Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
N. Zahles Gymnasieskole
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Birgitte Buch, Maria Walander
|
|
Hold
|
2024 ps/1 (3g ps1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introforløb: Roskilde Festival
Introforløbet om Roskilde-festivalen berører Identitet, Køn,
Ungdomstiden, Grupper og Adfærd og demonstrerer, hvordan man kan arbejde psykologifagligt med aktuelle begivenheder, og hvordan fagets kernestof kan anvendes til at belyse og forklare psykologiske fænomener.
Teori/Empiriske undersøgelser:
Grupper: Asch's konformitetsforsøg. Grupper/ Kognition: Hjerneforskning og konformitet.
Identitet: Eriksons teori om identitetsdannelse/ungdomstiden - herunder begrebet Psykosocialt Moratorium.
Adfærd: Bandura: Social Learning Theory - modelindlæring, rollemodel mm (da. Social Indlæringsteori)
stikord:
Begrebsafklaring: teori og empiri, kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, fakulteterne, fagets genstandsfelt og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Afhængighed
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Arv og miljø
Hvordan dannes vi som mennesker? Hvordan påvirker miljøet og hvad betyder de medfødte dispositioner?
Forløbet demonstrerer, hvordan fagets kernestof kan anvendes til at belyse og forklare psykologiske fænomener.
Forløbet vil have fokus på bl.a. barndommen, identitet, arv og miljø, negativ social arv, Mønsterbrud, tænkning, narrativer, læring, opvækstvilkår, familieformer, køn, opdragelse.
Forløbet har berørt emner som: intelligens, leg, perception, hjernen.
empirisk materiale:
Historien om Ben.
Scott Kaufmann.
Muxerne - Mexicos tredje køn
Hamid Vazin.
Daniel Andersen.
teoretisk materiale:
Hawthorne-undersøgelsen.
Ledelse: Lewins forsøg med ledelsesformer. Kampagne om sundere mad-vaner for amerikanske husmødre.
Opdragelse: Kulturelle forskelle. Teorien om den autoritære personlighed.
Det tidlige samspil: Sterns begreb "affektiv afstemning"
Identitet: Spejlteorien. Eriksons teori. Narrativ psykologi: narrativets betydning for identitetsdannelsen.
Forventninger og Præstation: Rosenthal og Rosenhans empiriske undersøgelser.
Foredrag om afhængighed.
Foredrag om Muxerne - Mexicos tredje køn.
Tænkning: Kognitiv indlæringsteori (indlærte tankemønstre: hjælpeløshed og mestringsevne). (Empiri: Hamid Vazin.)
Mønsterbrud. DPU's forskning. (empiri:Daniel Andersen)
Dokumentarer mv:
"Drengen der ser uden øjne" Amerikansk dokumentar.
Scott Kaufmanns TED-talk
Hamid Vazin (fokus: tankemønstre)
Daniel Andersen (fokus: mønsterbrud)
stikord:
Begrebsafklaring: teori og empiri, kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, fakulteterne, fagets genstandsfelt og metoder.
Vi arbejder med Teori og empiriske undersøgelser der bl.a. omhandler:
motivation/præstationsevne: Hawthorne-undersøgelsen.
OPDRAGELSE OG LEDELSE: Opdragelsestyper og Børnesyn, herunder kulturelle forskelle.
Teorien om Den autoritære personlighedstype (Frankfurterskolen: Adorno m.fl.).
Lewins forsøg med ledelsesformer. Kampagne om sundere mad-vaner for amerikanske husmødre.
UDVIKLINGSPSYKOLOGI
Det tidlige samspil, herunder dets betydning for hjernens/den kognitive udvikling: Begrebet "Affektiv afstemning" (Stern).
KOGNITION. TÆNKNING.
Seligman: Kognitiv indlæringsteori. Mestringsevne i skolen. Læring. Intelligens.
Positiv psykologi.
IDENTITET
"Spejlteorien" og Elsie Söderlindh's empiriske forskning.
Eriksons teori.
Narrativ psykologi: Narrativets betydning for identitetsdannelse og mestringsevne.
FORVENTNINGERS betydning for præstationen. FORDOMME: Rosenthal-effekten. Rosenhans forsøg/begrebet: "Den diagnostiske etiket, som klistrer" .
læring - trivsel, intelligens.
Adfærd: rollemodel (Bandura: Social Learning Theory)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ondskab
Hvad sker der med mennesker i en krigssituation? Hvordan kan et ellers normalt og velfungerende menneske bringes i en situation, hvor han/hun dræber en uskyldig? Hvordan påvirker det at være i lukkede grupper, som fx et opholdssted, en terrorcelle eller en gruppe på internettet?
Emnet ondskab og grænseoverskridende handlinger belyses ved hjælp af teori og empiri forankret i psykodynamikken, socialpsykologien, adfærdspsykologien og kognitionspsykologien. Vi skal se på, hvilken betydning gruppen, forbilleder, autoriteter, ledelsesformen m.v. har for om man vil være tilbøjelig til at udøve grænseoverskridende handlinger.
Emner:
Undervisningsforløb om Ondskab på Politimuseet.
opholdssted: Solhaven-sagen.
Terror. Radikalisering.
Stormen på Kongressen.
psykologifaglige temaer:
tænkning, identitet, ledelse, grupper, adfærd.
Lydighed og konformitet. Gruppepres. Fordomme. Diskrimination. Racisme. Grupper, gruppeidentitet. Konflikter og konflikthåndtering.
Psykisk vold.
teori, empiri og begreber som kan anvendes til en forståelse af ondskab - herunder årsager og konsekvenser:
ADFÆRD: Bandura: Social indlæringsteori: modelindlæring, rollemodel, vikarierende læring.
TÆNKNING: Bandura: Teorien om Kognitiv omstrukturering. Seligman: Kognitiv indlæringsteori: Indlært hjælpeløshed og Mestringsstrategier.
GRUPPER: Teori, Empiri og begreber om grupper og Gruppeprocesser. Risky shift. Gruppepolarisering. Deindividuation. Gruppeidentitet. Aschs konformitetsforsøg.
Konformitet (Aschs forsøg).
IDENTITET: Eriksons teori om identitetsdannelse. Söderlindhs teori ("Spejlteorien").
LEDELSE: Lewins forsøg med ledelsestyper.
Teorien om Den autoritære personlighed (Adorno m.fl.)
Dokumentarfilm:
Selvmordsbomberne i London (om forskning i terror)
Efter ny lærers overtagelse af holdet er følgende materialer inddraget:
Materiale:
Kapitel 24 i Psykologiens Veje: Ondskab.
Ravn & Wolf: Psykologi – fra celle til selfie. Columbus, 2015. (s. 66-71)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Efter overtagelse af holdet, har vi suppleret forløbet i ondskab med følgende teorier: Goldbergs 5 faktorer i opvæksten, Baron-Cohens empatiskala og
genetiske dispositioner, autoritet og lydighed, Zimbardos rolleindlevelse,
Banduras moralsk frakobling/kognitiv omstrukturering, Lars Svendsens fire
former for ondskab.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Udvikling, omsorg og tilknytning
Vi har beskæftiget os med, hvad mennesket er for en størrelse set i et udviklingsmæssigt perspektiv. Vi har arbejdet med Daniel Sterns lagdelte udviklingsteori, John Bowlbys tilknytningsteori og hans elev Mary Ainsworths tilknytningstyper. Derudover har vi arbejdet med kritik af faseteorierne.
Vi har inddraget yderligere viden om det tætte samspil mellem arv og miljø med fokus på epigenetikken, og dermed både geners og miljøets indflydelse på menneskets adfærd og personlighed. Herunder anvendelsen af tvillingestudier i den forbindelse.
Materiale:
Kapitel 6 i Psykologiens Veje: Udviklingspsykologi.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Sterns lagdelte udvikling af selvet, ansigtsduetter, generaliseret erfaring,
fælles opmærksomhedsfokus, social refereren, affektiv afstemning,
Bowlbys tilknytningsteori, vigtigheden af samspil, en sikker base,
øjenkontakt, skabelsen af positive indre arbejdsmodeller, Ainsworths 4
tilknytningsmønstre, fremmedsituationstesten, prosocial adfærd (børns
udvikling af empati), spejlneuroner, selvbevidsthed, samt epigenetik, herunder Rosenzweig og Krechs rotteforsøg.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Tilknytningsforstyrrelser, omsorgssvigt, resiliens
I forlængelse af fokus på tilknytning, har vi også arbejdet med omsorgssvigt
og Rene Spitz’ spædbarnsdepression og hospitalisme. Derudover har vi
arbejdet med de indre og ydre resiliensfaktorer.
Materiale:
Kapitel 8 i Psykologiens Veje: Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Tilknytningsforstyrrelser, separationsreaktioner, Harlows
abeforsøg og betydningen af kropskontakt, Spitzs spædbarnsdepression og
hospitalisme, omsorgssvigt, reaktioner på omsorgssvigt, sårbarhed,
resiliens og mønsterbryderbegrebet, risiko- og beskyttelsesfaktorer (indre
og ydre).
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Læring og hukommelse
I dette forløb har vi beskæftiget os med den kognitive psykologis fokus på
menneskets individuelle kognitive skemaer og hvordan de dannes, og
hvorledes disse påvirker, determinerer og farver vores oplevelser og måden at
erkende og fortolke verden på. Vi har i den forbindelse også arbejdet med
hukommelsens forskellige dele, samt falske erindringer.
Kapitel 11 i Psykologiens veje: Kognitiv psykologi
Kapitel 12 i Psykologiens veje: Tænkningens udvikling (Piagets begreber
assimilation og akkommodation)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - kognitive
skemaer, Piagets assimilation og akkommodation, perception: bottom-up
og top down processer, opmærksomhed, hukommelse: den
sensoriske hukommelse, korttidshukommelsen, langtidshukommelsen,
samt husketeknikker og falske erindringer.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Ungdom, identitet og senmodernitet
I dette forløb har vi fokuseret på de senmoderne udfordringer, som mange
unge oplever i dag i forhold til at konstruere sin identitet samt en meningsfuld
tilværelse i en tid, hvor flere føler sig pressede. Vi har her arbejdet med
præstationskultur og perfekthedskultur. Det har vi især gjort med udgangspunk
i, hvordan de sociale medier bidrager til dette, både positivt og negativt, men
også med fokus på hvordan uddannelsesfeltet og de institutionelle rammer her
inden for betyder for menneskets identitetsdannelse og selvværd.
Materiale:
Kapitel 19 i Psykologiens veje: Ungdom og senmodernitet
Grundlæggende psykologi og socialpsykologi s. 201-206 (Goffmans teori)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Eriksons jeg-identitet og social identitet, identitetsforvirring, Giddens identitet som et refleksivt projekt, ontologisk
sikkerhed, sociale arenaer, Gergens det multiple selv, Ziehes kulturel
frisættelse, Goffmans rollebegreb, iscenesættelse, back stage front stage,
Ulrich Becks institutionaliseret individualisering og Bourdieus kapital
(økonomisk, kulturel og social) og habitus.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63903858000",
"T": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63903858000",
"H": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63903858000"
}