Holdet 2024 3g Ps (1) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Iben Skall Rønbøg
Hold 2024 3g Ps (1) (3g Ps (1))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til faget og besøg i Faarup:-)
Titel 2 Køn, læring og motivation
Titel 3 Barndommen som fundament
Titel 4 Hvad er ondskab - psykologisk set?
Titel 5 Livsmestring; fra ung til voksen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til faget og besøg i Faarup:-)

Introduktion til psykologi på B-niveau.  Forløbet er bygget op omkring en ekskursion en hel dag til FÅRUP SOMMERLAND med feltundersøgelser.

De to overordnede emner er:
Adfærdspsykologi: imitation og nudging
Personlighedspsykologi.

De har læst grundlæggende teori til adfærdspsykologien og nudging samt repeteret personlighedspsykologien med fokus på den risikovillige/den forsigtige og introvert/ekstrovert. De har afprøvet små kvantitative og kvalitative undersøgelser i Fårup i form af observation, spørgeskema interview. De har fremlagt deres resultater for hinanden.

               
Estimeret 20 Sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Køn, læring og motivation

I forløbet arbejder vi i første omgang med køn, og dernæst med læring og motivation. I felteksperimentet arbejder mange af grupperne med problemstillinger med en kombination af køn, læring og motivation.

1.Køn - kultur OG natur!
Om kønsidentitet og kønsforskelle
Hvordan kan vi forklare kønsforskelle, og hvor store er forskellene?
Vi ser på det fra forskellige psykologiske synsvinkler og ud fra forskellige undersøgelsesmetoder. Overordnet skelnes mellem de to forståelser af køn: som kulturelt og biologisk betinget.
Kønnet som kultur: Behaviorismens teori om indlærte kønsrollemønstre (positiv- og negativ forstærkning) og A. Banduras sociale indlæringsteori (imitation af rollemodeller). Den kognitive kønsskemateori, kønsidentifikation og kønsrolleforventningerne. Socialkonstruktivismen (postmoderne psykologi) om diskurs, normer, den heteroseksuelle matrix, det performative køn og queerteori.

Kønnet som biologi.: Evolutionspsykologien med fokus på forældreinvestering, seksuel selektion og partnervalg. Kønshormoner og neuropsykologi og kønshormonernes betydning: testosteron, CAH (øget påvirkning fra testosteron hos pigerne), undersøgelser af kønnets betydning hos dyr samt 'ting' versus 'mennesker'.

Forskellige konsekvenser af kønsrollerne: uddannelsesmæssigt-, arbejdsmæssigt- og adfærdsmæssigt. De har lyttet til podcast med Ann E. Knudsen: kønsbevidsthed frem for kønsneutralitet.

2. Læring og motivation
Forløbet bygger videre på c-niveau, hvor holdet har lidt forskelligt med sig - dele af forløbet er således repetition for nogle, mens det er nyt for andre. Hensigten med dette forløb er at præsentere forskellige perspektiver på læring og motivation.

De har arbejdet med tavs viden i forhold til sproglig viden, læringsteorier, herunder behaviorisme og social indlæring, Becks læringscirkel - der kobles til videns- og undervisningsformer.
Piagets forståelse af tænkningen udvikling (assimilation, akkomodation samt de fire faser) sammenlignes med Vygotskys (ZNU, stilladsering, samspilsprocesser).
Mindset og motivationsteorier (flow, selvbestemmelse, målorientering samt den sociale indlæringsteori - herunder self efficacy). Desuden har de arbejdet med hvad der motiverer forskellige elevtyper, og lærerens rolle i forhold til det (viden, mestring, involvering, præstation og relation) .
Vi ser første del af udsendelsen Pisk eller Gulerod som optakt til deres egen feltundersøgelse.

I forløbet har de udarbejdet og gennemført feltundersøgelser på skoler og i børnehaver og derigennem arbejdet med videnskabelige metoder.

Vi har arbejdet med klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og med præsentationsmedier.

I alt ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Barndommen som fundament

I forløbet er der fokus på, hvordan betydningen af arv, miljø og kultur spiller ind på individet i et livslangt perspektiv, med særligt fokus på omsorgssvigt, tilknytning og resiliens.

Vi arbejder med D. Stern, hvor der er fokus på dannelsen af barnets selv, og hvor temaet i et udviklingstrin fortsætter side om side med de følgende trin (lagkagemodellen). Han bygger bro mellem de gamle udviklingspsykologer fra psykologi c. Her har nogle i psykologi c arbejdet med E. Erikson andre med M. Mahler, men de har alle arbejdet med tilknytning og tilknytningstyper - J. Bowlby og M. Ainswort. De har arbejdet med en nyere forståelse af tilknytning - flertydig tilknytning samt set på sommerfuglemodellen, der kombinerer familien og daginstitutioners betydning.

I det videre arbejde har der været fokus på resiliens og sårbarhed. Vi har arbejdet med K. Killéns undersøgelser af omsorgssvigt med fokus på vanrøgt/den følelsesmæssige vanrøgt samt omsorgssvigt i nærmiljø og offentligt omsorgssvigt. Dion Sommers forklaring af begreberne resiliens og sårbarhed er koblet til Teichners undersøgelse af, hvordan omsorgssorgssvigt påvirker hjernens udvikling (den plastiske hjerne).

Vi har set dokumentarudsendelserne 'Sådan Overlever Du en Lortebarndom' og 'Farlige Forældre 1' samt spillefilmen, der er baseret på virkelige hændelser: Når Befrielsen Kommer. Sidstnævnte er desuden koblet til det næste forløb om ondskab.

Vi havde besøg af to socialrådgivere, der fortalte om deres arbejde med udsatte familier.

Udsendelser:
Diverse små klip til at belyse barnets udvikling i samspil med omsorgspersonerne.
Sådan overlever du en lortebarndom
Farlige forældre 1
Når Befrielsen kommer

Forløbet afsluttes med synopsis om barndommens betydning - med fokus på case-analyse.

Vi har arbejdet med klasseundervisning, gruppearbejde, fagligt oplæg og med præsentationsmedier.

I alt ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvad er ondskab - psykologisk set?

Forløbet tager udgangspunkt i forløbet om socialpsykologi - mennesket i gruppen fra psykologi c. Her i forløbet kan de inddrage begreber og teorier fra dette forløb i forhold til at forklare ondskab - f.eks. konformitet, gruppetænkning og gruppepolaring. Forløbet afsluttes med emnet psykopati.

To overodnede perspektiver på ondskab
1. Opvækst og biologi: ondskaben som et resultat af indre kræfter i individet selv:
Vi arbejder med aggressionens natur (K.Lorenz), Opvækstens betydning (C. Goldberg) og fravær af empati (S. Baron-Cohen) samt fravær af selvkontrol (Gottfredson og Hirchi).

2. De sociale forhold eller den frie vilje: hvordan sociale forhold kan skabe grobund for onde handlinger og hvorvidt ondskaben er noget, mennesker selv er herre over:
Vi arbejder primært med den eksperimentelle tilgang til problemstillingen: Lydighedens dilemma (S. Milgram), Stanford Prison Eksperiment (P. Zimbardo) og The Wave (Ron Jones eksperiment fra 1967). De arbejder desuden med intergruppekonflikter i form af Den realistiske konfliktteori, RKT med demonstrationseksperimentet Robbers Cave (M. Sherif) og Den Sociale identitetsteori, SIT (Tajfel og Turner). Vi afslutter med Svendsens fire former for ondskab.

Teorierne om ondskab anvendes afslutningsvis på filmen Ondskab.

Psykopati
Vi indleder med at se på, hvordan den psykiatriske diagnose 'psykopati' stilles i følge ICD-10-systemet og retsvæsenets psykopatitjekliste (R. Hares).
Vi arbejder med psykopati ud fra forskellige perspektiver, og teorierne fra ondskab inddrages ligeledes.
1. Nedarvning/skader på frontallappen:
Selvom psykopati går i arv i familier (særligt fra far til søn) kan man ikke vide, om det er arv eller miljø! Der er dog en korrelation mellem bestemte gener og agressiv adfærd.
2. Et belastende opvækstmiljø - både i familien og 'gadens parlament':
Risikofaktorer i opvæksten (L. Marshall og D. Cooke)
Social indlæring (A. Bandura) . Hjernens plasticitet: særligt i de første leveår kan hjernens udvikling påvirkes - f.eks. udvikling af evnen til empati (Shonkoff og Phillips).

De har arbejdet med forskellige selvvalgte psykopati-cases

Forløbet afsluttes med at de skriver synopsis om ondskab.

Udsendelser:
Klip fra dendanske udgave af Lydighedens dilemma
Klip fra Stanford Prison eksperiment
The Wave, a TV movie produced by Norman Lear's T.A.T. fra 1981
Filmen Ondskab, baseret på 'Ondskan' af Jan Guillou, 2003
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Livsmestring; fra ung til voksen

Livsmesltringsforløbet har fokus på, hvordan man kan cope med forskellige udfordringer i livet fra de unge til de voksne. Det afsluttes med positiv psykologi med fokus på, hvordan man opnår det gode liv med positivitet og lykke.
Forløbet tager afsæt i psykologi c-temaet om ungdommen, og om stress og kriser. I psykologi c har de haft lidt forskelligt fokus, så for nogle er dele af stressteorierne repetition og for andre er dele af kriseteorierne repetition. Alle har læst ungdom, men dele af det er repeteret, da det er sat i en ny sammenhæng i forhold til stress og livsmestring.

Vi indleder med stressteorierne med fokus på forskellen på akut og kronisk stress. vi tager udgangspunkt i Lazarus stressdefinition, hvor det centrale er samspillet mellem de ydre stress faktorer og de indre faktorer, hvor OSN (Høgh Olesen), OAS (Antonowsky) og copingstrategier inddrages. Til slut ser vi på udfordringerne i det moderne arbejde, hvor vi har set udsendelsen Det moderne arbejdsliv.

Vi genopfrisker teorier fra ungdommen med henblik på at koble det til udfordinger med stresspåvirkninger i det senmoderne. Her har vi særligt fokus på identitetsforvirring, jegidentiet og social identitet (E. Erikson), selvrefleksion (A. Giddens) samt sociale arenaer og det multiple selv (K. Gergen).

Efterfølgende har vi arbejdet med kriseteori, hvor de har sammenholdt udviklingskrise og den traumatiske krise (J. Cullberg). I den traumatiske krise har de arbejdet med, hvad der har betydning for at komme godt i gennem et kriseforløb - med særligt fokus på, om der er behov for hjælpe/støtte. Desuden har de problematiseret det typiske kriseforløb i lyset af den nyere teori om sorgarbejdets to spor, hvor den viser, at mennesker i sorg kan bevæge ud og ind af de to spor.

For løbet afsluttes med Den positive psykologi (M. Seligman), hvor der er fokus på hvordan mennesker opnår positivitet og lykke. Vi indleder med centrale begreber indenfor den positive psykologi: flow (Chicksentmihaly), fokus på positive emotioner (hedonia), mindfulness, eudaimonia (modsat hedonia), De tre lykkedimensioner: det meningsfulde liv, det engagerede liv og det behagelige liv (M. Seligman). Derefter har de set TED-talk med D. Gilbert om syntetisk og naturlig lykke. Vi har desuden set på hindringer for det gode liv - både samfundsmæssige og personlige samt forskelle på forståelse af lykke i en kollektivistisk sammenlignet med en individualistisk kultur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer