Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden og eftertidens syn og brug
Titel 2 DHO: Dansk Vestindien, kolonihistorie
Titel 3 Industrialiseringen
Titel 4 Det Tredje Rige
Titel 5 Vietnam i krig
Titel 6 Romerriget - republikkens undergang
Titel 7 Middelalder og korstog
Titel 8 Straffens historie
Titel 9 Kronologisk repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden og eftertidens syn og brug

Beskrivelse:
Vikingetiden er en periode, som de fleste har en holdning til. Populærkulturen har fremstillet vikingen i mange former – Asterix og Obelix, Vikings, Valhalla, Marvels Thor, men hvad ved vi egentlig om vikingetiden, og hvordan er denne viden blevet fremskaffet? Hvordan har man i eftertiden set på vikingetiden, og hvordan bliver Danmarks fortid som vikingenation brug i nyere tid?

Formål:
- Eleverne skal opnå viden om vikingetiden – levevilkår, samfundsopbygning, togter, kristning og det danske riges tilblivelse.
- Eleverne skal forholde sig kritisk til myter omkring vikingetiden og opnå forståelse for den nationalistiske kontekst for "vikingetidens opfindelse" i 1800-tallet (1873: Ordet vikingetiden optræder for første gang hos historikeren J.J.A. Worsaase).
- Eleverne skal stifte bekendtskab med fagbegreber som kollektiv erindring, historiebrug og faghistorie/populærhistorie.
- Eleverne skal trænes i kildekritisk analyse og historisk empati.

Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-       hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Materiale:

Fremstillinger:
Vinkler på Vikingetiden, V/Mads Blom, Christian Vollmond m.fl., Skoletjenesten, Nationalmuseet, 2013, s. 15-43 og 59-90
Historie om Danmark – vikingetiden, 2017
Vikingen - en helt skifter ham, Martin Brandt Djupdræt, 2003

Fra fortid til historie, historiefagets identitet og metoder, Vollmond m.fl., Forlaget Columbus, 2013, s. 17-22 (ikke læst af eleverne men modeller er inddraget i undervisningen)

Kilder:
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Ibn Fadlan, Vikingerne ved Volga
Adam af Bremen om templet i Uppsala
John Wallingfords krønike om danemordet i 1002: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/john-af-wallingfords-kroenike/
Vikingerne kommer, Christian Monggard, Information 2013

Billeder til historiebrugsanalyse:
Billeder af Chr. 4's serie af historiske malerier 1630'erne
Frølichs hornede viking i "Svend Tveskægs løskøbelse", 1870'erne
Vaagn og stem for Danmark, 1920
Hvad vil DNSAP, 1930'erne
Gøl pølser, 1950'erne
Schlüter med vikinghjelm, 1980'erne

Film/Fiktion:
Vikings, sæson 1, episode 8

Sider i alt: 95
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO: Dansk Vestindien, kolonihistorie

Beskrivelse:
Forløbet gennemgår Danmarks forhold til Vestindien fra de første koloniseringer i 1672 til salget af De Vestindiske Øer i 1917. Forløbet fokuserer på følgende temaer:
- Danmark og Vestindien
- Slavelivet
- Slaveforbuddet  
- Debatten om undskyldning og begrebet kolonialvarer

Endelig arbejdes der med museumsbesøg og begreberne erindringspolitik og historiebrug og historieformidling. Forløbet er tværfagligt i samarbejde med dansk.

Formål:
- Eleverne skal opnå kendskab til dansk kolonihistorie med fokus på de dansk vestindiske øer
- Eleverne skal kunne anvende og forklare begreberne:
Merkantilisme, trekantshandel, kolonisering, slave og slavegjort, oplysningstid, enevælde, menneskerettigheder, slavehandel, slavehandelsforbud
- Eleverne skal kunne redegøre for den danske kolonihistorie på de vestindiske øer herunder slavernes forhold
- Eleverne skal kunne diskutere og tage stilling til kolonihistoriens dilemmaer og ansvar
- Eleverne skal opnå forståelse for og indsigt i deres egen lokalhistories tilknytning til de vestindiske øer og dansk kolonihistorie
- Eleverne skal kunne sætte dansk kolonihistorie ind i en international sammenhæng
- Eleverne skal træne kildekritisk analyse, historiefaglig redegørelse og diskussion med henblik på at gøre dem klar til at skrive DHO.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillinger:
Finderup m.fl: Danske kolonihistorier, dansklærerforeningens forlag, 2019 s. 16-31

Dansk Vestindien – Historien kort: https://www.youtube.com/watch?v=_L-S8tXePnE&t=188s&ab_channel=Rigsarkivet

Slavenation Danmark 1, ca. 30 min, https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_196964
Slavenation Danmark 2, ca. 30 min, https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_198469
Slavenation Danmark 3, ca. 30 min, https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_199779

Kilder:
Thomas Mun: Merkantilismens grundlæggende principper (1664)
Adam Smith: Frihandel – liberalismens kritik af merkantilismen (1776)
Regulated slave trade-plakat: https://no.wikipedia.org/wiki/Dansk-norsk_slavehandel#/media/Fil:Slaveshipposter.jpg
Gardelins reglement, 1773, uddrag
Forordning om negerhandel, 16 marts 1792 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792
Lars Løkke Rasmussens nytårstale fra 1. januar 2017 https://www.regeringen.dk/aktuelt/statsministerens-nytaarstale/lars-loekke-rasmussens-nytaarstale-1-januar-2017/
Lone Nikolajsens artikel "Hvem skal undskylde for hvad" fra Information 31.03.2017. https://www.information.dk/kultur/2017/03/hvem-undskylde

Materiale gennemgået i gruppearbejde:
Gruppe 1: Slavehandelsforbud, 1792(-1803)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792
”Forordningen om negerhandelen anno 1792.”

Gruppe 2: Oprøret, 1848
Baggrund: https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/danmarks-kolonier/dansk-vestindien/slaveriets-afskaffelse/
Kilde: Tekst 43 (his2rie.dk) (Teksten er på engelsk) ”Frederik von Scholtens indtryk af opstanden” fra Charles Edwin Taylors værk Leaflets from the Danish West Indies (1888).

Gruppe 3: The Fireburn, 1878
Baggrund: https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2018/10/fireburn_oversigt_baggrund.pdf
Og https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/danmarks-kolonier/dansk-vestindien/fireburn/
Kilde: Tekst 55 (his2rie.dk) Premierløjtnant E.V. Kolthoffs artikel fra 1880

Gruppe 4: Sorte børn i København, 1905
Baggrund og kilde: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sorte-boern-i-koebenhavn-1905
Ekstra baggrundsviden: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-koloniudstilling-i-tivoli-1905


Gruppe 5:  David Hamilton Jackson besøger Danmark i 1915
David Hamilton Jackson, 1884-1946 (danmarkshistorien.dk)
Ekstra baggrundsviden: David Hamilton Jackson - Dansk Vestindien (virgin-islands-history.org)

Gruppe 6: Folkeafstemning i 1916 om salget af øerne i 1917
Baggrund og kilde: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/valgplakat-til-folkeafstemningen-om-salget-af-de-vestindiske-oeer-1916

Normalsider ca. 55
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Industrialiseringen

Beskrivelse:
Med industrialiseringen forandredes menneskets levevilkår fundamentalt. Den industrielle revolution startede i England omkring 1750 og har siden taget sin sejrsgang over hele kloden. Med imperialisme blev Europa den dominerende magt i verden, og i dag kan man stadig se påvirkningen af den før territoriale imperialisme i form af kulturel, økonomisk og delvist politisk imperialisme. Industrialiseringen medførte som udgangspunkt sociale, politiske og økonomiske forandringer, men i de seneste årtier er industrialiseringens påvirkning på klima og økosystemer kommet i fokus. Desuden er magtbalancen (måske) ved at skifte. For at forstå vores verden af i dag, skal vi først forstå fortiden….   

Formål:
Eleverne skal
- opnå kendskab til industrialiseringens forskellige faser fra den første industrialiseringen af England til afkoloniseringen og udviklingslandenes industrialisering.
• Kunne definere et industrielt samfund
• Kunne forklare industrialiseringens forudsætninger, konsekvenser og udbredelse
• Kunne argumentere for forbindelsen mellem industrialiseringen og imperialismen
• Kunne diskutere imperialismens årsager og konsekvenser. Herunder tage kritisk stilling til kulturel, økonomisk og politisk imperialisme i nyere tid
• Diskutere industrialiseringens betydning for social og politisk forandring.
• Koble udviklingen til klima og bæredygtighed i nyere tid.
• Træne kildekritisk metode.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestoffet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering

Materiale:
Vollmond og Smitt: Verdenshistorie 2, Lindhardt og Ringhof 2015, s. 56-93
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3, Columbus 2020, s. 270-277
Ruslands industrialisering https://rusland.systime.dk/?id=152, 2 ns
Den anden industrielle revolution: Tyskland og USA Den anden industrielle revolution: Tyskland og USA | Industrialiseringen (systime.dk), 4 ns
Danmark – et industriland? Danmark – et industriland? | Industrialiseringen (systime.dk), 3 ns 
Industrialisering i den ikke-vestlige verden: Japan, Industrialisering i den ikke-vestlige verden: Japan | Industrialiseringen (systime.dk), 3 ns
Regulering af børnearbejdet i København, 1873-1919
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/regulering-af-boernearbejdet-i-koebenhavn-1873-1919

Kilder:
Anmodning fra uldarbejderne i Leeds, 1786, Vollmond og Smitt s. 94
satiretegningen: ”Den hvide mands byrde”
Kort: Afrika 1880 og 1914
Kong Lobengulas henvendelse til dronning Victoria.
Brugt til at vurdere status på industrialiseringen: https://www.globalis.dk/Statistik#group-by-letter
Kilder brugt i matrix-arbejde:
1) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/skoledirektoers-beretning-om-skoleelevers-arbejde-uden-for-skoletiden-1898
2) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-boernearbejde-paa-tobaksfabrik-i-1890erne
3) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fabriksloven-af-23-maj-1873
4) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871

Normalsider i alt: 70
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det Tredje Rige

Beskrivelse:
- Forløbets primære fokus vil være Tyskland i perioden 1918-1939, det er således mellemkrigstiden der er det centrale. Der vil blive fokuseret på krisen, nazismens magtovertag og livet i det tredje rige.
- I forløbets begyndelse skal eleverne kort introduceres til det tyske riges etablering
- Forløbet vil afslutningsvist kort berøre Anden Verdenskrig.
- Fokus på holocaust og nazismens fjendebilleder
- Træne filmanalyse og diskursanalyse
- Historiebevidsthed og kollektiv erindring
- Folkedrabsteori

Formål:
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Redegøre for de væsentligste punkter i Tysklands historie i perioden ca. 1870-1950
- Have kendskab til de forskellige ideologiske strømninger i perioden fx kommunisme, liberalisme, kapitalisme, fascisme, nazisme, socialisme (overfladisk om imperialisme og nationalisme)
- Kunne forholde sig kritisk til propagandaens mekanismer og betydning for folkedrabet - Holocaust
- Kunne belyse Tysklands udvikling gennem kildekritisk analyse.
- Kunne opstille problemstillinger på baggrund af kildemateriale.
Kunne foretage historiefaglig filmanalyse.

Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Materiale:
Peter Frederiksen: "Det tredje Rige - fællesskab og forbrydelse", Systime 1998, kapitel 1-9 + kapitel 11-13
Carl-Johan Bryld:  Verden efter 1914, Systime 2006-2010, s.132-136
Spillefilm: Drengen i den stribede pyjamas, Mark Herman, 2008
Rasmus Falbe-Hansen: Historie i levende billeder, Columbus 2013, s.22-24 + 34-40
Dokumentar: Hitlers vej til magten ( 1 ) - mitCFU.DK
Dokumentar: Hitlers vej til magten ( 2 ) - mitCFU.DK
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/sterilisation-eutanasi
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-4
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/wannsee-konferencen
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust


Kilder:
Keynes bog ”Freden og dens økonomiske følger” (1919), s. 130-132 i ”Det tredje Rige”
Harold Nicolson: Charme og tempo i Berlin (1929)
Materiale til diskursanalyse:
Kilde 1: Karikatur af jøders forhold til penge og magt i Tyskland i børnebogen "Der Giftpilz" ("Giftsvampen"), 1935. USHMM # 40014.
http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/antisemitisme.asp
Kilde 2: Antisemitisk karikatur © USHMM
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-4
Kilde 3: Plakat ”Her bærer du”, NSDAP ca. 1930’erne
Margaret Freyer, beretter om angrebet på Dresden, 13. feb. 1945
Statistik: Tab af menneskeliv under Anden Verdenskrig
Uddrag fra Eichmanns protokol

Normalsider: 130
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Vietnam i krig

Beskrivelse:
Forløbet har fokus på Vietnams historie med særligt fokus på Vietnamkrigen, som led i den kolde krig.

I forløbet skal vi fokusere på:
Vietnams historie og kamp for selvstændighed. Herunder Vietnams fortid som fransk koloni.
Baggrunden for Vietnamkrigen
Vietnamkrigen som led i den kolde krig
Krigshandlingerne under Vietnamkrigen
Ungdomsoprørets syn på Vietnamkrigen
Mediernes betydning for krigsførelse og samfundets reaktion
Vietnamkrigen som motiv - under og efter den kolde krig - fremstillingsformer og historieforståelse.


Formålet med forløbet:
At have kendskab til Vietnams historiske forudsætninger og baggrund
At kunne forklare Vietnams kamp for selvstændighed
- At kunne forklare Vietnamkrigen i lyset af afkoloniseringen, ideologiernes kamp og den kolde krig
- At opnå forståelse for samtidens reaktion på Vietnamkrigen
- At kunne diskutere Vietnamkrigen i en historisk og nutidig kontekst
At kunne anvende begreberne nationalisme, imperialisme, kolonisering, afkolonisering, kapitalisme, socialisme, kommunisme, dominoteorien, stedfortræderkrig.
- Kunne opstille problemstillinger på baggrund af kildemateriale.

Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
historiebrug og -formidling
- Verden udenfor Europa

Materiale:
Fremstillinger:
Bjerre-Poulsen, Niels: Vietnam - den kolde krigs slagmark, 1945-1975, Gyldendal 2016, s. 151-153, 160-167
Frederiksen, Peter: Vietnam - fra drage til tiger, Systime 1997, s. 8-11,22-26,53-56,63-65,91-93,105-109.
Vollmond, Christian og Hassing, Anders: Fra fortid til historie, kapitel 3, Colombus 2013, s. 39-48 (andet?)

Kilder:
Brev fra Ho Chi Minh til USA's udenrigsminister Robert Lansing, 18. juni 1919. Fra: Bjerre-Poulsen, Niels: Vietnam - den kolde krigs slagmark, 1945-1975, Gyldendal 2016.
Johnsons tv-tale, august 1964. Fra: Frederiksen, Peter: Vietnam - fra drage til tiger, Systime 1997 s. 60
Brev fra Vietnam: Daniel Bailey, 1966, Fra: Frederiksen, Peter: Vietnam - fra drage til tiger, Systime 1997 s. 76
Brev fra Vietnam: Robert C. Wilson, Fra: Frederiksen, Peter: Vietnam - fra drage til tiger, Systime 1997 s. 76-77
Calleys beretning om My Lai-massakren. Fra: Frederiksen, Peter: Vietnam - fra drage til tiger, Systime 1997, s. 84-85.
Paul Meadlo om My Lai-massakren. Fra: Frederiksen, Peter: Vietnam - fra drage til tiger, Systime 1997, s. 86-87
Stanley Milgram: ”Lydighed og Vietnamkrigen”, Fra: Frederiksen, Peter: Vietnam - fra drage til tiger, Systime 1997, s. 88-89

Film:
Dokumentar: USA’s vej til helvede 1
Spillefilm: Born the 4th of July, af Oliver Stone, 1989 eller projektarbejde med valgfri fremstillinger af Vietnamkrigen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romerriget - republikkens undergang

Beskrivelse:
Forløbet fokuserer primært på republikkens undergang og i kildematerialet (her primært fremstillinger) særligt på Augustus' magt. Desuden arbejdes der med Romerrigets begyndelse, ekspansion, konsekvenser af ekspansionen, borgerkrig, kejserdømmet og det vestromerske riges undergang.


Formål med forløbet:

Efter forløbet skal I kunne:
1) Redegøre for den romerske republik styreform, ekspansion og overgang til kejserdømme og samt overfladisk om det vestromerske riges undergang.
2) Kunne foretage kildekritisk analyse og diskursanalyse af kejser Augustus’ magtovertagelse.
3) Kunne redegøre for Romerrigets samfund - særligt slaveri og familiens rolle.
4) Kunne foretage en grundig kildekritisk og komparativ analyse af forskelligartede historiske kilder og fremstillinger.
5) Have et bredt historiefagligt begrebsapparat og kunne bruge det til at videreformidle jeres viden om Romerriget.
6) Kunne forklare Romerrigets betydning for den vestlige civilisation.
7) Kunne bruge og reflektere over forskellige historiefaglige metoder

Pensum er:
'Verden før 1914', Carl-Johan Bryld, Systime, 2011: side 37-66
'Den romerske arv', Thorkild Smith og Christian Vollmond, Verdenshistorie 1, Lindhardt og Ringhof, 2014.
'Roms forfatning', Romerriget af Jesper Carlsen, Systime, 2001, s. 13-17.
'Orden i kaos', Dokumentar fra DR, fundet på https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000007235
'En historikers forklaring på den romerske mentalitet bag gladiatorkampene
Gladiatorer, dignitas, synd og død', uddrag af Torben Svendrups artikel, NOTER nr. 159, december 2003.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Middelalder og korstog

Forløbet har fokus på middelalderens korstog og kobles til krigen mod terror i det 21. århundrede. I den forbindelse arbejder vi også med historiefaglig diskursanalyse.

Forløbets fokusområder var:
- Kendetegn ved middelalderens kristne samfund i Europa
- Islams ekspansion
- årsagerne til korstogene
- Synet på korstogene og forholdet mellem kristne og muslimske i dag.

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrives de centrale kendetegn ved det europæiske middelaldersamfund
- beskrive de muslimske samfunds ekspansion
- forklare baggrunden for korstogene
- beskrive forholdet mellem kristne og muslimer i de kulturmøder, som forløbet har kigget på
- karakterisere de forskellige synsvinkler, der i nyere tid har været korstogene og kulturmøderne
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål  

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet er placeret i tiden fra 500 til 1500

Materiale:
Uddrag fra grundbøger
- Bryld, Carl-Johan. 2010. Verden før 1914: i dansk perspektiv. Systime, s. 69-121

Kilder:
- Uddrag af Samuel Huntingtons ”Civilisationernes sammenstød”
- Den franske konge som lensherre, fra Grundbog til historie – verdenshistorie før 1750, s. 127.
- Pave Urban Ils tale i Clermont (af Fulcher af Chartres)
- Kaliffen Omars pagt med de kristne, fra Antikken til reformationen, s. 143  
- Forholdet mellem muslimer og kristne I Damaskus omkring år 700, uddrag fra al-Beladoris (Visti Hansen, s. 44)
- Jerusalem erobres, uddrag af Brehier: Gesta Francorum (Thiedecke: Gud Vil Det)
- Frankernes administration af de besatte områder, Uddrag af Ibn Djubairs rejseskildring (Thiedecke: Gud Vil Det)

Populærhistorisk fremstilling: Kingdom of Heaven, Ridley Scott, 2005, 21th Century Fox.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Straffens historie

Vores 3 overordnede områder:
- Kendetegn ved Danmark i renæssancen og enevælden (ca. 1500-1700), oplysningstiden (ca. 1750-1800), industrialiseringen (ca. 1850-1900) og mellemkrigstiden
- De dominerende strafformer i de nævnte perioder
- årsagerne til ændringerne i synet på straf

Man skal efter forløbet kunne:
- Definere de fire forskellige strafprincipper
- beskrive de centrale kendetegn ved det danske samfund i renæssancen og enevælden, oplysningstiden, industrialiseringen og mellemkrigstiden
- beskrive og forklare de dominerende strafformer i de angivne perioder
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale/fremstillinger
- Lisbeth Quass: Højesteret afsiger dom om udsmidning af Gellerup-familier, Berlingske Nyhedsbureau 22. august 2013, http://www.b.dk/nationalt/hoejesteret-afsiger-dom-om-udsmidning-af-gellerup-familier   
- Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, ISBN: 9788702101829, s. 21
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, ISBN: 9788761628633 s, 73-79
- Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, ISBN: 87-90108-24-8, s. 61, 63
- John Andersen m.fl: Heksenes historie, Dansklærerforeningen, 1988, ISBN: 8772750715, s.12-14
- Synet på forbryderen under renæssance og enevælden (1500-1800), fra: Sarah Giersing og Mette Boritz, Nationalmuseet, Ret og rimeligt – forbrydelse og straf på enevældens tid
- Renæssancens straffepraksis – en oversigt, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 52
- Kagen og dens klienter, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 62-63
- Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/
- Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 7
- Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275 s. 61-63
- Anne Lykke og Annette Faye Jacobsen: Familie i Danmark. 1550 til år 2000, Systime, 2008, s. 56-64
- Poul Duedahl: Anbragt, steriliseret og udskrevet, her fra: https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/03/De_uoenskede-Introtekst_PoulDuedahl.pdf
- Ulrik Dahlin, 29. april 2022, Information: Rapport om åndssvageforsorgen i Danmark er et studie i vold og tvang
- Iversen, K., Pedersen, U.N. 2022. Kapitel 3: Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger?.  Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel  Columbus. (om synsvinkler på gerningsmænd og ofre i forhold til debatten om undskyldninger ift. fortiden)
'Fortællingen om Vridsløselille – Starten på en ny æra', 2018, Kriminalforsonet, fundet på: https://kriminalforsorgen.dk/om-os/nyt-og-presse/nyheder/fortaellingen-om-vridsloeselille-starten-paa-en-ny-aera/

Kilder:
- Retspraksis over for skøger og andre, Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 60-61
- Beccaria om tortur og om dødsstraf, Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 64-65 + 67-70
- Uddrag af Struensees reformer, her fra: Johnny Thiedecke: Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 150-151
- Henrettelsen af Anders Sjællænder 1882 (Wm. Fleurons reportage), Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 93-95

Film:
- Serie: Straffens rædsler, DRK, 2016. Afsnit 1-3 (Dødsstraf, Fængselsstraf og Skamstraf)
- I den bedste mening, afsnit 2, Gutterne fra Livø, DR2, 2011
- En kongelig affære, 2012, Instruktør: Nikolaj Arcel

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer