Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Brønden, Martin Jørgensen
Hold 2022 HI/d (1d DA/HI opgave, 1d HI, 2d HI, 3d HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks grundlæggelse - vikinger!
Titel 2 Besættelse, modstand og kultur – DHO
Titel 3 Forløb 5: DHO (værk)
Titel 4 Antikken - græsk oldtid
Titel 5 Europæisk Middelalder og Renæssance
Titel 6 Kina – Riget i midten?
Titel 7 Borgerlige revolutioner og nationalisme - Danmark
Titel 8 Den danske revolution og nationalisme
Titel 9 Victorianism, industrialization and the darkness
Titel 10 Velfærdssamfund og miljøkrise
Titel 11 Ideologiernes kamp -- Mellemkrigstiden og nazismen
Titel 12 Ideologiernes kamp - Den kolde krig
Titel 13 Ideologiernes kamp - Holocaust og andre folkedrab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks grundlæggelse - vikinger!

problemstillinger:
Hvilke sociale, økonomiske og teknologisk forudsætninger prægede den tidlige middelalders samfund i det, der senere blev kendt som Danmark?
Hvilken bevidsthed prægede samfundets medlemmer? (vedr. samfundslag, hierarki?)
Hvordan så omverdenen på vikingerne? Hvordan så omverdenen på vikingerne?
Vurdering: er der historisk belæg for eftertidens fremstilling af ”vikingerne”?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Besættelse, modstand og kultur – DHO

Besættelse, modstand og kultur – DHO (værklæsning)

Dette forløb om Besættelsestiden udgør det obligatoriske DHO-forløb i 1g.

I dette forløb arbejder vi med tekster skrevet under besættelsen. Dette med fokus på, hvordan nogle tekster er med til at underbygge konsensusmyten, og hvordan andre – både legale og illegale tekster – indirekte opfordrer til modstand.

Eleverne arbejder med den socialhistoriske metode og den nykritiske metode.

Forløbet afsluttes med, at eleverne individuelt udarbejder den obligatoriske DHO. DHO-opgaven – og DHO-forløbet – afsluttes med et mundtligt forsvar i eksamensperioden.

DHO-forløbet integrerer følgende faglige mål for Dansk A på stx:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme
–læsning af en afgrænset periode før 2000
–udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
–anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
–anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
–analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
–dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
–demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
–demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
–undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
̶ kommunikationsanalyse
̶ medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
̶ analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
-tekster gennem kreative arbejdsprocesser: (Skriveøvelse: Skriv en kort nyhedsartikel på en halv side, som indirekte leverer en kritik af noget velkendt, men på overfladen ligner en nyhedsartikel om et emne eller et problem, du selv finder på.)

Litteraturliste:
Jørgen Sørensen: ”Besættelsestiden i litteraturen”. Systime, 2004, s. 31-33.
Søren Schou: ”De nøgne træer - Tage Skou-Hansen” i ”Dansk litteraturs historie” på lex.dk.
Christina Holst Færch og Troels Solgaard Andersen: ”Forbudt litteratur”. Systime, 2021, s. 235-240 og s. 245-249.
Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”, systime, 2017, s. 87-97.
Johan Ottosen "Det haver så nyligen regnet" (1890).
”Kornet er i fare” (1945) udsendt af Det Danske Filminstitut (DFI). (medieværk)
Mogens Klitgaard: ”De røde fjer”, Povl Branners Forlag, 1940, s. 33-36.
Morten Nielsen: "Skæbne" (eller "Tykke"). I: "Efterladte Digte", Gyldendal, 1945.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 5: DHO (værk)

Fællesfagligt emne: Besættelsestiden (+ værklæsning)

Deltagende fag: da+his

Forløbets formål: fokus på formidlingen af en historisk periode i dansk og historie (metoder)

Faglige metoder anvendt i forløbet: lit.his.metode (remediering: roman/film)

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform: Skr. opgave + oplæg.

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.

---

Værk: Knud Sønderby: "Den usynlige Hær" (1945) + film (1945)

Danskfagligt:
Remediering, vinkling, skildringen af de gode/de onde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Antikken - græsk oldtid

Antikken – Grækenland

Introduktion om hvad der kendetegner bykulturer vedr. hierarkier, religion, magtforhold, forsvar mm.
Formål: eleverne skal blive opmærksomme på, at grupper i samfundet agerer ud fra deres interesser - og at magtforholdene mellem producerende grupper, handlende, krigere og staten har skiftet gennem tiden.

Gennemgang af antikken med særlig vægt på:

Grækenland: Polisbegrebet; styreformer i Sparta og Athen; livssyn i det antikke Grækenland.

Diskussion af styreformer og deres konsekvenser - herunder et rollespil, hvor eleverne inddeles i formueklasser og skal lave en demokratisk forfatning, men dreje resultatet i deres retning.

Herunder diskussion af nutidens betydning for billedet af fortiden - samtiden har altid indflydelse på historikeren og hans syn på, hvad der var vigtigt  i fortiden. (Sparta var idealet indtil de demokratiske revolutioner i 1800-tallet.)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
Titel 5 Europæisk Middelalder og Renæssance

Europæisk Middelalder og Renæssance, med fokus på Kirken og individets rolle i samfundet.

Hovedproblemstilling:
Hvad var livs- og samfundssynet i middelalderen og renæssancen og hvorfor skete skiftet mellem de to perioder?
Forløbets problemstillinger:
Hvad karakteriserer middelalderen og renæssancen? Hvordan adskiller de to perioder sig fra hinanden? Hvad er årsagerne til skiftet fra middelalder til renæssance? Hvilke konsekvenser har middelalder og renæssancesamfundet for nutidsmennesket?

Renæssancen

Renæsancen som brud med middelalderen - og renæssancen som overklassefænomen med begrænset betydning for det almindelige menneske.
Elevstyret undervisning om følgende emner:
1. Forudsætninger for renæssancen – hvorfor lige Norditalien?
2. Renæssancens kunst og arkitektur.
3. Den videnskabelige revolution – naturvidenskab og humanisme.
4. Politik i renæssancens italien – Machiavelli
5. reformationen
6. Reformation og renæssance i Danmark
7.     Hekseforfølgelser

Fokus på renæssancens nye tanker samt hvilke sociale og økonomiske strukturer, der lå til grund for renæssancen.

Væsentligt diskussionspunkt: Var renæssancen et idealistisk og åndeligt gennembrud? Ja, det var det - for de få.

Individualiseringens virkelige folkelige "gennembrud" var pesten - den fungerede som motor i individualiseringen – for første gang i Europas historie stod folk pludselig helt alene for første gang nogensinde i deres liv.


Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og (verdenshistorie), herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og (globale udvikling).
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer. Her middelaldersamfundet og renæssancens samfund.
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid. Herunder særlig ift. individualisering som følge af sygdom og død, krig og forfølgelse.
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne. Var det stærke individer, socioøkonomiske forhold eller sygdom, som var afgørende for skiftet mellem middelalder og renæssance?
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden. Igen fokus på årsagsforklaringer. Her vil vi også se på betydningen af teknologi, herunder bogtrykningen.
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
De følgende punkter er knyttet til selvstændigt arbejde i slutningen af forløbet.
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden.
– bearbejde forskelligartet historisk materiale (og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien).
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
– Europæisk middelalder.
– Renæssancen.
– Reformationen.

Bryld, Carl-Johan: VERDEN FØR 1914 - I DANSK PERSPEKTIV, Systime; sider: 69-78, 80-100
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-feudalisme-i-danmark/
Ian Mortimer: The Time Travellers Guide to Medieval England s. 74-77
Læs kilde 4: Boccaccio om 'Pesten I Firenze' s. 7-8 i det nedenstående kompendium (8 Pest over Europa pdf)

Links:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-feudalisme-i-danmark/ - Danmarkshistorien.dk: Var der feudalisme i Danmark?

Dokumenter:
Middelalder og renæssance.pptx
Middelalder og renæssance.pptx
8 Pest over Europa.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kina – Riget i midten?

Kina – Riget i midten?
Hovedfokus i dette forløb er udviklingen i Kinas historie fra 1800-tallet og frem til i dag.

Zhongguo – opfattelsen af landet som ”Riget i midten” har gennem historien spillet en afgørende rolle for kinesisk selvopfattelse og gør det i stigende grad også stadig i dag.

I forløbet følges udviklingen i Kinas historie fra Kejsertidens ”Riget i midten” henover en turbulent periode i landets historie i forbindelse med imperialismen i slutningen af 1800-tallet samt borgerkrigene og besættelsen i førstehalvdel af 1900-tallet. Herefter arbejdes med folkerepublikkens Kina i anden halvdel af 1900-tallet med fokus på overgangen fra Maos store spring fremad samt kulturrevolutionen til Dengs økonomiske reformer. Afslutningsvis arbejdes med Kina i dag, hvor spørgsmålet om hvorvidt Kina igen er ved at blive ”Riget i midten” diskuteres.

Moduler:

1. Kejsertiden
- Imperialisme og kejserdømmets krise

2. Republikken
- Borgerkrig og ustabilitet

3. Folkerepublikken
- Mao, Det store spring fremad og Kulturrevolutionen

4. Deng Xiaoping
- Reformperioden – økonomiske reformer

5. 1989
- Massakren på Den Himmelske Freds Plads

6. Kina i dag
-  Danmark og Kina i dag

Forløbet tager udgangspunkt i et samfund og en kultur uden for Europa og USA og har hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Omfang: 62 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Borgerlige revolutioner og nationalisme - Danmark

Fra enevælde til revolution - og demokrati?

Frankrig, Danmark, Egypten

Problemstilinger
1 Hvad var den sociale, økonomiske og  politiske baggrund for den franske revolution?
2 Hvorfor fik revolutionen den retning den fik – fra liberale frihedsdrømme til rædselsregime?
3 Hvilke grupper vandt ved revolutionen?
4 Var den franske revolution et fremskridt?

Udblik til andre revolutioner: Danmark 1849-1901, Det arabiske Forår, Hviderusland 2020 samt Libanon.

fokuspunkter:
enevældens ideologi - med udgangspunkt i Frankrig.

hvad var styrkerne ved enevælden - og hvad var dens svagheder? Dette behandles i lyset af oplysningsfilosofien og den franske revolution.

Hvad var de vigtigste årsager til revolutionen?
økonomiske: overgangen til kapitalisme har skabt et stærkt handelsborgerskab i byerne - de ønsker at få del i magten.
    stigende fattigdom pga. misrøgt fra kongens side.

sociale: fattigdom --> radikalisering blandt befolkningen

ideologiske: oplysningstænkningen - lighedstanken, fornuft, ikke traditioner, skal lede mennesket
   nationalisme: ny samlende ideologi i fællesskabet - magten kommer fra fællesskabet/folket, ikke fra gud

Revolutionen drukner i blod - derefter i Napolelonskrigene.

Blivende arv fra den franske revolution: oplysningstænkningen slår rod i hele Europa.
   Verden ser, at en anden styreform end monarki er mulig. --> fører til formuleringen af konservatismen som et forsvar for bl.a. monarki og hierarkierne i samfundet.
lighedstanken: Overalt sørger Napoleon for, at jøder og andre minoriteter gøres til borgere.
individet og folket som statens fundament
nationalismen - har gået sin sejrsgang som identitetsskaber og politisk fundament for stater lige siden.

Udblik: nutidens Europa – højrepopulismens nationalisme og modstand mod mange af den franske revolutions principper – individualisme, lighed for loven mm.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 Den danske revolution og nationalisme

Den danske revolution 1848-1901

Danmark undersøgt som et eksempel på en borgerlig revolution samt med reaktionen under Højreregeringer efterfølgende. (1866-1901).

Undersøgelse:
hvilke forudsætninger havde revolutionen i 1848: industrialisering, liberale tanker, byernes vækst, et nyt stærkere borgerskab, nationalisme, krigene i Slesvig mm.

Hvorfor fik højre rullet de demokratiske reformer tilbage?

Paralleller til forløbet om revolutioner i Frankrig og de arabiske landet: fattigdom, ulighed, manglende indflydelse osv....


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Victorianism, industrialization and the darkness

Victorianism, industrialization and the darkness of modernity

FF-forløb om Victorianism, industrialization and the darkness of modernity

hvad var industrialisering - hvad medførte processen og hvilke positive og negative sider kan I se ud af jeres kildemateriale.


Fagsamarbejde mellem engelsk og historie.

Fokus: baggrund i sociale og økonomiske omvæltninger og hvilke mentale, ideologiske og kunstneriske konsekvenser der fulgte.

eksamensforberedelse (ligner eksamensformen i historie)
  indsigt i industrualiseringen og de mange afledte effekter indenfor f.eks. sundhed, kønsroller, levetid, livskvalitet, velstand, ulighed, hygiejne osv.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Velfærdssamfund og miljøkrise

Velfærdssamfund og miljøkrise.

Som en del af den kolde krig konkurrede verdensmagterne på velfærd - og i hele verden bliver statsligt garanteret velfærd for alle (på et vist niveau) en del af enhvers stats grundlag.

Den ekstreme vækst og forbrugerismen medfører dog også et voldsomt pres på miljøet lokalt og med klimakrisen også globalt.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Ideologiernes kamp -- Mellemkrigstiden og nazismen

Dette forløb havde følgende problemstillinger:

1- hvorfor kom nazisterne til magten i Tyskland? Var det strukturelle eller ideologiske årsager?
strukturelle årsager: krisen i starten af 30'erne polariserer det politiske spektrum yderligere - både venstre- og højrefløjen er anti-demokratiske, og manglende evne til at gøre noget ved krisen gør foragten for demokratiet endnu større.
Hitler får støtte fra velhavende konservative støtter og hans løfte om oprejsning for 1. verdenskrig tiltaler hæren.  
individuelle årsager: Hitlers karisma tiltrækker folk.

2. hvad var nationalsocialismens politiske program - hvilke grupper tiltalte programmet?
  programmet tiltaler både venstrefløjen: løfte om fattigforsorg, pension, kontrol over virksomheder
                                        og højrefløjen: lover orden, stabilitet, en stærk mand, sikring af hierarkiet (tiltaler middelklassen).
  Kilder: 25-punktsprogrammet og propagandaplakater.

3. Hvorfor overlevede demokratiet i Danmark 30'ernes krise?
- økonomiske modforholdsregler til depressionen i 30'erne - i Danmark og Skandinavien virkede de, i Tyskland og det meste af det øvrige Europa virkede de ikke --> polarisering af samfundet --> demokratiet styrtes.

IDEOLOGIERNES KAMP: HVORDAN FORHOLDER IDEOLOGIEN SIG TIL MODERNITETEN?

   Kommunismen i forhold til moderniteten: ønsker at skabe et nyt og bedre samfund, men underkender fuldstændig individets politiske rettigheder.
   Det liberale demokrati i forhold til moderniteten: ønsker at skabe et nyt og bedre samfund, menneskerettigheder sikrer individet mod overgreb fra samfundet, demokrati sikrer medbestemmelse.
   Nazismen: afviser moderniteten: føreren bestemmer, ingen plads til individets selvbestemmelse, demokrati afskaffet, lighed blandt mennesker afvises. Omfavner dog moderne teknologi og produktionsmetoder - selvmodsigende.
       idealsamfund: det traditionelle samfund: livet på landet, faste kønsroller, hierarki, fysisk arbejde, alle er ens = dvs de anderledes er fjernet.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Ideologiernes kamp - Den kolde krig

DEN KOLDE KRIG - globalt og med fokus på Danmarks udenrigspolitiske placering.

Problemstillingen for dette forløb vil være følgende:
Hvad var årsagerne til det voldsomme modsætningsforhold mellem øst og vest?
Hvem bærer ansvaret for, at verden i det meste af et halvt århundrede levede under truslen om en altødelæggende atomkrig? Er det personer eller strukturer?
Og hvorfor undgik man en sådan krig? Her spillede atomvåbnenes afskrækkende effekt en stor rolle.

Hvorfor kollapsede østblokken? Var det pres udefra (oprustning, trussel om krig) eller var det interne fejl i systemet (ineffektivitet, afstand mellem ledere og folket, partiets tro på egen ufejlbarlighed), der fik supermagten og dens satellitstater til at falde sammen?

Øvelse i kildekritik: marshall-planen og hvordan man forfølger udenrigspolitiske interesser.
Øvelse i kildekritik: øst og vest-udgaver af opførelsen af berlinmuren.

Østblokkens fald – hvorfor kollapsede østblokken – økonomiske, sociale og idealistiske årsager.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Ideologiernes kamp - Holocaust og andre folkedrab

HOLOCAUST
Dette forløb fokuserer på folkedrab i bred forstand - men med fokus på holocaust.

Følgende problemstillinger blev behandlet?
1. Hvad er et folkedrab? Forskellige definitioner blev diskuteret for at finde styrker og svagheder.
     FN's definition: kun drab på visse grupper, herunder ikke politiske grupper, anerkendes som folkedrab. Problematisk!
    Stantons model: Folkedrabets otte stadier.

2. Hvordan forløb holocaust? De tre stadier- segregering af jøderne, fordrivelse af jøderne til østeuropa og en overlagt udryddelsespolitik.

3. Hvordan kan det være, at ingen greb ind? En vis antisemitisme eksisterede i Tyskland på forhånd, men det er styrets segregeringspolitik, der gør befolkningen ligeglade med jøderne - de forsvinder ud af syn og bevidsthed.

4 Hvad skal vi som mennesker lære af folkedrab? Alle kan blive folkemordere - det er den triste erfaring fra verdenshistorien - og at der står stater bag.
Fasthold den enkeltes individuelle identitet - læg mærke til de detaljer, der peger i den forkerte retning - råb op - selv eller gennem organisationer.

Derefter gruppearbejde om andre folkedrab:
Folkemordet i Cambodja, 1975-1979
Folkemordet i Rwanda, 1994
Folkemordet i Sreberenica, Bosnien-Herzegovina, 1995
Holodomor - hungersnøden i Ukraine og andre sovjetiske provinser 1932-34. (Var det et folkedrab?)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer