Holdet 4v HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Nielsen
Hold 2023 HI/v (2v HI, 3v HI, 4v HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie i gymnasiet
Titel 2 Danskernes Slaver
Titel 3 Mellemkrigstiden og Nazityskland
Titel 4 Grønland
Titel 5 Højkonjunktur, ungdomsoprør, kvindekamp
Titel 6 Rusland-USSR-Rusland
Titel 7 Romerriget
Titel 8 Intro erindringshistorie
Titel 9 TF-6: OL 1936
Titel 10 Middelalder
Titel 11 Japan frem til atombomberne
Titel 12 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie i gymnasiet

Klassen blev introduceret til Historie som gymnasiefag.
Vi fik introduceret og begyndte at arbejde med fagbegreberne "historiebrug", "historiebevidsthed" og "historiesyn".

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 3% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danskernes Slaver

Et forløb om den danske trekantshandel og de danske kolonier på Guldkysten og Dansk Vestindien 1661-1917.

Vi arbejdede med den danske trekantshandel og fokuserede på Guldkysten og kolonien i Dansk Vestindien. Klassen begyndte at arbejde med kildekritisk metode og vi arbejdede med samtidige kilder til dagliglivet i Dansk Vestindien. Vi sammenlignede slavesystemet i Vestindien med stændersamfundet og fæstebøndernes forhold hjemme i Danmark, ligesom vi diskuterede, i hvilken grad de nye tanker fra oplysningstiden spillede en rolle i synet på slaveriet.
Vi arbejdede med begrebet “civilisation” og fik en introduktion til de samtidige - og ligeledes slavebesidende - kongeriger i Vestafrika.
Vi diskuterede, i hvilken grad Danmark mangler et moralsk opgør med sin egen fortid som slavebesiddende nation.
Vi perspektiverede til nutidigt slaveri.
Vi tog på ekskursion til Nationalmuseet, hvor eleverne i grupper arbejdede med opgaver til udstillingen “Stemmer fra kolonierne”.
Vi afsluttede forløbet med at se Frederikke Aspøcks film "Viften" (2023) og diskuterede udfordringerne ved at ville lave en film, der ville se det danske slavesystem ud fra særligt de kvindelige slavegjortes perspektiv

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:

mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1900

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i forhold til geografi:
mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 12% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mellemkrigstiden og Nazityskland

Et forløb om idelogierne fascisme og nazisme i Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig, med fokus på opbygningen af det nazistiske Tyskland.

Efter en indledende definition af ideologierne fokuserede vi først på Weimarrepublikken som "et demokratisk mønstereksempel uden demokrater". Herefter arbejdede vi med Hitler og Nazistpartiets vej mod magten.

I slutningen af forløbet fokuserede vi på Holocaust, særligt processen der ledte frem mod folkemordet på jøderne. Her arbejdede vi med Gregory Stantons 10-trins model for folkedrab og anvendte den på kilderne i forløbet.

Vi fortsatte vores arbejde med kildekritik, herunder "metodeopslag om love".

se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.


Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 12% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grønland

Som optakt til klassens Dansk-Historieopgaver arbejdede vi med Danmark og Grønlands fælles historie.
Fokus var på en gennemgang af Grønlands historie, særligt fra tiden under dansk styre.
Vi arbejdede med både danske og grønlandske kilder og skiftende syn på rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland.
Vi arbejdede med kildekritik, bl.a "metodeopslag om love" og historiefaglig billedanalyse.
Som et analyseredskab til det dynamiske, historiske forhold mellem Danmark og Grønland fik vi introduceret begreberne "fremmedbilleder", "grundfortællinger" og "modfortællinger", som vi anvendte på historiske og nutidige kilder.
I 4. g. tog vi forløbet op igen og arbejdede med erindringshistorisk analyse af forholdet mellem Grønland og Danmark, eksemplificeret i statuen af Hans Egede i Nuuk

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i forhold til geografi:
mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie.


Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 9% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Højkonjunktur, ungdomsoprør, kvindekamp

Vores forløb handlede om politiske og kulturelle nybrud i Danmark fra slutningen af 1800-tallet over 1960'ernes højkonjunktur frem til starten af 1970'erne. Vi havde fokus på de politiske og kulturelle nybrud i velfærdsstatens guldalder, særligt "Ungdomsoprøret" og kvindernes kamp for ligestilling og frigørelse. Her arbejdede vi med de 4 bølger i kvindekampens historie, med særligt vægt på 2. bølge og Rødstrømperne.
Vi anvendte vores viden om ideologier til at forstå Rødstrømpernes marxistiske ideologi som en videreudvikling af ungdomsoprøret.
I samarbejde med faget Dansk tog vi på ekskursion til Assistens Kirkegård. Her fokuserede vi på gravindskrifternes diskurser i forholdet mellem mande- og kvinderoller og eleverne analyserede på egen hånd selvvalgte gravindskrifter.

- se også vedhæftede dokumenter, links mm, der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i forhold til geografi:
mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie.


Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 11% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Rusland-USSR-Rusland

Dette forløb har været et længere overblik over Ruslands og Sovjetunionens historie.

Et særligt fokus har været at følge Ruslands udvikling som imperialistisk stormagt, en rolle der blev overtaget af Sovjetunionen og nu forsøges genskabt af præsident Putin.

Andre fokuspunkter har været: Opbygningen af Sovjetunionen ud fra marxistisk ideologi; USSR's ideologiske og praktiske opgør med religion; Sovjetunionen og Ruslands nedgang og sammenbrud under Gorbatjov og Jeltsin i 1980'erne og 1990'erne; Putins forsøg på at stabilisere og genrejse Rusland; Ensrettelsen af det russiske undervisningssystem.
Endelig har vi arbejdet med Ruslands krig i Ukraine fra 2014 til nu, med særligt fokus på tiden efter fuldskala invasionen 24/2-2022. Her havde vi besøg af Ukraines ambassadør Andrii Yanevskyi, der svarede på elevernes velforberedte spørgsmål.

Vi har løbende anvendt tidligere gennemgåede faglige metoder og begreber - kildekritik, historiebrug, erindringshistorie.

- se endvidere de vedhæftede links og dokumenter under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
-Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.


Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 18% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romerriget

Efter en indledende gennemgang af Romerrigets lange historie fokuserede vi først på det politiske system i republikken. Ud fra Polybios' forståelse af styreformernes kredsløb diskuterede vi fordele og ulemper ved de forskellige styreformer.
Vi arbejdede videre med begrebet "civilisation" og havde fokus på det romerske barbarbegreb og romanisering som sammenhængskraft i Romerriget.

Vi har løbende anvendt tidligere gennemgåede faglige metoder og begreber - kildekritik, historiebrug, erindringshistorie.

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500.


Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 9% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Intro erindringshistorie

Klassen blev introduceret til "Erindringshistorie" som teoretisk historiefaglig disciplin.
Vi anvendte erindringshistoriske begreber og metoder på materialer fra vores tidligere gennemgåede forløb og forberedte os samtidig til vores tværfaglige forløb med idrætsfaget om OL 1936.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 2% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 TF-6: OL 1936

Dette var et tværfagligt forløb med idrætsfaget, der skulle viderestilladsere klassen på vej mod SRP.
Det overordnede emne var OL 1936.
Fra historiefagets side var det et eksplicit krav at der skulle arbejdes med en mere teoretisk tilgang i form af tidligere gennemgåede erindringshistoriske begreber og analysemetoder.
Eleverne arbejdede i grupper og valgte selv deres empiri. Projektet blev afsluttet med mundtlige fremlæggelser.
Forløbet opgives ikke til eksamen, men viden om OL 1936 og erindringshistorisk teori indgår i de andre forløb hvor det er relevant.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 5% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Middelalder

I dette forløb arbejdede vi med at forstå middelalderens samfund, der fik sammenhængskraft gennem lensvæsen, feudal produktionsform og et religiøst verdensbillede, der garanterede den kristne kirkes store magt. Sidst i forløbet fokuserede vi på Den Sorte Død; her arbejdede vi med årsagsforklaringer og konsekvenser af middelalderens pandemi og diskuterede ligheder og forskelle til nutidens pandemi Covid-19.

Vi arbejdede grundigt med de små kilder (“citater”), der optræder i fremstillingsstoffet på de læste sider i “Verden før 1914”.

- se endvidere de vedhæftede links og dokumenter under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

Vi har arbejdet med følgende mål fra læreplanen:

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.


Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 8% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Japan frem til atombomberne

Vi har arbejdet med Japans historie frem til atombomberne over Hiroshima og Nagasaki og den efterfølgende amerikanske besættelse. Fra det indadvendte shogunat, der mødte den vestlige imperialisme, over Japans egen ekspansion med imperialistisk kejserdømme i Asien, sluttende med Stillehavskrigen. Vi har arbejdet med årsagerne til Japans ekspansion, og hvordan man fra japansk side legitimerede denne politik.
Sidst i forløbet arbejdede vi med historiebrug og erindringshistorie.

- se endvidere de vedhæftede dokumenter, links, mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:

mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i forhold til geografi:
mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.


Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 11% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologi og repetition

Klassen repeterede og fremlagde i grupper vores gamle stof fra 2. og 3.g. Her fokuserede vi på tidslinjer med nybrud og diskuterede de historiske problemstillinger, der blev behandlet i de enkelte forløb.
Vi opstillede vores samlede undervisningsforløb kronologisk.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

3.1. Didaktiske principper
"I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper."

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 3% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer