|
Titel
4
|
TEMA 4: STRESS & IDENTITET
I dette forløb undersøges stress og identitet ud fra personlighedspsykologiske, kognitive, udviklingspsykologiske og socialpsykologiske perspektiver. Forløbet belyser, hvordan mennesker påvirkes af krav, belastninger og sociale forventninger, samt hvordan identitet udvikles gennem livet.
Der fokuseres særligt på sammenhængen mellem identitetsdannelse og trivsel, samt på hvordan mennesker håndterer krav, usikkerhed og forventninger i hverdagen. Forløbet belyser dermed, hvordan stress både kan forstås som et resultat af ydre belastninger og af den måde, individet oplever og håndterer disse belastninger på. Samtidig undersøges det, hvordan menneskers selvforståelse og identitet påvirkes af relationer og sociale omgivelser.
Forløbet introducerer centrale psykologiske teorier, empiriske undersøgelser og psykologiske metoder. Desuden indgår analyse og diskussion af psykologiske problemstillinger ud fra forskellige psykologiske perspektiver samt eksempler fra hverdagsliv, arbejdsliv og ungdomsliv.
Forløbet indeholder:
STRESS
- Stressbegrebet med udgangspunkt i Richard Lazarus’ definition af stress som et resultat af individets vurdering af forholdet mellem krav og ressourcer. Begreberne akut og kronisk stress, ydre belastningsfaktorer, livsforandringer, daglige gener, krav og stressorer indgår i forløbet.
- Karaseks krav-kontrol-model introduceres med fokus på sammenhængen mellem arbejdskrav, kontrol og trivsel.
Indre faktorer og copingstrategier behandles gennem:
- Henrik Høgh Olesens teori om forsigtige og risikovillige personlighedstyper samt begrebet optimalt stimulationsniveau.
- Martin Seligmans attributionsteori, herunder optimistisk og pessimistisk forklaringsstil.
- Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) med fokus på begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed som beskyttende faktorer mod stress.
Desuden introduceres Lazarus’ begreber om primær og sekundær vurdering, hvor individet først vurderer, om en situation opleves som truende, belastende eller udfordrende, og derefter vurderer, om der er ressourcer til at håndtere situationen. Stress opstår især, når kravene vurderes til at overstige individets ressourcer.
Herudover inddrages empiriske undersøgelser af stress og psykosocialt arbejdsmiljø, herunder Sapolskys feltstudier af bavianers sociale hierarkier og Whitehall-undersøgelserne om sammenhængen mellem stress, social status og helbred.
IDENTITET
Identitetsbegrebet og forskellige opfattelser af identitetsdannelse behandles med fokus på forholdet mellem individ og omgivelser.
- Erik H. Eriksons teori om identitetsudvikling gennemgås, herunder personlig og social identitet, identitetskrise, identitetsforvirring samt positiv og negativ identitet.
- Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitalformer behandles med fokus på social baggrunds betydning for identitet og livsmuligheder.
- Thomas Ziehes teori om ungdom og senmodernitet introduceres, herunder begreberne subjektivisering, ontologisering og potensering.
- Kenneth Gergens teori om det multiple selv samt Anthony Giddens’ teori om identitet som et refleksivt projekt indgår ligeledes i forløbet.
- Endelig behandles David Riesmans teori om de tre socialkarakterer: det traditionsstyrede menneske, det indrestyrede menneske og det gruppestyrede menneske, herunder hvordan samfundsudviklingen påvirker menneskers identitet, normer og behov for anerkendelse.
PENSUM:
- Schultz Larsen, Ole: Psykologiens Veje, 2. udgave: s. 47-48, 299-304, 309-312, 318-319, 423-433 (grundbog).
SUPPLERENDE MATERIALE:
BØGER:
- Brøndum, P., & Hansen, T. B. (2019). Luk samfundet op: Uddrag om Thomas Ziehes beskrivelse af individets tre reaktionsmønstre (red. P. Henriksen, s. 75–78). Systime (1ns).
- Brørup, M., Hauge, L., & Thomsen, U. L. (Red.). (2013). Den nye psykologihåndbog. Systime. S. 167-169 om Erikson og identitet.
- Schultz Larsen, Ole: Psykologiens Veje, 3. udgave: s. 455-457: Copingstrategier.
- Søgaard, J. I. (2015, 4. juli). Tre kendte om, hvorfor sabbatår er vigtige. Kristeligt Dagblad. Josefine Klougart, forfatter 30 år (1 ns).
ARTIKLER:
- Christensen, C. P. (2016, 20. februar). Selfiekulturen truer unges selv. Kristeligt Dagblad (2 ns).
- Dyekjær, A. (2009). Jeg ser det som en fortælling om mig selv. Femina (1 ns).
- Hilton, B. (2014, 25. april). Ingen panik – unge har fint styr på sociale medier. Information (2 ns).
- Olesen, H. K., & Obbekær, M. (2023, 7. januar). Rengøringsansatte gik ned med flaget i Vejle. Fagbladet 3F (4 ns).
- Pedersen, D. (2000). Det psykosociale arbejdsmiljø påvirker vores sundhedstilstand. Forskningsnyt, 2, 23–25 (2 ns).
DOKUMENTARER & VIDEOER:
- How stress affects your brain - Madhumita Murgia (4:15): https://www.youtube.com/watch?v=WuyPuH9ojCE
- Prinsesser fra blokken (7:36-10:20 + 17.20-20.30), DR (2016): https://www.dr.dk/drtv/episode/prinsesser-fra-blokken_47349
- Stress: Portræt af en dræber (1:07:00-01:58:30), National Geographic (2008), (51 min = 7 ns): https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000025990&s=48041956&n=2&o=hits
I dokumentaren lærer vi om den amerikanske forsker Robert Sapolsky, der i årtier har studeret afrikanske bavianer. Her hører stress til dagens orden, når flokken ledes af aggressive alfahanner, men det er bavianerne nederst i hierarkiet, som bliver stressede. I en af flokkene dør alle de aggressive alfahanner af at spise inficeret kød, og det viser sig, at flokkens overlevende hunner og afdæmpede hanner formår at skabe et nyt velfungerende og socialt hierarki, der er fuldt af gensidig pleje og uden aggression og uden stress. Kan vi mennesker lære noget af det?
Læst materiale: 44 normalsider.
Videomateriale: 9 normalsider.
Samlet materiale: 53 normalsider.
|