|
Titel
5
|
Hvad er et godt politisk system? FF3 SA - EN
Hvad er et godt politisk system?
Indhold:
Forløbets fokus og den gennemgående røde tråd i forløbet er to fundamentale overordnede politologiske problemstillinger. Hvad karakteriserer et godt politisk system, og hvad tyder på, at det politiske system ikke er så godt? Med andre ord, hvad er da et effektivt politisk system, og hvad gør et politisk system ineffektivt? For at nå ind til svaret herpå er man nødt til at fokusere på politiske og økonomiske forhold.
Gennem forløbet trækkes tråde tilbage til viden fra 1g om politiske styreformer, og dette komparative sigte har til formål at identificere styrker og svagheder ved de to lande (Danmark og USA), samt at trække på viden eleverne allerede har om de to forskellige velfærdssystemer; den residuale model og den universelle skandinaviske velfærdsmodel, som efterhånden også har kopieret træk og elementer fra den amerikanske, idet denne har udviklet sig til en konkurrencestat. Derudover ligger der et fokus på den konservative velfærdsmodel/ den centraleuropæiske velfærdsmodel som findes i blandt andet Tyskland og Frankrig.
Viden om flertalsvalg i enkeltmandskredse, de såkaldte "winner takes all elections" overfor forholdstalsvalg, topartisystem vs. flerpartisystem samt fordele og ulemper ved de to valgsystemer diskuteres med inddragelse af elevernes synspunkter på klassen. Dertil kommer forskelle på valgperiodens længde i de to lande samt det forhold, at det direkte demokrati er bedre distribueret i USA for så vidt som amerikanerne oftere spørges og mere hyppigt skal stemme om emner end danskerne eksempelvis gør. Betyder dette, at det politiske system er godt eller er mere demokratisk? Gør det systemet mere effektivt eller ineffektivt? Viden om USA som nation, herunder bibelbæltet og rustbæltet inddrages også i forløbet.
USA som føderation, præsidentielt system og konstitutionelt demokrati og systemet med checks and balances i forhold til den dømmende, den udøvende og den lovgivende magt sættes i perspektiv i forhold til det politiske system i Danmark og vores forhold til føderationen EU.
I lyset af præsidentvalget november 2024 mellem Harris og trump og den utilfredshed som "Trumps vrede hvide vælgere", udtrykker overfor centralregeringen i Washington – bedst udtrykt ved Trumps slogan om ”Drain the swamp” - viser, at landet er dybt splittet, og at det politiske system i USA måske er på vej mod en krise?
Trumps valgslogans "Make America Great Again" og "America First" udtrykker på sin vis en kritik overfor globaliseringen. Amerikanske arbejdspladser skal sikres via protektionistiske tiltag. Handelsaftaler skal tages af bordet for derved at trække amerikanske "blue collar" arbejdspladser tilbage til landet, og fokus skal flyttes fra en aktivistisk udenrigspolitik - med krigen mod terror som fokus, med bl.a. krigene i Afghanistan fra 2001 og i Irak fra 2003 - til en mere aktivistisk indenrigspolitik.
Senest har Trump i valgkampen mod Harris udtrykt, at import fra den danske Terma fabrik, som på Djursland producerer komponenter til amerikanske F-35 fly, skal afløses af et byggeri af en tilsvarende amerikansk fabrik bygget i USA med flere amerikanske arbejdspladser til følge. Dette er blot ét blandt mange eksempler på America First tiltag.
Frygten for en mexicansk invasion, som Ifølge republikaneren Donald Trump skal løses ved at bygge et hegn i grænselandet mellem USA og Mexico (og som den mexicanske regering skulle betale for - valgkampen fra 2015) udtrykker desuden, at globaliseringen gør folk utrygge. Denne utryghed ses desuden i EU, hvor højrenationale og populistiske bevægelser vinder frem i lyset af flygtningekrisen og presset på Europas grænser.
Forløbet tematiserer selve spørgsmålet om hvad et godt politisk system er, og hvad der karakteriserer et politisk system, der ikke fungererer så godt, eller måske ovenikøbet er i krise? Den højrenationale, nationalkonservative og populistiske bølge vi har set i USA med valget af Donald Trump som præsident, ses også i EU, især i lyset af flygtningekrisen og terroren, som har sat traditionelle værdier under pres og har ført til en stigende mistillid til, at EU, som et politisk system kan levere løsninger på flygtningekrise, terror og stigende udgifter til flygtninge.
Hvad der rammende kan betegnes som en befolkning i opbrud i USA, kan også ses indenfor EU, særligt i lyset af den verdensomspændende økonomiske finanskrise, som brød ud i efteråret 2008 med krakket af den amerikanske investeringsbank Lehmann Brothers. Det var en finanskrise, som særligt i EU udviklede sig til en gældskrise i PIIGS-landene, og hermed varslede om en central skillelinje indenfor EU mellem det rige Nord- og det fattige og gældsplagede Sydeuropa. Med en ungdomsarbejdsløshed i visse sydeuropæiske lande på mellem 40-50% og en erodering af økonomien, er EU's gældskrise blevet til en flygtningekrise fra syd til nord. Dertil kommer Brexit og de udfordringer dette giver, en flygtningekrise fra den arabiske verden (særligt fra Syrien og Afghanistan) til Europa og efterveerne efter den økonomiske krise i Sydeuropa.
Tendenserne med Covid-19, som har haft store konsekvenser for hele den internationale økonomi, tematiserer samtidig en af EU's store udfordringer i forhold til målsætningerne om et velfungerende indre marked, med fri bevægelighed af varer og personer hen over EU's grænser. Dertil kommer en stor betydning i forhold til borgernes frihedsgrader i form af forsamlingsforbud samt andre restriktioner med implikationer for hele det internationale politiske system.
Forløbet stiller skarpt på forskellen mellem velfærdsmodeller, og vi diskuterer hvorvidt den danske velfærdsstat som konkurrencestat er konkurrencedygtig i en fortsat mere globaliseret verden. Desuden fokuserer vi på to case studier med lande som USA under Trump og Ungarn under Victor Orban, idet vi diskuterer hvorvidt disse to personligheder har været med til at skubbe demokratiet i de to lande ud på et skråplan.
I slutningen af forløbet berøres og kommer vi ind på højrenationale og populistiske partiers fremmarch i forskellige lande. Ungarn (Fidesz/ Jobbik), Tyskland (AFD), Holland (Frihedspartiet), Danmark (Dansk Folkeparti), Italien (Lega Nord), Spanien (Vox, Podemos & Sumar) Frankrig (Front National/ Le Rassemblement National), Sverigesdemokraterne i Sverige, Frihedspartiet i Østrig og UKIP i England. De højrenationale populistiske bevægelser kan ses som et symptom på, at nationalstaterne indenfor EU beskytter sig selv, når Dublinkonventionen og Tyrkiet aftalen ikke kan løse alle problemer. Dertil kommer krigen mellem Ukraine og Rusland, som har gjort verden mere kompleks og har forstærket nationalstaternes hang til at beskytte og værne sig selv mod blandt andet indvandring, som er dyr, hvis også Trumps målsætning om, at de stater, der er medlem af NATO, skal bruge mindst 2% af deres BNP til udgifter til fælles forsvar. Senest har der været forlydender om, at Trump vil hæve denne målsætning til mindst 5 % af BNP. Derudover er der noget, der tyder på, at valget af Donald Trump som indsættes fra januar 2025 vil betyde mere protektionisme og endnu en handelskrig. Senest har Trump jo bebudet told på varer fra Kina på op til 60%, og fra Mexico og Canada med toldmure på 25%. Det er endnu uvist hvad dette vil medføre for den globale internationale økonomi.
Kilder/ Materiale:
Andersen, Jørgen Goul, "PolitikNU", Systime, 2012, side 52-78
Brøndum, Peter et. al., "USA's udfordringer", Forlaget Columbus, 2017, side 11-40 & 41-113.
Carlsen, Marie Berg, Populisme og identitetspolitik, Columbus, 2021, i-bog
Skov, Oliver Boserup, "Velfærdsstaten under pres", Columbus, side 14-118.
|