sig ofte samfundskritisk ved at sætte fokus på problemer i det moderne samfund. Og den modernistiske litteratur viser gennem sin eksperimenterende stil, at gamle værdier og traditioner er brudt sammen
Fra Brug litteraturhistorien af Sørensen og Rangvid s 146-158, kap: Mellemkrigstiden: oprør og elendighed.
Ekspressionismen:
Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt (fra BLOD, 1922)
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920)
Socialrealisme:
Harald Herdal: Før jul (1933)
TV DR: Digtere, divaer og dogmebrødre 1918-1930

Ekskursion til Ordkraft om nutidige modernistiske lyriske og sproglige eksperimenter:

Med afsæt i det danskfaglige behandler paneldeltagerne deres forståelser af sprogets og litteraturens rolle i de demokratiske processer.
Kristina Nya Glaffey har ud fra antropologiske undersøgelser hos Aalborg Byråd og Christianshavns Gymnasiums skoleråd skabt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Retorik og argumentation

Om retorik og argumentation i "Håndbog til dansk"
Diverse småøvelser
Dronningens coronatale
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020

Desuden arbejde med den debatterende artikel som skriftlig eksamensgenre
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 06-05-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Tilladte hjælpemidler

Du må ikke gå online under eksamen, men du må tilgå disse links direkte:

www.ordnet.dk/ddo
www.ordnet.dk/ods
www.ordbogen.com/da
https://holbergordbog.dk/forside
https://gammeldanskordbog.dk/
https://synonymet.dk
https://dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen/

God Stil
https://app.minlaering.dk/bog/45

Danskgram:
https://app.minlaering.dk/bog/3

- Du må ikke anvende AI til din eksamen.
- Du må ikke tilgå siderne 'Dansk i gymnasiet', ’Ind i dansk’, Studienet og lignende sider.
- Du må ikke tilgå Drev.
- Du må ikke åbne Lectio.
- Du må ikke kommunikere med nogen som helst.
- Hvis du anvender dele af noget, du tidligere selv har skrevet, skal du skrive det i din besvarelse.

Husk ”Håndbog til dansk” og hovedtelefoner til eksamen.
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Nyhedsformidling (EKSAMEN)

Forløb om nyhedsformidling og nyhedsprioriteringer i den trykte avis, i TV og på netaviserne. Vi fokuserer på følgende:

- Nyhedstrekanten / den omvendte nyhedstrekant samt Hey-You-See-So
- De fem nyhedskriterier (væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt)
- Artiklen som genre
- Forskellige avistyper (omnibusaviser, tabloidaviser og lokalaviser) og deres læsere
- Nyhedsgenrerne nyhedsjournalistik, meningsjournalistik, fortællende nyhedsjournalistik, servicejournalistik
- Reportagegenren og fortællende journalistik
- Fakta- og fiktionskoder

Det teoretiske grundlag findes i "Håndbog til dansk", ss. 197-216.

Vi arbejder med disse artikler:

- Kerstin Bruun-Hansen: "Her er Zetland, B.T. og JV’s bud på nye nyhedskriterier" (Journalisten.dk, d. 22 januar 2019).
https://journalisten.dk/her-er-zetland-b-t-og-jvs-bud-pa-nye-nyhedskriterier/

- Herman Bang: "Branden" (Nationaltidende, 4. oktober 1884)

Søren Flott, Thomas Laursen og Ole Sønnichsen: "Som om solen kom for tæt på" (Jyllands-Posten, d. 4. november 2004)

- Martin Gøttske: ”På flugt fra Ukraine side om side med kampvogne, luftalarmer og eksplosioner” (Information, 4. marts 2022)
https://www.information.dk/udland/2022/03/paa-flugt-ukraine-side-side-kampvogne-luftalarmer-eksplosioner

Derudover har vi analyseret første episode af ”Ryd forsiden” (DR, 2019) og dagens TV-Avisen d. 3. oktober 2024 (DR) samt arbejdet kreativt med reportagegenren og selv skrevet små reportager med fokus på genrens karakteristika.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Eksistentialisme (EKSAMEN)

I dette forløb beskæftiger vi os med eksistentialismen som litterær retning. Filosofien bag tager sit udgangspunkt i den menneskelige eksistens og den grundtanke, at mennesket ikke er bestemt af arv og miljø, men selv skaber sin eksistens, essens og identitet gennem valg.

Dette betyder dermed også, at mennesket er frit, og enhver tanke om skæbne og religiøs indgriben kan derfor afvises. Med Jean-Paul Sartres ord er mennesket "dømt til frihed", og det kan derfor diskuteres, om denne erkendelse er en gave eller en byrde, for når man selv skal træffe sine livsvalg, får man et uoverskueligt ansvar. Det åbner op for begreber som absurdisme, angst, identitetskrise og magtesløshed. Livet opfattes som meningsløst og tilværelsen som absurd hos de eksistentialister, vi primært kommer til at arbejde med (Sartre og Søren Kierkegaard).

Vi læser følgende tekster:

Søren Kierkegaard: "Enten-Eller" (uddrag), 1843
Johannes V. Jensen: "Interferens", 1906
Martin A. Hansen: "Agerhønen", 1947
Peter Seeberg: "Hullet", 1962
Karen Blixen: "Skibsdrengens fortælling", 1942
Lone Hørslev: "Alt er data", 2018

Om eksistentialismen:
Jørgen Ingemann Knudsen: af "Textanalyse.dk" (Systime, 2007)
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: "Brug litteraturhistorien", ss. 162-164 (Dansklærerforeningens Forlag / Systime 2014)

Udover at analysere teksterne i en eksistentialistisk kontekst har vi også haft fokus på kanonforfattere, symbolske læsninger, Seebergs opfattelse af "amor fati" og de perioder, teksterne er skrevet i.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Holberg og oplysningstiden

Kort forløb om oplysningstiden (1700-1800) med fokus på følgende epistler skrevet af Ludvig Holberg:

Epistel 29: om kvinder og ægteskab
Epistel 89: om sælsomme ægteskaber
Epistel 91: om kaffe, te og tobak
Epistel 395: om censur for umodne personer

Vi diskuterer rationalisme som begreb, mennesket som fornuftsvæsen, tidens idealer, det oplyste enevælde og Holbergs litteratur og teater.

Forløbet har endvidere haft fokus på projektarbejde og mundtlige oplæg, hvor 1700-tallets samfund, magtstrukturer, idealer og idéer har været centrale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 "Lille drama i ti dele" (digtsamling)

Vi arbejder med den korte digtsamling "Lille drama i ti dele" af Naja Marie Aidt. Digtene læses som en samlet fortælling trods den løsrevne struktur, og vi forsøger at sammenstykke fortællingen gennem bl.a. semantiske skemaer.

Centrale temaer og motiver:
• Digtsamlingen præsenterer motivet fra barn til voksen
• Et centralt tema er erotik
• Digtsamlingen indeholder intertekstuelle referencer
• Digtsamlingen præsenterer motivet hjem ude hjemme (dannelsestanke)
• Et tema er ensomheden i storbyen eller storbyens barske side
• Faren
• Livets uforudsigelighed, bump på vejen, man lærer af sine fejl er også et centralt tema
• Voksenlivet og dets ansvar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Nytårstaler (EKSAMEN)

Et kort forløb med fokus på analyse af taler - eksemplificeret ved den særlige genre: nytårstalen.

Vi har fokus på følgende kernebegreber og -metoder:

Retorisk analyse/det retoriske pentagram.
Retoriske virkemidler.
De tre appelformer.
Toulmins argumentationsmodel (særlig fokus på påstand, belæg og styrkemarkører).

Vi arbejder med følgende nytårstaler:

Mette Frederiksens nytårstale d. 1/1-2025
Hella Joofs nytårstale d. 1/1-2025 i Deadline.
Múte Bourup Egedes nytårstale d. 1/1-2025
Børnenes nytårstaler 2024 og 2025 (Unicef)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Den upålidelige fortæller (EKSAMEN)

Et kort forløb omhandlende den upålidelige fortæller og de upålidelighedsmarkører, vi finder i følgende fiktionstekster:

Pia Juul: "Være med" og "En flinker fyr"
Steen Steensen Blicher: "Sildig Opvaagnen" (værklæsning)
Klaus Rifbjerg: "Snemanden"
Kortfilm med manuskript af Klaus Rifbjerg: "Skyernes skygge rammer mig" (1996)

Teori: Thomas Bredsdorff: "Sære fortællere" (Gyldendal, 1967), ss. 100-107 om Klaus Rifbjergs fortællere og fortælleteknikker.

"God stil" (minlaering.dk) om fortælleteknikker og upålidelighed.

Vi arbejder derudover med Phelans upålidelighedsmodel (fejl- og underrapportering af fakta og kendsgerninger, fejl- og undervurdering grundet etik og værdier og fejl- og underfortolkning grundet viden og perception).

Dele af "Sildig Opvaagnen" remedieres i form af en meddigtningsopgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Ny dansk litteratur (EKSAMEN)

Med udgangspunkt i onlinebogen fra Systime "De seneste fem års litteratur" diskuterer vi og arbejder med de nyeste tendenser i dansk litteratur. Vi fokuserer på følgende tendenser:

- autofiktion og performativ biografisme
- køn, krop og seksualitet
- steder (det digitale rum er også et sted)
- kulturmøder
- tidens realismeformater
- økokritik

Teksterne, vi læser, er:

Stine Pilgaard: "Meter i sekundet" (uddrag)
Julie Steen Knudsen: "Revnerne i isen"
Julie Steen Knudsen: "Spor efter fugle" (uddrag)
Guldimund: "Hvordan ser Gud ud?"
Guldimund: "Forstår du?"
Guldimund: "Møns Klint"
Glenn Bech: "Farskibet" (uddrag)
Sulka: "La nu vær (H. V. H.)"
Tobias Rahim: "Når mænd græder"
Anne Mari Borchert: "Lykkelig med M" (uddrag)

Ifm. arbejdet med autofiktion diskuterer vi forholdet mellem den kunstneriske frihed og moralsk forpligtelse, hvis man skriver ekstremt nærgående litteratur. Her inddrager vi artiklen fra Kristeligt Dagblad: "Hvor langt kan man som forfatter gå i skildringen af sine forældre?" af Julie Minnet Høgholm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer