Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Nørresundby Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Iben Skall Rønbøg
|
|
Hold
|
2024 3h2h ps/5 (4) (3h2h ps/5 (4))
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvilke materialer kan tilgås i forberedelsen?
Hvad skal du sørge for at downloade inden eksamen?
Materiale der kan downloades må ikke tilgås via lectio i forberedelseslokalet. I skal derfor downloade materiale, hvor det er muligt. I princippet er det alle word-, pdf- og powerpoint-dokumenter. Husk også de noter I lavet fælles i google-drev!
Det materiale, der er i undervisningsbeskrivelsen, som kun kan tilgås via nettet, må I tilgå via links i nedenstående dokument. Det er primært ibogen Psykologiens Veje, men det kan også være links til videoer og podcast.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kognitionspsykologi og motivation
Temaet er opdelt i to:
Den første del er i starten af året: Hvor fra kommer motivation?
Vi starter med en introduktion til psykologifaget.
Der vil bl.a. være en gennemgang af de temaer vi skal arbejde med samt en forklaring af hvad psykologi er som fag
Forløbets mål er at give viden om motivation og læring.
Hvordan motiveres vi og hvordan kan vi selv være mere opmærksomme på vores læring og motivation. Hvordan påvirkes vi af den digitale kommunikation.
Indre og ydre motivation relateres til C. McDonalds artikel om motivation samt udsendelsen Nudging - Manipulator.
Fixed og growth mindset
Podcast om hjernestier og læring v. Anette Prehn.
Nudging - Manipulator. DR1. 15.11.2018
Den anden del er i slutningen af året: Kognitionspsykologi, hukommelse, kognitiv udvikling og læring
Kognitionspsykologien: Kognitive skemaer, opmærksomhed og perception samt fordomme og stereotyper.
Hukommelse:
Hukommelsesmodel med sensorisk hukommelse, arbejdshukommelse/ korttidshukommelse samt langtidshukommelsen
Hukommelsen som en montage
Forskellige hukommelsesøvelser
Kognitiv udvikling og læring.: J. Piaget: Assimilation og akkomodation
L. Vygotsky: læring i samspil, ZNU og stilladsering.
sammenligning mellem J. Piaget og L. Vygotsky.
Tv:
Kan du stole på din hukommelse, Hjernevask 1. DR2 08-01-2013
Små videoklip med eksempler på J. Piaget og L. Vygotskys teorier
Ca. 35 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Udvikling - risiko- og beskyttelsesfaktorer
Udvikling - risiko- og beskyttelsesfaktorer
Udvikling - risiko- og beskyttelsesfaktorer:
- udviklingspsykologi
- omsorgssvigt og resiliens
- det senmoderne familieliv og opdragelse
Udviklingspsykologi med fokus på E. Erikson og J. Bowlby/M. Ainsworth. Teorierne relateres kort til psykoanalysen samt til den moderne spædbarnsforskning
Klip fra bogens hjemmeside og diverse videoklip med eksempler på forskellige trin i børns udvikling (f.eks. visual cliff og still face).
Udviklingspsykologien afsluttes med en gennemgang af forskellige former for omsorgssvigt, en vurdering af forskellige sårbarheds-/beskyttelsesfaktorer og resiliens samt en diskussion af hvor stor betydning det tidlige samspil med omsorgspersonerne betyder for barnets udvikling.
Tv/dokumentarfilm:
Er du mors lille dreng fra Tv2, 2008 (den oprindelige version fra 1998)
Familien indledes med D. Baumrinds teori om forskellige opdragelsesformer. Desuden diskuteres vilkårene for den moderne familie og dobbelt socialisering.
Den perfekte opdragelse: Vores metode, Tv2 2017
Ca. 55 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ungdom, identitet og (mis)trivsel i det senmoderne
Mistrivsel, præstationskultur og sårbarhed/udsathed. Mange unge kæmper med en række udfordringer, der skaber bekymring både hos de unge selv og hos de voksne. Men hvad er det der er på spil? Hvilke årsager kan der være til, at mange unge tilsyneladende mistrives og har psykiske udfordringer?
Fra Psykologiens Veje har vi arbejdet med ungdommen som livsfase kontra ungdommen som livsstil. E. Eriksons begreber sikker identitet versus identitetsforvirring samt jeg-identitet i forhold til social identitet. Vi har desuden arbejdet med køn og identitet, hvor de har set Nøgenbilleder i omløb
Fra Risager: Psyk-C har vi arbejdet med temaet Unges udfordringer:
s. 145-146: Ungdommen som livsperiode og det senmoderne samfund i følge Giddens
s. 146-149: A. Giddens: identitet er et refleksivt projekt.
s. 150-154: K. Gergens relationelle syn på de identiteter, som man kan vælge via diverse arenaer, man indgår i.
s. 155-158: Sammenligning af Giddens og Gergen samt de sociale mediers betydning.
s. 160-164: Ungdomshjernen og risikovillighed.
De har læst artiklen Mistrivsel kan ramme alle unge – men rammer udsatte hårdest med og hørt uddrag fra podcast: Ny udsathed – om unges mistrivsel
I personlighedspsykologien ser vi i første omgang på trækteorierne, som arbejder med fem grundlæggende personlighedsdimensioner eller faktorer. Men personlighedspsykologien bliver med hovedvægt på de to personlighedspositioner: den risikovillige og den forsigtige type, som er forskellige mht. optimalt stimulationsniveau. Dette kobles til stress og coping.
Vi slutter af med at arbejde med teorier om stress.
s. 164-175: Unge og stress – herunder akut kontra kronisk stress, "Krav-kontrol-modellen" og "Anstrengelse-belønning-balance-modellen".
Forskellige copingstrategier og individuelle forskelle i modtagelighed for stress: Neuroticisme og pessimistisk forklaringsstil. Manglende social kapital. Manglende oplevelse af sammenhæng og meningsfuldhed (OAS).
Tv og podcast
Podcast, Ny udsathed – om unges mistrivsel med interview med Noomi Katznelson.
Teenagedyret, DR 8. juni 2016
Presset Ungdom: Yasmina bag masken, Tv2 august 2023.
Adgang med Abdel. Nøgenbilleder i omløb. DR2 2016.
Fældet af stress 2. Tv2 2015
Mr. Freeman som både kobles til dette forløb samt til forløbet om mennesket i gruppen.
Ca. 45 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mennesket i gruppen
Forløbet har fokus på mennesket i gruppen, hvordan vi har behov for at indgå i grupper, og hvordan vi påvirkes af de grupper vi indgår i.
Vi har fokus på hvad der kendetegner en gruppe, forskellige gruppetyper, gruppetænkning, gruppepolarisering, filterbobler, ekkokamre, gruppepres, behov for anerkendelse/at tilhøre en gruppe, konformitet, mobning, roller/rollekonflikter, uformelle roller i en gruppe, autoritet og lydighed, holdninger, stereotyper og fordomme.
Vi ser spillefilmen Mr. Freeman som både kobles til dette forløb samt til forløbet om ungdommen
Tv:
Klip fra Lydighedens dilemma (det danske eksperiment),
S. Ash' eksperiment om konformitet
Mr Freeman
Kommunikation
Verbal kontra nonverbal kommunikation - relateres til de sociale medier.
Ca. 35 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Psykologiske metoder
Formålet med den første del af forløbet, er at vise, at forskellige psykologiske retninger kan give forskellige psykologiske forklaringer på fænomener - her er det eksemplificeret med dokumentaren Jens - the Beast fra TV2, 2021. Men samtidig med at vise, at der er forskellige psykologiske retninger, så skal det også vise, at teorierne kan supplere hinanden, som forklaring på fænomener. Det giver et overordnet kendskab til alle de psykologiske retninger psykoanalyse, adfærdspsykologi, humanistisk og eksistentiel psykologi (socialpsykologi og kogntiv psykologi er medtaget i analysen af Jens - The Beast, men teorierne er ikke læst i dette forløb).
Formålet med den anden del af forløbet at få et indblik i de forskellige psykologiske metoder samt at kunne vurdere styrke og svagheder ved de forskellige metoder:
Overordnet skelnes mellem kvalitative og kvantitative metoder:
observation, eksperiment, korrelationsundersøgelse, spørgeskema, interview, længdesnit- og tværsnitsundersøgelse samt case-study.
De har i fællesskab lavet et dias om de forskellige metoder.
Dette tema vil indgå som en del af eksamensspørgsmålene idet der til alle spørgsmål vil indgå en lille undersøgelse, som I skal forholde jer til. Men der vil ikke være selvstændige spørgsmål med dette tema.
Ca. 14 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63961425033",
"T": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63961425033",
"H": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63961425033"
}