Holdet 2022 HI/cs - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christina Holst, Keld Toftgaard Jakobsen, Martin Brorson Prag
Hold 2022 HI/cs (1cs HI, 2cs HI, 3cs HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden - Danmarks tilblivelse?
Titel 2 Mod dansk demokrati og national identitet
Titel 3 Danmark i krig
Titel 4 Koloniseringen og imperialismens kulturmøder
Titel 5 Selvstændighed eller samhørighed?
Titel 6 Afkolonisering og stats- og nationsdannelse
Titel 7 Menneskerettigheder og folkedrab
Titel 8 Den kolde krig - ideologierns arena
Titel 9 Japan mellem øst og vest
Titel 10 Antikken erindringshistorisk
Titel 11 Intensiv kronologiforløb - brud og kontinuitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden - Danmarks tilblivelse?

Hvordan blev Danmark til i vikingetiden? Og hvordan er Danmarks tilblivelse i vikingetiden blevet erindret? Det er de centrale problemstillinger, som eleverne har undersøgt i forløbet.
  
FORMÅL
-Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

INDHOLD
-Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks tilblivelse
-Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder (erindringshistorie og erindringshistorisk analyse)
-Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og 1500
-Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie

MATERIALER
-Beretning fra en arabisk købmand i Hedeby (975) (1 s.)
-Ibn Fadlans beretning (921) (1 s.)
-Jellingestenene (ca. 950 og 965) (2 s.)
-Widukinds Sakserkrønike (ca. 967) (1 s.)
-Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderpartis plakat (1938) (1 s.)
-Uddrag af fremstillingen Danmarks Historie fortalt for Ungdommen (1884) (1 s.)
-Uddrag af fremstillingen Vidste du det? Opslagsord til Danmarks historie (2011) (1 s.)

Fra: Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014, s. 12-22. (10 s.)
-”Erindringshistorie – en teoretisk ramme”

Fra: Hansen, Lars Peter Visti m.fl.: Overblik: Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2010, s. 19-30. (11 s.)
-”Vikingetiden ca. 800-1050”

Fra: Matsen, Bjørn og Ole Bjørn Petersen: Vikinger – indsigt og udsyn, Systime, 2006, s. 78-83, 117-123, 129-138. (21 s.)
-”Hvornår blev Danmark ét samlet kongerige?”
-”Kristningsprocessen – et storpolitisk anliggende?”
-”Byggesten i den nationale identitet”

Omfang i alt: ca. 50 s. ca.
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mod dansk demokrati og national identitet

Hvordan var den danske udvikling frem mod demokrati og national identitet? Det er den centrale problemstilling i forløbet, som optakt til danskhistorieopgaven.  

FORMÅL
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
-Redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale og europæiske udvikling
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

INDHOLD
-Hovedlinjer i Danmarks historie
-Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-Nationsdannelser, herunder Danmarks tilblivelse
-Politiske revolutioner
-Demokrati i nationalt perspektiv
-Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder
-Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
-Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie

MATERIALER
-Uddrag af Erik Klipings håndfæstning 1282 (1 s.)
-Charlotte Sielings film Margrete den Første 2020 (5 s.)
-Uddrag af Kongeloven 1665 (1 s.)
-Uddrag af Grundloven 1849 (1 s.)

-Thomsen, Bente m.fl.: ”Middelalderen ca. 1050-1500”, ”Reformation og renæssance ca. 1500-1660”, ”Enevældens opståen og Danmark i krise 1660-1730”, ”Oplysning og reformpolitik ca. 1730-1814”, ”Danmark fra helstat til nationalstat ca. 1814-1870” i Overblik: Danmarks historie i korte træk, Gyldendal, 2010, s. 31-90. (58 s.)

Larsen, Brian og Adam Lund Madsen: DHO – en skriveguide, Systime, 2023. (10 s.)
OMFANG
I alt: ca. 73 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark i krig

Hvorfor er Danmark gået i krig siden 1848? Hvorfor gik Danmark ikke ind i verdenskrigene? Og hvad betyder det for dansk forsvars- og udenrigspolitik i dag? Det er forløbet centrale problemstilling, som optakt til danskhistorieopgaven.  

FORMÅL
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
-Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF
-Hovedlinjer i Danmarks historie
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder
-Forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900
-Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie

MATERIALER
-Uddrag af Orla Lehmanns tale om Danmark til Ejderen i København 1842 (1 s.)
-Trailer for DR’s dramaserie 1864, 2014 (1 s.)
-Interview med Ole Bornedal om kritikken af 1864 i Deadline, 2014 (1 s.)
-Interview med DR’s dramachef ”1864 var en slag mod DF” i Politiken, 2016 (1 s.)  
-Den danske regerings svar på det tyske memorandum 1940 (1 s.)
-Anders Fogh Rasmussens tale vedr. Irak ved pressemødet 21.03.2003 (3 s.)


-Thomsen, Bente m.fl.: ”Danmark fra helstat til nationalstat ca. 1814-1870”, ”Danmark og verdenskrigene 1914-1945 ca.” og ”Danmark siden 1993” i Overblik: Danmarks historie i korte træk, Gyldendal, 2010. (30 s. ca.)
Larsen, Brian og Adam Lund Madsen: DHO – en skriveguide, Systime, 2023. (10 s.)

Fra: Gribskov Gymnasiums guide til DHO – dansk-historieopgave
-”DHO – dansk-historieopgaven” (10 s.)

OMFANG
I alt 55 s. ca.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historiefaglig analyse 23-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Koloniseringen og imperialismens kulturmøder

Hvilke fortællinger om dansk kolonihistorie præger vores historiebevidsthed i dag i Danmark? Hvorfor deltog Danmark i koloniseringen af Afrika og Amerika fra 1600-tallet frem til 1800-tallet og i imperialismen i Afrika fra 1800-tallet? Hvordan forløb kulturmøderne i den forbindelse? Og hvilke konsekvenser har koloniseringen, imperialismen og kulturmøderne haft? Det er de centrale problemstillinger, som eleverne har undersøgt i forløbet.

FORMÅL
-Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie-Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

INDHOLD
-Kulturer og kulturmøder i Europa og verdens historie
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-Globalisering
-Historiebrug og -formidling
-Mindst ét forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900

MATERIALER
Fra: Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Systime, 2023:
-”Glemsel og grundfortælling” (2 s.)
-”Den uskyldige kolonialisme” (3 s.)

Fra: Rostgaard, Marianne og Lotte Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal, 2010:
-”Danmark som kolonimagt”, s. 9-21 (12 s.)
-”Handelsstationer og handelsfolk på Guldkysten”, s. 57-71 (14 s.)
-”Dansk Vestindien”, s. 85-103 (18 s.)
-”Danskere i imperialismens tjeneste”, s. 153-164 (11 s.)
-”Victor Cornelins beretning om sin udstilling i Tivoli i 1905, 1977”, s. 18-20 (2 s.)
-”Den danske embedsmand Wulff Joseph Wulff på Guldkysten om slaverne, 1836” s.78-79 (2 s.)
-”Forslag til bedre indretning af neger-handlen”, 1792, s. 112-11. (3 s.)  
-Kiplings ”Hvid mands byrde”, 1899, s. 155. (1 s.)

Fra: Munk, Morten Hilligsø og Susanne Ørnstrøm: Vestens dominans og imperialisme, Systime, 2023, https://imperialisme.systime.dk/?id=134:
-”Den imperialistiske periode” (1 s.)
-”Europæernes motiver” (3 s.)
-”Imperialisme i Afrika” (2 s.)

-Anonyme Billedkunstnere: ”Det Kgl. Kunstakademis grundlægger smidt i havnen”, Idoart.dk, 06.11.2020, https://www.idoart.dk/blog/det-kgl-danske-kunstakademis-grundlaegger-smidt-i-havnen (1 s.)
-Kvaale, Katja: ”Retur til de ædle vilde”, Weekendavisen, 04.07.2023, https://www.weekendavisen.dk/2023-26/udland/retur-til-de-aedle-vilde. (5 s.)
-Dencik, Daniel: Guldkysten, 2015. (10 s.)
-Myong, Lene og Mathias Danbolt: ”Guldkysten dyrker en hvid frelserfortælling”, Politiken, 20.07.2015. (1 s.)
-Tabel over udgifter og indtægter vedr. slavehandlen i Kåre Laurings ”Fra underskud til forbud: Den danske slavehandel 1781-1807” i M/S Museet for Søfarts årbog, 2011, s. 97, https://tidsskrift.dk/mfs_aarbog/article/view/96607/145447. (1 s.)
-Satiretegningen ”Hvid mands byrde” i det amerikanske satiremagasin Judge, 1899. (1 s.)

OMFANG
I alt: 95 s. ca.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Minioplæg om historiebrugen i Guldkysten 18-09-2023
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Selvstændighed eller samhørighed?

Hvad kendetegner Færøerne, Grønland, Island og Danmarks fælles fortid? Hvordan har politiske repræsentanter for de nordatlantiske selvstændigheds- og samhørighedsbevægelser fremstillet forholdet til Danmark, og hvilke visioner har de på den baggrund haft for Nordatlanten? Hvordan har danske politikere fremstillet forholdet til Nordatlanten? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de nordatlantiske selvstændigheds- og samhørighedsbevægelser?Og hvor skal Nordatlanten hen i fremtiden? Det er de centrale problemstillinger, som eleverne har undersøgt i forløbet.

OBS: Forløbet er udviklet som et pilotprojekt i regi af NordUng (se evt. https://nordeniskolen.org/da/temaforloeb/selvstaendighed-eller-samhoerighed/?culture=da), hvorfor der ikke eksamineres i forløbet.

FORMÅL
-Dannelse til medborgerskab
-Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
-Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger

INDHOLD
-Stats- og nationsdannelser
-Nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer  
-Demokrati i nationalt og globalt perspektiv
-Historieformidling
-Historiefaglig metode

MATERIALER
-Hans Peter Kleemanns fotografi af Hans Egede-statuen i Nuuk med blodrød maling og hvid ”DECOLONIZE”-graffiti, berlingske.dk, 23.06.2020, https://www.berlingske.dk/politik/groenlandsk-folketingsmedlem-vil-fjerne-omdiskuteret-hans-egede-statue (1 s.)
-Gribskov Gymnasiums studenterbillede af nordatlantiske gymnasieklasse, instagram, 27.06.2023, https://www.instagram.com/p/CuAPO8psVFR/?utm_source=ig_web_copy_link&igshid=MzRlODBiNWFlZA== (1 s.)
-Uddrag af Vagn Wåhlins fremstilling af ”Færøernes historie”, danmarkshistorien.dk, 2011, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/faeroeerne (4 s.)
-Uddrag af Agnes Arnórsdóttirs fremstilling af ”Islands historie”, danmarkshistorien.dk, 2018, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/island (6 s.)
-Uddrag Axel Kjær Sørensens fremstilling af ”Grønlands historie”, danmarkshistorien.dk, 2020, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/groenland (8 s.)
-Udenrigsministeriets skrivelse om ”Selvstyreordningerne på Færøerne og i Grønland”, 2023, https://um.dk/udenrigspolitik/lande-og-regioner/rigsfaellesskabet/selvstyreordningerne-paa-faeroeerne-og-i-groenland (1 s.)


-Den islandske studenterforenings erklæring om den danske koloniudstilling, Berlingske Tidende, 27.12.1904, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-islandske-studenterforening-erklaering-om-den-planlagte-danske-koloniudstilling-i-berlingske-ti (1 s.)
-Folketingsmedlem for Venstre Jens Sørensen Vanggaards udtalelse om Islands løsrivelse, 1944, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/6-island-1800-ff/island-bliver-en-republik/ (0,5 s.)
-Kong Christian X’s telegram til islændingene efter Islands løsrivelse, 1944, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/6-island-1800-ff/island-bliver-en-republik/ (0,5 s.)
-Lederen af Selvstyrepartiet Torstein Petersens udtalelse under valgkampen til Lagtinget, Politiken, 11.06.1943, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/selvstaendighed-eller-ej/ (0,5 s.)
-Samhørighedspartiets udtalelse under valgkampen til Lagtinget, Børsen, 14.08.1943, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/selvstaendighed-eller-ej/ (0,5 s.)
-Nationaltidendes dækning af det færøske ønske om selvstændighed, Nationaltidende, 11.06.1943, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/selvstaendighed-eller-ej/ (0,5 s.)
-Folketingsmedlem Augo Lynges tale om Grønlands statsretlige stilling i Landsrådet, 08.09.1952, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/selvstaendighed-eller-ej/ (0,5 s.)
-Folketingsmedlem Aki-Mathilde Høegh-Dams debatindlæg ”Der eksisterer ikke noget Rigsfællesskab, kun dansk herredømme”, altinget.dk, 19.05.2021, https://www.altinget.dk/artikel/siumut-der-eksisterer-ikke-noget-rigsfaellesskab-kun-dansk-herredoemme (3 s.)
-Statsminister fra Venstre Hans Hedtofts forklaring i FN, om hvorfor Danmark fortsat havde Grønland som koloni i 1950, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/9-groenland-koloni-amt-selvstyre/fra-det-primitive-til-det-civiliserede/ (0,5 s.)
-Statsminister fra Socialdemokratiet Mette Frederiksens tale ved Folketingets åbning, 04.10.2020, https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-ved-folketingets-aabning-4-oktober-2022/ (0,5 s.)

OMFANG
I alt: ca. 30 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Afkolonisering og stats- og nationsdannelse

Hvilke årsager var der til afkoloniseringen? Hvordan forløb afkoloniseringen i Asien og Afrika? Hvilke problemer opstod der med stats- og nationsdannelser i de afkoloniserede lande? Og hvilke konsekvenser har afkoloniseringen haft? Det er de centrale problemstillinger, som eleverne har undersøgt i forløbet.

FAGLIGE MÅL
-Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KRNESTOF
-Forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900
-Forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA
-Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder
-Materiale på engelsk

Det drejer sig om:
-Lumumba, Patrice: Tale ved Congos uafhængighed d. 30. juni, 1960. (2 s.)
-Elevernes informationssøgning til projektarbejde om afkoloniserede afrikanske og asiatiske lande.
-Info on Africa: “Africa’s Top 5 Politically-Stable Countries” på: inonafrica.com, 2018. (1 s.)
-George, Terry: Hotel Rwanda, 2004. (10 s.)

Supplerende stof:
-Bryld, Carl-Johan: ”Europæernes tilbagegang” og ”Den tredje verden” i  Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2006, s. 183-200, 255-265, 276-281. (23 s.)

OMFANG
I alt: ca. 50 s.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Menneskerettigheder og folkedrab

Hvad er menneskerettigheder? Hvorfor har vi menneskerettigheder i dag?
Hvad er folkedrab? Hvordan har mennesket begået folkedrab – og hvordan begår mennesket fortsat folkedrab? Hvordan kan folkedrab forhindres? Det er de centrale problemstillinger, som eleverne har undersøgt i forløbet.

Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Indhold:
-Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
-Forløb med hovedvægt på tiden efter 1900
-Politiske og sociale revolutioner
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-Holocaust og Folkedrab
-Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder

Materialer:
-Giovanni Pico della Mirandolas Om menneskets værdighed, 1486. (1 s.)
-En tysk skolepiges syn på jøderne, 1935, i: Bender, Johan og Hans-Kurt Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard, 1984, s. 121-122. (2 s.)
-Den endelige løsning på jødeproblemet, 1942, i: Bender, Johan og Hans-Kurt Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard, 1984, s. 122-123. (2 s.)
-Foto af jødiske børn, der transporteres i kreaturvogne fra ghettoen i Warszawa til tilintetgørelseslejr, i: Bender, Johan og Hans-Kurt Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard, 1984, s. 121. (1 s.)
-Himmler om SS-soldaternes metoder, 1943, i: Bender, Johan og Hans-Kurt Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard, 1984, s. 123-124. (2 s.)
-En jødeudryddelse i Polen, erklæring afgivet under ed af tolken Alfred Metzner, 1947, i: Bender, Johan og Hans-Kurt Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard, 1984, s. 124-126. (3 s.)
- http://www.patriot.dk (3 s.)
-Geschonneck, Matti: Wanssekonferencen, 2022. (10 s.)
-Vind, Jesper: "Endnu en dag på kontoret", Weekendavisen, 13.01.2023. (1 s.)

Supplerende materialer:
-Hastrup, Kirsten: ”Menneskerettigheder”, i: Andersen, Lars m.fl. Fokus: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2006, s. 107-121. (14 s.)
-Lykke-Kjeldsen, Carsten: "Oplysningstiden" i: Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, s. 34-47. (13 s.)
-Langen, Ulrik: "Revolutioner" i: Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, s. 59-75. (16 s.)
-Stjernfelt, Frederik: ”Arendt i Jerusalem: Embedsmanden Eichmann”, i Weekendavisen, 14.11.2008, s. 11. (1 s.)
-Berlau, Solvej og Stine Thuge: "Hvad er folkedrab", "Teorien om folkedrabets ti stadier" og "Gerningsmænd" i: Vejen til folkedrab, Systime, 2023. (10 s. ca.)

Omfang: I alt ca. 80 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig - ideologierns arena

Den kolde krig - ideologiernes arena - på vej mod en ny verdensorden?

Forløbet har fokus på den ideologiske og politiske udvikling fra 2. Verdenskrig til murens fald og østblokkens sammenbrud. Betydningen af "kommunismens sammenbrud" og "det vestlige demokratis sejr" for en ny verdensorden vurderes. Der trækkes tråde til den aktuelle konflikt i Ukraine - er vi på vej mod en ny kold krig?

Som en del af forløbet skal eleverne aflevere en skriftlig opgave, hvor der er fokus på almindelig kildekritik med baggrund i elevens egen problemformulering. Følgende to kilder anvendes. Winston Churchill, "Jerntæppet" samt Stalin, "Sovjetunionens ret". Begge kilder fra 1946. Opgaven er tænkt som forberedelse til SRO og SRP - har de styr på formalia og historisk metode?

Berørte emner:

-Danmarks position efter besættelsen (meget kort - kontrafaktisk "Da Danmark var kommunistisk")
-"A Tale of to Citys" - betydningen af A-våben for magtbalancen
-Truman-doktrinen
-Delingen af Tyskland - fokus Berlin
-Marshall-planen
-Terrorbalancen
-Cuba-krisen
-Murens og Østblokkens fald
-Ny verdensorden
-Krigen i Ukraine - en ny kold krig?

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Tid og sted
- Tiden efter 1900
- Europa og USA

Materiale på engelsk indgår i forløbet

Omfang fagligt stof ca. 65 samt musikvideo, videoklip og dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Japan mellem øst og vest

Forløb: Japan mellem øst og vest

Forløbet har fokus på Japans historie fra 1600 tallet til moderne tid - en tid med mange brud i den historiske udvikling, hvor Japan må forholde sig til deres egen identitet mellem øst og vest.

Vi arbejder ud fra følgende fokuspunkter:

- Tokugawashogunatet 1600-1868
- Japans modernisering efter 1868
- Japansk imperialisme 1895-1945
- Japans rolle i 2. Verdenskrig
- Japans demokratisering efter 1945
- Historiebrug – og bevidsthed i Japan efter 1945

I forløbet indgår filmen "The last Samurai", som eleverne arbejder med enten som historisk fremstilling/erindringshistorisk.

Undervejs i forløbet vises små klip i form af musikvideoer mv. som inspiration til moderne Japansk kultur generelt.

Kernestof:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - her fokus på Japans historie fra 1600 tallet til moderne tid
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Forløbets faglige mål: Eleverne skal kunne:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Spredning i tid: Hovedvægt på tiden mellem 1500 og 1900 samt efter 1900

Spredning i geografi: Samfund og kulturer uden for Europa og USA.


Omfang fagligt stof ca. 78 sider samt musikvideo, videoklip og dokumentar

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Antikken erindringshistorisk

Antikken erindringshistorisk
  
Med udgangspunkt i det antikke Grækenland fokuseres på de udviklinger og tanker i antikken, der stadig danner fundamentet for det Europa vi kender i dag.

Filmen 300 (Zack Snyder, 2007) danner grundlaget for en erindringshistorisk analyse af et nutidigt syn og brug af historien - her med fokus på det spartanske samfund, slaget ved Thermopylæ og kulturmødet mellem den hellenistisk og persiske kultur.
  
Som teoretisk og analytisk baggrundsviden skal eleverne anvende side 12-22 samt 128-129 i Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen, ”Danmarks historie Mellem erindring og glemsel”, Columbus 2015

Faglige mål:

-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid (eleverne skal i deres analytiske arbejde tage udgangspunkt i egne problemstillinger)
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - her med europæisk fokus
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - her antikkens demokrati
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - her mødet mellem hellenistisk og persisk kultur
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - her fokus på det tidlige demokrati i den antikke verden
̶ historiebrug og -formidling - her med fokus på erindringshistorik brug af filmen 300
̶ historiefaglige teorier og metoder

Tid: hovedvægt på tiden før ca. 500 samt filmens nutid (21. årh.)

Materiale på engelsk indgår i forløbet.

Omfang fagligt stof ca. 42 sider samt film og diverse opslag på nettet ifm. arbejdsark



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Intensiv kronologiforløb - brud og kontinuitet

Intensivt kronologiforløb - fra antikken til det 21. århundrede

Forløbet er tænkt som et repetitionsforløb, hvor vi kronologisk arbejder med det samlede treårige forløb med fokus på brud og kontinuitet i den historiske udvikling

- Udgangspunktet er forløbene som beskrevet i undervisningsbeskrivelsen i lectio

Det er elevernes opgave:

➢ I grupper at arbejde med en bestemt ”periode” og at udfylde et kronologi-overbliks-skemaet (skemaet er ment som en hjælp og eleverne skal kun inddrage det, som er relevant for netop deres periode/område - skemaet hjælper eleverne til at få styr på, hvad de skal fokusere på i "deres" periode)

➢ at gøre sig nogle tanker om, hvorvidt deres ”periode” udgjorde et historisk brud (store samfundsmæssige forandringer) eller mest var præget af kontinuitet ift. den tidligere ”periode”.

➢ at diskuterer periodiseringsprincipper – hvilke faktorer har man lagt vægt på i opdelingen af historiske epoker – hvad lægger til grund for netop denne periodisering.

Desuden skal eleverne kunne forholde sig til historiesyn som fagterm

Det er IKKE meningen at eleverne skal lave noter til alle behandlede kilder og baggrundsstof eller at de detaljeret skal kunne redegøre for alt i forløbet, men de skal fokuserer på den røde tråd og lave nedslag i ”Historien” hvor det giver mening.

Det afsluttes med fremlæggelser i grupper - tæller med i årskarakteren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer