Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Gribskov Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
Lærer(e)
|
Karen Kathrine Winther, Keld Toftgaard Jakobsen
|
Hold
|
2024 re/cm (2cm re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Kristendom
Ét modul er 47 min.
Grundbog: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, 3. UDG., Systime 2012-2019
Kristendom
Kristendomsforløbet indledes med et introforløb, hvor religionsfagets identitet og metode kort præsenteres (Religionsfænomenologisk, religionshistorisk og religionssociologisk) samt begreberne Indefra (emic) og udefra (etic). Desuden præsenteres eleverne for et eksempel på en religionsdefinition (Dorthe Refslund Christensen).
Der arbejdes med religionsfaglige begreber og terminologi, som skal bruges i det videre arbejde med faget (bl.a. Axis mundi, kosmogoni, ætiologisk myte og mytebegrebet generelt samt ritual, herunder overgangsritual).
I kristendomsforløbet arbejdes indledende med tekster og temaer fra det gamle testamente (GT), som ses som forudsætning for arbejdet med det nye testamente (NT) og kristendommens udvikling.
Fra det gamle testamente arbejdes med:
Skabelsen + syndefaldsmyten (1. Mos kap. 1-3)
Pagtstanken: pagterne mellem guden og hhv. Abraham (Pagtstegnet - 1. Mos 17,1-11) og Moses (De 10 bud - 2. Mos 20, 1-17)
Exodus-myten og højtiden Pesach
Fra det nye testamente arbejdes med Jesus - hvad er hans projekt? Særligt tekstfokus på Bjergprædiken: Matt. 5, 21-28, 43-48, Matt. 7, 12 samt Matt. 22,34-40.
Der arbejdes desuden med kristendommens historiske udvikling og hovedretninger (Ortodoks, katolsk og protestantisk) med fokus på Paulus´ brev til Romerne kap. 3, 21-31 herunder Paulus´ betydning for den tidlige kristendom samt Luthers betydning for bruddet med den romersk katolske kirke, herunder synet på frelse samt generelt forskellen mellem katolsk og protestantisk kristendom.
Desuden kort om kristendommens historiske udvikling i Danmark (5 skarpe om kristendommens danske historie, dr.dk/undervisning)
Afslutningsvis har vi fokus på ritual/overgangsritual, hvor vi ser på dåbens betydning for kristendommen, herunder hvordan den Gamle pagt (GT) adskiller sig fra den nye pagt (NT)
Kristendommen i et nutidigt perspektiv ses gennem nyfortolkninger ("Gud sagde” - BLÆS BUKKI OG TUE TRACK samt LutherLike - Mathias Obdrup) samt en diskussion af danskernes tro i dag (Vi tror på skabelsen. Ikke Gud).
Senere på året har klassen haft TF2 - Tværfagligt forløb i Dansk og Religion, med fokus på etik, formidling og Innovation
Klassen har arbejdet med etiske problemstillinger ud fra en kristen synsvinkel. Eleverne repræsenterer en kristen kirke, som skal formidle en indefra argumentation til en af eleverne valgt målgruppe. Følgende områder kunne vælges:
• Eutanasi (aktiv dødshjælp)
• Abort
• Homoseksualitet
Fagligt omfang: ca. 48 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt diverse videoklip. TF forløbet ikke inkluderet.
Faglige mål - indhold og metode:
Eleverne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
̶ redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i
europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof - Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår
tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Religionsfaglig teori og metode kort fortalt.docx
-
Dorte Refslund Christensens religionsdefinition.docx
-
Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, 3. UDG., Systime 2012-2019; sider: 32-36, 48-49, 52-54, 56-58, 60, 69-81, 89-93, 306, 314-316, 320-321, 330
-
GT 1. Mosebog kapitel 1-3.doc
-
Verdens skabelse, dagene med farver.docx
-
Arbejdsark - Det gamle testamente (GT) 1 Mos, kap 1-3 - skabelsen.docx
-
1 Mosebog 1-3 - Verdens skabelse, Adam og Eva, Syndefaldsmyten
-
Myter - eksempler på forskellige mytetyper.doc
-
BLæS BUKKI OG TUE TRACK - God sagde sangtekst.docx
-
Komparation de to skabelsesberetninger.doc
-
Axis mundi (religion.dk).pdf
-
De ti bud - 2 Mos 20, 1-17
-
Anna Mogensen, "Axis mundi - verdens midte er mange steder" 25. april 2007 religion.dk
-
Arbejdsark til de 10 bud, 2 Mos kap. 20, 1-21.docx
-
2. Mos kap. 20 vers 1-17
-
Jesus og Paulus.pptx
-
5 skarpe om Jesus, dr.dk, 2014
-
5 skarpe om Luther:
-
Katolicisme vs. protestantismen.docx
-
Mathias Obdrup - LutherLike (OFFICIEL MUSIKVIDEO)
-
Could You Pass the Bullet Ant Test? | National Geographic
-
Ritualtyper.doc
-
Jesus og Paulus.pptx obs ritualanalyse til sidst
-
Læs s. 314-317 i religion C(var man ikke til time sidst skal man ligeledes læse s. 89-93)
-
Læs s. 1-5 (indtil interview med Bodil)Kristendom sekularisering.docx
-
(af)sekularisering tal kristendom.docx
-
Folkekirkens medlemstal Det samlede medlemstal for folkekirken pr. 1. januar 2024 er 4.253.575. Det betyder, at 71,4 % af de i alt 5.961.249 indbyggere i Danmark er medlem af folkekirken.Medlemsprocenten er faldet 0,7 procentpoint fra sidste år, hvil
-
Kristendommen, tro og praksis, Katrine Haaning & Søren Korshøj Laursen, systime 2016.
-
Hjärpes model .docx
-
Christina Blach Hansen, Lene Madsen, Sofie Reimick, Kultur og samfund - Grundbog, Systime 2019
-
Etiske teorier og metoder, Dorte Thelander Motzfeldt, Grundbog til etik j religionsfaget, Systime 2016.pdf
-
Etik i kristendommen, Dorte Thelander Motzfeldt, Grundbog til etik j religionsfaget, Systime 2016.pdf
-
Teori og metode i religion.docx
-
TF 2 Dansk og religion.docx
-
Elevnoter Kaster.docx
-
Forslag til talepapirsstruktur.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
26,00 moduler
Dækker over:
34 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Islam
Forløb: Islam
Grundbog: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, 3. UDG., Systime 2012-2019
Kernestof:
-Islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster.
-Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Faglige mål: (I forløbet generelt):
̶̶ redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
Med udgangspunkt i de faglige mål har forløbet særligt fokus på følgende områder:
-Islams tidlige historie - fokus Muhammeds betydning for islams grundlæggelse
-Islams hovedretninger - forskellen mellem shia og sunni
-troens hovedpunkter, herunder Allah (Gud), Hans profeter (Profeternes træ) og dommedagsforestillinger i Koranen og hadith
-Religiøse forpligtigelser - de fem søjler
-Hadj som overgangsritual
-Axis mundi
-sharia, herunder islams 4 grundtyper
-kvindesyn - fokus Submission og Ayaan Hirsi Ali.
Ovenstående sættes så vidt muligt ind i en dansk kontekst og både nutidige og formative tekster anvendes (Koran- og hadith-tekster) med anvendelse af både indefra- og udefra perspektiver.
Fagligt omfang: ca. 37 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt musikvideo og dokumentar
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Hvad er sunni- og shia-islam?
-
Arbejdsark Islams historiske udvikling .docx
-
Egil Bargfelt, ”Hvad er forskellen på sunni- og shiaislam?”, religion.dk 23. august 2011
-
Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, 3. UDG., Systime 2012-2019; sider: 116-118, 120-130, 135-139, 144-147, 314-316
-
Outlandish - Aicha
-
Forman, Jens, Islam og muslimerne, Systime 2011; sider: 17-19
-
Profetens træ, oversættelse.PDF
-
Arbejdsark, Troens hovedpunkter.docx
-
Steffen Groth, "Isam B udråbes til muslimsk fundamentalist i Berlingske", Pov.international 09.08.2019
-
Arbejdsark - Dommedagsforestillinger i Koranen og hadith.docx
-
Forman, Jens, "Muslimernes Religion. Tro, praksis og sharia", Systime 2006; sider: 81-83
-
Koranen Sura 56,1-56 og sura 23, 102-105
-
Hadith-tekst (Abdullah, søn af Amr Bin Al Aas)
-
Arbejdsark Hadj, kort dokumentar.docx
-
Hajj Documentary - Journey of a Lifetime - Hajj 2023 - Abdul Ahad Productions
-
Anna Mogensen, "Axis mundi - verdens midte er mange steder" 25. april 2007 religion.dk
-
Islam - Hajj som overgangsritual.pptx
-
Arbejdsark - Sharia .docx
-
Når Sharia dømmer
-
Theo van Gogh, Submission Part 1
-
"Modige kvinder", Interview med Ayaan Hirsi Ali", DR2 2011
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Hindunationalisme
En indføring i centrale religiøse hinduistiske begreber og guder med speciel fokus på guden Ramas betydning for opblomstringen af en hindunationalistisk identitet i det sekulære Indien, herunder betydningen af Ram Janmabhoomi/Babri Masjid-konflikten.
Mytens betydning for kastesystemet og mytens (mis)brug i det politiske system i Indien i dag inddrages.
Kernebegreber:
-Dharma
-Samsara
-Karma(loven)
-Moksha
-Brahman
-Atman
-Avidya
-Hindutva
Guderne, herunder Trimurti - Brahma, Vishnu (og hans avatarer) samt Shiva
Andre fokuspunkter:
-De tre frelsesveje som det kommer til udtryk i Bhagavadgita
-betydningen af hellig geografi, Axis Mundi, herunder Ganges flodens betydning samt Ram Janmabhoomi, Ramas fødested i Ayodhya
Kernestof
-væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
Faglige mål:
-disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
-redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
-karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra perspektiver
-karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
Materiale på engelsk indgår i forløbet.
Omfang fagligt stof, Kernestof ca. 47 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt dokumentar og filmklip
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Poulsen, Allan, "Hinduismen", Systime 2012; sider: 22-28, 35-50, 100-108, 174-175
-
"Gads religions historiske tekster", GAD 1984; sider: 101
Kilder
-
2cm Purusha.pdf
-
Elevnoter Kaster.docx
-
Hvordan laver man tekstanalyse i religion.docx
-
Andersen, Peter, "Hinduismen - en splittet tradition", Gjellerup & Gad, København 1989; sider: 116-117
-
Ram Janmabhoomi, hindunationalismen brug af myten om Rama.doc
-
Poulsen, Allan, "Hinduismen", Systime 2. udgave 2012-2022; sider: 157-164
-
Anna von Sperling, "Guderne bremser indisk kanalbyggeri", Information 19. sep. 2007
-
Oliver Batchelor, ”Indiens højesteret smider muslimer ud af omstridt landområde”, dr.dk 9. nov. 2019
-
Intro og arbejdsark til dokumentaren The Final Solution.docx
-
"Den endelige løsning", TV-dokumentar vist på DR2 2009
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Scientology - terapi eller religion?
Scientology - terapi eller religion?
Eleverne skal med anvendelse af elementær religionsfaglig terminologi samt med udgangspunkt i Ninian Smarts religionsmodel undersøge Scientology som bevægelse og tage stilling til om Scientology kan betegnes som en religion.
Vi inddrager Dorthe Refslund Christensens religionsdefinition.
Desuden inddrages Meredith B. McGuires firefeltsmodel med fokus på at placere Scientologys som enten Kirke, Denomination, Sekt eller Kult.
Eleverne skal tage stilling til L. Ron Hubbards betydning for Scientology.
Begreber som hagiografi og esoterisk inddrages i elevernes arbejde.
Eleverne skal fortolke og vurdere grundlæggende sider af Scientologys "religiøse" univers med udgangspunkt i Scientologys selvforståelse (gennem bevægelsens hjemmesider) samt ud fra en religionskritiske synsvinkler (indefra - udefra).
Dokumentaren Going Clear: Scientology & the Prison of Belief, (2015 - på dansk "Scientologys religiøse fængsel") Alex Gibney (instruktør) inddrages.
Faglige mål:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra perspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
̶ religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Omfang fagligt stof ca. 25 sider, samt opslag på Scientologys danske hjemmeside. Desuden afsnit af South Park samt dokumentaren "Going Clear"
|
Indhold
|
Kernestof:
-
10 ting Scientology tror på
-
Scientology kirkens officielle hjemmeside: L. Ron Hubbard, Dianetics, Hvad er Scientology?, bøger, tro, David Miscavige
-
Dorthe Refslund Christensen, "Scientology - Fra terapi til religion", Gyldendal 1997; sider: 35-45
-
hagiografi
-
Arbejdsark Scientology - gruppearbejde.docx
-
Allan Ahle m.fl., "Horisont", Gyldendal 2013; sider: 38-39
-
Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, 3. UDG., Systime 2012-2019; sider: 332-333, 335-336
-
Dorte Refslund Christensens religionsdefinition.docx
-
Alex Gibney, "Going Clear: Scientology and the Prison of Belief", 2015
-
McGuires firefeltsmodel elevversion. Kirke, denomination, sekt, kult.pdf
-
Jørgensen, Martin. ”McGuires firefeltsmodel” i Religion, Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, nr. 1, marts, 2023. Uddrag
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66362417658",
"T": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66362417658",
"H": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66362417658"
}