Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bente Sørensen
Hold 2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid. Introduktion til historie
Titel 2 Klasse, kirke og køn, Oversigtsforløb
Titel 3 De moderne gennembrud, DHO-forløb
Titel 4 Konspirationsteorier
Titel 5 Propaganda og Holocaust
Titel 6 Den franske revolution
Titel 7 Erindringshistorie og -politik
Titel 8 Romerriget - fra storhed til fald
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Dansk kolonihistorie
Titel 11 Israel-Palæstina
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid. Introduktion til historie

Efter forløbet har eleverne et overblik over centrale emner i relation til vikingetiden herunder historiebrug og erindringshistorie.
Der tages udgangspunkt i en dokumentar der indkredser vikingetiden. Dokumentaren berører bl.a. emnerne ekspansionen og togter, handel og landbrug og overgang til kristendom.

I forbindelse med kilderne om togter (blokken d. 17.11. 2025) introduceres centrale kildekritiske begreber og eleverne arbejder med at undersøge hvilke spørgsmål om togter kilderne kan besvare og hvilke de ikke kan besvare. I forlængelse heraf fokuseres på ekspansionen og dens forudsætninger samt konsekvenser. Forfatteren til materiale herom arbejder med 3 forskelligartede faser i ekspansionen. Som supplement hertil analyseres ældre materiale (Stenstrup om ekspansionen) om forklaring på togterne.

Overgang til kristendom undersøges gennem komparativ analyse af 3 kilder (Widukind, Adam af Bremen og inskription på Jellingestenen). I denne forbindelse introduceres begreberne aktør og struktur samt historiesyn og -opfattelse. Kristendommens betydning for kvindernes stilling undersøges gennem analyse af citater fra Det Nye Testamente og det konkluderes at den frihed de havde i vikingetiden gradvist forsvandt med kristendommens indførsel.

Sammenhængskraften i vikingesamfundet uden en central magt udgjordes af de sociale institutioner (landsbyen, slægten og tinget) og disse fungerede også som retsinstanser. I et samfund uden skriftsprog var det tradition og sædvane, der dominerede i retssager. Eleverne arbejder her med et rollespil i form af et retssag i vikingetiden.

Afsluttende laves historiebrugs- og erindringshistorisk analyse af kildematerialer fra forskellige perioder og sammenhænge (Opgave på blokken d. 12.1. 2024)

I forløbet er indlagt ekskursion til Lindholm Høje
_________________________________________________

REMSTILLINGSMATERIALE
- Ekspansionen og dens baggrund, s. 14-17 i Harding Sørensen: Danmark i Vikingetiden
- Sociale institutioner i vikingetiden, Horstbøll m.fl.: Danmarks historie 1 s. 49-52
- Kvinder i Danmarks vikingetid (https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvinder-i-danmarks-vikingetid/)
- Erindringshistorie - en teoretisk ramme, s. 12-26 i Danmarks historie mellem erindring og glemsel

KILDER/ARTIKLER
3 kilder om vikingetogter (på blokken d. 17.11. 2023):
- Knud Den Stores proklamation til det engelske folk, ca. 1020
- Anonym munk om Kong Svends flåde, ca. 1013
- Adam af Bremen om Svend Tveskæg omk. 1070
- Steenstrup om ekspansionen, 1876
3 KILDER Danmarks overgang til kristendom fra Thiedecke: De danske vikinger (på blokken d. 5.12. 2023):
- Widukind om Haralds overgang til kristendom, s. 106-107
- Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendom, s. 107
- Jellingestenens inskription, s. 104  
- ARTIKEL Vikingerne tålte ingen fornærmelser, 2016 (https://videnskab.dk/kultur-samfund/vikingerne-taalte-ikke-fornaermelser)
Om kvinder og kristendom, Citater fra bibelen: Paulus’ Første Brev til Thimoteus, Kapitel 2, Vers 9-15; Peters første brev, Kapitel 3, vers 1-7;  Paulus’ Brev til Efeserne, Kap. 5,  Vers 21-33;
- ARTIKEL Kvinder spillede en stor rolle i den tidlige kristendom (https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/ny-bog-kvinder-spillede-stor-rolle-i-den-tidlige-kristendom)¨
Historiebrug/erindringshistorie Kilder i opgave på blokken d. 12.1. 2024:
- Plakater: NSDAP Landsstævne i Slagelse 1938 + Nazistisk dansk hverveplakat for tjeneste i SS på Østfronten, 1944
- Foto - EM 1984,
- Klip fra The Norsemen, 2016 (https://www.youtube.com/watch?v=ogXLBJBTl30)
- Lyrik og video - Higher Ground, 2018 (https://www.youtube.com/watch?v=XeraDSzu0nw)

DOKUMENTAR
Hvordan vikingerne ændrede verden, DRK 2016

EKSKURSION
- Lindholm Høje
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klasse, kirke og køn, Oversigtsforløb

Hvad ved I om de tre k'er i vikingetiden?

FREMSTILLINGSMATERIALE
- Middelalderens retssystem, https://danmarkshistorien.lex.dk/Det_verdslige_juridiske_system_f%C3%B8r_1660 (i opgave på blokken d. 31.1.2024)
- Landboreformer, Frederiksen: Vores Danmarkshistorie (blokken d. 8.3. 2024)    

KILDER
A. Middelalder - Nedenstående 4 kilder ligger i opgaven på blokken d. 31.1. 2024:
- Figur -Samfundspyramiden i vikingetiden, s. 39 i Frederiksen: Vores Danmarkshistorie
- Figur - Samfundspyramiden i middelalder, s. 67 i Frederiksen: Vores Danmarkshistorie
- Vedtagelse på Vejlemøde, 1256, s. 62 i Frederiksen: Vores Danmarkshistorie
- Utroskab og ægteskabsbrud, s. 68 i Frederiksen: Vores Danmarkshistorie

- Ill. Den feudale samfundsorden (feudalsamfundet.png (640×331)(https://s3.amazonaws.com/s3.timetoast.com/public/uploads/photos/4950460/feudalsamfundet.png?1476475887) (I opgave på blokken d. 31.1. 2024)
- Fortalen til Jyske Lov, 1242

B. Renæssance og reformation (på blokken d. 28.2. 2024)
- Gud indstifter standssamfundet, Ill
- Poul Helgensen om de protestantiske prædikanter (s. 87 i Frederiksen: Vores Danmarkshistorie)
- Peder Palladius om troldkvinder (s. 99 i Frederiksen: Vores Danmarkshistorie)
- Trolddomsforordning (s. 100 i Frederiksen: Vores Danmarkshistorie)
- Hekseafbrænding, Ill. fra 1600-tallet (s. 100 i Frederiksen: Vores Danmarkshistorie)
- Tabel over hekseprocesser i Danmark, (s. 76 i Schou og Ørnstrøm: Danmark i verden)

C. Enevælde (på blokken d. 28.2. 2024). Kilder er fra Frederiksen: Vores Danmarkshistorie
- Kongeloven, 1665 (s. 113)
- Ill. Trekantshandlen (s. 118)
- Tilforladelig efterretning om kysten Guinea, Ludvig Ferdinand Rømer, 1760 (s. 120)
- Joseph Wulff, 19. dec. 1836, Brev til forældre (s. 120)
- Poul Isert, 1786 Brev hjem (s. 122)
- Kort over landsby før og efter udskiftningen (1768 og 1795) (blokken d. 8.3. 2024)

D. Oplysning og landboreformer, Fra Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie            TJEK SIDETAL
Nedenstående kilder ligger i dokumentet om landboreformerne på blokken d. 8.3. 2024
- Kort over landsbyen Aarslev ved Slagelse før og efter udskiftningen
- Uddrag af forordning om jordfællesskabets ophævelse 23. april 1781.
- Forholdet mellem godsejer og bonde, 1787

FILM/PODCAST
- Historiske perioder, Jens Aage Poulsen (https://www.youtube.com/watch?v=4eOnrVrlrp0&t=26s) (Blokken d. 17.1. 2024)
- Miniforedrag - Feudalisme i Danmark (https://www.youtube.com/watch?v=hn3D5f2ny2o) (Blokken d. 31.1. 2024)
- Miniforedrag - Skolebørn, syge og fattige (https://www.youtube.com/watch?v=j-tUzCKSE9Q) (Blokken d. 8.3. 2024)
- Vores Danmarkshistorie  Oplysningstid og landboreformer - Vores Danmarkshistorie | Podcast on Spotify (Blokken d. 8.3. 2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 De moderne gennembrud, DHO-forløb

TIL UNDERVISNINGSBESKRIVELSEN

Forløbet fungerer som optakt til DHO’en i slutningen af 1.g og i historiedelen arbejdes med gennembrud indenfor følgende områder: Det naturvidenskabelige, det politiske, det sociale – på landet og i byen og det religiøse område. Der er primært arbejdet med fremstillingsmaterialer. Forløbet tog afsæt i en generel introduktion til perioden 1870-1914 og nedenfor beskrives områderne enkeltvis.

- Det naturvidenskabelige gennembrud:
Her fokuseredes på gennembruddenes betydning for bl.a. transport og kommunikation; belysning og følgerne af at der var flere lyskilder i hjemmene og på arbejdspladserne; sundhed og udbuddet af populærvidenskabelige tidsskrifter. Den klassiske positivisme var den herskende metode. Maleriet ”Et aftenselskab” der viser hvordan kulturen og industrien ”smelter sammen”, analyseres under dette emne. Evolutionsteorien behandles særskilt som et naturvidenskabeligt gennembrud. Her laves komparativ analyse af to tegninger der viser modtagelsen af Darwins teori.
- Det politiske gennembrud:
Der tages udgangspunkt i europæiske forhold – specifikt industrialiseringens og urbaniseringens betydning fremkomst af en socialistisk bevægelse. I Danmark opstår gradvist politiske partier - Det forenede venstre, Socialdemokratiet, Partiet Højre og Radikale venstre - der varetager forskellige samfundsgruppers interesser. Partiernes baggrund og mærkesager undersøges.
- Det sociale gennembrud på landet:
Befolkningen på landet kunne inddeles i 3 grupper hvis interesser blev varetaget af forskellige politiske partier – Godsejere, gårdmænd og endelige en gruppe bestående af husmænd, daglejere og tyende. Den særskilte dokumenterede redegørelse med tilhørende kilder er tilknyttet dette emne
- Det kønspolitiske gennembrud:
Igen med et europæisk udsyn – bl.a. til Clara Zetkins tale på Den Anden Internationales kongres i 1889 – undersøges kampen for kvinders rettigheder. Den gradvise forandring af de danske kvinders forhold skyldes ændringer i det patriarkalske familiemønster, jura, lægevidenskab og Dansk Kvindesamfund. Forskellen på synet på den borgerlige kvinde og på arbejderkvinden fremhæves.
- Det religiøse gennembrud:
Her fokuseres på begyndende brud med kristendommen og dens dominerende rolle som forklaringsfaktor (som Darwin er et eksempel på) og den eksistentielle tvivl dette afstedkom. I Danmark kom det til et opgør om kunstens og litteraturens rolle og om hvor mennesket har sin frihed fra (Georg Brandes overfor biskop Martensen). I Danmark var debatten inspireret af tanker fra udlandet.

I forløbet er indlagt en 3-timers skriftlig aflevering – dokumenteret redegørelse for det politiske gennembrud og forholdene på landet.

I forbindelse med ekskursion til København i november 2025 besøgtes Klunkehjemmet. Besøget underbyggede viden om den borgerlige kvinde men også om andre sociale grupperinger som tjenestepigerne.


FREMSTILLINGSMATERIALE
- Perioden 1870-1912. Et overblik, s. 8-12 i Jacobsen og Paldam: De moderne gennembrud
- Naturvidenskab, teknologi og erkendelse, s. 28-30 i Jacobsen og Paludan: De moderne gennembrud
- De store fremskridt og offentligheden, s 54-56 i Jacobsen og Paludan: De moderne gennembrud
- Sociale og politiske forhold, s. 62-67 + 71-86 i Jacobsen og Paldam: De moderne gennembrud (kildematerialer i kursiv springes over)
- Europæisk udsyn, s. 62-67 i Jacobsen og Paldam: De moderne gennembrud
- Dannelsen af politiske partier, s. 72-73 midt i Jacobsen og Paldam: De moderne gennembrud
- Tiden op til systemskiftet, s. 81-86 i Jacobsen og Paldam: De moderne gennembrud
- Forholdene på landet, s. 86-92 i Jacobsen og Paludan: De moderne gennembrud (kilderne springes over
- Kvindernes stilling s. 158-161  i Jacobsen og Paludan: De moderne gennembrud
- Den borgerlige kvinde, s. 163-164 øv. Jacobsen og Paludan: De moderne gennembrud
- Arbejderkvinden, s. 182-184 i Jacobsen og Paludan: De moderne gennembrud (Spring kilderne over)
- Troen, ateismen og tvivlen, s. 137-149 i Jacobsen og Paldam: De moderne gennembrud (Kilderne springes over)
- Evolutionsteorien, s. 33-38 i Jacobsen og Paldam: De moderne gennembrud
- Film og historisk metode, s. 22-24 i Falbe-Hansen: Historie i levende billeder

KILDER
- MALERI P.S. Krøyer: Et aftenselskab, s. 58 i Jacobsen og Paldam: De moderne gennembrud
- Uddrag af Clara Zetkins tale på Den Anden Internationales kongres i 1889, s. 159 i Jacobsen og Paldam: De moderne gennembrud
- Tegning 1: Karikatur af Darwin fra det engelske satiriske blad ”The Hornet”, 1871 (i opgave på blokken d. 8.5.)
- Tegning 2: Darwinisme, Tegning fra slutningen af 1800-tallet (i opgave på blokken d. 8.5.)

- Kilder til dokumenteret redegørelse fra Jacobsen og Paldam: De moderne gennembrud:
a. Befolkningsudviklingen 1870-1911, Tabel (s. 72)
b. Venstres program af 23de Marts 1872 (s. 74-75)
c. L.A. Ring: Den syge mand, Maleri 1902 (s. 89)
d. Louis Pio: Maalet er fuldt, Maj 1872 (s. 76)
e. Tyendeloven (1854) (s. 90)
f. Jeppe Aakjær, uddrag af talen Bondens tyende, 1904 (s. 91-92) (Vi arbejder med den i blokken d. 19.4.)


FILM
- Bille August: Pelle Erobreren, 1987
- Bille August: Lykke Per, 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Konspirationsteorier

FORLØBET OPGIVES IKKE TIL EKSAMEN

FREMSTILLINGSMATERIALE
- Introduktion til konspirationsteorier, s.15-17 i Vollmond m.fl.: Hvem stod bag
- Hvorfor opstår konspirationsteorier, s. 18-26 i Vollmond m.fl.: Hvem stod bag?
- Hvordan kan man afklare om noget er en konspirationsteori? s. 26-31 i Vollmond m.fl.: Hvem stod bag?
- Misbrug af fortid, s. 49-57 i Hassing og Vollmond: Fra fortid til historie
- Eurabia, s. 133 i Vollmond m.fl.: Hvem stod bag?

KILDER
- Lars Hedegaard, s. 138-141 i Vollmond: Hvem stod bag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Propaganda og Holocaust

I forløbet tages udgangspunkt i bagvedliggende årsager til Holocaust: Propaganda, menneskesyn, verdensanskuelse, antisemitisme og konspirationsteorien Zions vises protokoller (fra slut 1800-tallet) og teori om fjendebilleder. Der arbejdes her med materialer det går på tværs af tid og sted (blokkene. Det undersøges specifikt hvilke positive og negative virkemidler der anvendes i propaganda. Gennem kilder og fremstillingsmateriale undersøges hvordan menneskesynet i Europa har forandret sig over tid. PowerPoint på blokken d. 19.11. gennemgår antisemitismens historie og teori om fjendebilleder. Antisemitismen som en uadskillelig del af den nazistiske verdensanskuelse undersøges gennem kildematerialer (anmeldelse af filmen ”Den evige Jøde” og europæiske antisemitiske plakater).

Jødeforfølgelsen i Nazi-Tyskland belyses bl.a. gennem en kronologisk gennemgang af restriktioner (bl.a. Nürnberglovene som nogle af de centrale) mod de tyske jøder i perioden 1933-1945 (opgave på blokken d. 21.11. 2024). Her inddrages FN’s menneskerettighedserklæring og det diskuteres hvilke rettigheder restriktionerne krænkede.

I forlængelse heraf arbejdes med koncentrations- og udryddelseslejrene. Kilder der belyser optakten til Wannsee-konferencen analyseres med henblik på at inddrage teori om propaganda, menneskesyn og racehygiejne.

Efterfølgende fokuseres på generelt på gerningsmænd og tilskuere og beskyttere og det diskuteres om alle kan blive gerningsmænd og hvorfor nogle vælger at være beskyttere mens andre er tilskuere. Her afvikles et dilemmaspil ”Folkedrabet på Bantikka” fra folkedrab.dk

Der fokuseres kort på retsopgørene efter 2. verdenskrig og hvorvidt disse satte en stopper for den nazistiske bevægelse.

Herfra fokuseres på menneskerettighedernes historie og det diskuteres om de er universelle eller udtryk for en vestlig tankegang. I forlængelse heraf arbejdes med FN’s folkedrabskonvention fra 1948 og Stockholmserklæringen fra 2000. Det diskuteres hvorfor det er svært at skelne mellem folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser (Krigens regler), Hvorfor Holocaust stadig tillægges universel betydning og om det giver mening at tilslutte sig konventioner når de ikke overholdes. Og der arbejdes i forlængelse heraf med Stantons teori om hvordan folkedrab opstår.
Afsluttende arbejdes med hvordan Holocaust erindres i Tyskland. Der arbejdes bl.a. med filmen Jo Jo Rabbit og her diskuteres historiebrugen også.

I forløbet indgår markering af Holocaustdagen d. 27.1. 2024 hvor alle 2.g’ere på tværs af klasser arbejder med et emne i relation til Holocaust.
_____________________________________________________________

FREMSTILLINGSMATERIALE
- Hvad er propaganda, forlaget Columbus     TJJEK OPLYSNINGER
- ARTIKEL Da kraniemål og hudfarve satte den hvide dansker øverst (https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/da-kraniemaal-og-hudfarve-satte-den-hvide-dansker-oeverst)
- ARTIKEL Nyt menneskesyn spændte ben for slavehandlen,
- Den nazistiske verdensanskuelse, s. 228-229 i Olesen m.fl.: VH2 fra 1750 til 1945
- Jødekonspirationen, s. 115-117 i Vollmond: Konspirationsteorier
- Jødeforfølgelsen 1933-39, s. 75-79 i Frederiksen: Det Tredje Rige
- Koncentrationslejre, s. 53-59 i Bjerre, Jacob Halvas: Holocaust
- Folkedrabets aktører, Gerningsmænd - kan alle blive gerningsmænd; Tilskuere og beskyttere - forskelle og ligheder (fra https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer) (blokken d. 5.12. 2024)
- Maskerne falder i Nürnberg, s. 119-123 i Peter Frederiksen: Det tredje rige
- Menneskerettighedernes historie, s. 10-25 i Thorndal, m.fl.: Menneskerettigheder
- Krigens regler, s. 4-6 midt + 11-17 i Røde Kors: Krigens regler under pres
- Stanton; Folkedrab som stadier (https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier)
- Erindringshistorie – en teoretisk ramme, s. 12-17, 2. spalte øverst i Iversen og Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel
- Tysklands erindring af Holocaust (https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/tysklands-erindring-holocaust)


KILDER/ARTIKLER
- Uddrag fra Putins krigserklæring, 24.2. 2022 (https://www.information.dk/udland/2022/02/centrale-uddrag-putins-krigserklaering-ukraine )
- Billede: Is this tomorrow, America under communism, Den katolske kirke, 1947 (Is This Tomorrow - Wikipedia)
- Folkemord i Gaza, (Mobil leksikon - Den kolde krig,  d. 4.1. 2024)
- Nedenstående 7 kilder ligger i opgaven på blokken d. 5.11. 2024 (alle kilder på nær kilde 1 og 6 også anvendt i forløbet om dansk kolonihistorie):
        1. Montesquieu, fra Lovenes Ånd, 1748
        2. Carl von Linnés klassificeringssystem, 1758, Tekst 13 (his2rie.dk)
        3. J.R. Haagensen om de slavegjortes natur, 1758, s. 40 i Halberg og Coley: Dansk Vestindien
        4. Adam Smith om slaveriets rentabilitet, 1776, s. 41 i Halberg og Coley: Dansk Vestindien
        5. Paul Isert om behandlingen af de slavgjorte, 1787, s. 42 i Halberg og Coley: Dansk Vestindien.
        6. Salmonsens konversationsleksikon, 1893,
        7. Sophie Petersen: Negerslavernes raceejendommeligheder, 1946, s. 43 i Halberg og Coley: Dansk Vestindien.
- Victor Klemperer: Stjernen, 1947 (I opgave på blokken d. 11.11. 2024) (https://folkedrab.dk/files/media/documents/holocaust/lti_stjernen/lti-stjernen.pdf)
- 2 danske propagandaplakater, (1940-41 og 1944) ("gemt" i opgaven på blokken d. 11.11. 2024)
- Den evige jøde, s. 178-179 i Frederiksen: Det tredje rige
- Zions vises protokoller, s. 118-122 i Vollmond: Konspirationsteorier
- 4 antisemitiske, europæiske plakater (ligger i opgave på blokken d. 19.11. 2024)
- Restriktioner mod de tyske jøder (https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/elevoevelse-til-historieundervisningen-restriktioner-rettigheder-holocaust)
- FN's menneskerettighedserklæring, 1948
- KILDER Wansee-konferencen: A. Görings bemyndigelse til Heydrich, 31. juli 1941; B. Heydrichs invitation til konferencen, 29. november 1941; C. Generalguvernør Hans Franks forventninger til Wannsee-konferencen, formuleret i en tale den 16. december 1941; D. Wannsee-konferencen januar 1942, Eichmann’s protokol (blokken d. 3.12. 2024)
- Nürnberglovene, Plakat (dansk og engelsk udgave. I opgave på blokken d. 3.12. 2024)
- Dilemmaspil - Folkedrabet på Bantikka (https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka)
- ARTIKEL Er menneskerettigheder universelle, 26. marts 2012 (https://menneskeret.dk/artikler/menneskerettighederne-universelle)
- FN's Folkedrabskonvention, 1948
- Stockholmserklæringen, 2000
- ARTIKEL Kan disse 10 trin forudse forbrydelsen over dem alle, Videnskab.dk 21.4. 2022 (https://videnskab.dk/kultur-samfund/folkedrab-kan-disse-10-trin-forudse-forbrydelsen-over-alle-forbrydelser/)


FILM/VIDEOER
- Vi skal sætte danskerne først, DF kampagnevideo, sept. 2022 (https://www.youtube.com/watch?v=HQ19lJ41rr0)
- Victor blev holdt i bur som en turistattraktion (https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/video-victor-blev-holdt-i-bur-som-turistattraktion)
- Jo Jo Rabbit, Taika Waititi 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den franske revolution

TIL UNDERVISNINGSBESKRIVELSEN

Forløbet tager udgangspunkt i en indkredsning af hvad revolution er og hvorfor revolutioner opstår. Der fokuseres på økonomiske, sociale og politiske teorier. I forlængelse heraf arbejdes med bagvedliggende årsager hvor der fokuseres på både aktør- og strukturniveau

Hovedtankerne i oplysningstiden belyses og idéernes gennemslagskraft i overklassen og i den brede befolkning diskuteres.

Det franske samfunds opbygning med opdeling i 3 stænder anskues ligeledes som del af bagvedliggende årsager og spørgsmålet om stændernes homogenitet diskuteres. Der inddrages her analyse af kvantitativt materiale, der viser prisudvikling for gruppen af parisiske arbejdere i perioden 1789 – juni 1794.

Indenfor det politiske område arbejdes med hvilken betydning enevældens indførsel midt i 1600-tallet havde for adelens magt og hvordan Ludvig 14.’s (Solkongen) ambitioner om fransk stormagtsposition førte til økonomisk kaos i løbet af 1700-tallet pga. deltagelse i mange krige. Da centrale områder i det franske samfund samtidig ikke blev reformeret, førte det til politisk uro hvor de rådgivende parlamenter stillede krav om magtdeling – i tråd med oplysningstankerne. Det Frankrig Ludvig 16. overtog i 1774 var præget af økonomisk kaos og social og politisk uro. Ægteskabet med den østrigske kejserdatter Marie-Antoinette bidrog til uroen i befolkningen pga. gammelt fjendskab mellem Frankrig og Østrig.

Frankrigs deltagelse i Den amerikanske uafhængighedskrig 1775-1783 på kolonisternes side førte til yderligere økonomisk svækkelse som søgtes løst ved optagelse af lån. En reformering af skattesystemet med øget beskatning af de rigeste var uundgåeligt men mødte forventeligt modstand. Kongens opløsning af parlamenterne i foråret 1887 medførte i sidste ende indkaldelse af stænderforsamlingen 24. januar 1789 for første gang siden 1614.

Sammensætningen af stænderforsamlingen var ikke repræsentativ for befolkningens sammensætning og den gamle afstemningsmetode med 1 stemme til hver stand mødte modstand men krav om ændring heraf blev ikke efterkommet. I sidste ende betød det at 3. stand 17. juni 1789 erklærede sig som Nationalforsamling efterhånden med opbakning fra repræsentanter fra de to øvrige stænder.

Den nyoprettede folkelige hær Nationalgarden (som værn mod kongens hær) stod i 14. juli 1789 bag Stormen på Bastillen for at skaffe våben og krudt og Bastillens leder og hans folk blev henrettet af de revolutionære. Frygt for gengældelsesaktioner fra kongen og de adelige førte til ”Den Store Frygt” hvor tredjestand gjorde oprør mod lokale herremænd.

Nationalforsamlingens forsøg på at reformere og demokratisere førte til afskaffelse af privilegier og formuleringen af Den franske menneskerettighedserklæring, 26. august 1789. I undervisningen analyseres menneskerettighedserklæringen bl.a. med henblik på at undersøge påvirkning fra oplysningsfilosofien. Af andre relevante begivenheder var Kvindetoget til Versailles 5. oktober 1789 der var protest mod fødevarepriserne og førte til at kongen og dronningen blev ført til Paris.  2. november 1789 blev kirkens landområder konfiskeret i et forsøg på at rette op på statens finanser hvilket naturligvis førte til protester fra de gejstlige.

Den sociale og politiske splittelse i perioden 1789-1794 kom til udtryk i dannelsen af forskellige politiske klubber, der repræsenterede forskellige interesser i befolkningen. I denne sammenhæng er det værd at nævne Robespierre, leder af Montagnarderne (den yderliggående fløj af Jakobinene) der efter magtovertagelsen i 1793 stod bag rædselsherredømmet 1793-1794.

I perioden op til henrettelsen havde kongen 21. januar 1793 forsøgt at flygte ud af Paris, Nationalforsamlingen arbejdede med udformning af en ny forfatning, en lovgivende forsamling 1. oktober 1791 var blevet oprettet og med kongens accept af forfatningen i 1791 var enevælden endelig slut. Der laves diskursanalyse på Kongens accept af forfatningen. For at komme de indre fjender til livs oprettedes i april 1793 velfærdsudvalget, der kom til at fungere som en slags regering og i Revolutionsdomstolen blev kontrarevolutionære sager afgjort.

I konventet var der uenighed om indførsel af maksimumspris på korn for at afhjælpe den udbredte sult i befolkningen. Uenigheden førte til Girondinernes forvisning fra Nationalforsamlingen og Robespierre og Montagnardernes/Jacobinernes overtagelse af magten. Hermed var startskuddet givet til Den Store Terror (rædselsherredømmet). Især provinserne var udsatte for terroren. I det nye Frankrig skulle alt ændres fra kalendersystem til spillekort og Gud blev erstattet af Det højeste væsen. Udviklingen førte til Robespierres og andre ledende jacobineres arrestation 27. juli 1794 og henrettelse dagen efter.

Perioden 1794-1799 kaldes også direktoriet og var under overfladen også et voldeligt styre – f.eks. Den hvide terror hvor man efter tilfældighedens princip retsforfulgte gerningsmænd fra den store terror og løsladte fanger blev brugt til at undertrykke modstandere. Direktoriet var presset af krig i udlandet, dårlig økonomi, angreb fra politiske modstandere fra begge fløje. Menneskerettighedserklæringen fra 1789 og forfatningen blev ændret. Perioden ender med Napoleons magtovertagelse i november 1799.

FREMSTILLINGSMATERIALE
- Revolutionsteorier, s. 11-14 i Bondebjerg: Europa i revolution, 1789-1871
- Et nyt Europa, s. 9-16 i Petersen: Den franske revolution – triumf eller tragedie
- Samfundsgrupper i Frankrig før revolutionen, s. 23-31 i Petersen: Den franske revolution
- Samfundsgrupper i Frankrig før revolutionen, s. 23-30 i Petersen: Den franske revolution
- Bagvedliggende årsager, s. 35-43 i Petersen: Den franske revolution
- Økonomisk kaos s. 45-53 i Petersen: Den franske revolution
- Fra stænderforsamling til revolution, s. 55-66 i Petersen: Den franske revolution
- En ny stat (1789-1790), s. 71-78 i Petersen:  Den franske revolution
- Politiske klubber i Frankrig, s. 87-91 i Petersen: Den franske revolution
- Enevælden falder (1789-92), s. 93-100 i Petersen: Den franske revolution
- Fra republik til terror (1792-1793), s. 107-113 i Petersen: Den franske revolution
- Den store terror (1793-1794), s. 115-121 i Petersen: Den franske revolution
- Den jakobinske kulturrevolution, s. 36-37 i Bekker-Nielsen: Verdens historie 2
- De moderates revolution, s. 143-152 i Den franske revolution


KILDER
- Tekst 8, Småborgerskabets levestandard, 1790-94, s. 34 i Petersen: Den franske revolution
- Indkaldelse til stænderforsamling, sp. 53-54 i Juncker: Den store revolution
- BILLEDER s. 71, 74 og 76 i Den franske revolution: Kvindemarchen til Versailles (ukendt kunstner omk. 1789), Jean Paul Marat, Stormen på kongressen     TJEK (PP på blokken d. 26.2.)
- Den franske menneskerettighedserklæring, s. 80-81 i Petersen: Den franske revolution
- Ludvig d. 16.’s accept af forfatningen, 1791, s. 103-104 i Petersen: Den franske revolution
- Robespierre om "Kulten for det højeste væsen", tekst 25, s. 125 i Den franske revolution
- Billede; Et helt nyt samfund, s. 119 i Petersen: Den franske revolution       
- Billede; James Gilray (1793): Højdepunktet af den franske ære, PP på blokken d. 12.3. 2025
- OPGAVE Repetition, Diverse billeder i opgave til repetition         TJEK BILLEDER I OPGAVEN PÅ BLOKKEN DEN 26.3.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Erindringshistorie og -politik

FORLØBET OPGIVES IKKE TIL EKSAMEN

Forløbet er en afrunding af forløbet om Den franske revolution og samtidig arbejdes med teori som inddrages i forløb i 3.g - bl.a. forløbet om Dansk kolonihistorie.

Der laves erindringshistoriske analyse af to malerier af Napoleon - et samtidigt og et efter senere revolutioner i Frankrig og Europa.

Udover arbejde med erindringshistorisk teori og metode inddrages diskursanalyse og aktualisering af fortiden. Her anvendes Foghs tale om samarbejdspolitikken og Foghs tolkning af fortiden kobles til begivenheder i Foghs samtid.

FREMSTILLINGSMATERIALE
- Erindringshistorie - en teoretisk ramme, s. 12-26 i Iversen og Nedergård: Danmarks historie mellem erindring og glemsel
- Diverse analyseskemaer fra bogen ovenover: Mindebegivenheder,  erindringssteder,  museer og erindringsfeltsmodellen

KILDER
- Maleri: Napoleon i Fontainebleu, 31. marts 1814, Malet i 1846 af Paul de Laroche (opgave på blokken d. 23.4. 2025)
- Maleri: Napoleon Crossing the Alps, Jacques-Louis David 1801-1805. (opgave på blokken d. 23.4. 2025)
-  Fogh om samarbejdspolitikken, 29. august 2003 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/)
- Foghs tale er politisk ukorrekt, 30.8. 2003 (http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/foghs-tale-historisk-ukorrekt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romerriget - fra storhed til fald

Kronologisk ligger forløbet i perioden fra rigets opståen omkring 500 f.v.t. til dets sammenbrud i 400-tallet e.v.t.

Forløbet tager i udgangspunkt i en dokumentarisk fremstilling af hvordan romerne ændrede verden. Udsendelsen fremhæver bl.a. områder som  det politiske system, lov og orden og kristendommens indførsel og udbredelse.

Først skabes et overblik over Roms vækst fra bystat til imperium og konsekvenser af dette. Der fokuseres på hvordan erobringerne forandrede den militære struktur hvor soldaters loyalitet gradvis knyttedes til hærførerne og ikke til staten. Dermed påvirkedes samfundets sociale og politiske opbygning.

I forbindelse med analyse af hvordan det politiske system fungerede inddrages Aristoteles’ teori om retfærdige og uretfærdige styreformer og i forlængelse heraf Polyb’s fremstilling af den romerske forfatning. Styret i kejsertiden og samling af magten omkring kejseren undersøges gennem komparativ analyse af samtidigt kildemateriale.

Overgangen fra polyteisme til kristendom og synet på behandlingen af de kristne undersøges gennem fremstillings- og kildemateriale. De kristnes forhold i Romerriget inddrages i arbejdet med det juridiske system i Romerriget. Her skal eleverne have en forståelse for den juridiske udvikling i Romerriget fra De tolv tavlers lov og til nyere tid og hvordan jura i Europa er inspireret af Romerretten.

Afsluttende arbejdes med Romerrigets krise og sammenbrud. Her belyses årsagsforklaringer som økonomi, politik, borgerretten, borgerkrige, kristendom og folkevandringer. Disse inddrages i en diakron historiografisk undersøgelse af forklaringer på Romerrigets sammenbrud.
______________________________________________________________

FREMSTILLINGSMATERIALE
- Det romerske rige, Borgere og krigere, Den romerske magtbalance, Klienter og patroner s. 60-64 i Bekker-Nielsen m.fl.: Verdens historie 1
- Fokuspunkt, Styreformer, s. 42 i Frederiksen: Vores Verdens historie 1
- Fra Sulla til Cæsar …, s. 64-68 i Bekker-Nielsen m.fl.: Verdens historie 1
- De gamle og de nye guder, s. 75-78 + Kristendommens sejr, s. 80-81 i Bekker-Nielsen m.fl: Verdens historie 1
- Om de tolv tavles lov
- Om romerretten romerret - I Romerriget - Læs om historie og betydning – Lex
- Europa i opbrud, s. 78-83 øverst i Bekker-Nielsen: Verdens historie 1
- Historiografi, s. 85 i Knud Helles Romerriget
- Romerrigets undergang, s. 82-84 i Knud Helles: Romerriget

KILDER
- Cicero om en romersk statholder forpligtelse, s. 19-20 i Carlsen: Romerriget
- Polyb om Roms forfatning, s. 23-25 i Ørsted: Arven fra Rom
- SKITSE Det politiske system under republikken, s. 59 i Frederiksen: Vores Verdens historie 1 (Opgave på blokken d. 22.8. 2025)
- SKITSE Oversigt over Aristoteles inddeling af styreformer, Frederiksen: Vores Verdens historie, 1 (Opgave på blokken d. 22.8. 2025)
- Augustus: Res gestae, s. 26-27 i Jesper Carlsen: Romerriget
- Tacitus: Vurdering af Augustus’ styre, s. 27-28 i Jesper Carlsen: Romerriget
- Plinius: Om behandling af de kristne, s. 59-61 i Danielsen, m.fl.: Fokus 1
- KILDE Kejser Trajans svar til Plinius, s. 60 i Danielsen, m.fl.: Fokus 1
- ARTIKEL Er du kristen? I det tidlige Romerrige var et ja lig med døden Er du kristen? I det tidlige Romerrige var et ja lig med døden | Kristeligt Dagblad  (6. maj 2011)
- De tolv tavlers lov, fra Vollmond og Smitt: Verdenshistorie 1

NEDENSTÅENDE KILDER ER ANVENDT TIL PRØVEEKSAMEN (d. 19.9. 2025)
- Kort over Romerrigets udvikling 300 f.Kr. – ca. 117 e.Kr. http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Romerriget/Romerriget
- Quintus cicero: Den lille bog om at stille op til valg (1. årh. f.Kr.), s. 52 i Danielsen, Kim Beck m.fl.: Fokus 1
- Illustration af patron-klientforholdet, Bang m.fl.: Imperier fra oldtid til nutid (fra bogens hjemmeside
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang (1781), s. 86 i Knud Helles: Romerriget
- Hemmeligheden ved Romerrigets stabilitet var borgerretten, Ritzaus Bureau 16. juni 1995
- 2 billeder: Det amerikanske senat (byggeriet påbegyndt 1793) og Skulptur af Justitia (1923)

FILM
- Hvordan romerne ændrede verden, DRKultur, 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig

Kronologisk arbejder vi med perioden umiddelbart efter 2. verdenskrig og til i dag og geografisk er hovedvægten på Danmark.
Vi tager udgangspunkt i en beskrivelse af den politiske, økonomiske og ideologiske konflikt mellem primært USA og Sovjetunionen der opstod i kølvandet på 2. verdenskrig og fremprovokerede en opdeling i en Øst- og en Vestblok, der i Europa var adskilt af "Jerntæppet".  I denne forbindelse analyseres Trumandoktrinen, 12. marts 1947 der kan ses som optakt til både Marshall-planen og NATO. Gennem inddragelse af kildematerialer tolkes holdninger og overvejelser til dansk deltagelse i både Marshall-planen og NATO.

Herefter sættes fokus på atomvåben og de dilemmaer der er forbundet med anvendelse af dem. Nils Bohrs tanker om en åben verden inddrages her og perspektiveres til forhold i nutiden.

Som forberedelse af besøget i Regan Vest arbejdes med organiseringen af det danske forsvar under Den Kolde Krig. Her sammenlignes danske kriseplaner fra 1962 og fra 2024 og vi diskuterer hvilke samfundsmæssige og teknologiske forandringer, der kan læses ud af anbefalingerne.

Besøget i Regan Vest består af en rundvisning i bunkeren og et dilemmaspil, hvor eleverne skal tage stilling til dilemmaer regeringen kunne blive stillet overfor i tilfælde af en evakuering til Regan Vest.

Afsluttende diskuteres om den situation vi i dag oplever kan karakteriseres som en Ny Kold Krig eller der er noget andet på spil. Og hvordan ikke bare militær men også åndelig oprustning fremover kan spille en rolle i det danske forsvar.

--------------------------------------------------------------------------

FREMSTILLINGSMATERIALE
Systemkonflikten, Den kolde krig, s. 5-10 i Kompendium fra Regan Vest
Fra atombegejstring til dødsaske, s. 11-16 i Kompendium fra Regan Vest
Danmark – det totale forsvar til den totale krig, s. 17-21 i Kompendium fra Regan Vest

KILDER/ARTIKLER
- Trumandoktrinen, 12. marts 1947, s. 18-21 i Bryld og Haue: Kilder til Den Nye Verden
- 2 KILDER Debatten om dansk modtagelse af Marshallhjælp (fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/)
         Gustav Rasmussen og Aksel Larsen, taler i Folketinget 10. marts 1947
- 3 KILDER Debatten om dansk deltagelse i Atlantpagten (fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/)
         Depeche fra K. Monrad-Hansen til Gustav Rasmussen, 25 februar 1949
         Memorandum af USA’s udenrigspolitiske rådgiver C. Bohlen, 12 marts 1949
         Hans Hedtoft om dansk deltagelse i Atlantpagten, 23. marts 1949
- 4 Plakater 1948-50 (holdninger til Marshall-planen) (blokken d. 21.10. 2025)
- ARTIKEL Niels Bohrs tanker om en åben verden, https://ing.dk/artikel/koebenhavns-universitet-vil-genoplive-niels-bohrs-tanker-om-en-aaben-verden
- KILDE Gallup – Hvis krigen kommer
- Statsministeriet, 1962, 5-Hvis_krigen_kommer_1962.pdf
- Beredskabsstyrelsen, 2024 Forberedt på kriser
- ARTIKEL Eksperter: Demokratiet kan blive taber i ny kold krig med autokratier af Birthe Pedersen, Kristeligt Dagblad, 18. oktober 2022
- ARTIKEL Obama-rådgiver: Vi er tilbage i en slags kold stormagtskrig af Philip Flores, Politiken, 23. februar 2023
- INTERVIEW Historien er stadig slut, Weekendavisen 12. april, 2022
- ARTIKEL Åndelig oprustning, Altinget 14. august, 2025

NEDENSTÅENDE KILDER ER BRUGT TIL PRØVEEKSAMEN (8.12. 2025):
- Is this tomorrow. Forside til tegneserie, 1947, Is This Tomorrow - Wikipedia
- Pressemeddelelse, 4. marts 1948 Kildetekst 7
- Marshalloverenskomsten underskrives, 29. juni 1948 (filmklip) Marshalloverenskomsten underskrives | Danmark på Film (danmarkpaafilm.dk)
- Totalforsvarets organisation 1972. Foto: Grundbog for Orlogsgaster 1972. Forsvaret - Danmark under Den Kolde Krig
- Nej vi er ikke midt i en ny kold krig …,  Klaas Dykmann, Lektor i international politik, RUC, https://videnskab.dk/kultur-samfund/nej-vi-er-ikke-midt-i-en-ny-kold-krig-men-vi-skal-tage-resten-af-verden-mere-alvorligt-end-hidtil/ 

FILM/VIDEOER
- From the archives: Robert Oppenheimer in 1965 on if the bomb was necessary - YouTube (8 min, 12 sek.)
- Kan vi lære af diktaturer? Ja, mener Rane Willerslev | Kultur | DR (22.10 2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk kolonihistorie

Forløbet tager udgangspunkt i den danske kolonifortid på de tidligere Dansk Vestindiske Øer og slutter af med det aktuelle forhold mellem Danmark og Grønland.
Den danske kolonifortid på de tidligere Dansk Vestindiske Øer.

Med udgangspunkt i et overblik over kolonifortiden på De Dansk Vestindiske Øer 1671-1917 arbejdes med baggrunden for koloniseringen af øerne. Der fokuseres på både statslige og private interesse. Emner er bl.a. handelskompagniernes rolle i trekantshandlen/Den transatlantiske slavehandel, administration af øerne, bagvedliggende menneskesyn, imperialisme, slaveriets ophævelse og konsekvenser af dette og salget af øerne i 1917 til USA.

Forestillingen om ”den uskyldige kolonialisme” udfordres og eleverne arbejder med udgangspunkt i erhvervet viden med at konstruere deres egen grundfortælling om dansk kolonialisme. Og i forlængelse heraf undersøges og diskuteres spørgsmålet om undskyldning eller ej som et middel til bearbejdning af en problematiskfortid. I denne forbindelse arbejdes med Lars Løkke Rasmussens tale ved 100-året for Transfer Day 31. marts 2017 og post-kolonialistisk historieundersøgelse og diskursanalyse (blokken d. 15.11.)

Teorier der er arbejdet med i forbindelse med de tidligere Dansk Vestindiske Øer anvendes i fokus på forholdet mellem Danmark og Grønland i dag. Med udgangspunkt i et overblik over danske interesser og tilstedeværelse i Grønland fokuseres på eksperimentbørnene og spiralsagen. Til belysning af ændringer i forholdet mellem Danmark og Grønland analyseres kongevåben fra tre perioder.

Byvandring i København november 2025 med fokus på kolonitidens materielle påvirkning på København og hvordan den erindres i byen i dag, er en del af forløbet.
___________________________________________________

FREMSTILLINGSMATERIALE
- Overblik: Dansk Vestindien 1671-1917, s. 65-75 i Iversen og Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel
- Glemsel og grundfortælling, s. 75-80 i Iversen og Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel (2. udg.)
- Fortidsbearbejdning, s. 81-89 i Iversen og Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel
- Postkolonialistisk historieundersøgelse, s. 133 + 136 i Dansk Vestindien
- Grønlands historie Grønlands historie – Danmarkshistorien | Lex

KILDER/ARTIKLER
Gardelins slavereglement, Fra Coley m.fl. Dansk Vestindien, Tekst 27 (his2rie) (ligger i opgave på blokken d. 17.11. 2025)
Nedenstående seks kilder ligger i opgaven på blokken d. 10.11. 2025:
1. Carl von Linnés klassificeringssystem, 1758, Tekst 13 (his2rie.dk)
2. J.R. Haagensen om de slavegjortes natur, 1758, s. 40 i Halberg og Coley: Dansk Vestindien
3. Adam Smith om slaveriets rentabilitet, 1776, s. 41 i Halberg og Coley: Dansk Vestindien
4. Paul Isert om behandlingen af de slavgjorte, 1787, s. 42 i Halberg og Coley: Dansk Vestindien.
5. Hans West om de slavegjortes biologi, 1793, Tekst 14 (his2rie.dk
6. Sophie Petersen: Negerslavernes raceejendommeligheder, 1946, s. 43 i Halberg og Coley: Dansk Vestindien.
TALE Lars Løkke Rasmussen ved Transfer Day 31.3. 2017 (engelsk udgave: s. 91-93 i Iversen og Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel, Dansk udgave: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-lars-loekke-rasmussens-tale-ved-transfer-day-paa-st-croix-31-marts-2017/)
ARTIKEL Forsker om undskyldning til eksperimentbørn … Forsker om undskyldning til eksperimentbørn: Det er en historisk vigtig begivenhed | KNR (KNR, 15. marts 2022)
Pressemeddelse Undskyldning i spiralsagen Statsministeren og Formanden for Naalakkersuisut siger undskyld i spiralsagen - Statsministeriet (Statsministeriet 27.8. 2025)
De danske kongevåben (1666, 1972, 2025), https://www.kongehuset.dk/nyheder/fastsaettelse-af-nyt-kongevaaben og https://lex.dk/Danmarks_rigsv%C3%A5ben og https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/fra-900-tallet-til-nutiden-her-er-groenlands-forbindelse-til-danmark (i opgave på blokken d. 9.1. 2026)
TALE Statsministerens tale ved undskyldningsarrangement for eksperimentbørnene Statsminister Mette Frederiksens tale ved undskyldningsarrangement for de grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951, den 9. marts 2022 - Statsministeriet

FILM/VIDEOER
- Dansk Vestindien, Historiedysten 2016, https://www.youtube.com/watch?v=tRv73u8Iv74
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Israel-Palæstina

BESKRIVELSE
Forløbet tager udgangspunkt i en gennemgang af baggrunden for den igangværende konflikt mellem Israel og palæstinenserne. Der lægges her særlig vægt på Storbritanniens rolle under mandatperioden 1920-1948 og forløbet op til udråbelsen af staten Israel i maj 1948. Et gennemgående fokuspunkt i forløbet er planer for fordeling af land mellem jøder og palæstinensere og hvordan disse ændres over tid.

Israels forhold til arabiske nabostater, palæstinenserne, det internationale samfund (FN) og USA undersøges gennem både fremstillingsmaterialer og diverse kilder. Der fokuseres på krige og konflikter med arabiske nabostater og disses konsekvenser for palæstinenserne. Her er der især fokus på flygtningeproblematikken og fra 1967 bosættelsesproblematikken.

I forbindelse med undersøgelse af indførsel af selvstyre på Vestbredden og i Gaza med Osloaftalerne i 1993 arbejdes der med forskellige palæstinensiske grupperinger og uenigheder imellem dem. De væsentligste er her PLO, Fatah og Hamas. I forlængelse af arbejdet med filmen ”No Other Land”, der belyser den gradvist forværrede situation for palæstinenserne i et C-område på Vestbredden, analyseres Israels hensigt med bosættelserne og konsekvenserne heraf for palæstinenserne.

Afsluttende fokuseres på den igangværende krig mellem Israel og Hamas. Bl.a. krigens regler og ”The Special Relationship” belyses gennem forskelligartede materialer og udsigterne til en varig fred mellem Israel og palæstinenserne diskuteres.

___________________________________________________________________________

PODCAST
- Uafhængigheden/Katastrofen 1 og 2, Bakspejl 27.11. 2023 og 4.12. 2023 https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/uafhaengigheden-katastrofen-1948-1-2-11162311014

FREMSTILLINGSMATERIALER
- Zionisme, s. 13 i Mortensen: Israel – en stat i Mellemøsten
- PEEL-kommissionen og Hvidbogen, Fra Mortensen - Israel - en stat i Mellemøsten
- Konflikter i regionen, s. 76-77 i Mortensen: Israel – en stat i Mellemøsten
- Arabisk-Israelske krige Arabisk-israelske krige - Læs om baggrund og forløb - Lex
- Sekulær nationalisme - panarabisme …, s. 93-98 i Fafner m.fl.: Israel – Historie, samfund, religion
- Økonomisk fred + Det splittede demokrati, s. 100-101 i Fafner m.fl.: Israel – Historie, samfund, religion
- Krigens regler, Fra Røde Kors: Krigens regler under pres, s. 17
- Hvor bevæger konflikten sig hen, kap. 14 i Mortensen: Israel – en stat i Mellemøsten

KILDER/ARTIKLER
- PEEL-kommissionen, 1937, Fra Mortensen: Israel en stat i Mellemøsten.
- Kort: Peel-kommissionen 1937, FN’s delingsplan 1947, Israel 1949 Fra Mortensen: Israel en stat i Mellemøsten. (PP på blokken d. 29.1. 2026)
- Arabiske flygtninge fra Israel, 1948-1978, s. 165 i Bender: Palæstinaproblemet
- Den arabiske Højkomités henvendelse til de arabiske statsministre om palæstinensernes flugt, marts 1948, s. 165-166 i Bender: Palæstinaproblemet
- Den Arabiske Højkomités brev til FN’s generalsekretær, 6. august 1948, s. 72 i Mortensen: Israel – En stat i Mellemøsten
- Den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955 (uddrag), s. 73 i Mortensen: Israel – En stat i Mellemøsten
- To beskrivelser (af Palæstinas historie) (blokken d. 2.2. 2026)
- - KORT Selvstyret, https://denstoredanske.lex.dk/Pal%C3%A6stina
- ARTIKEL Jeg kan ikke komme i tanker om andre ord end apartheid, WA 21.3. 2024
- ARTIKEL Analyse; Israelsk kontrol med Vestbredden er målet …, DR 18. feb. 2026
- ARTIKEL Netanyahu giver forgyldt personsøger i gave til Trump
Netanyahu giver forgyldt personsøger i gave til Trump - TV 2
- Satiretegninger, The Special Relationship (PP på blokken d. 23.4.)
- ARTIKEL Folkemordere og terrorister skal i sidste ende slutte fred, WA 10. jan. 2024
- To fotos: Eftervirkninger af Hamas’s angreb 7. okt. 2023 og af israelske angreb i GazaThe Aftermath of the Supernova Festival Attack | World Press Photo og Israeli Airstrikes in Gaza | World Press Photo (i PP på blokken d. 27.4.)


FILM /VIDEOER
Hvem er Hamas? Explainer: Sæson 2023 – Hvem er Hamas? | Se online her | DRTV, 17. okt. 2023
Hvad er ulovligt i en krig? Explainer: Sæson 2023 – Hvad er ulovligt i en krig? | DRTV, 3. nov. 2023
Adra, Basel m.fl.: No Other Land, https://www.dr.dk/drtv/se/no-other-land_512123
Hvorfor er USA Israels tætteste allierede https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-er-usa-israels-taetteste-allierede_425331
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

FORLØBET OPGIVES IKKE TIL EKSAMEN
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer