Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Stinne Fisker Toldbod
Hold 2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Danmarks tilblivelse og vikingerne
Titel 3 Oversigtsforløb: magten i Danmark
Titel 4 1. Danmark besat
Titel 5 3. Stat og religion i middelalderen
Titel 6 4. Renæssancen
Titel 7 5. Moderne stater, deres rødder og konsekvenser
Titel 8 Stat og religion i antikken
Titel 9 7. Ideologiernes århundrede (Den Kolde Krig)
Titel 10 8. Dansk velfærd
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Præsentation af faget.
Vi talte bl.a. om, hvad man skal kunne i historie, og hvordan historie indgår i vores hverdag, hvordan viden om fortiden er en forudsætning for at kunne orientere sig og finde ud af, hvordan verden hænger sammen, og hvem vi selv er. Vi snakkede om, hvor man har sin historiske viden fra (historieundervisning, tegneserier, computerspil, film, tv og radio, historiske jubilæer og mærkedage, rejser, sang og musik, historisk fiktion, livs-/familiehistorie).
Klassen blev desuden introduceret for begrebet kilder, og vi arbejdede med forskellige kilder fra "Fokus 1" (Paul Sandforts beretning. Danskerne i Theresienstadt, side 13 i "Fokus 1" + De to tegninger. Danskerne i Theresienstadt, side 20 i "Fokus 1").
Endelig blev klassen præsenteret for begreberne "historieskabt/historiefrembragt" og "historieskabende/historiefrembringende". Disse to begreber blev udforsket, da klassen arbejdede med kreative fremlæggelser med medbragte genstande hjemmefra i matrixgrupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks tilblivelse og vikingerne

Forløbet fungerede som optakt til det efterfølgende oversigtsforløb.
Forløbet fik eleverne til at diskutere, hvornår man kan tale om Danmark; om det er geografisk (da isen smeltede, skabtes de bakker, dale, floder og fjorde, der i dag udgør Danmark); om det er, når de første mennesker kommer til det område, der i dag er Danmark; eller om det først er, når man begynder at kunne tale om en statsdannelse / en begyndende centralisering af magten som der var tegn på i 700-tallet. Klassen arbejdede kort med vikingetiden (ca. 800-1050) og eksempler på historiebrug, men forløbet fokuserede på den begyndende centralisering af magten i Danmark fra omkring 700-tallet, henover vikingetiden og frem til Harald Blåtands regeringstid. Klassen arbejdede med forskellige anlæg eller arkæologiske fund; Kanhavekanalen, Dannevirke, Jellingestene og Trelleborgene, og hvordan de er måske/måske ikke er vidnesbyrd om en begyndende centralisering af magten. Vi diskuterede, om Trelleborgene blev opført af Harald Blåtand eller, om det var Kejser Otto, der var bygherre. Forløbet fokuserede desuden på årsagerne bag kristendommens indførelse.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Fremstillinger:
- Danielsen, Kim Beck m.fl.: Fokus (1) – Fra antikken til reformationen, side 64-70
- Miniforedrag af Kasper Holdgaard Andersen: Danmarks oprindelse: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-danmarks-oprindelse/
- Uddrag fra Tv-serierne Vikings og Norsemen:
o Vikings af Michael Hirst, 2013, sæson 1, afsnit 2: 31:17-slut
o Norsemen af Jon Iver Helgaker, Jonas Torgersen, 2016, sæson 1, afsnit  4: 16:25-29:25-slut
- Iversen, Kristian m.fl.: Danmarks historie, mellem erindring og glemsel, side 40-41+42
- Hjemmesiden: http://www.viking.virkelighed.dk/
- PDF: Vikingetiden (se anden lektion)

Kilder:
- Nils Hybel: Danmark i Europa 750-1300, 2003
- Uddrag af Niels Lund, ”Harald tog den tyske kejsers udfordring op”, fra De danske vikinger af Johnny Thiedecke, side 110-111
- Widukind om hvordan danskerne blev kristne, 963 (sammen med Delourans tegning)
- Den store Jellingesten
- Billede af gravanlægget ved Jelling
- Billede af Trelleborg
- Billede af rekonstruktion af slavisk ringborg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Oversigtsforløb: magten i Danmark

Forløbet har fokuseret på følgende perioder:
- Middelalder (det middelalderlige samfund, Danmark som magtfaktor i Norden; centralmagten, Valdemar den Store, individet knyttet til slægt og herre (evt. konge)
- Reformation (Den katolske kirke som magtfaktor i Danmark og Europa, opgøret med denne (kritikken, reformforsøgene, bogtrykkerkunsten, Martin Luther), borgerstandens indflydelse, Grevens fejde, Christian III’s håndfæstning; adelens store magt fra reformationen og op til 1660)
- Enevælden / barokken (Statsomvæltningen 1660, fra adelsvælde til enevælde, individet knyttes til kongen og riget; forherligelse af kongemagten (dyrkes i kulturlivet))
- Landboreformerne / romantikken (Landboreformer, mindre censur indtil 1799, borgerne høres mere (opfordres bl.a. af kongen (1755, Frederik V) til at lave forslag til forbedringer af samfundet), fornuft, videnskab og oplysning er i højsædet; på vej mod det oplyste enevælde), guldalder uden ret meget guld, tabet af Norge, statsbankerot, fattigdom, ytringsfriheden indskrænkes, “Hvad udad tabes skal indad vindes”; nationalromantikken, (Danmarks storhedstid(er) dyrkes i kulturen))
- Junigrundloven / Systemskiftet (Demokrati (?), grundloven som forudsætning for vores nuværende samfund + andre linjer til det nutidige samfund).
- 1. Verdenskrig, den nye grundlov fra 1915 og Påskekrisen - Kvindernes valgret indført og kongevalgte til Landsting afskaffet i 1915, monarkiets krise og uparlamentariske linje ifm. påskekrisen

Overordnet set har forløbet fokuseret på den danske statsmagt - herunder de tre magtfulde instanser: kongen, kirken og stormændene. Vi har set på, hvordan statsmagten udviklede sig fra at bestå af alle tre instanser til at bestå af kongen og stormændene (adelen) efter reformationen i 1536, og til at bestå af kongen alene efter enevældens indførelse i 1660, og endelig til at bestå af et demokrati med et konstitutionelt monarki efter grundlovens indførelse i 1849. Vi har kigget lidt længere frem end 1849, idet vi også har beskæftiget os med Forfatningskampen, Systemskiftet og parlamentarismens indførelse i 1901 samt den nye grundlov fra 1915.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie (fra Vikingetiden til Kanslergadeforliget)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, i nationalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Fremstillinger:
- ”Danmarkshistorisk oversigt” af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt, Systime, 2007: s. 18-25 + 34-41 + 43-51 + 53-63, linje 3 + s. 67-74 + 80-87
Kilder udleveret på klassen:
- Fortalen fra Jyske Lov, 1241
- Afladsbrev (billede side 189 i Fokus 1)
- Kalkmaleri fra 1520’erne i Brøns kirke ved Ribe (side 195 i Fokus 1)
- ”Peder Palladius gør op med Romerkirken” (side 211-212 i Fokus 1)
- Træsnit fra 1567 af protestantisk konge med to bud (side 199 i Fokus 1)
- Maleri af Estrup (side 69 i ”Danmarkshistorisk oversigt” af Henrik Bonne Larsen m.fl.)

Omfang: ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1. Danmark besat

Forløbet ledte frem mod dansk-historieopgaven og havde fokus på besættelsestiden og modstandsbevægelsen. Vi havde fra starten arbejdet med begreber såsom erindringsfælleskab, erindringspolitik og erindringshistorie, da vores sigte var at undersøge, hvordan danske spillefilm portrætterer besættelsestiden og modstandsbevægelsen. Vi arbejdede først med at få et overblik over besættelsestiden. Her kiggede vi nærmere på samarbejdspolitikken, den begyndende modstand, augustoprøret og befrielsen. Det ledte videre til en historiografisk gennemgang af forskningen i besættelsestiden – her talte vi om konsensusfortællingen, konfliktsynspunktet og tredjegenerationsforskerne. Efter at have fået et overblik over tiden og historieskrivningen om emnet så vi filmen Drengene fra Sankt Petri af Søren Kragh-Jakobsen. Vi analyserede filmen mhp. at afdække filmens tendens – og nærmere bestemme, hvor filmen placerer sig i historieskrivningen. Undervejs trænedes eleverne evner i at skrive en dokumenteret redegørelse.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie (besættelsestiden)
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Fremstillingsmateriale:
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014:
Side 13-14, 42, 97-110 og 123-127
- Falbe-Hansen, Rasmus: Historie i levende billeder, Columbus, 2013
side 34-36 + side 39-40
- Sørensen, Jakob: Modstandsbevægelsen, Systime, 2019
Side 179-182
Kilder:
- Hansen, Niels Erik: Ro og orden – Danmark i 1940’erne, Columbus, 2004
Tekst I, side 155-156: Ander Fogh Rasmussens, tale, 29. august 2003
Tekst 2, side 64: Henvendelse fra Kongen og Regeringen, 1940
Tekst 5, side 67-68: Erik Scavenius: Danmarks stilling, 1940
Tekst 34, side 102-103: Buhls radiotale, 1942
Tekst 35, side 104-105: Christmas Møllers radiotale, 1942
Foto af efterlysning, side 89, 1943
Tekst 44, side 116: Storstrejken, 1943
Film:
- Kragh-Jacobsen, Søren: Drengene fra Sankt Petri, Metronome Productions og Norsk Film, 1991

Omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dokumenteret redegørelse 07-03-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 3. Stat og religion i middelalderen

Hvordan er konturerne af det Europa, vi kender i dag, blevet til?
Romerrigets politiske, sociale og økonomiske system brød gradvist sammen (mange og mangeartede forklaringer), og i stedet fremstod feudalstruktur og kristendom som bærende faktorer i middelaldersamfundet. Det er disse to aspekter ved middelalderen, der fokuseres på i forløbet. Klassen startede med at undersøge de mange myter, der eksisterer om middelalderen – bl.a. at det var en mørk og stillestående periode markant anderledes fra antikken og den efterfølgende renæssance. Middelalderen var mangt og meget, men den var ikke en begivenhedsfattig periode præget af ensformighed og stilstand, den var mangefacetteret. På tværs af middelalderens brogede mangfoldighed kan man med rimelighed tale om etableringen af en kristen enhedskultur i Europa. I middelalderen var der dog andre kulturer end blot den kristne. Kristendommen blev i særlig grad udfordret af Islam og den muslimske verden. Sidst i forløbet har klassen arbejdet med korstogene og kulturudvekslingen eller -sammenstødet mellem Europa og den muslimske verden, og vi har set på forskellige historiesyn og forklaringer på korstogene i hhv. Pihl og Rosenløvs ”Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv” og Jes Steffensens ”Islam, fra beduinkult til verdensreligion”.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag (fokus på middelalder)
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion (i middelalderen)
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (det feudale system)
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (kristendom og Islam samt korstogene)
- Nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer (korstogene)
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Fremstillinger:
- Bekker-Nielsen, Tønnes m.fl.: Verdens historie 1, fra oldtid til 1750, Gad, 1996:
Side 90-91 + 95-101(Middelalder som myte og realitet, Feudalismen i Europas tidlige middelalder, Frankrig, Tyskland, England, Sydeuropa)
Side 101-106 (Landbruget under feudalismen, Hoveri, afgifter og ydelser, Ny teknologi, nyopdyrkning og driftsforbedringer)
Side 115-117 (Korstog, fjernhandel og kulturkontakt, baggrund)
Side 124-128 (korstogenes virkninger)
- Danielsen, Kim Beck: Fokus – Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2007:
Side 125-128 (Kristendom og islam – middelalderens kulturmøde, èn sand gud? Islams ekspansion, Jøder og kristne under muslimsk styre)
- Grubb, Ulrik m.fl., Overblik, Gyldendal 2008
Side 47 (Den kristne kirke) + 59-62 1. spalte øv. (Middelalderkirken, Kampen mellem den gejstlige og verdslige magt, Korstog)
- McGuire, Brian: ”Ti myter om den mørke middelalder”, Information d. 30.11.1999, 1. sektion, side 11
- Pihl, Michael og Jesper Rosenløv: Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv, Frydenlund, side 213-215
- Steffensen, Jes: Islam, fra beduinkult til verdensreligion, Systime 2001, s.22-23
- To videoer om middelalderen (en seriøse og en mindre seriøs)
”How Dark were the Dark Ages?” https://www.youtube.com/watch?v=Cqzq01i2O3U
”What If You Lived During the Middle Ages?” https://www.youtube.com/watch?v=ydXi-KiMv7o

Kilder:
- Danielsen, Kim Beck: Fokus – Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2007:
Side 153 Kim Esmark og Brian Patrick McGuire: ”Islams afgørende betydning for Europa”
- Billeder fra nettet:
”Les tres riches heures” (marts)
”De der arb., de der beder og de der slås”
- Kilde til 4. lektion:
Pave Gregors diktat
- Hansen, Lars Peter Visti: Korstog, Idé og virkeligehed, Systime, 2004:
Pave Urban IIs tale i Clermont fra Fulcher af Chartres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 4. Renæssancen

Forløbet fokuserer som det fremgår af titlen på renæssancen.
Forløbet har fokuseret på:
- at indkredse renæssancens rødder, definer hvad renæssancen var (begreb) samt at indkredse begrebet humanisme
- de sociale udviklinger (herunder, hvordan overvægten af datidens mennesker er dårligt repræsenteret i kildematerialet fra perioden)
- politiske udviklinger i renæssancen (handelsborgerskabets fremvækst og deres "alliance" med kongen)
- kulturelle udviklinger under renæssancen (arkitektur og malerkunst)
- naturvidenskabelige udviklinger under renæssancen
- hvordan renæssancens udviklinger og tanker påvirker mennesket(s forestillingsverden) - mennesket kom i centrum
- periodiseringsprincippet (her diskuterede vi, hvorvidt renæssancen var et afbræk fra middelalderens samfund og forestillingsverden, eller om der blot var tale om en fortsættelse af tendenser synlige i senmiddelalderen)

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper (Renæssance i forhold til middelalder)
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag (fysik)
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer Europas historie fra antikken til i dag – fokus på Renæssancen
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Fremstillinger:
- Danielsen, Kim Beck m.fl.: Renæssancen – da mennesket kom i centrum, Systime, 2005
Side 9-21 (”Renæssancen, hvad er det?” ÷ ”Historiebevidsthed og republikanisme”)
Side 73-80 (Sociale forhold)
169+173-176+178181+183-187 (÷ afsnittene: ”Leonardo da Pisa – Fibonacci” + ”Gerolamo Cardano – chancespilleren” + ”Giordano Bruno – den modige munk”)
Side 195-196 (”Synspunkter på renæssancen)
- Clausen, Flemming m.fl.: Skabt til at skabe, Aschenhoug, 1995
Side 13-17, kapitel IV
Side 87-88 (Centralperspektivet – den grundlæggende regel)
side 99-100 + 105-107 (Renæssancens arkitektur, Den gotiske stil og Renæssancepaladser)
- Film:
Da Europa begyndte at tænke fra serien ”Europas historie” sendt på DRKultur i 2011
https://www.youtube.com/watch?v=Vufba_ZcoR0 Crash Course World History– The Renaissance

Kilder:
- Danielsen, Kim Beck m.fl.: Renæssancen – da mennesket kom i centrum, Systime, 2005:
Mirandola, Om menneskets værdighed, ca. 1486
Paolo da Certaldo: ”Forskelle i opdragelsen af drenge og piger”
Brev fra Alessandra Strozzi til sønnen Filippo
Michael Nordberg: ”Renæssancens virkelighed. 1400-tallets Italien – myter og realitet”
- Clausen, Flemming m.fl.: Skabt til at skabe, Aschenhoug, 1995
Tekst af Galilei + Tekst fra Inkvisitionens dom over Galilei – side 35-37
- Billeder og fotografier:
Jan Van Eyck: ”Arnolfinis trolovelse”, 1434 (maleri) (fra Renæssancen – da mennesket kom i centrum side 77)
Piero della Francesca: Dobbeltportrættet af ægtepar, Frederico da Monrefeltro, Hertug af Urbino, og hans kone Battista Sforza, ca. 1465 (malerier) – se blok 3
Billede af Versailles (set fra oven)
Tegning af Rucellais palads (fra Renæssancen – da mennesket kom i centrum side 103)
Titelbladet til Leviathan
Fotografi af katedralen i Ulm
Fotografi af katedralen i Chartres
Fotografi af Santa Maria Novella, Firenze
Den vitruvianske mand
Ukendt kunstner, maleri af Jomfru Maria og Jesusbarnet, ca. 1340
Filippo Lippi, Madonna med barnet og to engle, ca. 1465

Omfang: ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 5. Moderne stater, deres rødder og konsekvenser

Forløbet var skruet sammen således, at vi startede med at arbejde os bagud i tid, idet vi ønskede at finde den moderne stats rødder. Dernæst kiggede vi på, hvilke konsekvenser tilblivelsen af den moderne stat har haft for eftertiden.
Vi startede med at læse den amerikanske og den franske nationalsang. Heri fandt vi frem til en række fællestræk. Disse fællestræk - der alle sagde noget om de to nationers værdier - sporede vi tilbage til landenes forfatninger; den amerikanske uafhængighedserklæring samt den franske forfatning fra 1791 og menneskerettighedserklæringen fra 1789. Hernæst sporede vi forfatningernes opståen tilbage til de to revolutioner i USA og Frankrig (uafhængighedskrigen i USA fra 1776-1783 og den franske revolution i 1789). Og endelig blev baggrundene for revolutionerne sporet tilbage til op-lysningsfilosoffernes tanker om mennesket og samfundet. I denne forbindelse søgte vi også at definere begrebet "den moderne stat". Herefter gik vi så i gang med at se på, hvilke konsekvenser den moderne nation har haft for eftertiden. Her fokuserede vi på: Den amerikanske borgerkrig (begreberne frihed og lighed samt ejendomsret blev brugt i tiden op til borgerkrigens udbrud), revolutionsbølgerne i Europa i 1830 og 1848 (Danmark får indført demokrati med grundloven i 1849). Af andre konsekvenser har vi arbejdet med FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948, samt natio-nal identitet - både i USA og Frankrig dengang og nu.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne  
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (fra 1700-i dag)
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder demokratiet
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillinger:
- Fokus (2) Fra oplysningstid til imperialisme af Inge Adriansen m.fl., Gyldendal, 2007
Side 59-67 + 34-38 (”Oplysningstiden”, ”Menneske og samfund”) + side 88+92-93 (”Nationale identiteter”)
- Europa i revolution 1789-1871 af Ulla Bondebjerg, Gyldendal, 1988
Side 49-50 (minus oprørsbølgen) +59-61
- Verdens Historie 2 – Fra 1750-1945 af Thorsten Borring Olesen m.fl., Gad, 1989
Side 31-39
Ahle, Allan: Den amerikanske borgerkrig, forudsætningerne, krigen og genopbygningen, Systime, 2002:
Side 8 + 14-16 + 25-27 + 46, første spalte
- Ret og vrang – om menneskerettighederne af Jeppe Villadsen, Frydenlund, 2007
Side 10-20
Kilder:
- Marseillaisen, 1792 (se første blok)
- Star Spangled Banner, 1814 (se første blok)
- Uafhængighedserklæringen (se anden blok)
- Menneskerettighedserklæringen fra 1789 (se anden blok)
- 1791-forfatningen (se anden blok)
- Uddrag af Rousseaus ”Samfundspagten”, 1762 (Fokus 2 side 50-52) (se femte blok)
- FN’s menneskerettigheder fra 1948 (side 79-82 i ”Ret og vrang…”)
- Uddrag fra Den danske grundlov fra 1849 (se syvende blok)
- Boldhuseden af Jacques Louis David, 1791 (maleri – se niende blok)
- Signing the Declaration of Independence af John Trumbull, 1817-18 (maleri – se niende blok)
- American Progress af John Gast, 1872 (maleri – se niende blok)
Ahle, Allan: Den amerikanske borgerkrig, forudsætningerne, krigen og genopbygningen, Systime, 2002:
- Debat mellem Abraham Lincoln og Stephen A. Douglas, 1858, side 51-53
- South Carolina om årsager til løsrivelsen, 1860, side 60-61
- The Patriot instrueret af Roland Emmerich, Sony Pictures, 2000

Omfang: ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Stat og religion i antikken

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, regionale og europæiske udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne (Hvorfor opstår forskellige statsformer som demokratier og republikkert? Da Romerriget bryder sammen: Fra central til decentral statsdannelse)
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (aktørfunderende årsagsforklaringer/idealistisk historiesyn og strukturfunderende årsagsforklaringer/materialistiske historiesyn)
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Demonstrere viden om fagets identiteter og metoder

Kernestof:

- Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag (fokus på antikken)
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (Demokrati, republik, oligarki, kejserdømme, o.a.)
- Nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder


Materiale:
Fremstillinger:
- Bekker-Nielsen, Tønnes m.fl.: Verdens historie 1, fra oldtid til 1750, Gad, 1996:
Side 37-43 (Det græske fællesskab, Tyranni og demokrati, Folk og borgere og Sparta)
Side 50-51+61-64 (Landenes kreds, Borgere og krigere, den romerske magtbalance, Klienter og patroner og Republikkens krise)
Side 64-68 + 72-75(Fra Sulla til Cæsar, Augustus, De første kejsere og Pax Romana)
Side 75-78+80-81, linje 5 (De gamle guder, De nye guder, Kristendommens sejr)
Side 78-80 (krise og reorganisering – slutter ved Konstantin den Store)
- Danielsen, Kim Beck: Fokus – Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2007:
Side 43-46 (Fra Oikos til bystat og kejserdømme)
- Grubb, Ulrik m.fl.: Overblik, verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2008:
Side 38-39 (Senkejsertiden)
Side 41-43 (Romerrigets fald, - og i Danmark og Romersk jernalder)
- Falbe-Hansen, Rasmus: Historie i levende billeder, Columbus, 2013, side 42+44-45
- Dokumentar: ”The Ascent of Civilisation – how the Romans changed the world” – sæson 1, afsnit 2 sendt på DRK d. 22. februar 2016. Findes CFU (50 minutter)
- Dokumentar: “Marian Reforms and their Military Effects”, fundet på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=UIRS_PMeVVY


Kilder:
- Thiedecke, Johnny: Ansigt til ansigt med grækerne, samfund, kultur og privatliv i det antikke Hellas:
Side 52-53 ”Sofisten om retfærdighed og demokrati” uddrag af Platons ”Protagoras – en dialog” og ”’Den gamle oligarks’ demokratifremstilling” uddrag af Xenofons ”Athenæernes Statsforvaltning”.
- Tacitus, Vurdering af Augustus’ styre (vedhæftet d. 1. september/5. lektion)
- Fotografier fra nettet:
To fotografier af Det hvide hus og Capitol Hill
- Gladiator af Ridley Scott, Universal Studios, 2004
- The 300 Spartans af Rudolph Maté, 1962 – klip fra filmens start og slutning
- 300 af Zack Snyder, Warner Bros, 2006

TIL UVB:
Hvordan er konturerne af det Europa, vi kender i dag, blevet til? Og hvilken betydning har antikken haft for USA?
I antikken etableres forskellige statsformer som kendes den dag i dag, fx monarkier og demokratier. Forløbet giver et indblik i antikkens forskellige styreformer, herunder monarkiet, demokratiet og aristokrati/oligarkiet. Der gives desuden indblik i statsformen under den romerske republik og senere statsformen under den romerske kejsertid. Ifm. arbejdet med den romerske republik fandt klassen frem til, at republikken kunne ses som en forening af demokratiet, aristokrati og monarkiet. I arbejdet med antikken Rom arbejdes der også kort med kristendommens opståen og udbredelse. Vi har desuden undersøgt Romerrigets sammenbrud (mange og mangeartede forklaringer) og konkluderet, at to væsentlige bærende faktorer stod tilbage efter antikkens afslutning, nemlig feudalstruktur og kristendom (som behandles i forløbet om den efterfølgende periode, middelalderen). Afslutningsvist har klassen arbejdet med Romerrigets store symbolske betydning bl.a. for den moderne amerikanske republik. I den forbindelse har klassen arbejdet med filmen Gladiator og undersøgt historiebrugen og -formidlingen i filmen. Vi så desuden nogle kortere klip fra filmene The 300 Spartans fra 1962 og 300 fra 2006 og diskuterede fjendebilleder og historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 7. Ideologiernes århundrede (Den Kolde Krig)

Forløbet fokuserer især på de ideologier, der har præget det 20. århundrede: det liberale demokrati, den revolutionære socialisme (eller kommunisme), fascismen samt nazismen. Klassen har kort beskæftiget sig med Første Verdenskrig, mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig. Fokus for krigene har ikke været på krigenes begyndelse, forløb eller ødelæggelser. Vi har i stedet fokuseret på, hvordan ideologierne svækkedes og/eller styrkedes som følge af de to verdenskrige og mellemkrigstiden. Derfor har vi bl.a. undersøgt, hvorfor demokratiet svækkedes til fordel for diktaturet i mellemkrigstiden, og hvad det betød, da det liberale demokrati (repræsenteret af bl.a. USA og Storbritannien) samt kommunismen (rep. af Sovjetunionen) stod tilbage som de to vigtigste ideologier efter Anden Verdenskrigs afslutning (den bipolare verdensorden). Forløbet har især fokuseret på de ideologiske, politiske og økonomiske forskelle mellem disse to konkurrerende stormagter og Den Kolde Krig, disse modsætninger medførte. Vi har i den forbindelse talt om inddæmningspolitikken, Marshallplanen, oprettelsen af NATO og Warszawa-pagten, blokdannelsen, delingen af Europa og Berlinmurens opførelse. Klassen besøgte Regan Vest. Her fik vi en rundvisning i bunkeranlægget, og klassen spillede læringscenteret dilemmaspil. Ekskursionen og undervisningen op til gav eleverne et indblik i, hvordan Den Kolde Krig udformede sig i og påvirkede Danmark. Vi talte især om atomtruslen og det totale forsvar. Klassen har desuden arbejdet med årsager til den socialistiske verdens svækkelse, murens fald og Sovjetunionens kollaps samt de nye konflikter, der har præsenteret sig, da USA efter Den kolde krigs slutning stod tilbage som eneste tilbageværende supermagt og demokratiet, ifølge nogle, som eneste tilbageværende ideologi (den unipolare verdensorden). I forbindelse med sidstnævnte har klassen arbejdet med Fukuyamas og Huntingtons teorier og kort diskuteret globaliseringens konsekvenser og om verden i dag er en bedre verden, end verden som den så ud under Den Kolde Krig.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (fokus på 1.VK, mellemkrigstid, 2.VK og Den Kolde Krig)
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Fremstillinger:
o Andersen, Lars m.fl.: Fokus, Kernestof i historie, Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2010
Side 9-16
”Kasserne” på side 11+14+17
Side 18-19 (afsnittet: ”Fascismens og nazismens krig og nederlag”)
Side 23-25
Side 26-31
o Olesen, Thorsten Borring m.fl.: Verdens historie 2, Fra 1750 til 1945, Gads, 1989
Side 205-209 (afsnittet ”Pest over Europa”)
o Nielsen, Niels Kayser m.fl.: Verdens historie 3, Fra 1945 til i dag, Gads, 1998
Side 14-23+26-27
Side 28-31
Side 56 (fra linje 8) -60 (om sovjetiseringen af Østeuropa)
Side 74-78
Side 81-87 (afsnittene: Stalinisme på tysk” og ”Det tyske brændpunkt”)
o Barner, Kai Otto von: Den kolde krig, Systime, 2011
Side 63-70 (i uddrag)
o Danielsen, Kim Beck: En bedre verden, historie på tværs, Gyldendal, 2013
Side 171-172
o Artikler om Fukuyamas bog Historiens afslutning og det sidste menneske (uploadet under blok 9)
o Uddrag fra Huntingtons Civilisationernes sammenstød (uploadet under blok 9) samt Huntingtons verdensbillede bragt i Politiken d. 2. maj, 2006 (ligeledes uploadet under blok 9)
o Zetland artikel: ”Det 21. århundrede tilhører diktatorerne. Vi kan stoppe dem, hvis vi sætter hårdt ind nu”, 2022. I uddrag.
o Uddrag fra undervisningsmateriale udarbejdet af Nordjyske Museer, Regan Vest

Kilder:
o Russisk plakat på side 11 i ”Noter”, nr. 189, maj, 2011 (uploadet under blok 5)
o ”Winston Churchills jerntæppetale”, 1946. http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=637
o ”Stalins svar på Churchills jerntæppetale”, 1946. http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=636
o Propagandaplakaterne på side 32 i Nielsen, Niels Kayser m.fl.: Verdens historie 3, Fra 1945 til i dag, Gads, 1998 (uploadet under blok 6 – kildesamling)
o Tabeller på side 30 i Nielsen, Niels Kayser m.fl.: Verdens historie 3, Fra 1945 til i dag, Gads, 1998 (uploadet under blok 6 – kildesamling)
o A. Zjdanovs tale (uploadet under blok 6 – kildesamling)
o Trumans tale (uploadet under blok 6 – kildesamling)
o (Ifm. ekskusrion til Regan Vest:) Pjecen ”Hvis krigen kommer” (1962) + ”Forberedt på kriser” (2024)

Omfang: ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 8. Dansk velfærd

Forløbet tager udgangspunkt i kanslergadeforliget, og klassen har diskuteret, hvorfor forliget i eftertiden er blevet set som begyndelsen på velfærdsstaten. Forløbet sporer velfærdsstatens udvikling i årtierne efter Anden Verdenskrig. I forbindelse med velfærdsstatens udvikling i 50’erne og 60’erne er årsager til den store vækst i årtierne efter Anden Verdenskrigs afslutning blevet diskuteret, fx Danmarks nye udenrigspolitiske kurs (at man i 1949 vælger USA’s side med indmeldelsen i NATO og modtagelsen af Marshall-hjælpen), den anden industrielle revolution og den nye økonomiske politik inspireret af Keynes. Velfærdsstatens udvikling og den store vækst fik forskellige konsekvenser for Danmark i 60’erne og 70’erne. Blandt disse konsekvenser har forløbet fokuseret på ungdomskulturens opståen og oprør, EF-afstemningen i 1972 og jordskredsvalget i 1973. Gennem analyser af forskellige sange fra 60’erne og 70’erne samt elevernes egne interviews af bedsteforældre (eller lignende) har forløbet desuden undersøgt, hvad udviklingerne i årtierne efter Anden Verdenskrig betød for den danske identitet i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. I 1973 gjorde oliekrisen, sammen med andre udviklinger, en afslutning på den længste vækstperiode i dansk historie, og dette førte bl.a. til en diskussion af velfærdsstatens berettigelse. Velfærdsstaten blev forsat diskuteret i 90’erne, men diskussionen havde fået et andet fokus. Forløbet perspektiverer til dansk international placering efter 1989 i forhold til EU. EF’s udvidelse og udvikling frem mod EU, Danmarks nej til Maastricht-traktaten, det nationale kompromis, euroen og Nice-traktaten er bl.a. blevet gennemgået. Og klassen har slutteligt set på diskussionen om, hvorvidt det europæiske samarbejde er en trussel mod den danske velfærdsstat. I den forbindelse har klassen bl.a. arbejdet med den universelle, residuale og selektive velfærdsmodel.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (interviews)
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (innovativt aspekt – museumsudstilling)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra 1930’erne til i dag – fokus på velfærdsstaten
- forandringer i levevilkår gennem tiderne
- nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer (EU)
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Fremstillinger:
- Andersen, Lars m.fl.: Fokus, Kernestof i historie, Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2010:
Side 53-62, ”Efterkrigstidens sociale velfærdsstat”, ”velfærdsstatens krise”, ”Politisk nyorientering i 1990’erne”, ”Velfærdsstaten i fremtiden”
Side 170-175, ”Traktat i Maastricht”, ”Danmark siger nej”, ”Nye opgaver, ”Modstand mod unionen”, ”Den store udvidelse”, ”Krise – og nye udfordringer”
- Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Systime, 2009
Side 78-80, til linje 12 + side 82, fra linje 6, til 86, til linje 5: ”Velfærdsstaten undfanges”, ”Verdenskrig…”, ”Danmark under krisen”, ”Socialreformen”,
Side 90-96 (÷side 92-93): ”1950 Kold krig og velfærdsstat”, ”Udviklingens ’fart’”, ”Boom og velfærdsstat”
Side 98+100-101 ”De unge og Kulturrevolutionen” og ”Den sexuelle revolution”
Side 102-105 ”1973 Jordskredsvalg og oliekrise”, ”Fra Fællesmarked til Europæisk Union”, ”Den politiske krise 1973-1982”, ”Den økonomiske krise 1973-1993”
- Kühle, Ebbe: Danmark, historie, samfund – hovedfaser i danmarkshistorien, Gyldendal, 1992
Side 182-185 ”Landbrugets krise”
Side 202-206 ”Den ændrede hverdag”
- Film: Den første dokumentar ud af en række dokumentarer over velfærdsstaten fra ”Danskernes akademi”, DR2 2010. 120. Titel: ”125 års velfærdshistorie”, 30 minutter.
Kilder:
- Andersen, Lars m.fl.: Fokus, Kernestof i historie, Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2010:
”En demokratisk forsørgelseslovgivning” af K.K. Steincke (1915), side 64-65
Tabeller på side 54+56+57
”Velfærdsydelser kan også produceres af private” af Jytte Hilden mfl. (1996), side 69
Satiretegning af Schlüter fra 1983, side 59
Erklæringen om Kul- og Stålunionen (1950) side 176
”Danmarks nej til Maastricht-traktateb” artiklen fra Le Point (1992), side 180-181
”Fremtidens velfærd...” af Velfærdskommissionen (2005), side 71-73
”Den danske velfærdsstat i verden” kildetekst 9, side 73-74
Reklamer fra 60’erne/70’erne: dokumentarprogrammet ”Reklamer til tiden” – streamet fra på CFU
”Fra etagevask til jacuzzi”, 5:50-16:28 og
”Fra galocher til g-streng” 0:00-6:30
- Sangtekster fundet på nettet (se blok 4):
Johnny vender hjem fra krig, Røde mor, 1970
Plutonium, Jomfru Ane Band, 1974
- Fotografier af danske punkere (se blok 6)
- Uddrag fra Anders Fogh Rasmussens Foghs ”Fra socialstat til minimalstat”, 1993
Se blok 6
- Plakater fra Folkeforbundet mod EF (omkring 1992) samt Dansk Folkeparti og Enhedslisten (begge maj 2022)
Se blok 9
- Thulesen Dahl: EU undergraver dansk velfærd, 2013
- Hersom og Helveg Petersen: EU og dansk velfærd hænger sammen, 2013

Omfang: ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Klassen blev delt ind i seks grupper. Hver gruppe fik et af de otte gennemgåede forløb som emne. Læreren tog sig personligt af de to sidste forløb (Ideologiernes århundrede + Dansk velfærd og international placering). Herefter benyttede grupperne sig af KIE-modellen i deres arbejde med de forskellige forløb. Grupperne fremlagde hvert forløb for hinanden. Der var udstukket klare linjer for, hvilke underemner, der skulle dækkes inden for hvert enkelt forløb.

Faglige mål:
- Alle. Det kommer an på, hvordan grupperne fokuserer

Kernestof:
- Alle

Materiale:
- Mulighed for at inddrage alt tidligere materiale
- Nyt materiale (til eksamensøvelse)
– Et Schweizisk klosters rettigheder overfor bønderne (midten af 1100-tallet), s. 48-50 i Knudsen, Sanne Stemann m.fl.: Middelalderen, historie, religion, litteratur og kunst, Systime, 2011. 2 normalsider
– Synspunkter på middelalderen (1894), s. 113-114 i Danielsen, Grubb et. al.: Fokus - Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2007. 0,3 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer