Holdet 2024 re/2d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Anne-Sofie Svendsen
Hold 2024 re/2d (2d re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Senmoderne religiøsitet og religionens rolle i DK
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Hinduisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Senmoderne religiøsitet og religionens rolle i DK

FORLØBETS INDHOLD OG FORMÅL:
Eleverne præsenteres for samt anvender basale religionsfaglige metodebegreber: indefra og udefra-synsvinkler, grader af religiøst engagement minimalisme-maksimalisme, elite og mainstream.

I forløbet fokuseres, der hovedsageligt på forskellige måder at være religiøs på i det senmoderne Danmark, men ikke-religiøsitet berøres også:
-I forløbet beskæftiger vi os både med individernes religiøsitet og med religionens rolle på statsniveau: Vi arbejder med Folkekirkens særstatus i Grundloven (dvs. at der ikke er sekularisme, og at der ikke er religionslighed). Vi kommer også ind på, at ca. 70% af den danske befolkning er medlem af Folkekirken, men at det ikke er ensbetydende med, at 70% er troende kristne. Vi ser et afsnit af "De unge præster" for at belyse Folkekirkens pluralisme.
Vi kommer også ind på, at der er religionsfrihed i DK.

-I forløbet kommer vi ind på afsekularisering, herunder forskellige måder at være religiøs på; der fokuseres på synkretismen. Eleverne lærer, at religiøse mennesker kan have forskellige grader af religiøst engagement: Nogle religiøse mennesker er minimalistisk engagerede (kulturrreligiøse), mens andre er maksimalistisk engagerede i deres religion. Eleverne trænes i at anvende en række begreber til at belyse den senmoderne religiøsitet, som fx pluralisme, spiritualitet, polarisering og ikke-institutionalisering. Thomas Ziehes teoribegreber om senmodernitet: Ontologisering, formbarhed, kulturel frisættelse, individualisering.
Vi berørte desuden kort helliggørelse af nye områder eksemplet Hummel og Company Karma da vi arbejdede med teorien "Religion smurt tyndt udover".

-Vi så eksempler på individualiserede former for religiøsitet og ikke-religiøsitet i forbindelse med ritualer i forbindelse med døden og på gravsteder.

-Vi kommer også ind på sekulariseringstendenser, herunder at nogle mennesker fravælger religion i det senmoderne samfund:  
Elevernes præsenteres for begrebet religion smurt tyndt udover, herunder trivialisering og mere sekulær brug af symboler, praksis og figurer, der traditionelt set kun har været brugt i religiøs sammenhæng.


-Projektarbejde, hvor omdrejningspunket var følgende problemstilinger, og hvor eleverne skulle anvende det, som de havde lært i forløbet:
Hvordan bruger man yoga i det senmoderne Danmark? Hvad kendetegner de forskellige syn på yoga?
Kan troen på reinkarnation og Folkekirke-kristendom kombineres i det senmoderne Danmark?

FELTARBEJDE:
-Feltarbejde/ekskursion til Lindehøj Kirke for at indgå i et gruppearbejde om Senmoderne Folkekirke arrangeret af Skoletjenesten Gladsaxe/Herlev.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt: Reinkarnation og Yoga 17-09-2024
Prøve-Forløb#1-Redegørende+Analyserende 26-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Islam

INDHOLD:
-Islams 7 dimensioner ud fra Ninian Smarts model.

-Oversigtligt om islams formative periode i Mekka og Medina.

-Centrale trosforestillinger (iman) - herunder de 6 trosforestillinger: Gud, bøgerne (Koranen+Hadith), profeten og profeterne, dommedag og engle. Vi kom også ind på etik og berørte forudbestemmelsen/forudseelsen.

-Begreber til at tale om islams gudsopfattelse: Transcendent, ikke antropomorf, monoteisme, ikke polyteisme, tawhid, evig mv.

-Fagbegrebet MYTE præsenteres og anvendes herunder eskatologisk myte, ætiologiske myter, priviligerede talesituationer, Muhammed som mytisk forbillede.

-Fagbegrebet RITUAL, med fokus på anvendelse af ritualets tre planer (Podemann Sørensen) samt introduktion til og delvis anvendelse af overgangsritualet (Van Gennep + begreberne antistruktur og communitas). Overgangsritualmodellen og ritualets 3 planer blev anvendt på valfarten. Ritualets 3 planer anvendt på faste og bøn. De 5 søjler blev præsenteret, men vi fokuserede på valfart, trosbekendelsen samt bøn og faste i et projektarbejde.

-Euroislam: Et eksempel på modernistisk islam: Sherin Khankan og T. Ramadan.

-Fundamentalistisk islam/Islamisme: Salafismer samt Hizb Ut Tahrir. FUNDAMENTALISME KENDETEGN OG BEGREBER.

-Den lille jihad/hellig forsvarskrig og den store jihad.

METODE:
Repetition og anvendelse af metodebegreber som indefra/udefra, elite/mainstream, maksimalist/minimalist og nyt begreb: Fundamentalisme (mission, hård eller blød, anti-vestlig, mytisk guldalder, teokrati, maksimalisme, bogstavelig læsning af helligskrift).

Derudover nye metodebegreber: Beckfords model om medlemstyper samt Jan Hjärpes begreber om traditionalist-modernist, sekularist-teokrat.

TEORI:
Glocks deprivationsteori som forklaring på religiøsitet.

EKSKURSION/FELTARBEJDE:
Vores informant Ibrahim viste os rundt i moskeen på Dortheavej (wakf/Islamisk trossamfund).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt-Bøn-Faste-RITUAL 05-11-2024
Arbejd selv: Islamisk fundamentalisme 17-12-2024
Redegørende prøve-islam 17-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kristendom

FORLØBET OM KRISTENDOM:
-Kristendommens formative periode: udgangspunkt og opgør med jødedommen fx erstatte de 613 bud med det dobbelte kærlighedsbud.
-3 centrale myter og forbindelsen mellem disse: Skabelsesmyten, syndefaldsmyten og løsningsmyten. Anvendelse af MYTEbegreber samt begreberne kaos og kosmos.
-Læsning af helligskrifter og nutidige kristne syn på de 3 myter.
-Sammenhæng mellem påsken og løsningsmyten og messiasforestillinger. Tekstnære elevoplæg.
-Messiasforestillinger: Herrens lidende tjener (Esajas 53), en kong David, menneske, guddommelig, frelser.
-Jesus som 100% menneske og 100% gud, messias, frelser og en del af treenigheden.
-Den kristne etik: Ikke lovreligion. Universalisme. Sindelagsetik, det dobbelte kærlighedsbud, den gyldne regel og to syn på, hvem ens næste er: social forpligtelse og individuel pligt.
-Eksempler på kristen fundamentalisme i USA og Danmark. Cases: Abort og skabelse af jorden.
-Tro, gerninger og frelse: Oversigtligt om Luthers protest mod den katolske kirke, præsentation af begreberne frelsesuniversalisme og den dobbelte udgang og de 3 frelsesveje. Fokus på protestantisk/folkekirkelige forståelse af tro, gerninger og frelse.

METODE:
Eleverne anvendte religionsfaglige metodebegreber, som blev præsenteret og anvendt i tidligere forløb.

BESØG:
2 informanter fra Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) kom på besøg og afholdte et modul med udgangspunkt i læsninger af bibelteksten om Martha og Maria.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oplæg om påske 19-03-2025
Kristen etik#2 01-04-2025
Prøver-kristendom 25-04-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hinduisme

FORLØBET OM HINDUISME.
Kort forløb om hinduisme med fokus på myter, dogmer og ritualer.

Vi arbejdede med følgende RITUALER:
-Puja (ofring, do-ut-des mv.) - både hjemme og i templer.
-Pilgrimsrejse til Ganges.
-xx
-Vi berørte oversigtligt yoga, meditation, at sidde hos en guru (upanisad) sang og dans.

Vi anvendte Jørgen Podemann Sørensens model om ritualets 3 planer samt Van Genneps overgangsritual og Turners begreber om liminalitet: Antistruktur og communitas.

Vi arbejdede med følgende DOGMER/trosforestillinger:
-Synet på mennesket (kroppen som forgængelig og sjælen/atman som evig).
-Gudsopfattelser: Monoteisme, polyteisme, henoteisme, (monisme), antropomorfe, darsana, transcendente, trimurti.
-Reinkarnation
-Samsara
-Karma
-Oversigtligt om moksha/frelse.

Vi arbejdede med følgende MYTER:
-Trimurti-skabelsesmyten - i den forbindelse anvendte vi igen MYTE-begreber.
-Ganges-myten.

Vi berørte etik samt forskellen på hellige personer (eliter som guru, sadhu, tempelpræster) og mainstream.


METODE:
Eleverne anvendte religionsfaglige metodebegreber, som blev præsenteret og anvendt i tidligere forløb.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer