Holdet 2024 ps/3g/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Stine Vestbjerg Valentin
Hold 2024 ps/3g/2 (3g ps/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den (u)lykkelige barndom
Titel 2 Senmodernitet, identitet og stress
Titel 3 Mennesket i gruppen - gruppen i mennesket
Titel 4 Mig og min hjerne
Titel 5 Alfred Ingemann

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den (u)lykkelige barndom

Hvad er den lykkelige barndom? Hvad karakteriserer den gode og hensigtsmæssige udvikling i barndommen? Hvad siger forskellige teoretikere om, hvad der skaber den ”gode” barndom. Hvad skal der til fra fostertilstand og spædalder for at skabe den gode eller lykkelige barndom? Hvad er god og dårlig omsorg? Hvad er omsorgssvigt? Hvilken påvirkning/betydning har forældre og andre omsorgspersoner for dette? Hvilken betydning/påvirkning har de institutioner som børnene befinder sig i? Hvilke andre faktorer spiller ind?

Teoretikere i forløbet:

Sigmund og Anna Freud (Psykoanalysen, personlighedsmodellen, udviklingsteorien og forsvarsmekanismerne).  
Daniel Stern (Udviklingteori, domæner, RIG-skemaer, fremkaldt ledsager, affektiv afstemning, ansigtsduetter).
John Bowlby, Harry Harlow ​​& Mary Ainsworth (Tilknytning, tilknytningsforstyrrelser, tilknytningsadfærd, udforskningsadfærd, separationsangst).
Abraham Maslow (Behovspyramide).

Fælles for alle disse er diskussionen om arv/miljø samt diskussionen af god/dårlig omsorgs og dets betydning for udvikling/tilknytning og god/lykkelig barndom.

Litteratur fra grundbøger i forløbet:

Psykologiens veje (2015) 2. udgave: s. 10-11, 20, 53-66, 74-75, 89-104, 104-109, 122-123, 126-132, 133-134, 292-293  

Fra Celle til Selfie: s. 11-17
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Senmodernitet, identitet og stress

Fra et fokus på barndommen, bevæger vi os nu over til ungdommen og voksenlivet. I dette forløb skal vi på forskellig vis anskue hvordan det er at være ungt menneske i dag. Hvilken betydning får det for den unge at vi har bevæget os fra det traditionelle til det posttraditionelle-/senmoderne-/højhastigheds- og konkurrencesamfund? Hvad betyder den kulturelle frisættelse og aftraditionaliseringen for den unge som ikke længere kan bruge traditionerne som faste orienteringspunkter? Hvordan kan det føre til selvkritik og narcissisme at den unge bliver dets eget livs arkitekt? De mange valgmuligheder giver de unge frihed til at skabe og forme sin egen identitet,  men kan også skabe angst og usikkerhed. Teorierne kan bruges til at forstå hvordan unges identitet er fleksibel, påvirkelig og formbar, samt hvordan brugen af sociale medier kan være et medium hertil. Anerkendelsesbehovet kan imidlertid føre til en overdreven selviscenesættelse i en perfekthedskultur og føre til en narcissistisk personlighedskarakter. I sidste del af forløbet skal vi arbejde med stress og overstimulering, som et resultat af netop denne tempoforøgelse i det senmoderne samfund.

Teoretikere i forløbet:

Erik Erikson - De psykosociale faser (og udviklingskriser).
Diana Baumrind - De fire opdragelsesstile.
Thomas Ziehe - Senmoderne samfund. Aftraditionalisering.
Anthony Giddens - Posttraditionelle samfund. Kulturel frisættelse.
Pierre Bourdieu - Habitus, felt, social-, kulturel- og økonomisk kapital.
Hartmut Rosa - Højhastighedssamfundet. Accelerationssamfundet. Fremmedgørelse. Social acceleration.
Rasmus Willig og Ove Kaj Pedersen: Konkurrencesamfundet og selvkritik
Aaron Antonovsky - Oplevelse af sammenhæng (OAS)
Henrik Høgh-Olesen - Optimalt stimuli niveau (OSN)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mennesket i gruppen - gruppen i mennesket

Dette forløb tager afsæt i det man ville betegne som socialpsykologien. Denne psykologiske disciplin er en krydsning mellem psykologi (studiet af individet) og sociologi (studiet af samfundet). Socialpsykologien søger svar på hvordan mennesker i deres sociale netværk, miljøer og grupper både påvirker og påvirkes af hinanden. Vi skal sammen undersøge, hvorfor vi handler anderledes når vi er i fællesskabet end når vi er alene? Måske laver jeg et lille eksperiment med jer som gruppe. Vi skal først og fremmest forstå, hvad en gruppe er. Hvordan og hvorfor opstår den, og hvad betyder det, at vi får en ‘rolle’ når vi indgår i en gruppe? Hvorfor siger man at mennesket er et flokdyr og i så fald, hvad kan flokken få os til at gøre? Med hvilke psykologiske begreber kan vi forklare hvorfor det enkelte menneske kan overskride egne grænser, blot for en plads i gruppen? Som vi bevæger os frem i forløbet får vi mere og mere begreb om hvilken effekt gruppen kan få for individets oplevede handlemuligheder, og teoretikere som Philip Zimbardo og Stanley Milgram vil vise os hvor nemt det er for gode mennesker at gøre onde ting. Deres forskning afslørede nemlig hvordan omstændigheder kunne påvirke og få deltagerne til at opføre sig på foruroligende måder! Vi kommer til at koble denne nye erhvervede viden, med alt vores viden om tilknytningens betydning for at gøre onde handlinger og til slut i forløbet arbejde med temaet: ondskab og mobning!  

Teoretikere i forløbet:
Solomon Ash - Konformitet
Stanley Milgram - Lydighedens dilemma
Muzafer Sherif - Robbers Cave og → Den realistiske konflikteori
Henri Tajfel & John Turner Minimalgruppeeksperimenterne → Den sociale identitetsteori  
Philip Zimbardo - Stanford Prison
Albert Bandura - Bobo-doll
Carl Goldberg  - 5 Faktorer knyttet til omsorgssvigt
Lars Svendsen - 4 Ondskabstypologier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mig og min hjerne

I dette forløb skal vi blive klogere på vores hjernes betydning for vores adfærd.

Hvad har hjernen med psykologi at gøre?

Hjernen et ret interessant organ også for psykologer. Selvom det ikke er hjernen, der decideret skaber meningssammenhæng hos os mennesker, er det som regel psykologers anliggende hvis der går kuk i den menneskelige meningsætten. At der går kuk kan være fordi, at hjernen ikke længere understøtter personens meningsætten, eller gør det på en dysfunktionel måde. Tidligere brød psykologer sig ikke så meget om denne mulighed (når der var meningsproblemer, ville man helst begrunde det med andre meningsproblemer (årsagen til psykologiske problemer skulle gerne være psykologisk). Men grunden kan meget vel være, at det udstyr, der skal til for at realisere meningsammenhængen, ikke fungerer efter hensigten.

Ofte er den adfærd eller de valg som vi træffer og umiddelbart antager er fornuftbaseret, også vigtige at anskue og forstå ud fra den biologiske baggrund! Mange ydre faktorer har betydning for vores adfærd men altså også en række biokemiske processor i hjernen.

Vi skal derfor i forløbet erhverve os en forståelse for de forskellige hjerneområder, for at kunne forstå den psykologisk betydningen hjernen har.

På den måde vil vi kunne nærme os en forståelse for hvordan menneskets tanker, følelser og adfærd forklares ud fra viden om, hvordan hjernen fungerer? Hvorfor er der nogen der både lærer og husker bedre end andre? Hvorfor og hvordan kan hjernen snyde os til at blive afhængige af forskellige ting som vi godt ved ikke er gode for os?

Vi skal både kigge på hvad der sker i vores inderste indre, ud fra et ydre perspektiv som kan iagttages udefra og måles (behaviorismen), fra et intrapsykologisk perspektiv (kognitiv psykologi) samt en masse nyere neuropsykologiske analyser og undersøgelser!
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Alfred Ingemann

Hvem er Alfred Ingemann? Vores loyale ven, trofaste hjælper, personlige assistent, konkurrent eller måske endda værste fjende?

Alfred Ingemann har menneskelige kognitive funktioner, selv-lærende algoritmer og besidder endda evnen til at tænke og forstå selvstændigt. Han er lavet til at efterligne menneskelig tænkning, udføre komplekse opgaver, træffe beslutninger og løse problemer, præcis som et rigtigt menneske. Men det er han ikke. Han er en robot, hvis eneste formål er at tjene os virkelige mennesker. Enten som ven, psykolog, sparringspartner eller hjælpelærer.

Siden Alfred blev "født", er det gået stærkt med at bruge ham til alt muligt. Især her på skolen har han med sit outfit "ChatGpt" vendt op og ned på hverdagen. I løbet af kort tid har han udfordret vores måde at arbejde på i modulerne, aflevere skriftlige opgaver og gå til eksamen.

Hvordan har han ændret vores opfattelse af undervisning og læring? Hvilken kløft har det skabt mellem undervisere og elever? Hvilke motivations- og læringspotentialer har det? Erstatter det menneskelige funktioner eller udvikler vi nye og mere interessante funktioner? Og ikke mindst: Bliver vi klogere eller dummere af at bruge ham?

I dette forløb dykker vi ned i sådanne spørgsmål. Vi må først og fremmest insistere på en positiv tilgang til brugen af teknologien og på det den fører med sig. MEN det er afgørende, at vi gennem forløbet bevarer den kritiske sans. Hvis vi skal have den fulde valuta af den nye teknologi, skal vi holde tungen lige i munden og have fuld kontrol over generativ AI, når vi bruger det i læringssammenhænge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer