Holdet 2025 ng3/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Nicolai Kleist Duus
Hold 2025 ng3/1 (23 ng3/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad skaber vejret og klimaet?
Titel 2 Er det farligt at bo ved pladegrænser?
Titel 3 Hvorfor opstår klimaforandringer?
Titel 4 Hvorfor skal vi passe på vores vand?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad skaber vejret og klimaet?

Forløbet omhandler hvad der skaber vejret og klimaet.

I forløbet er der inddraget kernestof om klimazoner og plantebælter, årstider, vejret i Danmark, solindstråling, strålingsbalance og drivhuseffekt, global vind, nedbørsdannelse og nedbørstyper, nedbør i ITK-zonen og monsunvinde i Indien.

I forløbet er der lavet følgende forsøg og andet empiribaseret arbejde:
- Måling af dugpunkt og luftfugtighed i klassen
- regneopgave om stigningsregn
- escaperoom med find din lærer i en klimazone ud fra klimadata.
- Måling af solhøjde samt dagslængde ved brug af mobil og skyview.
- forsøg med grønlandspumpen

Følgende sider er læst i forløbet:

I naturgeografi - vores verden (1.udgave):
239-243, 243-246, 260-263, 251-253, 246-250, 254-259.

Links (MÅ TILGÅS ONLINE):
https://www.ikff.dk/havstroemme-u/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Er det farligt at bo ved pladegrænser?

I dette forløb arbejdes der med Jordens opbygning, det geologiske kredsløb, den pladetektoniske model, jordskælvs opståen og med fokus på dannelsen af forskellige vulkantyper og lavabjergarter.

Forsøg og anden empirisk arbejde:
Pladegrænser (Google Earth)
Undersøgelse af 2 forskellige vulkaner (vha. Google Earth)
Undersøgelse af et jordskælv
Densitet af bjergarter


Forløbet dækker følgende kernestofpunkter:
Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb

Følgende sider er læst i forløbet:

Naturgeografi - vores verden (1. udgave):
188-190,193-204, 207-209,

Links: (MÅ TILGÅS ONLINE)
https://www.geoviden.dk/fantastiske-fascinerende-vulkaner-1/

https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/jordens-ydre-struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Hvorfor opstår klimaforandringer?

I dette forløb arbejdes der med frem mod en forståelse af konsekvenser af klimaforandringer (global opvarmning) på både lokalt og globalt plan. Der tages udgangspunkt i beskrivelser af forskellige teorier om klimaforandringer og bygges videre på elevernes viden om klima- og plantebælter, atmosfærens opbygning, globale tryk- og vindsystemer og nedbørsdannelse fra det tidligere forløb. Der arbejdes således med konsekvenser af øget havspejl i nærområdet (omkring Aalborg) og ændring i Golfstrømmen ved isafsmeltning. Derefter arbejdes med forskellige energityper og deres anvendelse. Fossile og vedvarende energityper i det danske energisystem undersøges, og det afprøves hvorvidt en vindmølle vil kunne placeres i skolens nærområde eller ved Bulbjerg. Vindmøller og de geografiske forhold der er omkring danske vindmøller er omdrejningspunktet i dette emne. Der arbejdes kort med Power 2 X.

Dokumentar:
Rejsen til isens indre.

Forsøg;
øvelse med havniveaustigning
Olie i kridt.
Placér en vindmølle (feltarbejde)

Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår  
̶̶  Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶  Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶  Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶  Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

Følgende sider er læst i forløbet:
Læst i Naturgeografi - vores verden (1. udgave):
15-20,62-68 283-285, 280-283, 295-297, 157-169.

Links: (MÅ TILGÅS ONLINE)
https://www.geus.dk/natur-og-klima/tilpasning-til-klimaaendringer/havniveaustigninger#:~:text=Det%20globale%20havniveau%20er%20steget,5).

https://www.experimentarium.dk/klima/drivhuseffekten/

https://videnomvind.dk/svar-om-vind/hvad-er-p2x-2/

https://www.dr.dk/viden/webfeature/earthovershootday
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Hvorfor skal vi passe på vores vand?

Her ses på vandets kredsløb med særligt fokus på landskabets betydning for grundvand og vandløbene og landskabet; porøsitet og permeabilitet, det naturlige vandløbs form, nitrat i drikkevand, forureningstyper, istidslandskabets betydning for sandjord og lerjord.

2 af modulerne var der besøg af AAU studerende i forbindelse med projekt om AI samt problembaseret læring. Her lærte eleverne om vandmangel på Cypern samt Nitrat i Aalborgs drikkevand og hvordan det kunne løses.

Forsøg/ andet empiribaseret arbejde:

- Bestemmelse af nitrat i drikkevand (laboratorie-arbejde)
- Nedsivning af vand gennem jordprøver

Læst i Naturgeografi - vores verden (1.udgave):
213-218, 231 - 234, 265-276,

Links: (MÅ TILGÅS ONLINE)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/nitrat-i-drikkevandet-kan-give-dig-tarmkraeft-ekspertgruppe-vil-have-graensevaerdi-saenket-markant
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Olieforsøg 09-03-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde