|
Titel
4
|
Grønland
Som optakt til klassens Dansk-Historieopgaver arbejdede vi med Danmark og Grønlands fælles historie.
Fokus var på en gennemgang af Grønlands historie, særligt fra tiden under dansk styre.
Vi arbejdede med både danske og grønlandske kilder og skiftende syn på rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland.
Vi arbejdede med kildekritik, bl.a "metodeopslag om love" og historiefaglig billedanalyse.
Som et analyseredskab til det dynamiske, historiske forhold mellem Danmark og Grønland fik vi introduceret begreberne "fremmedbilleder", "grundfortællinger" og "modfortællinger", som vi anvendte på historiske og nutidige kilder.
I 4. g. tog vi forløbet op igen og arbejdede med erindringshistorisk analyse af forholdet mellem Grønland og Danmark, eksemplificeret i statuen af Hans Egede i Nuuk
- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i forhold til geografi:
mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie.
Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 9% af det samlede undervisningsforløb.
|