|
Titel
2
|
Livsforløbets begyndelse - Aktør i eget liv?
Livsforløbets begyndelse - Er jeg aktør i eget liv og/eller en maskine, der reagerer forudsigeligt og viljeløst på ydre/indre stimuli?
Under forløbet studeres den tidlige barndoms (mulige) betydning for ens senere liv. Forløbet ser på centrale aspekter for den tidlige opvækst (primært 0-2år)
Emner der belyses med videnskabelige teorier, modeller og eksperimenter er:
1) DEN GODE-NOK START I LIVET
Udpluk af teoretikere: Schultz-Jørgensen, Kaufmann, Winnicott, Stern, Harlow, Bowlby, Ainsworth, Baumrind
- Balance i tilsyn, stimulation og tilknytning (afsæt for en vurdering af omsorgskvaliteten => ro, stabilitet, tryghed og kærlighed)
- God-nok omsorg
- Den gode-nok forælder (forældre kompetencen - containe, holding enviroment, overgangsobjekt m.v. )
- Tilknytningens etablering og kvaliteten af tilknytningen - betydning for barnets indre arbejdsmodeller og fremtidig håndtering af livsepisoder og nære sociale relationer
- Opdragelsesstile og barnets selvudvikling (falsk/sandt selv)
- Udviklingsdomæner og barnets selvfornemmelse og relationskompetencer herunder empati. Fokus på specielt kerneselvet og det intersubjektive selv (non-verbale domæner). Ansigt-ansigtsdueller, Still-face eksperiment, afstemninger (affektiv-, selektiv- & fejlafstemning), kommunikation om et fælles 3.
- Mentalisering (serve-and-return, erfaring bygger netværker, kendskab til alle følelser)
- Gener, samspil og miljøfaktorer til udvikling af resiliens (voksne er ansvarlige for barnets udvikling og evt. fejltilpasning)
2) NÅR LIVETS START ER HÅRD
Udpluk af teoretikere: Christensen, Poulsen, Werner, Harlow, Spitz, Bertelsen, Antonovsky, Seligman
- Fejltilpasning (Poulsen)
- Omsorgssvigt (passiv- og aktiv fysisk og følelsesmæssig)
- Brud på etableret tilknytning og betydning for udviklingen (deprivation & privation - spædbarnsdepression, hospitalisme (Spitz))
- Risikofaktorer og resiliens (Werner - Kauai-undersøgelsen; Poulsen - risiko- og beskyttelsesfaktorer; Stress og hjælp til mestring; 7 veje til resiliens (Ungar))
- Lysten til at udforske verden, når opvæksten er meget omklamrende eller ikke-involverende (Harlow, Ainsworth)
- Adoption efter omsorgssvigtende start i livet (rumænske børnhjemsbørn (Rutter), Libanon undersøgelse (Dennis)
- Generiske kompetencer, greb om tilværelsen (Bertelsen)
- OAS (Antonovsky)
- Indlært hjælpeløshed, attributionsstil (Seligman)
Forløbets overordnede læringsmål er, at kursisten ved afslutningen af emnet vil kunne anvende psykologisk viden i sin argumentering for og diskussion af det overordnede spørgsmål:
Er jeg aktør i eget liv? Er ansvaret for mit livsforløb mit eget? Og i hvilken grad er barndommen determinerende for mine valg?
Forløbet søger at indfange kursisternes forforståelse af barndommens betydning for livets senere udvikling samt deres idé om direkte årsag-virkningssammenhænge (determinisme/indeterminisme). Forløbet vil tage afsæt i kursisternes bidrag. Der vil løbende i undervisningen være behov for kritisk- såvel som refleksiv tænkning, der sigter mod en tydeliggørelse af de stereotype/gængse fortællinger, der ligger skjult i kursisternes og vort samfunds forståelse af vejene til det gode og succesfulde liv.
Forløbet vil løbende søge (mulige) svar på:
• Kan livsforløb sættes på formel (determinisme), forklares og/eller optimeres gennem psykologisk viden?
• Hvilken betydning har opvæksten (miljøet) for barnets trivsel på kort- og lang sigt?
• Hvad skal der til, for at vi (individet) kan skabe os et godt og succesfuldt liv?
• Kan alle reelt få et godt og succesfuldt liv?
• Hvordan kan et liv, der starter dårligt blive godt?
Der vil i forløbet løbende blive trukket linjer tilbage til tidligere forløb om #Individet i fællesskabet.
Foruden teoretikerne anvendes flere psykologiske modeller og eksperimenter i bestræbelserne på at skabe dybde og faglig bredde. Der anvendes flere video-cases, som afsæt for diskussionerne.
Forløbets omfang: ca. 70ns
|