Holdet 2022 24 ol/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Esben Harboe Odgaard
Hold 2022 24 ol/r (3r ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Skulpturer
Titel 2 Homers Odyssé
Titel 3 Medea
Titel 4 Demokrati - Idé og kritik
Titel 5 Seneca og stoisk filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Skulpturer

Der eksamineres i ukendte skulpturer til eksamen.

Oversigt over ANTIKKE SKULPTURER, vi har analyseret eller set i løbet af undervisningen

ARKAISK TID, 700-479 f.Kr.:

Analyserede:
"Kléobis og Bíton"/"Dioskurerne"/"Tvillinge-kuroi", Museet i Delfi
"Peplos-koren", Akropolismuseet i Athen

Sete:
"New York-kouros", Metropolitan Museum of Art, New York
"Auxerre-koren", Louvre i Paris
"Berliner-koren", Antikensammlung, Berlin
"Gravstatue for Kroisos", Nationalmuseet i Athen
"Kalvebæreren", Akropolismuseet i Athen

TIDLIG KLASSISK TID, 479-450 f.Kr.:

Analyserede:
"Guden fra Kap Artemísion", Nationalmuseet i Athen

Sete:
"Kritios-drengen", Akropolismuseet i Athen
"Diskoskasteren", Termemuseet i Rom
"Tyrandræberne", Det arkæologiske museum i Napoli
"Vognstyreren fra Delfi", Museet i Delfi

HØJKLASSISK TID, 450-400 f.Kr.:

Analyserede:
"Spydbæreren"/"Doryforos", Det arkæologiske museum i Napoli

Sete:
"Den sårede amazone", Glyptoteket i København
"Diadoumenos"/"Atlet der binder sejrsbånd om hovedet", Nationalmuseet i Athen

SENKLASSISK TID, 400-323 f.Kr.:

Analyserede:
"Afrodite fra Knidos", Vatikanmuseet

Sete:
"Skraberen"/"Apoxyomenos", Vatikanmuseet
2 portrætter af Alexander d. Store fra hhv. Istanbul og Glyptoteket i København
"Eirene med Ploutos", Glyptoteket i München
"Eros i færd med at spænde sin bue", Capitol-museerne
"Hermes og Dionysosbarnet", Museet i Olympia
"Apollo fra Belvedere", Vatikanmuseet

HELLENISTISK TID, 323-31 f.Kr.:

Analyserede:
"Laokoon-gruppen", Vatikanmuseet
"Hercules Farnese", Det arkæologiske museum i Napoli
"Afrodite Kallipygos", Det arkæologiske museum i Napoli
"Fordrukken gammel kone med vindunk", Glypteket i München

Sete:
"Bokseren", Termemuseet i Rom

ROMERSKE SKULPTURER:

Analyserede:
"Portræt af ældre romersk mand fra republikken", De Capitolinske Museer i Rom

Sete:
"Marcia Furnilla", Glyptoteket i København
"Augustus fra Prima Porta", Vatikanmuseet
2 buster af hhv. Vespasian og Hadrian, ukendt museum

Oversigt over EFTERANTIKKE skulpturer, vi har analyseret eller set i løbet af undervisningen:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Homers Odyssé

Tekstsøjle - Homer

I dette forløb arbejder vi med genren epos. Efter en grundig introduktion til emnet skal klassen selv kunne definere, hvad der karakteriserer genren, og hvilke karakteristika den homeriske helt dækker over gennem arbejde med væsentlige begreber.Fokus i tekstlæsningen ligger på Odysseus møde med Nausikaa i 6. sang og kyklopen Polyphemos i 9.sang og i opgøret med bejlerne i 22. sang. De episoderne vil først og fremmest blive brugt som sammenligningsgrundlag for at afdække Odysseus' kompleksitet som helt og som menneske. Udover disse episoder vil hele digtet læses i prosaresumé for at få et overblik over dets overordnede struktur.

For at sætte den homeriske myte i perspektiv ser vi filmen, "O Brother, Where Art Thou".

Epos-genretræk:
Epitheton ornans
Patronym
Homerisk lignelse
Formelvers

Kulturbegreber:
Xenía
Kléos
Timé
Oikos
Nostalgía
Dolos
Bia

Antikke tekster:
Homers Odyssé, overs. Otto Steen Due 2002
6. sang vv. 1-331
9. sang vv. 105-566
22. sang vv. 1-88 + 381-501

Perspektivtekster:
Coen-bødrene: "O brother, where art thou?" (2000)

Sekundær litteratur:
Andreasen og Poulsen: "Paideia", s. 20-21 (resumé af Odysséens handling)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Medea

Tekstsøjle - Drama

Vi skal i dette forløb arbejde med Euripides' Medea i særdeleshed og den græske (attiske) tragedie generelt. I forløbet skal vi arbejde videre med den autoptiske læsning, som vi allerede har øvet os på i Homer-forløbet -  nemlig at læse, hvad der rent faktisk står i teksten med så lidt baggrundsviden som muligt. Derfor koncentrerer vi os om at analysere karaktererne, dvs. første og fremmest Medea og Jason, men også koret, der som observatører nok er det tætteste på en egentlig repræsentant for publikum, vi har i stykket. Vi skal se på fremstillingen af Medea som moder, morder og kvinde, og på hvordan hun opnår sin hævn ved i høj grad at spille på de samme kvaliteter, vi også så hos Homer. Derudover vil der i et meget begrænset omfang blive introduceret til perioden (Athen i 400-tallet), så vi også af den vej kan se, at Euripides både diskuterer almenmenneskelige problemstillinger som hævn og retfærdighed, men også skriver om sin samtid (Den Peloponnesiske Krig og Athens velstand). Til sidst læser vi et uddrag af sidste akt af Jean Anouilhs "Medea" for at få en "moderne" fortolkning af stykket, ligesom vi i løbet af undervisningen også ser en opførelse af Sofokles' "Antigone".

Kernebegreber:
Demokrati
Helteidealer (fra Homer-forløbet)
Timé
Kléos
Prólogos
Párodos
Epeisódion
Èxodos
Barbar

Antikke tekster:
Euripides: "Medea", overs. af Marcel Lysgaard Lech 2019 - hele tragedien.

Perspektivtekster:
Jean Anouilh: "Medea", 1947, (uddrag)

Sekundært materiale:
BBC: "Ancient Greece: The greatest show on Earth, part I: Democrats" (2016), dokumentar (vi har set ca. 30 min. af første afsnit)
Euripides: "Medea", overs. af Leo Hjortsø, s. 70-71 ("Myten og motivet")

Øvrigt:
Opførelse af Sofokles' Antigone ved Teater 2tal i oktober 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokrati - Idé og kritik

Tekstsøjle - Filosofi (Demokrati)

I dette forløb bibringes eleverne en grundlæggende forståelse for diskussioner om samfundsindretning og demokrati i antikken og nutiden (jf. læreplanen 1.2)
Herunder opnår eleverne et basalt kendskab til Platons demokratikritik.

Forløbet tager udgangspunkt i uddrag af Hal Kochs ”Hvad er demokrati?”. Uddraget lægger op til en diskussion af demokratiets væsen: Afstemning, samtale eller noget helt tredje?

Herefter læses forfatningsdebatten fra Herodots historie med henblik på at introducerer de tre grundlæggende antikke styreformer: Monarki, aristokrati og demokrati.

Efterfølgende gives en introduktion til det athenske demokrati (lærerfremstillet oversigt over institutionerne) og Platon hvorefter vi læser hele Perikles' gravtale hos Thukydid for at se en af de få fortalere for demokratiets argumenter og kigge på de grundlæggende demokratiske begreber frihed (eleuthería), lighed for loven (isonomía) og talefrihed (isegoría), ligesom Périkles' syn på forholdet mellem staten og individet sammenlignes med de homeriske heltes.

I forlængelse af Perikles' prodemokratiske tale læses Platons statsskibslignelse for at få en kritikers syn på demokratiet, herunder hans syn på frihed og lighed, der i modsætning til Perikles er negative begreber for Platon.

Herefter læses Polyb ”Statsforfatningernes kredsløb”, så eleverne introduceres til de tre grundlæggende styreformer i deres velfungerende og i deres depraverede former, ligesom Polybs menneske- og samfundssyn analyseres. I forlængelse heraf læses også Polybs beskrivelse af den blandede romerske statsforfatning, som har haft indflydelse på udformningen af de moderne repræsentative demokratier - en youtube video om det amerikanske demokrati bruges til at illustrere denne pointe.

Endeligt rundes forløbet af med en diskussion af det danske folkestyres forbindelse til de antikke styreformer ved en læsning af Mogens Herman Hansens "Vi kan stadig lære af de gamle grækere", der inddrager Polybs blandede forfatning som forklaringsmodel for det danske demokrati.

Antikke tekster:
Herodot: "Historie", bog 3 kap. 80-83 (Forfatningsdebatten), overs. Hjortsø
Platon: "Staten", 487e-489-d (Statsskibslignelsen), overs. Harbsmeier et al. 2013
Thukydid: "Den Peloponesiske Krig", bog 2, kap. 34-46 (Perikles' gravtale), overs. Holger Friis Johansen
Polyb: "Historie", bog 6 kap. 5-15 (Anakyklosis og Den Romerske Statsforfatning), overs. Kragelund (let bearbejdet af undertegnede)

Perspektivtekster:
Hal Koch: "Hvad er demokrati?" (uddrag), 1946
Mogens Hermann Hansen: "Vi kan stadig lære af de gamle grækere", artikel i Politikken, 1. februar 2016

Sekundær litteratur:
Youtube-video: "The U.S. system of checks and balances" - https://www.youtube.com/watch?si=mCP4VRcoK9P48xjW&v=VMaYM4HnbVs&feature=youtu.be
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Seneca og stoisk filosofi

Tekstsøjle - Romersk forløb

I dette sidste intensive forløb læser vi tekster af den stoiske filosof og romerske statsmand Seneca d. yngre. Efter en introduktion af de stoiske kernebegreber, som eleverne får kendskab til via et uddrag af "Paideia" om stoisk filosofi og en lærerintroduktion på powerpoint, læser vi Senecas 47. brev til Lucilius, også kendt som "slavebrevet'. Det gøres for at give en introduktion til, hvordan Seneca bruger stoisk filosofi til at løse et hverdagsproblem - i dette tilfælde, hvordan man skal behandle sine slaver. Vi applicerer begreberne efterhånden som teksten lægger op til det og får derigennem et indtryk af Senecas fokus på folks indre værdier og opførsel (mores) fremfor deres erhverv (ministerium); nok bliver slaverne sat til ydmygende ting, men det er slaveejeren, det er mest synd for, for han vælger at sætte dem til det, hvor slaverne intet valg har selv. Derefter ser vi på det stoiske pantheistiske gudssyn (og menneskesyn) ved at læse brev 41. Derpå læser vi uddraget af "Om mildhed" fra "Pluk dagen" for at se, hvordan Senecas ideelle hersker ser ud - dette skrift lægger i høj grad i forlængelse af menneskesynet i brev 47, fordi mildhed er en vigtig egenskab at have, da man ved at skåne andre først og fremmest skåner sig selv for sindsrystelser og følelser (affectus). Vi perspektiverer Senecas ideelle hersker til Macchiavellis fyrste. Slutteligt læser eleverne Senecas 16. brev og laver en skriveøvelse, der fungerer som opsummering af de pointer og begreber, vi har arbejdet med i forløbet.  

Kernebegreber:
- Fortuna
- Fata
- Nomos
- Fysis
- Ratio
- Affectus
- Mores
- Ministerium
- Stoisk ro
- Den gyldne regel
- Panteisme

Antikke tekster:
- Seneca d. yngre, brev 41, oversat af Gregersen og Madsen
- Seneca d. yngre, brev 47, oversat af Ole Thomsen
- Seneca d. yngre, brev 16, oversat af Gregersen og Madsen 2024
- Seneca d. yngre, "Om Mildhed", kap. 1-7 oversat af Ole Thomsen 2008

Perspektivtekster:
- Niccolo Macchiavelli: "Fyrsten" (uddrag), fra Ivan Z. Sørensen "Inden Turen Går til Firenze"

Sekundær litteratur:
- Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen: "Paideia - Grundbog i oldtidskunskab", systime 2012, s. 160-163 (Stoicismen)
- Powerpoint med stoiske kernebegreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer