Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jacob Mølbjerg Jørgensen, Natasja Bøge Droob
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik
Titel 2 Indvandring og integration
Titel 3 Dansk (og international) økonomi
Titel 4 Præsidentvalget i USA 2024
Titel 5 Identitetsdannelse - Generation Præstation
Titel 6 Køn og ligestilling
Titel 7 EU i fortid og fremtid
Titel 8 IP: Hvor er verden på vej hen?
Titel 9 Optakt til kommunalvalg - repetition af politik
Titel 10 Kriminalitet
Titel 11 Rigsfællesskabet og Arktis i en kristid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik

Eleverne har fået en indkøring i det politiske system med særligt fokus på Danmark. Vi har defineret, hvad politik er for en størrelse og dertil undersøgt de forskellige ideologiske opfattelser af, hvorledes et samfund bør indrettes. Vi har betragtet de danske partier og forsøgt at relatere disse til deres ideologiske grundlag. Dertil har der været et fokus på forskellige teorier og modeller, der kan forklare adfærd mm. i det politiske landskab – herunder:
Forløbet tog udgangspunkt i den nye og utraditionelle regeringskonstellation (SVM) – et udgangspunkt, som vi flere gange vendte tilbage til under forløbet.
- Værdi- og fordelingspolitik (Og skillelinjer i det danske system)
- Vælgeradfærd (Downs model. Issue-voter-teorien, Michigan-modellen)
- Partiadfærd (Molins model, Eastons model, Kaare Strøms Model)
- Politiske ideologier: (Liberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme, populisme mm.)
Faglige mål:
̶-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶- undersøge aktuelle politiske beslutninger
̶- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
̶- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Materiale: Politikbogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Indvandring og integration

I dette forløb har eleverne arbejdet med integration, både ud fra et politisk, sociologisk og økonomisk perspektiv, dog med særligt fokus på den politiske og sociologiske vinkel. Forløbet startede med en række forskellige perspektiver på integration, dels nationalt, men også regionalt og internationalt. I den politiske del har eleverne har arbejdet med danskernes syn på indvandrere og også nogle af partiernes syn på integrationspolitik.
I den sociologiske del har vi arbejdet med identitetsdannelse, dobbeltsocialisering, anerkendelsesteorien jf. Axel Honneth og Pierre Bourdieus kapitalformer for at kunne forklare og forstå de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med integration af etniske minoriteter, herunder forskellige former for kriminalitet.
Hertil har vi arbejdet med forskellige integrationsformer (assimilation, pluralistisk integration og segregation) samt identitetsformer (ren identitet, bindestregs-identitet og kreolsk identitet).
I den økonomiske del undersøgte eleverne en række forskellige tabeller om bl.a. indvandrere og efterkommeres bidrag til de offentlige finanser og beskæftigelsesfrekvens.

Desuden har eleverne arbejdet med dokumentarerne: ”Ali og hans brødre”, hvor vi kiggede på konsekvenserne ved manglende integration/parallelsamfund, modborgerteorien mm. – samt ”Er det sådan man bliver dansk?”, hvor vi arbejdet med anerkendelsens betydning for den gode integration, samt hvilken rolle værtslandet har i den gode integration.  
Vi har desuden taget udgangspunkt i nogle af elevernes egne erfaringer med fordomme, integrationsmuligheder- og vanskeligheder når vi har debatteret på klassen.


Faglige mål:  
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Pensum:

Thorndal, M. H. (2020). Ærkedansker perkedansker (2. udgave). Columbus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk (og international) økonomi

Formålet med forløbet har været at give eleverne et indblik i såvel national som international økonomi. Forløbet tog udgangspunkt i Danmark og havde efterfølgende et mere internationalt udsyn, hvor fokus særligt var på USA. I forløbet har vi arbejdet med de samfundsøkonomiske mål, samt de konflikter der kan opstå mellem dem. Eleverne har via det økonomiske kredsløb undersøgt hvordan forskellige situationer påvirker økonomien og der er arbejdet med forskellige former for styring af økonomien, herunder finanspolitik, pengepolitik og arbejdsmarkedspolitik. Eleverne har via centrale begreber og modeller undersøgt den aktuelle situation i dansk økonomi.

Kernebegreber:

Økonomiske hovedmål
Det økonomiske kredsløb
Produktion
Planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi
Økonomiske konjunkturer
Økonomiske kriser
Finanspolitik
Pengepolitik
Arbejdsmarkedspolitik
Flexicurity

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre foraktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-  formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof:
- Økonomi
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Konjunktur 26-09-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Præsidentvalget i USA 2024

I dette forløb har eleverne arbejdet med det amerikanske præsidentvalg.
Forløbet blev indledt med en undersøgelse af USA som land og amerikansk kultur bla. Vha. Hofstedes Løgmodel.
Vi startede forløbet med at se på prognoser og efter Trumps sejr har vi forsøgt at forklare valget af Trump på forskellige måder. Dette har de undersøgt vha. viden om ideologier, de politiske partiers placering på den værdi- og fordelingspolitiske skala – herunder en undersøgelse af Harris og Trumps valgløfter, samt det politiske system (partisystemet, valgsystemet og de politiske institutioner), demokrati (demokratiformer) og herunder demokratiet under pres i USA.
Endelig har eleverne undersøgt baggrunden for vælgernes valg af Donald Trump blandt andet med afsæt i vælgeradfærdsteorier.

Forløbet blev afsluttet med, at eleverne udarbejdede retrospektive kampagnevideoer for Kamala Harris, hvor de skulle bruge deres viden om udfaldet og årsagerne hertil.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk økonomi 13-11-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Identitetsdannelse - Generation Præstation

Vi har taget udgangspunkt i tesen om den stigende mistrivsel blandt unge i Danmark.
Eleverne har arbejdet med mange af de klassiske sociologer og først undersøgt forskellige aspekter af identitetsdannelsen – Herunder identitetslag og socialisation. Herunder hvordan disse har ændret sig i takt med udviklingen fra det traditionelle samfund til det senmoderne samfund.
Efterfølgende har eleverne arbejdet med forskellige sociologiske teorier (Giddens, Ziehe, Rosa, Goffman, Meyrowitz, Honneth) til blandt andet at forklare adfærd på sociale medier og unges mistrivsel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Køn og ligestilling

I dette forløb har eleverne arbejdet med temaet køn og ligestilling med afsæt i en række centrale teorier og begreber, som løbende er blevet anvendt og genbesøgt i takt med forløbets udvikling. Forløbet tog sin begyndelse med en diskussion af kønsroller og ligestilling i Danmark, hvor eleverne blev introduceret til Arlie Hochschilds kønsideologier som en indgang til at forstå, hvordan samfundets forventninger til køn stadig former både roller og muligheder.

Herefter blev fokus rettet mod socialisation, hvor eleverne reflekterede over deres egen opvækst og de påvirkninger, der har formet deres syn på køn og samfund. Det førte naturligt videre til arbejdet med kønsteori, hvor forskellige perspektiver på køn blev udfoldet, herunder hvordan forståelsen af køn har forandret sig over tid. Eleverne fordybede sig i teorierne og fik et nuanceret indblik i køn som både biologisk, socialt og kulturelt konstrueret.

I den næste del af forløbet blev blikket rettet mod social ulighed og mobilitet. Eleverne arbejdede her med centrale begreber som social arv, generationsmobilitet og karrieremobilitet samt årsager til ulighed ud fra både aktør- og strukturperspektivet. Pierre Bourdieus teori om habitus, kapitalformer og felter blev inddraget for at forklare, hvordan sociale mønstre reproduceres og hvordan mulighederne for mobilitet varierer. Her blev også forskellige lighedsbegreber – formel lighed, chancelighed og resultatlighed – introduceret som analytiske redskaber.

Med dette teoretiske fundament gik eleverne videre til at undersøge status på ligestillingen i Danmark. Gennem flere lektioner arbejdede de med at anvende teori og begreber til at analysere kønsforskelle, blandt andet med fokus på den horisontale og vertikale kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Eleverne diskuterede også, hvordan magt kommer til udtryk i relation til køn, og anvendte deres viden om direkte og indirekte magt i analysen af dokumentaren Fordi du er kvinde – hvem gider lytte til en skrigeskinke?

Forløbet rummede også et blik på mænds ligestillingsproblemer og gav anledning til en nuanceret diskussion om, hvordan lighed og magt opleves og udleves forskelligt afhængigt af køn. I denne sammenhæng blev de tidligere begreber og teorier genopfrisket og sat i spil.

Mod slutningen blev forløbet udvidet med ulighedsteorier (funktionalisme, Bourdieu og Marx) som blev brugt til at forklare de mekanismer, der skaber og opretholder ulighed i samfundet. Eleverne genbesøgte samtidig de klassiske politiske ideologier og deres syn på ulighed.

Forløbet blev afsluttet med en samlende lektion, hvor eleverne koblede trådene sammen og satte emnet ind i en senmoderne kontekst med udgangspunkt i teorier fra blandt andre Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Axel Honneth. Her blev der reflekteret over, hvordan individets rolle og samfundets struktur spiller sammen i forhold til køn, ligestilling og identitet.

Forløbet blev afsluttet med en skriftlig aflevering, hvor eleverne med udgangspunkt i forløbets stof skulle analysere og reflektere over køn og socialisering.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Børn og unges mistrivsel 09-03-2025
Køn og ligestilling 14-04-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 IP: Hvor er verden på vej hen?

Forløbet startede med at vi kiggede på forskellige nyheder om verdens tilstand - heriblandt den eskalerede konflikt i Mellemøsten, Trumps tilnærmelser til Grønland og den fortsatte krig i Ukraine.

Eleverne lært om grundlæggende teorier og begreber i international politik med udgangspunkt i Danmarks udenrigspolitik. I den forbindelse har de undersøgt Danmarks udenrigspolitiske mål og muligheder.
Eleverne har i den forbindelse undersøgt udviklingen i det internationale system - herunder polaritet, magthierarkiet, magtformer (Hård, blød, smart), adaptationsmodellen samt IP-teorierne; realisme, idealisme og konstruktivisme. Endelig har eleverne undersøgt IGO’erne; FN (som aktør og arena) og NATO (som aktør og arena – herunder Danmarks muligheder for at påvirke FN med deres plads i Sikkerhedsrådet.

Vi har kigget på magtforskydningen i det internationale hierarki og arbejdet med både USA's, NATO's og EU's fremtidige magtpositioner overfor eksempelvis Kina.

Til sidst har vi anvendt teorierne til at forklare nogle af de før omtalte konflikter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Optakt til kommunalvalg - repetition af politik

Kortere forløb om det kommende kommunalvalg med et kort vue til den landspolitiske situation.

Først har eleverne arbejdet med det forestående kommunal- og regionsrådsvalg. De har undersøgt det politiske system i kommunerne vha. Eastons model, og hvilke kandidater/lister/partier, der stiller op til hhv. kommunal- og regionsrådsvalget. Derefter har eleverne arbejdet videre med den viden om ideologier og ideologiske forgreninger, som de fik i 1.g. De har også arbejdet med parti- og vælgeradfærd - samt medier, demokrati (demokratiformer) og forskellige magtformer og koblet dette til det kommende valg.

I anden del af forløbet har vi zoomet ud på landspolitik. Her har eleverne repeteret, hvad parlamentarisme, magtens tredeling og den parlamentariske styringskæde er – med afsæt i de teorier/begreber de allerede har arbejdet med tidligere i forløbet. Eleverne har også prøvet at forudsige valgresultatet kommunalvalget vha. konfidensintervaller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kriminalitet

I dette forløb samles op dels på grundforløbets undervisning i kriminalitet.

Forløbet fokuserer på kriminalitet i det hele taget, men har sin hovedvægt på ungdoms- og bandekriminalitet.

Eleverne har arbejdet med spørgsmålene:
- Hvad er kriminalitet?
- Hvilke former for kriminalitet ser vi?
- Hvor udbredt er kriminalitet i Danmark?

Herefter har vi kigget nærmere på årsagerne til kriminalitet: hvor vi blandt andet har anvendt SNAP-modellen (overlevelseskriminalitet, opvisningskriminalitet, oplevelseskriminalitet, organisk kriminalitet) samt kigget på forskellige sociologiske forklaringer heriblandt arv/miljø, Merton - behovsfrustration, Sutherland -socialisering/kriminelt miljø/dårlige rollemodeller, Hirschi - social kontrol.

Samtidig har vi haft fokus på de særlige aspektier i bandekriminalitet
Hvad karakteriserer kriminelle bander?
- Hvorfor tilslutter folk sig kriminelle bander?
- Csikszentmihalyi - flow
- Honneth - anerkendelse, intime --> selvtillid, retslige -->selvagtelse, solidarisk --> selvværd,
- Maffesoli - neostammer
- Goffman - stigmatisering, fysisk/karaktermæssig/tribal
- Bourdieu - hapitus, kapitaler, felter, doxa

Til sidst har vi rettet blikket mod straf, hvor vi blandt andet har kigget på partiernes holdning til straf samt arbejdet med forskellige strafteorier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Rigsfællesskabet og Arktis i en kristid

Forløbet er startet med en introduktion til Rigsfællesskabet (med særligt fokus på Grønland og Danmarks forhold). Vi har taget udgangspunkt i nogle historiske konflikter/problemer som har haft betydning for grønlændernes forhold til Danmark og Rigsfællesskabet og omvendt. Efterfølgende har vi arbejdet med de nuværende potentialer og udfordringer i Rigsfællesskabet med udgangspunkt i den verserende konflikt omkring USA og Grønland.
Herunder har vi naturligvis behandlet selvstændighedstankerne og kigget på unges identitetsdannelse i Grønland.

Herefter har vi vendt blikket ud mod verden og har beskæftiget os med Arktis som konfliktområde i International Politik.

Vi har set på, hvordan centrale international politiske teorier kan forklare aktørernes handlinger i det arktiske område. Eleverne har i løbet af forløbet arbejdet i landegrupper (USA, Kina, Kongeriget Danmark og Rusland) svarende til vigtige aktører i det arktiske område. Derudover har vi gennemgået hvordan aktører som FN og NATO er vigtige internationale organisationer for det arktiske område.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer