Holdet 3d SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jens Lander-Olsen
Hold 2023 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik og folkestyret
Titel 2 Individ og samfund
Titel 3 Økonomi og velfærd
Titel 4 Valg i EU
Titel 5 Kriminalitet - forbrydelse og straf
Titel 6 Valg i USA
Titel 7 Klima og bæredygtighed
Titel 8 Storbritannien og Brexit
Titel 9 Køn, ligestilling, identitetspolitik
Titel 10 International politik - en ny verdens(u)orden?
Titel 11 Dansk politik og  kommunalvalg
Titel 12 Økonomi og globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik og folkestyret


I dette forløb skal vi arbejde med folkestyret og det politiske system. Vi skal bl.a. arbejde med demokratiidealer, forskellige former for deltagelse, forskellige typer af magt, det politiske system, lovgivningsprocessen samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Kernestof:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Individ og samfund

I forløbet vil der bl.a. være fokus på socialisering og identitetsdannelse, livsformer, livsstile, familietyper, samfundstyper.

Teoretikerne Giddens, Ulrick Beck og Ziehe vil ligeledes blive inddraget.

Kernestof:
Sociologi
-identitetsdannelse og socialisering
-sociale og kulturelle forskelle
-normer, roller

Begrebsoversigt:

Anthony Giddens-   
Aftraditionalisering
Individualisering
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Refleksivitet

Thomas Ziehe -  
Kulturel frisættelse
Formbarhed
Subjektivisering
Ontologisering
Potensering

Ulrich Beck -  
Risikosamfundet
Valgbiografi
Institutionaliseret individualisering


Den rene identitet
Bindestregsidentitet
Den kreolske identitet

Assimilation
Segregation
Pluralistisk integration


B.Erving Goffman-

- Face
- Setting
- Frontstage
- Backstage


Faglige mål:
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Anvendt bog: https://gron.luksamfundetop.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi og velfærd

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb vil der bl.a. være fokus på det økonomiske kredsløb, samfundsøkonomiske mål,målkonflikter, økonomisk politik –herunder finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik, velfærdsmodellerne samt den danske velfærdsmodel og dens udfordringer.

Kernestof:
Økonomi-velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund-det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter Metode-kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer-undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet-undersøge aktuelle politiske beslutninger på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber-argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Anvendt bog: https://gron.luksamfundetop.dk/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Valg i EU

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Valg i USA

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klima og bæredygtighed

Faglige mål i forløbet:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:

Sociologiske spørgsmål:         
- Hvordan kan vi forklare individernes klimaadfærd?
- Har vi ret til forbrug eller pligt til mådehold?
- Er vi på vej til at blive bæredygtige forbrugere?
- Hvorfor er der stigende tilslutning til klimabevægelser?

Politiske spørgsmål:
- Hvilken rolle spiller FNs og EUs klimapolitik i kampen mod klimaforandringerne?
- Hvad karakteriserer den danske klimapolitik?
- Hvordan agerer de danske politiske partier ift. vælgerne omkring klimaspørgsmålet?
- Hvilken demokratisk indflydelse har borgerne på klimapolitikken?

Økonomiske spørgsmål:
- Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når Jordens ressourcer er begrænsede?
- Hvordan påvirker klimaforandringerne økonomien?
- Hvordan kan vi med økonomiske instrumenter bekæmpe klimaforandringerne?
- Hvad er Doughnut-økonomi, og er det svaret på ubalancen mellem økonomi og hensynet til klimaet?
- Er grøn vækst svaret på en ny økonomi?

Undervisningsmateriale som benyttes i dette forløb:
- Bog: Hasselbalch og Helt Knudsen, 2020: ”Klima og bæredygtighed – i samfundsfagligt perspektiv”. 1. udgave, Forlaget Columbus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Storbritannien og Brexit

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Køn, ligestilling, identitetspolitik

I dette forløb skal vi arbejde med køn, ligestilling og identitetspolitik. Vi skal arbejde med
lighedsbegreber, magtopfattelser, forskellige teorier om køn. Vi skal ligeledes arbejde med forskellige
perspektiver på familien, socialisering og social arv ud fra et kønsperspektiv. I forløbet skal vi
desuden arbejde med kvantitativ og kvalitativ empiri og metode – herunder talbehandling i Excel og
lineær regression. I den sidste del af forløbet skal eleverne desuden selv planlægge og gennemføre et
kvalitativt interview.

Kernestof:
· identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige
lande, herunder Danmark
· samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
· magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder
ligestilling mellem kønnene
· kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt
systematisk behandling af forskellige typer data
· statistiske mål, herunder lineær regression

Faglige mål:
· forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
· demonstrere viden om fagets identitet og metoder
· forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om
samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
· påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger,
tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
· analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets
terminologi
· på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere
disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik - en ny verdens(u)orden?

Vi ser i dette forløb på international politik.

Forløbet starter med en introduktion til magtbegreberne i international politik, og herefter med en introduktion til de klassiske IP teorier med fokus på liberalismen og realismen.
Herudover introduceres neorealismen,  Huntington, Fukuyama tanker og ideer og konstruktivisme, herunder Københavnerskolen og Sikkerhedsliggørelse.


Der er undervej arbejdet med IP projekt og fremlæggelser om aktuelle konflikter.

Endvidere er forløbet afsluttet med Danmark som småstat og det er undersøgt hvilke mål og muligheder vi har.


Kernestof:
aktører, magtbegreber, sikkerhed, anarki ,konflikter og integration i Europa og internationalt, polaritet, hegemoni m.m.




Materiale
· Hans Branner: Global Politik. Columbus, 2019. p. 10-35, 40-62, 128-157,178-193, 196-202 og 234-239

· Lars Højholt: ”Blød magt kort fortalt.” Information, 24/1 2013
· Joseph S. Nye Jr.: ”Før invasionen af Ukraine erklærede Kina, at østenvinden blæste stærkere end vestenvinden. Sådan ser det ikke ud i dag”. Berlingske 7/5 2022
· John Mearsheimer: “John Mearsheimer on why the West is principally responsible for the Ukrainian crisis.” The Economist, 19/3 2022
· Christian Bennike: ”Historien er stadig slut”. Weekendavisen, 13/4 2022 (uddrag)
· Perry MacLeod Jensen: ”For 26 år siden forudså Samuel Huntington, at Vesten ville komme i konflikt med Rusland”. Kristeligt Dagblad, 14/3 2022 (uddrag)
· Theory in Action: Liberalism: https://www.youtube.com/watch?v=tZbDMUaqwE8&t=3s
· Theory in Action: Realism: https://www.youtube.com/watch?v=UnKEFSVAiNQ
- https://thinkeuropa.dk/meningsmaaling/2025-04-ny-maaling-et-flertal-af-danskerne-vil-bevare-eu-forbeholdene  

- Deadline: Kan Ukraine regne med Trump?
- P3 Essens: Derfor opruster Europa imod den russiske trussel
- Deadline klip - Småstaten i Europas centrum (15:30)
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk politik og kommunalvalg

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Økonomi og globalisering

Vi ser i dette forløb på dansk økonomi i en både dansk og international sammenhæng.
Dansk økonomi her og nu samt forskellige internationale handelsaftaler.

Eleverne introduceres til følgende begreber.
Balanceproblemer
Betalingsbalancen
BNP
Faste og variable priser
Multiplikatoreffekten
Direkte og indirekte effekter på efterspørgslen ved finanspolitik
De  økonomiske mål
Pengepolitik
Struktur og arbejdsmarkedspolitik
Strukturel ledighed
Struktur og arbejdsmarkedspolitik
Vi ser på forskellige handelsteorier . Adam Smith, Ricardo, Linder, Krugman, Porters diamant, social kapital.
Globaliseringens fordele og ulemper. Vi arbejder også med de forskellige økonomiske teorier,/skoler og økonomiske modeller. Keynes, monetarisme mfl.


Kernestof:
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
̶ globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold samt økonomiske teorier/skoler og modeller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer