Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden og eftertidens syn og brug
Titel 2 DHO: Dansk Vestindien, kolonihistorie
Titel 3 Industrialiseringen
Titel 4 Det tredje rige
Titel 5 Rusland og USSR
Titel 6 Danmarks relation til Sverige i middelalderen
Titel 7 Romerriget - republikkens undergang
Titel 8 Israel-Palæstina
Titel 9 Kulturmøder og globalisering
Titel 10 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden og eftertidens syn og brug

Beskrivelse:
Vikingetiden er en periode, som de fleste har en holdning til. Populærkulturen har fremstillet vikingen i mange former – Asterix og Obelix, Vikings, Valhalla, Marvels Thor, men hvad ved vi egentlig om vikingetiden, og hvordan er denne viden blevet fremskaffet? Hvordan har man i eftertiden set på vikingetiden, og hvordan bliver Danmarks fortid som vikingenation brug i nyere tid?

Formål:
- Eleverne skal opnå viden om vikingetiden – levevilkår, samfundsopbygning, togter, kristning og det danske riges tilblivelse.
- Eleverne skal forholde sig kritisk til myter omkring vikingetiden og opnå forståelse for den nationalistiske kontekst for "vikingetidens opfindelse" i 1800-tallet (1873: Ordet vikingetiden optræder for første gang hos historikeren J.J.A. Worsaase).
- Eleverne skal stifte bekendtskab med fagbegreber som kollektiv erindring, historiebrug og faghistorie/populærhistorie.
- Eleverne skal trænes i kildekritisk analyse og historisk empati.

Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-       hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Materiale:

Fremstillinger:
Vinkler på Vikingetiden, V/Mads Blom, Christian Vollmond m.fl., Skoletjenesten, Nationalmuseet, 2013, s. 15-43 og 59-90
Historie om Danmark – vikingetiden, 2017
Vikingen - en helt skifter ham, Martin Brandt Djupdræt, 2003

Fra fortid til historie, historiefagets identitet og metoder, Vollmond m.fl., Forlaget Columbus, 2013, s. 17-22 (ikke læst af eleverne men modeller er inddraget i undervisningen)

Kilder:
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Ibn Fadlan, Vikingerne ved Volga
Adam af Bremen om templet i Uppsala
John Wallingfords krønike om danemordet i 1002: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/john-af-wallingfords-kroenike/
Vikingerne kommer, Christian Monggard, Information 2013

Billeder til historiebrugsanalyse:
Billeder af Chr. 4's serie af historiske malerier 1630'erne
Frølichs hornede viking i "Svend Tveskægs løskøbelse", 1870'erne
Vaagn og stem for Danmark, 1920
Hvad vil DNSAP, 1930'erne
Gøl pølser, 1950'erne
Schlüter med vikinghjelm, 1980'erne

Film/Fiktion:
Vikings, sæson 1, episode 8

Sider i alt: 95
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO: Dansk Vestindien, kolonihistorie

Beskrivelse:
Forløbet gennemgår Danmarks forhold til Vestindien fra de første koloniseringer i 1672 til salget af De Vestindiske Øer i 1917. Forløbet fokuserer på følgende temaer:
- Danmark og Vestindien
- Slavelivet
- Slaveforbuddet  
- Debatten om undskyldning

Endelig arbejdes der med museumsbesøg og begreberne erindringspolitik og historiebrug og historieformidling. Forløbet er tværfagligt i samarbejde med dansk.

Formål:
- Eleverne skal opnå kendskab til dansk kolonihistorie med fokus på de dansk vestindiske øer
- Eleverne skal kunne anvende og forklare begreberne:
Merkantilisme, trekantshandel, kolonisering, slave og slavegjort, oplysningstid, enevælde, menneskerettigheder, slavehandel, slavehandelsforbud
- Eleverne skal kunne redegøre for den danske kolonihistorie på de vestindiske øer herunder slavernes forhold
- Eleverne skal kunne diskutere og tage stilling til kolonihistoriens dilemmaer og ansvar
- Eleverne skal opnå forståelse for og indsigt i deres egen lokalhistories tilknytning til de vestindiske øer og dansk kolonihistorie
- Eleverne skal kunne sætte dansk kolonihistorie ind i en international sammenhæng
- Eleverne skal træne kildekritisk analyse, historiefaglig redegørelse og diskussion med henblik på at gøre dem klar til at skrive DHO.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillinger:
Finderup m.fl: Danske kolonihistorier, dansklærerforeningens forlag, 2019 s. 16-31

Dansk Vestindien – Historien kort: https://www.youtube.com/watch?v=_L-S8tXePnE&t=188s&ab_channel=Rigsarkivet

Slavenation Danmark 1, ca. 30 min, https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_196964
Slavenation Danmark 2, ca. 30 min, https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_198469
Slavenation Danmark 3, ca. 30 min, https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_199779

Kilder:
Thomas Mun: Merkantilismens grundlæggende principper (1664)
Adam Smith: Frihandel – liberalismens kritik af merkantilismen (1776)
Regulated slave trade-plakat: https://no.wikipedia.org/wiki/Dansk-norsk_slavehandel#/media/Fil:Slaveshipposter.jpg
Gardelins reglement, 1773, uddrag
Forordning om negerhandel, 16 marts 1792 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792
Lars Løkke Rasmussens nytårstale fra 1. januar 2017 https://www.regeringen.dk/aktuelt/statsministerens-nytaarstale/lars-loekke-rasmussens-nytaarstale-1-januar-2017/
Lone Nikolajsens artikel "Hvem skal undskylde for hvad" fra Information 31.03.2017. https://www.information.dk/kultur/2017/03/hvem-undskylde

Materiale gennemgået i gruppearbejde:
Gruppe 1: Slavehandelsforbud, 1792(-1803)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792
”Forordningen om negerhandelen anno 1792.”

Gruppe 2: Oprøret, 1848
Baggrund: https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/danmarks-kolonier/dansk-vestindien/slaveriets-afskaffelse/
Kilde: Tekst 43 (his2rie.dk) (Teksten er på engelsk) ”Frederik von Scholtens indtryk af opstanden” fra Charles Edwin Taylors værk Leaflets from the Danish West Indies (1888).

Gruppe 3: The Fireburn, 1878
Baggrund: https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2018/10/fireburn_oversigt_baggrund.pdf
Og https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/danmarks-kolonier/dansk-vestindien/fireburn/
Kilde: Tekst 55 (his2rie.dk) Premierløjtnant E.V. Kolthoffs artikel fra 1880

Gruppe 4: Sorte børn i København, 1905
Baggrund og kilde: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sorte-boern-i-koebenhavn-1905
Ekstra baggrundsviden: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-koloniudstilling-i-tivoli-1905


Gruppe 5:  David Hamilton Jackson besøger Danmark i 1915
David Hamilton Jackson, 1884-1946 (danmarkshistorien.dk)
Ekstra baggrundsviden: David Hamilton Jackson - Dansk Vestindien (virgin-islands-history.org)

Gruppe 6: Folkeafstemning i 1916 om salget af øerne i 1917
Baggrund og kilde: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/valgplakat-til-folkeafstemningen-om-salget-af-de-vestindiske-oeer-1916

Normalsider ca. 55

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Industrialiseringen

Beskrivelse:
Med industrialiseringen forandredes menneskets levevilkår fundamentalt. Den industrielle revolution startede i England omkring 1750 og har siden taget sin sejrsgang over hele kloden. Med imperialisme blev Europa den dominerende magt i verden, og i dag kan man stadig se påvirkningen af den før territoriale imperialisme i form af kulturel, økonomisk og delvist politisk imperialisme. Industrialiseringen medførte som udgangspunkt sociale, politiske og økonomiske forandringer, men i de seneste årtier er industrialiseringens påvirkning på klima og økosystemer kommet i fokus. Desuden er magtbalancen (måske) ved at skifte. For at forstå vores verden af i dag, skal vi først forstå fortiden….  

Formål:
Eleverne skal
- opnå kendskab til industrialiseringens forskellige faser fra den første industrialiseringen af England til afkoloniseringen og udviklingslandenes industrialisering.
• Kunne definere et industrielt samfund
• Kunne forklare industrialiseringens forudsætninger, konsekvenser og udbredelse
• Kunne argumentere for forbindelsen mellem industrialiseringen og imperialismen
• Kunne diskutere imperialismens årsager og konsekvenser. Herunder tage kritisk stilling til kulturel, økonomisk og politisk imperialisme i nyere tid
• Diskutere industrialiseringens betydning for social og politisk forandring.
• Koble udviklingen til klima og bæredygtighed i nyere tid.
• Træne kildekritisk metode.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestoffet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering

Materiale:
Vollmond og Smitt: Verdenshistorie 2, Lindhardt og Ringhof 2015, s. 56-93
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3, Columbus 2020, s. 270-277
Ruslands industrialisering https://rusland.systime.dk/?id=152, 2 ns
Den anden industrielle revolution: Tyskland og USA Den anden industrielle revolution: Tyskland og USA | Industrialiseringen (systime.dk), 4 ns
Danmark – et industriland? Danmark – et industriland? | Industrialiseringen (systime.dk), 3 ns 
Industrialisering i den ikke-vestlige verden: Japan, Industrialisering i den ikke-vestlige verden: Japan | Industrialiseringen (systime.dk), 3 ns
Regulering af børnearbejdet i København, 1873-1919
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/regulering-af-boernearbejdet-i-koebenhavn-1873-1919

Kilder:
Anmodning fra uldarbejderne i Leeds, 1786, Vollmond og Smitt s. 94
satiretegningen: ”Den hvide mands byrde”
Kort: Afrika 1880 og 1914
Kong Lobengulas henvendelse til dronning Victoria.
Brugt til at vurdere status på industrialiseringen: https://www.globalis.dk/Statistik#group-by-letter
Kilder brugt i matrix-arbejde:
1) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/skoledirektoers-beretning-om-skoleelevers-arbejde-uden-for-skoletiden-1898
2) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-boernearbejde-paa-tobaksfabrik-i-1890erne
3) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fabriksloven-af-23-maj-1873
4) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871

Normalsider i alt: 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det tredje rige

Beskrivelse:
- Forløbets primære fokus vil være Tyskland i perioden 1918-1939, det er således mellemkrigstiden der er det centrale. Der vil blive fokuseret på krisen, nazismens magtovertag og livet i det tredje rige.
- I forløbets begyndelse skal eleverne kort introduceres til det tyske riges etablering
- Forløbet vil afslutningsvist kort berøre Anden Verdenskrig.
- Fokus på holocaust og nazismens fjendebilleder
- Træne filmanalyse og diskursanalyse
- Historiebevidsthed og kollektiv erindring
- Folkedrabsteori

Formål:
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Redegøre for de væsentligste punkter i Tysklands historie i perioden ca. 1870-1950
- Have kendskab til de forskellige ideologiske strømninger i perioden fx kommunisme, liberalisme, kapitalisme, fascisme, nazisme, socialisme (overfladisk om imperialisme og nationalisme)
- Kunne forholde sig kritisk til propagandaens mekanismer og betydning for folkedrabet - Holocaust
- Kunne belyse Tysklands udvikling gennem kildekritisk analyse.
- Kunne opstille problemstillinger på baggrund af kildemateriale.
Kunne foretage historiefaglig filmanalyse.

Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Materiale:
Peter Frederiksen: "Det tredje Rige - fællesskab og forbrydelse", Systime 1998, kapitel 1-9 + kapitel 11-13 + kapitel 15
Carl-Johan Bryld:  Verden efter 1914, Systime 2006-2010, s.132-136
Spillefilm: Livet er smukt, Roberto Benigni, 1997
Rasmus Falbe-Hansen: Historie i levende billeder, Columbus 2013, s.22-24 + 34-40
Dokumentar: Hitlers vej til magten ( 1 ) - mitCFU.DK
Dokumentar: Hitlers vej til magten ( 2 ) - mitCFU.DK
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/sterilisation-eutanasi
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-4
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/wannsee-konferencen
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust


Kilder:
Keynes bog ”Freden og dens økonomiske følger” (1919), s. 130-132 i ”Det tredje Rige”
Harold Nicolson: Charme og tempo i Berlin (1929)
Materiale til diskursanalyse:
Kilde 1: Karikatur af jøders forhold til penge og magt i Tyskland i børnebogen "Der Giftpilz" ("Giftsvampen"), 1935. USHMM # 40014.
http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/antisemitisme.asp
Kilde 2: Antisemitisk karikatur © USHMM
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-4
Kilde 3: Plakat ”Her bærer du”, NSDAP ca. 1930’erne
Margaret Freyer, beretter om angrebet på Dresden, 13. feb. 1945
Statistik: Tab af menneskeliv under Anden Verdenskrig
Uddrag fra Eichmanns protokol

Normalsider: 135
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Rusland og USSR


Beskrivelse:
I dette forløb skal I lære om Ruslands historie med særlig fokus på USSR.

Efter forløbet skal I vide noget om:
Zartidens Rusland
Den Russiske revolution
Sovjetunionens udvikling – før, under og efter Anden Verdenskrig
Den kolde krig - herunder Cubakrisen
Sovjetunionens sammenbrud
Putins Rusland
Vi skal arbejde med fremstillingsanalyse, kildekritik og historiebrug
Kreative og skriftlige øvelser

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
- udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA (kan selvfølgelig diskuteres om Rusland er en del af Europa).

Materiale:
https://www.dr.dk/stories/1288510966/explainer-sdan-har-putin-ndret-sig-gennem-fire-prsidentperioder
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3, Columbus 2020, s. 62-73
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/josef-stalin-partifolk-hemmelige-politi/josef
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/kommunisme-propaganda-stalins-terrormaskine-1
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2010, s.275-294
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime , 4. udgave, s. 149-153 + 159-161
Fra Rusland – nye og gamle fortællinger, Systime, 2017
https://rusland.systime.dk/?id=165
Cubakrisen: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=218

Film:
Rusland i krig: Zartiden: https://www.dr.dk/drtv/se/rusland-i-krig_-tsarrusland_423074
Rusland i krig: Sovjetunionen: https://www.dr.dk/drtv/se/rusland-i-krig_-sovjetunionen_440835 ca. 0:20:00-0:40:30
Rusland i krig: Den russiske føderation,  https://www.dr.dk/drtv/se/rusland-i-krig_-den-russiske-foederation_440836
Cubakrisen: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=218

Kilder:
Lenin om demokrati og stat, Staten og Revolutionen, 1917, Vores Verdenshistorie 3, s. 69
Arbejde handler om ære, brev, 1930'erne, Vores Verdenshistorie 3, s. 71
Khrusjtjov mod Stalindyrkelse, 1956, Bryld s. 276
Maleri af Stalin - generalissimo, 1951
Præsident Kennedys TV-tale d. 22. oktober 1962
Ministerpræsident Khrusjtjov til Kennedy, 1962
Gorbatjov om Perestrojka (1987)

Gruppearbejde - temaer:
Sovjetunionens rolle i Vietnam-krigen og striden med Kina:
https://ideologi.systime.dk/?id=234
Rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA:
https://jyllands-posten.dk/international/ECE9921909/fakta-rumkaploebet-mellem-sovjetunionen-og-usa/
Sovjetunionen i Afghanistan 1979-1989:
https://koldkrig.systime.dk/?id=165
https://jyllands-posten.dk/international/ECE3307107/Sovjet-i-Afghanistan-For-stor-en-mundfuld/
Spionage under den kolde krig:
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE7149997/spionerne1/
Desuden fik eleverne bogen: Den kolde krig af Kai Otto v. Barner, Systime, til at bladre i.


Normalsider: 80
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Danmarks relation til Sverige i middelalderen

Beskrivelse:
Forløbet har fokus på Danmark i middelalderen og tidens magtkampe med Sverige. Middelalderens samfund, styreform, krige og religion vil være i centrum for undervisningen.
Tabet af Skåne vil også blive berørt kortvarigt og den efterfølgende rivalisering mellem Sverige og Danmark. Forløbet peger frem mod klassens studietur til Stockholm.

Efter forløbet skal I:
- Kunne redegøre for middelalderens samfund – herunder stændersamfundet, kongens og kirkens rolle
- Kunne redegøre for slaget om Visby, Kalmarunionen (1397-1523), Magrethe d. 1´s regeringstid, Christian d. 2´s regeringstid, Det stockholmsk blodbad (1520) og meget kort om Svenskekrigene (1657-1660).
- Med udgangspunkt i teori om kollektiv erindring, kunne tage stilling til og diskutere, hvordan Danmarks og Sveriges fælles historie bliver fortalt forskelligt på hver side af sundet.
- Kunne anvende kildekritisk analyse, historiesyn, kollektiv erindring, historiebrugsanalyse, erindringshistorie og erindringsstedsanalyse
- Kunne bruge begreberne kvantitativ/kvalitativ, diakron/synkron, aktør/struktur, historiesyn

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling


Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt o

Materiale:
Frederiksen, Olsen og Sønderberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2006-2008, s.51-63, s. 75-77, s. 99-101
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-rige-og-kalmarunionen
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-2-1481-1559
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-stockholmske-blodbad-1520
Stockholm Bloodbath, Mikael Häfström, 2023

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/renaessance-1536-1660/stormen-paa-koebenhavn-og-ahlefeldts-partisan/

Kilder:
Unionsbrevet 1397, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/unionsbrevet-1397-om-regeringsudoevelsen-i-kalmarunionen
Christian 2.'s proklamation, 1520
"Det Stockholmske Blodbad". Kobberstik fra 1676, udført på baggrund af et træsnit fra 1524, som Gustav Vasa lod fremstille som et led i propagandaen mod Christian 2.
Magrethes gravmæle i Roskilde Domkirke, erindringssted
Magrethes guldkjole, kopi på Historiska Museum
"Valdemar Atterdag brandskattar Visby", et maleri af Carl Gustaf Hellqvist fra 1882.

Besøg på Historiska Museum i Stockholm med fokus på erindringshistorie.

Normalsider: 50

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Romerriget - republikkens undergang

Beskrivelse:
Forløbet fokuserer primært på republikkens undergang og i kildematerialet (her primært fremstillinger) særligt på Augustus' magt. Desuden arbejdes der med Romerrigets begyndelse, ekspansion, konsekvenser af ekspansionen, borgerkrig, kejserdømmet og det vestromerske riges undergang.


Formål med forløbet:
Efter forløbet skal I kunne:
1) Redegøre for den romerske republiks styreform, ekspansion og overgang til kejserdømme og samt overfladisk om det vestromerske riges undergang.
2) Kunne foretage kildekritisk analyse af kejser Augustus’ magtovertagelse.
3) Kunne redegøre for Romerrigets samfund - herunder begreberne klient og patron
4) Kunne foretage en grundig kildekritisk og komparativ analyse af forskelligartede historiske kilder og fremstillinger.
5) Have et bredt historiefagligt begrebsapparat og kunne bruge det til at videreformidle jeres viden om Romerriget.
6) Kunne forklare Romerrigets betydning for den vestlige civilisation.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Materiale:
Smitt og Vollmond ”Verdenshistorie 1” s. 28-30.
Romerriget af Jesper Carlsen, s. 9-16 + 21-25
Verden før 1914 af Carl Johan Bryld, s. 37-66
Augustus - det første europæer af Scharling, uddrag
Monty Python: “Life of Brian” (1979):
What have the Romans ever done for us?
"At hævne Cæsar” – Roms skæbne år 1, fra 1. november 2011. Sendt på DR2 i 2016.
https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=at%20h%C3%A6vne%20c%C3%A6sar&orderby=title&SearchID=db46c8e9-681b-4b62-b49d-4937acd74770&index=1

”Orden i kaos”. (0:01:00-0:15:00 + 0:20:00-0:28:00) https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321206202000

Kilder:
Livius om Janus-templet, citatboks 3
”Plutark om Tiberius Gracchus”: http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/plutark-om-tiberiusgracchus.html
Plutarch: Brutus X, Christiansen: Den romerske republiks sidste hundrede år. Gjellerup 1972
Sueton om mordet på Julius Cæsar, https://portalmotor.gyldendal.dk/gymnasium/historieportalen/elementer/ren-tekst/kildetekster/ov/3/o_v_kilde_3_2.aspx?layout=new-window
Kapitel 1-3 af Res Gestea, gengivelse efter Augustus
Tacitus og Suton om Augustus (se vedhæftet)

Normalsider: 80
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Israel-Palæstina

Beskrivelse:
Formålet med forløbet er at nærme os en forståelse af konflikten mellem Israel og Palæstina. Eleverne skal opnå forståelse for den historiske baggrund for konflikten

Særlige metodiske og didaktiske principper for undervisningen:
Erindringshistorie - erindringspolitisk analyse
Træning i mundtlig formidling og eksamen
Dialog og diskussion
Perspektiv til nutiden

Efter forløbet skal I kunne:
Forklare den historiske, religiøse og politiske baggrund for Israel-Palæstina-konflikten
Forklare årsagerne til oprettelsen af staten Israel
Diskutere hvilke internationale samarbejder og konflikter, der var og er forbundet med konflikten
Inddrage Balfour-erklæringen, Peel-kommissionen, Mandatperioden og FN’s delingsplan i jeres beskrivelse af konflikten
Redegøre for væsentlige krige mellem Israel og den arabiske verden
Forklare PLO og Hamas rolle i konflikten
Diskutere og vurdere, hvordan konflikten er blevet erindret og brugt i forskellige tider og til forskellige formål


Faglige mål:
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- hovedvægt på tiden efter ca. 1900
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ historiefaglige teorier og metoder: erindringshistorie.

Materiale:
Herbert Pundik - Mit splittede Israel, dokumentar, 2015

Podcast: Kampen om historien: Israel & Palæstina - konflikten uden ende
, https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/israel-og-palaestina-konflikten-uden-ende-11032315062 (Ikke en del af pensum - eleverne blev bare anbefalet at høre podcasten - og vi har ikke arbejdet med den)

Erindringshistorie: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=232#c532

Israel - en stat i Mellemøsten, Henrik W. Mortensen, Systime 2014, kapitel 1-4, kapitel 12 s. 159-171, s. 175 + 183(Ariel Sharon får magten)-190

”Israel-Palæstina”, Fafner, Linke og Mortensen, Systime 2014,  s. 32-34, s. 91-93 + s. 97-98

Kilder:
Anders Fogh Rasmussen: tale i anledning af Israels 60-års-dag, 2008 https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-anders-fogh-rasmussens-tale-ved-fest-i-anledning-af-60-aaret-for-israels-oprettelse-8-maj-2008/
Uddrag af Theodor Herzls Den Jødiske Stat, 1896
Peel-kommissionen, 1937, s. 43
Kilde 7: Uafhængighedserklæringen, 14. maj 1948
Kilde 8: Den arabiske Liga Erklæring, 15. maj 1948
Bosættelserne er Israels store sten i skoen, Information 26.09.2009 af Jørgen Flindt Petersen https://www.information.dk/udland/2009/09/bosaettelserne-israels-store-sten-skoen


Kilder og materiale til elevfremlæggelser (emne og materiale):

Det palæstinensiske folk efter 1948
”Israel” s. 61-63 + kilde 9 + 10 s. 72-73
+
”Israel-Palæstina” s. 91-93 + s. 98
Den israelske stat og sikkerhedspolitik ”Israel” s. 64-67, s. 76-77 + fotoet s. 86
https://denstoredanske.lex.dk/Israels_milit%C3%A6r,_IDF

Seksdagskrigen ”Israel” s. 87-94

PLO og den palæstinensiske frihedskamp ”Israel” s. 83-84 + s. 93-97 + s. 104-106
+
”Israel-Palæstina” s. 97

USA og Israel ”Israel” s. 106-112
+
”Israel-Palæstina” s. 32-34

Palæstinensiske flygtninge: ”Israel” s. 61-63 + kilde 10 s. 73 + ”Israel-Palæstina” s. 91+98

Kilder til eksamenstræning:
Bilag 1: Uddrag af Theodor Herzls Den Jødiske Stat, 1896 (s. 15 i ”Israel”), 1,1 normalsider
Bilag 2: FNs delingsplan fra 1947 og Israel efter 1949, (kort s. 54 og s. 56 i ”Israel”), 0,5 normalsider
Bilag 3: Den Arabiske Høj komités brev til FNs generalsekretær, 6. august 1948, 0,5 normalsider
Bilag 4: Den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955, 0,8 normalsider
Bilag 5: FN-resolution 242, 22. november 1967, 0,7 normalsider
Bilag 6: Israelsk bosætterleder: »Lad os prøve at leve sammen«, 2015, 1,4 ns


Normalsider i alt: 95
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kulturmøder og globalisering

Kronologi-forløb med løbende sidebemærkninger til tidligere forløb.

Beskrivelse:
Forløbet har fokus på væsentlige kulturmøder i verdenshistorien og har til formål at givet et kronologisk overblik, i form af nedslag, fra renæssancen til nutiden.
(Handelsruter, opdagelsen af søvejen til Amerika, Europas møde med det kinesiske imperium, imperialisme og den teknologisk udvikling)

I forløbet vil vi diskutere kulturmødernes betydning for udviklingen både globalt og lokalt.

Vi vil desuden arbejde med globaliseringens tre faser og diskutere kulturmødernes betydning og relevans for vores egen samtid.

Formål:
Efter forløbet skal eleverne:
- have kendskab til forskellige centrale kulturmøder fra den tidlige middelalder til nyere tid - i den forbindelse særligt mødet mellem spanierne og det oprindelige folk i Amerika, Mødet mellem England og Kina og imperialismen.
- kunne redegøre for globaliseringens faser og deres betydning for samfundsudviklingen.
- kunne foretage komparativ analyse og diskutere kulturmødernes betydning i samtid og eftertid.
- have trænet historiefagets metoder og opstilling af problemstillinger.
- have arbejdet med diskursanalyse i historie.

Kernebegreber: Globaliseringen, kulturmøder, handel, opdagelser, kolonisering, imperialisme.

Kernestof:
̶ ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materiale:

Fremstillinger:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, s. 89
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, s. 14-40 + s. 210-229
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3, s. 270-277
Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2 – fra oplysningstid til imperialisme, s. 170-174 +185-186
Munk og Ørnstrøm, Vestens dominans og imperialisme, Systime 2022, s. 15-24


Kilder:
Diskursanalyse af udvalgte billeder,  https://voresverdenshistorie.dk/bind-2/6-kinas-sidste-kejserdynasti/kilder/den-gule-fare/
kilde 7, 8 og 9 (i Frederiksen)
Den kinesiske kejsers (Qianlong) brev til George d. 3, 1793 (s. 217)
Lin Zexus brev til dronning Victoria, 1839 (s. 219)
Nanjing-traktaten, 1842 (s. 221)
Bokserprotokollen, 1900
Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme (1879), s. 187-188 i Fokus 2

Normalsider i alt: 80
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Repetition og eksamenstræning

6 moduler til elevfremlæggelser:

- De 4 første forløb (tidskronologisk) : 2 modulers forberedelse og 1 moduls fremlæggelse
"Romerriget", "Vikingetiden", "Dansk Vestindien" og "Industrialiseringen",

Udgår efter fælles aftale: "Middelalderen i Danmark og Sverige"

- De 4 næste forløb: 2 modulers forberedelse og 1 moduls fremlæggelse
"Det tredje Rige", "Rusland og USSR", "Israel-Palæstina" og "Kulturmøder og globalisering"

2 moduler: Ved det grønne bord

1 modul: Metoder og eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer