|
Titel
3
|
Cuestiones sobre el clima en países hispanohabl.
Overskrift: Klimadag på Aalborghus
Fag: Spansk
Titel: Cuestiones sobre el clima en países hispanohablantes
Projektbeskrivelse:
Forløbet er en del af projekt ’Grøn Dannelse’, som har til hensigt at skærpe fokus på bæredygtig udvikling i undervisningen. Et centralt formål i projektet er er at øge elevernes viden om samt handlekompetence ift. at implementere bæredygtig udvikling i praksis. Eleverne bliver i projektet bevidstgjort om de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter i arbejdet med bæredygtige problemstillinger. Projektet afsluttes med en Klimadag, hvor eleverne arbejder konkret med bæredygtige problemstillinger, der udspringer af et behov i lokalmiljøet eller hos lokale virksomheder.
Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb har vi arbejdet med skolens klimadag i en spansksproget kontekst. Fokus har været på at skabe kulturforståelse for Spanien og Latinamerika i forhold til forskellige klimaproblematikker, og derudover er der desuden arbejdet en smule med klimarelateret sprog og grammatik.
Eleverne har lavet forskellige små opgaver, som har trænet deres ordforråd, deres forståelse for fremmedords grammatik samt deres arbejde med billedbeskrivelse.
Derudover har eleverne arbejdet projektorienteret med forskellige lande i Latinamerika i forhold til såvel kultur, geografi, sprog og klimaproblematikker ud fra selvstændig informationssøgning. Projektet mundede ud i en fernisering, hvor hver gruppe fremlagde, hvad de havde fundet ud af om henholdsvis Mexico, Chile, Argentina, Ecuador, Venezuela og Peru.
Endelig har eleverne også arbejdet specifikt med Spanien i forhold til klimaproblematikker. I den forbindelse har vi talt om geografi, autonomier og selvstyre, turisme, kulturforskelle i forhold til Danmark samt landbrug og fødevarer ud fra en række dansksprogede artikler.
Faglige tilgange/kompetencer:
Eleverne lærte at sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, interkulturelle,
historiske og samfundsmæssige sammenhænge samt at perspektivere den erhvervede viden om samfunds- og kulturforhold i de spansksprogede områder til andre samfunds- og
kulturforhold
Materiale:
Jakobsen, T. G. (2021): Halvdelen af Spanien kørte på grøn strøm i maj, Verdens bedste nyheder
Larsen, N. I. (2008): Sydøstspanien er på vej til at blive ørken, Information
Møller, B. (2000): Den hvide plage, Information
Pelliccia, M. (2021): Spanske landmænd bekæmper naturbrande med en hel masse får, Videnskab.dk
Seidelin, M. (2023): Spanien lider i varmen, men politikerne lukker øjnene for klimaforværringen, Politiken.
Ca. 1%
|