Holdet 2024 1g me2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Svendborg Gymnasium
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Tue Hingelberg Winther
Hold 2024 1g me2 (1g me2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungdom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungdom

Forløbet "Ungdom" er et bredt forløb, der både dækker fiktionsfilm og -serier, mockumentary, webserier samt dokumentarprogrammer henvendt til unge. Eleverne introduceredes indledningsvist til centrale analysebegreber fra bogen "Ungdom - Forløb i medier", som er skrevet af Anders Lysne og Neel Schucany. I begyndelsen af forløbet lavede eleverne en praktisk øvelse, hvor de skulle arbejde med at bruge stilisering i skildringen af en begivenhed i en gymnasieelevs liv. I den teoretisk/analytiske del af forløbet har vi bl.a. beskæftiget os med følgende emner og kontekster:

- Meget kort historisk rids over produktionen af ungdomsfilm (med fokus på ungdomsbegrebets opståen og idéen om unge som en særlig målgruppe)
- Opvækstfilm vs Ungdomsfilm (med afsæt i citater fra "The Selfish Giant" og "You and Me Forever")
- Dobbeltsynet i ungdomsfilm og opvækstfilm
- Passage-modellen (som blev brugt i analysen af Greta Gerwigs "Ladybird")
- Alignment og Allegiance
- Oprør og søgebevægelser
- Stilisering

Senere i forløbet introduceres eleverne til Webserien (med fokus på bl.a. form, karakteristika, dramaturgi, tværmedialitet (herunder SoMe) og introduktionen til webserien har dannet udgangspunkt for analyser af afsnit og citater fra NRK's "SKAM" og Jonas Risvigs "Nylon".

Afslutningsvist har vi arbejdet med true crime/mockumentary-serien "American Vandal" og i den forbindelse er eleverne både blevet introduceret til true crime-genren, mockumentary samt Netflix som en forholdsvis ny og dominerende kommerciel aktør, der arbejder målrettet med at "personalisere" deres indhold for at ramme brugerne mest effektivt (bl.a. vha. den såkaldte "Row Art"). I forlængelse af at eleverne har lavet deres eksamensproduktioner, har de selv prøvet kræfter med at lave Row Art. Således har eksamensgrupperne lavet to stk. Row Art til deres eksamensproduktioner, der har til formål at fungere som blikfang for to forskellige målgrupper, som eleverne selv har defineret.

MATERIALE:
AV materiale:
Citater:
"The Selfish Giant", Clio Bernard (2013)
"You and me forever", Kaspar Munk (2012)
"Sygt skarp" (afsnit 1), DR P3 (2024)
"SKAM" citat fra sæson 1, episode 4 (2015)
"Booksmart", Olivia Wilde (2019)

Hele film:
"Lady Bird", Greta Gerwig (2017)

Undervisningsvideoer / Videoessays:
To undervisningsvideoer med Jonas Risvig produceret af Medielærerforeningen (om begreberne Want & Need samt om grundlæggende dramaturgi)
Videoessay om David Finchers kamerabrug
Videoessay om Production design

Serier (hele afsnit):
"SKAM", Julie Andem (2015-2017), NRK - set på dr.dk, sæson 1, episode 3
"Nylon", Jonas Risvig (2021), Set på Jonas Risvigs YouTube-kanal, episode 1
"American Vandal" (2017), Set på Netflix, sæson 1, episode 1

Litteratur:
Uddrag fra Anders Lysne & Neel Schucany: "Ungdom - Forløb i medier", Lindhardt og Ringhof (2017)
Uddrag fra artikel fra Berlingske: Daniel Lingren: True Crime - "Det er den ultimative fortælling" (2018)
Lasse Kyed Rasmussen: Da 27 tegnede dillere gav komedien (genop)rejsning (Soundvenue, 2017)
Dorte Granild & Mette Wolfhagen: DOX - forløb i medier (2016): s. 18 - 22
Jette Meldgaard Harboe og Henrik Poulsen: ZOOM (Gyldendal, 2011): s. 33 - 38 + s. 48 - 49 + s. 52 - 53 + s. 105 - 108
Olsen & Schou: Levende billeder (Systime, 2020): s. 27 - 29 + s. 33 - 35
Wettergren, Svante Oskar: Ny ungdomsserie vil gøre op med fordomme om provinsen: 'Det er andet end markræs og energidrik' (dr.dk d. 10/5, 2021)
Uddrag fra DR's Public Service-redegørelse

FAGLIGE MÅL (der er arbejdet med i forløbet):

Teori og analyse:
̶ anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
̶ redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former
̶ identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem
̶ foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Praksis:
̶ betjene optage- og redigeringsudstyr
̶ i grupper planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion
̶ anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler
̶ arbejde med mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen
̶ tilpasse udtryksform til indhold, genre, kommunikationssituation og distributionskanal
̶ forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen produktion.

KERNESTOF (som forløbet dækker):

̶ filmiske og dramaturgiske virkemidler
̶ grundlæggende træk ved fakta og fiktion samt blandinger mellem disse former, hvor eksempler fra de seneste fem år indgår
̶ centrale genrer, medier og medieplatforme
̶ film, tv og nyere mediers tværmediale samspil
̶ produktionstilrettelæggelse, herunder arbejde med mediefaglige værktøjer
̶ optageprincipper og optageteknik
̶ redigeringsprincipper og redigeringsteknik
̶ distributionskanaler og delingsværktøjer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 33,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer