Holdet 2024VH ng/1 (I) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024VH ng/1 (I) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Viborg Katedralskole
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Asger N. Kristiansen
Hold	2024VH ng/1 (I) (3g ng/1 (I))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Klimaændringer og energiforbruget
Titel 2	Jordens geologi
Titel 3	Vand
Titel 4	Det danske landskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Klimaændringer og energiforbruget Hovedpunkter- - Den globale temperaturstigning - Temperaturstigningen i Danmark - Temperatur: hvilke forhold bestemmer temperatur forskellige steder på jorden - Temperatur: hvilke forhold bestemmer temperaturen lokalt - Eksperimenter: temperaturmålinger - Atmosfæren - Strålingsforhold i atmosfæren - Drivhusgasser - Atmosfærens drivhuseffekt - Eksperiment: Atmosfærens drivhuseffekt - Den menneskeskabte drivhuseffekt - Tilbagekoblingsmekanismer i klimasystemet - Den globale opvarmning og indlandsisen og havisen - Klimamodeller og det fremtidige klima - Landes ansvar for det stigende kuldioxidniveau i atmosfæren - Klimapolitik - Energibegrebet - Fornybare og ikke fornybare energikilder - Energiforbrugets udvikling globalt og i række udvalgte lande - Kulstofkredsløbet -
Indhold	Kernestof: Veje spærret efter skybrud: »Vi ser kloakdæksler, der løfter sig, og så skal man altså køre efter forholdene« Vand er blevet til guld på Sicilien, og appelsinerne tørrer ind Temperatur og havstrømme.pdf Asger Kristiansen, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard: Naturgeografi - vores verden/ 3. udgave, Geografforlaget; sider: 16-26, 234-241, 285-299 læs indtil lokale temperarturforhold Temperaturmålinger.docx Læs afsnittet Lokale temperaturfaktorer læs afsnittet om lokale temperaturforhold Vi forsætter med temperaturmålingsforsøgene From L Så blev vinteren lige en måned kortere JP 9 aug 2022.pdf De 30 varmeste måneder på jorden.pdf Drivhuseffekten 2024.docx Arbejdsspørgsmål på klassen: Geoviden 3 2019 Indlandsisen s6-7,10-11 Geoviden 3 2019 Indlandsisen s13-15 Brug 20 minutter på at finde "ting", der skal indgå i jeres præsentation af Jacobshavn isbræ Medbring lærerbogen Concito 2023 Danmarks globale forbrugsudledninger .pdf I har svar på spørgsmålene til foregående modul I har svar på spørgsmålene til Concito-pdfen fra foregående modul. Besvar følgende spørgsmål: Redder og Dalhoff I en sønderjysk landsby JP 26 sep 24.pdf Arbejdsspørgsmål til energistatistik 2022 Vi starter med at kikke på arbejdsspørgsmålene til sidste modul før efterårsferien (modulet den 11/10) Spring over figur 14.20 læs afsnittet om Kulstofkredsløbet, husk at kikke på figur14.8 Arbejdsspørgsmål til jordens dannelse og livets opståen Vi starter på emnet: Jordens geologi Clausen mfl Geografi og undervisning.pdf Supplerende stof: Opgave Naturgeografi introduktion.doc naturgeografi c stx august 2017.pdf Hydrotermfigurer Burde ikke være muligt: Svalbard sætter ekstrem varmerekord Geoviden_3_2019 Indlandsisen.pdf Den store klimadatabase Transport og CO2 udledning Kaae og Redder Regeringen vil lægge 24 ud af JP 25 sep 24.pdf energistatistik_2022.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Jordens geologi Hovedpunkter - Jordens dannelse - Eksogene og endogene processer - Aktualitetsprincippet - Aldersbestemmelse indenfor geologien - Wegeners teori om kontinentaldrift - Teorien om pladetektonik - ”Situationen” ved de forskellige planderande - Hot Spots - Mineraler og bjergarter - Eksperiment: Bestemmelse af granits og basalts densitet - Vulkanisme - Jordskælv - Bestemmelse epicenter og styrke ud fra seimogrammer - Riftvalley i Østafrika - Bølgefysik og bølger i havet - Tsunamier - Tsunamien december 2004 - Eksperiment: Tsunami
Indhold	Kernestof: Arbejdsspørgsmål på klassen: Arbejdsspørgsmål til jordens dannelse og livets opståen Vi starter på emnet: Jordens geologi Clausen mfl Geografi og undervisning.pdf Eksogene processer billeder.docx Vi starter med at jordens dannelse - se arbejdsspørgsmålene til den 30/10 Sestoft Andersen red. Geografihåndbogen s35-37.pdf Sanden E. mfl. Alverdens Geografi s195-218.pdf Læs Sanden mfl Alverdens Geografi s202-204 Sanden E mfl. Alverdens geografi s205-208 Sanden E mfl. Alverdens geografi s208-211 Opgaver på klassen: Sanden E mfl Alverdens geografi s195-197, 200-201, læs til Jordens indre på side 201 Sanden E mfl s201-202 Opgave: De 7 vigtigste mineraler i jordskorpen.pdf Hansen Sestoft Geografihåndbogen 1991 s290-295.pdf Vi mangler det omkring figur 9.8 (side 201) i Sanden E. mfl. Vulkantyper - skema Alverdens geografi.docx Sanden mfl. "Alverdens Geografi"; sider: 211-213, 215-217 Læs afsnittet: Vulkaner og den forbindelse også figur 9.21 s212 Vulkaner elevoplæg.docx Udfyld så godt du kan skemaet vedr. vulkantyper (ligger til foregående modul) Forskellige vulkaner over det samme magmakammer.pdf I udarbejder en pp-præsentation om jeres vulkan I fremlægger omkring jeres vulkan. Læg jeres PP ind i lectio - under dokumenter Densiteten af granit og basalt.docx læs til dannelse af bjerkæder Vi mangler et oplæg om vulkaner (Josefine, Søren og Victor) Asger Kristiansen, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard: Naturgeografi - vores verden/ 3. udgave, Geografforlaget; sider: 142-143, 149-155 læs også figur 8.6 side 144 Tsunami forsøg.docx Supplerende stof: Webgeologi Fossilfund af fire arter.docx Rift valley Østafrika.pdf Aktuelle jordskælv Mineralers kemisk sammensætning .pdf Bjergarter Skema.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Vand Hovedpunkter - Vandet kredsløb - Vandbalanceligningen - Vandet i jorden - Grundvand og grundvandsdannelsen - Nedbørsprocesser og nedbørstyper - Stigende grundvandsniveau i Danmark - Flere skybrud og løsninger på dette. - Drikkevandsproblematikken i Danmark: en knap resurse? En truet resurse? Løsninger? - Er der vand nok på globalt plan? Løsninger? - Luftens tryk, høj- og lavtryk, det globale vindsystem, ITK-zonen - Nedbørsforholdene omkring ækvator - Case Nilen (udspring og udløb, afvandingsområde, variationer i den årlige vandføring, brug af Nilens vand)
Indhold	Kernestof: Arbejdsspørgsmål på klassen: Asger Kristiansen, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard: Naturgeografi - vores verden/ 3. udgave, Geografforlaget; sider: 269-272 Geoviden 2 2019 om grundvandet.pdf Danmark drukner: Nye kloakrør gør klimaproblemer endnu værre Rekordhøjt grundvand Geoviden 2 2019 om grundvandet s18-19 Lokal skybrudssikring Sønæs Viborg.pdf Lektien er at læse om det delemne som gruppen har fået. læs afsnittet om oversvømmelser Værste stormflod længe Asger Kristiansen, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard: Naturgeografi - vores verden/ 3. udgave, Geografforlaget; sider: 150-151, 225-226, 241-249, 252-253 Kystdirktoratet udpeger risikoområder Opgaver på klassen: Herlufsen K Vil Danmark løbe tør for vand Samvirke 2020.pdf Fra grundvand til forbruger.pdf Grundvand i tal.pdf Refsgaard JC Har vi vand nok Momentum nr 3 2022.pdf Medbring lærebogen Nedbør og Føhn-opgaven.docx læs om nedbør læs til Polarjetsstrømmen og de dynamiske tryk s245 Afrika fem hydrotermfigurer.pdf læs afsnittet Vejret omkring ækvator Chapter_2_Water resources Nilen.pdf Water resources Nilen s27-30 The Water Resources of the Nile Basin s31-33, 36-37 AU Moesgaard Nilen Egyptens gave.pdf Pipes D Sulten knurrer i Egypten 6 okt 2014.docx Reuter JP 8 feb 2021 Afrikansk nabostrid om vandet i Den Blå Nil.pdf AU Moesgaard Nilen Egyptens gave s5-9 Supplerende stof: Vandbalancetabel Danmark.pdf Hansen og Sesstoft Geografihåndogen s181 til 184.pdf Se kortet: Så ofte bliver der fundet pesticidrester i drikkevandsboringer i din kommune - Danmarks Naturfredningsforening Vandkvalitet - Energi Viborg Disse frugter og grøntsager bruger overraskende meget vand Bomulds T shirt virtuelt vandforbrug Fakta om vandforbrug i Danmark
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Det danske landskab Hovedpunkter - Det danske landskab et produkt af eksogene processer og menneskets aktiviteter - De to seneste istider i Danmark: Saale og Weichsel - Hvorfor opstår der istider? - Danmark under sen-Weichsel. - Gletsjeren – hvad er det for en størrelse og hvordan laver den om på landskabet? - Landskaber dannet i det subglaciale, det randglaciale miljø og i det proglaciale miljø. - Kortlæsning og højdekurver - Landskaber på Dollerupkortet, udpeget på kurveplankortet. - Højdeprofillinjer på Dollerup-kortet - Ekskursion: landskaber på Dollerupkortet
Indhold	Kernestof: Kortlæsning og landskaber.doc Højdekurver.pdf Vi starter på et forløb hvor vi ser hvordan det danske landskab er skabt af isen og isens smeltevand. Asger Kristiansen, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard: Naturgeografi - vores verden/ 3. udgave, Geografforlaget; sider: 202-217 læs til og med de første tre linjer på side 207 læs til Landskabet efter istiden på side 211 Ekskursion, bussen kører fra Olufs bakke kl 10. 45. Husk madpakke og praktisk beklædning, herunder fodtøj. Ekskursion - forventes tilbage på VK ca. 13.30 Afsnit Husk dit kurveplankort læs om landskaber i det randglaciale og proglaciale miljø Husk at medbringe kurveplankortet Medbring vores lærebog Supplerende stof: Repetitionsspørgsmål Jorden - geologien.docx Repetitionsspørgsmål klimaændringer.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb