Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
X - Espergærde Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
Lærer(e)
|
Sofie Nørskov Stoustrup, Thomas Hjortgaard Danielsen
|
Hold
|
2022 MA/a (1a MA, 2a MA, 3a MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Vektorregning
Indhold
Cosinus og sinus - definition via enhedscirkel.
Sammenhæng mellem prikprodukt og vinkel mellem vektorer, samt bevis for prikproduktformlen.
Arcsin og arccos.
Finde ukendte sider og vinkler i retvinklede trekanter.
Determinant og arealformel.
Beviser
Skalarprodukt
Vinkel mellem vektorer
Undervisningsmateriale
Mathematicus Plangeometri s. s. 13-18, dele af 18-30 (og s. 4-12 i grundforløb)
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Eksponentiel vækst
Indhold
Renteformlen.
Potensregneregler og rødder.
Eksponentielle funktioner.
Logaritmefunktioner.
Bevis for regneregler for logaritmefunktioner.
Fordoblings-/halveringskonstant og bevis for formlerne.
Anvendelse: radioaktive henfald. Anvendelse: decibel-skalaen
Beviser
Topunktsformlen
Logaritmeregneregler
Fordoblings- og halveringskonstant
Undervisningsmateriale
Mathematicus Renter og Anniuteter s. 5-9
Mathematicus Funktioner s. 23-30
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Potensfunktioner
Indhold
Potensfunktioner.
Betydningen af konstanterne a og b i potensfunktion.
Procent-procent-vækst.
Bevis for 1+ry=(1+rx)^a.
Proportionalitet
Beviser
Topunktsformlen
1+ry=(1+rx)^a.
Undervisningsmateriale
Mathematicus Funktioner s. 35-39
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Andengradsligninger og -polynomier
Indhold
Andengradsligninger og andengradspolynomier.
Koefficienternes betydning for grafen.
Kvadratsætninger og bevis for løsningsformlen.
Faktorisering af andengradspolynomier.
Gætte rødder i normeret andengradspolynomium ud fra b og c.
Beviser
Løsningsformlen
Faktorisering (selvstændigt arbejde)
Undervisningsmateriale
Mathematicus Funktioner s. 41-42 og 44-50
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Trigonometriske funktioner
Indhold
Vinkler i radianer.
Trigonometriske funktioner og betydningen af konstanterne.
Additionsformler (inkl. bevis) samt anvendelse på stødtoner.
Beviser
Additionsformler (temaopgave)
Undervisningsmateriale
Mathematicus Funktioner s. 55-60
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Mængder og funktioner
Indhold
Vigtige talmængder (N, Z, Q, R).
Intervaller.
Mængdeoperationer (fællesmængde, foreningsmængde, mængdedifferens).
Definitions- og værdimængde.
Sammensætning af funktioner.
Stykkevist definerede funktioner.
Undervisningsmateriale
Mathematicus Funktioner s. 5-11 og 65-68
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Deskriptiv statistik
Indhold
Ugrupperede observationer: Middelværdi, spredning, median, kvartiler og boksplot.
Grupperede observationer: intervalfrekvens og kumuleret frekvens. Histogram og sumkurve. Median og kvartiler samt middelværdi.
Undervisningsmateriale
Mathematicus Statistik s. 9-25
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Differentialregning
Indhold
Definitioner og beviser inden for differentialregning
Differentialkvotient som tangenthældning og væksthastighed.
Monotoniforhold og krumning med inddragelse af f'', herunder argumenter for betydningen af a for eksponential- og potensfunktioner og for a og b for andengradspolynomier, samt udledning af toppunktsformlen for andengradspolynomier.
Optimering
Beviser
Differentialkvotient for x^2, x^3, ax+b, k, e^x, e^kx, a^x, ln(x) og x^a for x>0
Kobling til kemi
Reaktionshastighed
Kobling til fysik
Kinetik (bevægelse, hastighed og acceleration)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Indledende øvelser om differentialregning, 2a MA 2023-24.docx
-
Differentialregning, Mathematicus; sider: 5-16, 25-30, 33-39, 41-44, 47-48
Mike Vandal Auerbach, Version 2.0, 23. juni 2021
-
Betydningen af den dobbeltafledede.mw
-
Differentiation af e^x, e^kx, x^a, a^x og ln(x).pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
19,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Kombinatorik og simpel sandsynlighedsregning
Indhold
Grundlæggende sandsynlighedsregning, herunder symmetriske sandsynlighedsfelter.
Uafhængige hændelser.
Stokastisk eksperiment og variabel.
Sandsynlighedsfunktion.
Middelværdi
Kombinatorik: fakultet, permutation og kombination. Binomialkoefficienten K(n,r)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
FF2: Sandsynligheder i spil
Flerfagligt forløb i matematik og informatik om sandsynligheder og binomialfordeling
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Binomialfordeling og -test
Indhold
Stokastiske eksperimenter og variable
Sandsynlighedsfunktion
Kumulerede sandsynligheder vha. summer
Middelværdi, varians og spredning
Søjlediagram
Hypotesetest
Konfidensinterval for andel
Stikprøver
Simuleringer (FF2)
Beviser:
Middelværdi og spredning for binomialfordelingen (ud fra regnereglerne E(X+Y)=E(X)+E(Y) og V(X+Y)=V(X)+V(Y)
Forløbet køres delvist som FF2 sammen med informatik.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Differentialligninger til SRO
Introduktion af differentialligninger til brug i SRO.
Indhold
Hvad er en differentialligning?
Hvordan afgør man om en given funktion er løsning til en given differentialligning?
Opstilling af differentialligninger
Beviser
Vis at et andengradspolynomium er en løsning til en differentialligning af typen y''=k
Vis at en eksponentialfunktion er en løsning til en differentialligning af typen y'=ky
Kobling til kemi
Reaktionshastighed i SRO
Kobling til fysik
Kinetik (bevægelse, hastighed og acceleration) i SRO
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Vektorfunktioner
Indhold
Banekurver generelt, herunder skæringspunkter med aksene og dobbeltpunkter
Beskrivelse af linjer og cirkler ud fra vektorer (parameterfremstilling)
Beregning af skæringer mellem to banekurver (linjer i hånden)
Tangentbestemmelse, herunder cirkeltangent samt ligning for vandret og lodret tangent.
Modellering med vektorfunktioner
Fortolkning af s' og s'' som hastigheds- og accelerationsvektor
Beviser
Vektorfunktionen for en jævn cirkelbevægelse
Argument for hvornår man kan omskrive fra vektorfunktion (x(t),y(t)) til funktion y(x), samt for at tangenten har samme retning.
Kobling til fysik
Bevægelse i to retninger
Kobling til informatik
Bevægelse i computerspil og -simulationer
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Analytisk geometri
Geometri (næsten) uden vektorer
Indhold
Linjens ligning
Omskrive frem og tilbage mellem ligning og parameterfremstilling for en ret linje
Afstand fra punkt til linje - og i den forbindelse projektion af vektor på vektor og af punkt på linje
Ortogonale og parallelle linjer
Vinkel mellem linjer
Sammenhængen mellem en ret linjes hældningsvinkel (med førsteaksen) og linjens hældningskoefficient.
Cirklens ligning, herunder kvadratkomplettering
Som opgaver (fordi I har haft metoderne under vektorfunktioner)
Cirkeltangenter
Skæringspunkt mellem linjer og skæringspunkter mellem linje og cirkler
Beviser
Afstand fra punkt til linje
Hældningen af ortogonale linjer
Udledning af ligningen for en linje givet punkt og normalvektor
Udledning af linjens parameterfremstilling ud fra stedvektor til punkt og retningsvektor
Udledning af cirklens ligning og parameterfremstilling.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Forberedelse af årsprøve
I får tid til at forberede jer til årsprøven
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Integralregning
Indhold
Stamfunktioner, ubestemte integraler og bestemte integraler
Regneregler, herunder integration ved substitution
Anvendelser: Areal, rumfang og kurvelængde
Beviser
Regneregler (plus, minus og gange med konstant) for ubestemte integraler
Forskellen på to stamfunktioner er konstant
Arealfunktion
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Integralregning, Mathematicus; sider: 6-7, 9-11, 13-17, 19-20, 22
Mike Vandal Auerbach, Version 1.5, 14. januar 2022
-
Integralregning L9 - Integration ved substitution
-
Vejen til mat AB uden hjælpemidler, Nielsen og Fogh - VI, integralregning, kun opgaver.pdf
-
integralregningens hovedsætning. Bevis (video, Gert Friis Nielsen)
-
Approximate Integration
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Studietur: Algoritmer
Algoritmer i og uden for matematik (supplerende stof)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
FF3: Faglig formidling
Forberedelse til FF3, hvor I skal arbejde med faglig formidling af matematiske nybrud (supplerende stof)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Differensligninger
Indhold
Introduktion til differensligninger og diskret matematik
Rentesregning vha. differensligninger (kapitalopsparing, annuitetsopsparing og annuitetslån)
Populationsmodeller vha. differensligninger.
Beviser
Udledning af løsningen på lukket form til den lineære differensligning y_(n+1)=a*y_n+b
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
Differentialligninger
Indhold
Hvad er en differentialligning? Hvordan kan man arbejde med dem uden at løse dem? Og hvordan løser man dem?
Undersøgelse af om en funktion er løsning til en given differentialligning
Ligning for tangent til bestemt løsningskurve
Linjeelementer og hældningsfelter
Løsning af lineære og separable differentialligninger af 1. orden, både i hånden og med Maple
Modellering med differentialligninger.
Beviser
De fuldstændige løsninger til udvalgte typer af differentialligninger (y'=ky og y'=b-ay)
Egenskaber for logistisk vækst.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
21
|
Normalfordeling
Indhold
Tæthedsfunktion og fordelingsfunktion
Middelværdi og spredning som parametre
Normalfordelingsapproksimation og konfidensinterval for andel
Normale og exceptionelle udfald
Undersøgelse af om data stammer fra noget, som er normalfordelt
Simuleringer
Beviser
Standardnormalfordel stokastisk variabel har middelværdien 0 (beviset gennemgås i slutningen af året)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
22
|
Regressionsanalyse
Indhold
Vi skal tilbage til den lineære funktion og arbejde med, hvordan man vurderer om en lineær model passer godt på data.
Vi kommer til at trække på både den deskriptive statistik og normalfordelingen.
Residualspredning
Konfidensinterval for hældning
Er residualerne normalfordelte? (QQ-plot af residualer)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
23
|
Betinget sandsynlighed
Arbejde med forberedelsesmaterialet om betinget sandsynlighed. Forløbet gennemføres som selvstudie med vejledning.
Indhold
Grundlæggende sandsynlighedsregning
Betinget sandsynlighed
Loven om total sandsynlighed
Bayes sætning
Bayes udvidede sætning
Beviser
Bayes sætning
Bayes udvidede sætning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
24
|
Funktioner af to variable
Indhold
Grafisk forløb, herunder niveau- og snitkurver
Partielle afledede
Gradient
Stationære punkter og deres art (saddelpunkter og ekstremumspunkter)
Modellering med funktioner af to variable
Tangentplan
Beviser
Sumformlen for partielt afledede
Udledning af formlen for b ved lineær regression med mindste kvadraters metode
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
25
|
Beviser og eksamenstræning
Beviser
Produktreglen
Differentiation af x^n vha. induktion
Bevis om normalfordelingen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1057/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73921091410",
"T": "/lectio/1057/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73921091410",
"H": "/lectio/1057/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73921091410"
}