Holdet 2025 v psC (1) h1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Anne Toftild, Elisabeth Kjærgaard Madsen
Hold 2025 v psC (1) h1 (v psC (1) h1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Barndommens betydning?
Titel 2 2. Grupper i konflikt
Titel 3 3. Læring i en digital tidsalder
Titel 4 4: Personlighed og stress

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Barndommens betydning?

Vi indledte forløbet med at se på Harlows klassiske abeeksperiment og Maslows behovspyramide. I forlængelse heraf arbejdede vi med Sterns begreb ansigtsduetter og Tronicks Still Face Experiment. ─ Herefter lærte vi om tilknytningsteorien (Bowlby) og begrebet tilknytningsmønstre (Ainsworth), herunder også Ainsworths eksperiment The Strange Situation. ─ Endelig læste vi om omsorgssvigt (Else Christensen) og børns reaktioner på omsorgssvigt, samt i forlængelse heraf om Arne Poulsens begreber risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. Forløbet mundede ud i en diskussion om, hvor stor betydning barndommen har for vores senere liv.

Til sidst arbejdede vi med Baumrinds fire opdragelsesstile.


MATERIALE i den rækkefølge, det er læst:

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, 3. udgave, Systime 2018
  – s. 119 (om Harlows eksperiment med abeunger)
  – s. 304-306 (om Maslows behovspyramide)

Magnus Riisager: PsykC, Frydenlund 2021, side 61-62 (om Sterns begreb ansigtsduetter og Tronicks Still Face Experiment)

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, 3. udgave, Systime 2018
  – s. 100-102 (om Bowlbys tilknytningsteori)

Ole Schultz Larsen: Fem aldre, Systime 1999, side 68-69 (om Bowlbys begreb indre arbejdsmodel)

Agnete Diderichsen & Sven Thyssen: Omsorg og udvikling, DPI 1991, side 38-42 (om Ainsworths tilknytningsmønstre)

Thomas Nielsen: "Kærligheden gentages", Jyllands-Posten den 17.05.1998 (undersøgelse om tilknytningsmønstre i voksnes parforhold)

Mogens Brørup & Lene Hauge (red.): Gyldendals psykologihåndbog, Gyldendal 2005, side 79-85 (om Else Christensens undersøgelse om omsorgssvigt)

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, 3. udgave, Systime 2018
  – s. 126-129 (om børns reaktioner på omsorgssvigt)

Arne Poulsen: Social arv, mønsterbrydere, fejltilpasning - et spørgsmål om risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer, fra: Psykologisk Set, 22. årgang, nr. 58, 2005 (let forkortet)

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, 3. udgave, Systime 2018
  – s. 123-124 (undersøgelse om rumænske børnehjemsbørn)
  – s. 160-162 (om Baumrinds opdragelsesstile)

Dokumentarudsendelser:
– Er du mors lille dreng? (om den lille Jørn, uddrag)
– Min barndom i helvede (om Lisbeth Zornig Andersen, uddrag)
– Ingen styr på ungerne (om opdragelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Grupper i konflikt

I dette forløb undersøgte vi, hvad der kan bidrage til at skabe konflikt mellem grupper.

Vi inddragede følgende psykologiske viden: Milgrams lydighedseksperiment; gruppekonformitet (Asch); gruppepolarisering (Stoner); intergruppekonflikter, herunder Robbers Cave eksperimentet (Sherif); moralsk frakobling (Bandura), kognitiv dissonans (Festinger), homogene og heterogene samfund (Wallman) og endelig kontaktteorien (Allport).

Vi begyndte desuden at arbejde med "Metodeguide psykologi C", hvor eleverne i 5 trin forholder sig til en psykologisk undersøgelse. Denne guide fulgte os igennem resten af skoleåret.


MATERIALE i den rækkefølge, det er læst:

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, 3. udgave, Systime 2018:
─ s. 470-473 (om Milgrams lydighedseksperiment)
─ s. 381-384 (om Asch's eksperiment og begrebet gruppekonformitet)
─ s. 385-387 (om gruppepolarisering (Stoner) samt Sunsteins eksperiment)
─ s. 391-392 (om intergruppekonflikter, herunder Sherifs Robbers Cave-eksperiment)
─ s. 477-481 (om Banduras begreb moralsk frakobling)
─ s. 411-414 (om Festingers begreb kognitiv dissonans)
─ s. 424-426 (om Wallmanns undersøgelse af homogene og heterogene samfund)
─ s. 428-429 (om Allports kontaktteori)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Læring i en digital tidsalder

I dette forløb undersøgte vi, hvad der fremmer og hæmmer læring i en digital tidsalder.

Vi inddragede følgende teorier: selvkontrol, herunder the Marshmallow Experiment (Mischel); indlært hjælpeløshed (Seligman); selvbestemmelsesteorien (Ryan & Deci); self efficacy (Bandura); operant betingning (Skinner); hukommelsesmodellen; samt begreberne opmærksomhed og multitasking.


MATERIALE i den rækkefølge, det er læst:

Christian Bennike: Selvkontrol er afgørende for børns succes, Information 9.3.2016 (om Mischels Marshmallow Experiment)

Troels Wolf & Flemming A.P. Ravn: Psykologi fra Celle til selfie, i-bog, kapitel 5.9. (om indlært hjælpeløshed)

Magnus Riisager: Psyk C, i-bog, kapitel 4.4.: Motivation og læring (om Ryan & Decis selvbestemmelsesteori)

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, 3. udgave, Systime 2018:
─ s. 152-154 (om Banduras begreb self-efficacy)
─ s. 141-146 øverst (om Skinners operante betingning, herunder positiv og negativ forstærkning samt straf)
─ s. 189-195 (om hukommelsesmodellen)
─ s. 176-179 (om opmærksomhed, herunder selektiv opmærksomhed, automatiserede og kontrollerede processer samt delt opmærksomhed, også kaldet multitasking)


TV-udsendelse: Når mobilen tager magten (TV2 2015)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4: Personlighed og stress

I dette forløb undersøgte vi, hvordan man kan beskrive menneskets personlighed: enten som fem store personlighedstræk (femfaktormodellen, også kaldet OCEAN) eller som to typer (Høgh-Olesens teori om den forsigtige og den risikovillige type).

I forlængelse heraf arbejdede vi med stress. Vi begyndte med at se på akut og kronisk stress. Derefter undersøgte vi indre faktorer, der kan føre til, at nogle mennesker er mere sårbare over for stress end andre, og her inddragede vi de to personlighedsteorier, vi tidligere havde arbejdet med. Dernæst undersøgte vi, hvilke ydre faktorer der kan føre til stress, og her så vi på forskellige krav samt på krav/kontrolmodellen. Endelig arbejdede vi med tendenser i senmoderniteten, der måske kan bidrage til øget stress: Willigs konkurrencestat, Rosas accelerationssamfund samt Ziehes begreb kulturen frisættelse.
Til sidst så vi på, hvordan man kan cope med stress på forskellig måde: problemfokuseret eller emotionsfokuseret.

I forløbet reflekterede vi også over de metodiske problemer, der er forbundet med at måle stress (se artiklen "Spørgeskemakrisen). Desuden fik eleverne mulighed for at medvirke i en undersøgelse, som nogle studerende fra AAU lavede i forbindelse med deres bachelorprojekt, hvilket også gav os anledning til metodiske overvejelser.


MATERIALE i den rækkefølge, det er læst:

Magnus Riisager: Psyk C, Frydenlund 2023, s. 51-54 (om femfaktormodellen, også kaldet OCEAN)

Ole Schultz Larsen,: Psykologiens veje, 3. udg. Systime 2018
– s. 311-316 (om Høgh-Olesens teori om den forsigtige og den risikovillige type)
– s. 440-442 (om akut og kronisk stress)
– s. 447-448 (om indre faktorer for stress)
– s. 445-447 (om ydre faktorer for stress: forskellige krav samt krav-kontrolmodellen)
– s. 455-457 (om coping)

Anders Boas: Spørgeskemakrisen (forkortet), Weekendavisen, 21. oktober 2022

Flemming A.P. Ravn & Troels Wolf: Psykologi fra Celle til selfie, Columbus 2015, s. 112-114 (om Willigs konkurrencesamfund og Rosas accelerationssamfund)

Schultz Larsen, Ole (2015): Psykologiens veje, 3. udg. Systime
– s. 324 (om Ziehes begreb kulturel frisættelse)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer