|
Titel
9
|
International politik & handel i en ny verdensordn
Er en ny verdensorden ved at blive etableret og hvordan skal Danmark forholde sig til dette?
Formål
Formålet med forløbet er at eleverne skal tilegne sig relevante faglige begreber og viden om international politik, så de er i stand til at analysere begivenheder og cases i international politik fra et teoretisk udgangspunkt. Eleverne skal desuden efter forløbet kunne diskutere hvordan Danmark bør forholde sig udenrigspolitisk i en verdensorden, der er under grundlæggende forandring.
Indhold
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- komparativ metode og casestudier
Centrale begreber, viden og teorier, som eleverne kommer igennem i forløbet:
Klassisk realisme:
• Relative magtressourcer
• Nationale interesser = Udenrigspolitiske mål
Neorealisme:
• Nationale interesser/udenrigspolitiske mål (sikkerhed, økonomi og idepolitiske)
• Relative magtressourcer (geografi, størrelse, økonomi og militær mm.)
• Uni-, bi- og multipolaritet
• Balancering
• Bandwagoning
• Sikkerhedsdilemma
Liberalisme:
• Stater: Ønsker at øge absolutte mængde af ressourcer
• Kommercielle fredstese
• Demokratiske fredstese
• Kompleks interdependens
• Sikkerhedsstigen
• Internationale organisationer (IGO'er, NGO'er, multinationale selskaber)
Konstruktivisme:
• Staters identitet og nationale interesser (skabt via framing og italesættelse)
• Wendts model af interaktion mellem stater
• Tre typer relationer mellem stater:
○ Det konkurrenceprægede system:
○ Det individualistiske system:
○ Det samarbejdende sikkerhedssystem:
• Sikkerhedsliggørelse
Magt:
• Hård magt
• Blød magt
• Smart magt/power
IP-systemet
• Stormagt, supermagt og imperium
• Geopolitik herunder østat, bufferstat, indflydelsessfære, og regionalt sikkerhedskompleks
Civilisationens sammenstød af Huntington
• Civilisationer
• Kernestater, Medlemsstater, splittede og kløvede stater
• Konflikter i de forskellige typer af stater
Udenrigspolitik
• Determinanter
• Kapabiliteter
• instrumenter
• Adaptionsmodellen
• Eksempel- og missionsdoktrinen
• Isotionalisme
• Globalt samarbejde
Sikkerhed og trusler
- Sikkerhedsliggørelse
Stater:
- Nationalstater
- Svage, stærke og fejlslagne stater
IGO'er
- FN
○ Responsibility to protect = R2P
- NATO
○ Artikel 5/ Musketér eden
○ Vigtige medlemmer
- EU
Dansk udenrigspolitik:
- Tilpasning
- Aktivisme
○ Aktiv internationalisme
○ International aktivisme
|