Holdet 2022 SA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Nathalie Hamann Jakobsen, Signe Nøhr
Hold 2022 SA/f (1f SA, 2f SA, 2f SA 130, 2f SA FS2, 2f SA SRO, 3f SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed i Danmark
Titel 2 Hvor ligger magten?
Titel 3 Familien og individet i det senmoderne samfund
Titel 4 Udfordringer for dansk økonomi
Titel 5 Integration i Danmark
Titel 6 Vælgeradfærd
Titel 7 Demokratiet i Danmark
Titel 8 Danmark i EU
Titel 9 Kriminaliteten i Danmark
Titel 10 Danmark i verden
Titel 11 Valg i USA
Titel 12 Nyhedsmediernes rolle i det moderne demokrati
Titel 13 Er EU på vej i en handelskrig?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed i Danmark

Alle 1. g. klasser på Støvring Gymnasium har som en del af grundforløbet haft et forløb om ulighed i Danmark. I forløbets begyndelse arbejde eleverne kort med ligestilling ud fra sociologiske, politologiske og økonomiske briller som en introduktion til samfundsfagets tre hovedområder. Herefter havde de en række moduler med fokus på ulighed særligt ud fra et sociologisk perspektiv, hvor de arbejdede med livsformer og livsstile, levevilkår, socialklasser, fattigdom. Dette blev suppleret med ginikoefficienten som økonomisk mål for ulighed, og desuden også et afsnit af DR 1’s ”Ulighed i sundhed” som konkretisering af begreberne.
Slutteligt var eleverne igennem en række moduler om politiske ideologier og de politiske partier, og ligeledes en vinkel på partierne og ideologierne i ulighedsdebatten. Eleverne placerede sig ved hjælp af 10 spørgsmål på en fordelings- og værdipolitisk akse, og i forlængelse heraf udarbejde elever egne ideologier og partier, som blev afsluttet med et valg.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

Kernestof:
- Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke: "Luk samfundet op", Columbus, 2017, s. 12-28, 89-124
- Brøndum, Peter & Jensby, Jakob Glenstrup: "Ulighedens mange ansigter", Columbus, 2014, s. 67-74

Supplerende stof:
- DR: "En syg forskel", afsnit 3, 2016
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvor ligger magten?

I dette forløb har eleverne arbejdet med politologiske begreber – i overordnede termer: demokrati, magt, politik og medier. De har derfor arbejdet med det politiske systems opbygning i Danmark. I den forbindelse er de blevet præsenteret for forskellige demokratiopfattelser, magtformer, magtens tredeling, lovgivningsprocessen, valg og vælgere, parlamentarisme, EU og mediernes rolle. Med udgangspunkt i forløbets begreber har eleverne diskuteret demokratiets tilstand. De har ligeledes undersøgt og diskuteret magtens placering i Danmark.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke: "Luk samfundet op", Columbus, 2017, s. 132-173.

Supplerende stof:
- Reierman, Jens & Andersen, Torben K: "Historisk skifte: vælgerne har fået større tillid til politikerne", Mandag Morgen, 2019, https://www.mm.dk/artikel/historisk-skifte-vaelgerne-har-faaet-stoerre-tillid-til-politikerne
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Familien og individet i det senmoderne samfund

I dette forløb har eleverne arbejdet med sociologiske begreber, heraf socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Som intro til forløbet skulle eleverne reflektere over egen identitet, herunder forskellige socialiseringsarenaer, familietyper og sociale medier. Videre i forløbet har fokus været på kulturelle forskelle, heraf identitet og integration. Slutteligt var der i forløbet en række moduler, hvor eleverne så på, hvad der kendetegner det senmoderne samfund i forhold til det moderne og det traditionelle samfund. Det senmoderne samfund blev konkretiseret med eksemplet om stigende skilsmisser. Dermed har eleverne i forløbet arbejdet med unges identitetsdannelse og både fordele og ulemper ved sociale medier i en identitetskontekst, hvilket eleverne særligt udforskede i skriftligt arbejde.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke: "Luk samfundet op", Columbus, 2017, s. 30-77, 81-88.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sociologiopgave 20-03-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Udfordringer for dansk økonomi

I dette forløb har eleverne arbejdet med grundlæggende økonomiske begreber indenfor samfundsfag. Det tager sit udgangspunkt i udbud og efterspørgsel som grobund for de tre økonomiske systemer. Derudover har eleverne arbejdet med de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, klassiske konjunkturforløb samt finans- og pengepolitik. Dette følges op med de forskellige former for strukturpolitik. Herfra bevæger vi os tættere på de økonomiske aspekter af velfærdsstaten og kigger derfor også på velfærdsmodeller. Desuden har eleverne arbejdet med den danske velfærdsstats udfordringer og mulige løsninger herpå. I løbet af forløbet har eleverne løbende arbejdet med den nuværende økonomiske situation med f.eks. høj inflation.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

Kernestof:
- Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke: "Luk samfundet op", Columbus, 2017, s. 177-198, 201-208.

Supplerende stof:
- "Vismandsspillet", https://vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx
- Udannelses- og forskningsministeriet: "Nye fleksible universitetsveje er første udspil i ny sammenhængende reformkurs på uddannelsesområdet", 2023, https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2023/nye-fleksible-universitetsveje-er-forste-udspil-i-ny-sammenhaengende-reformkurs-pa-uddannelsesomradet
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Økonomiopgave 25-05-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Integration i Danmark

I dette forløb har eleverne arbejdet med integration, både ud fra et politisk, sociologisk og økonomisk perspektiv, dog med særligt fokus på den politiske og sociologiske vinkel. Forløbet startede med en række forskellige perspektiver på integration, dels nationalt, men også regionalt og internationalt. I den politiske del har eleverne har arbejdet med danskernes syn på indvandrere og også nogle af partiernes syn på integrationspolitik - i den forbindelse lavede eleverne forskellige hypoteser ved hjælp af Surveybanken. I forlængelse heraf fik eleverne genopfrisket mediernes magt, men denne gang med fokus på mediernes rolle i forhold til integration. I den sociologiske del har eleverne genbesøgt nogle begreber og teorier, herunder identitetsdannelse, dobbeltsocialisering, anerkendelsesteorien og Pierre Bourdieus kapitalformer for at kunne forklare og forstå de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med integration af etniske minoriteter, herunder forskellige former for kriminalitet. I den økonomiske del undersøgte eleverne en række forskellige tabeller om bl.a. indvandrere og efterkommeres bidrag til de offentlige finanser og beskæftigelsesfrekvens.

Desuden har eleverne arbejdet med dokumentaren “Børnene på Sjælsmark” som en case på den danske håndtering af indvandrere, der ikke har opnået opholdstilladelse. I den forbindelse skulle eleverne lave en diskussionsopgave med argumenter for og imod, at børnene skal bo på Sjælsmark.

Faglige mål:  
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Pensum:

Thorndal, M. H. (2020). Ærkedansker perkedansker (2. udgave). Columbus. Side 19-38, 48-55, 75-84, 89-93 og 113-135.

Surveybanken. Aalborg Universitet: https://www.surveybanken.aau.dk

DR1 (2019). Børnene på Sjælsmark: https://www.dr.dk/drtv/program/boernene-paa-sjaelsmark_168918

Supplerende pensum:

Andersen, Torben K. & Reiermann, Jens. (2019, 21. oktober). Danskernes bekymring for indvandring er historisk stor - men færre efterlyser stramninger. Mandag Morgen.

Andersen, Torben K. & Reiermann, Jens. (2023, 19. juni). Danskernes bekymring for indvandring er stadig stor. Mandag Morgen.

Jama, Sofie. (2023, 10. marts). Efter tre årtier i Danmark har jeg stadig indvandringskuller. Det blev forstærket i Lalandia. Information.

Krag, Claus. (2023, 19. juni). Høgene har vundet kampen om EU's asyl- og udlændingepolitik. Mandag Morgen.

Date, Simon F. (2021, 8. oktober). FN: ”Vi ser stadig ikke reel og vedholdende solidaritet”. Mandag Morgen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 1: Integration og koranafbrændinger 15-10-2023
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Vælgeradfærd

Dette forløb om vælgeradfærd har haft fokus på lineær regression, konfidensintervaller, meningsmålinger. Derfor har eleverne arbejdet med forskellige redskaber de skal bruge, særligt fremadrettet, i skriftlige afleveringer; procentandele, indekstal, årlig procentvis stigning, lineær regression, konfidensintervaller og statistisk usikkerhed og udarbejdelse af hypoteser ved hjælp af Surveybanken.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Pensum:

Surveybanken. Aalborg Universitet: https://www.surveybanken.aau.dk

Powerpoint: Konfidensintervaller
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 2: Lineær regression og hypoteser 21-12-2023
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Demokratiet i Danmark

I dette forløb har eleverne arbejdet med demokrati, magt, sociale medier og medier. Eleverne har genbesøgt begreber fra 1.g, herunder demokratformer og demokratiopfattelser. Her har eleverne bygget nye begreber og teorier på ved bl.a. at lære om Alf Ross og Hal Koch og Robert Dahls fem kriterier for det repræsentative demokrati.
Forløbet har bidraget til en demokratisk dannelse hos eleverne og dermed medvirket til at gøre eleverne til aktive demokratiske medborgere.
Som afslutning på forløbet har eleverne arbejdet med sociale mediers betydning for demokratiet og særligt den demokratiske samtale, hvor de har diskuteret eventuelle myter og ”sandheder” om sociale medier, som den hårde tone på sociale medier. Det førte videre til at tage fat i magtbegreberne igen og magtens tredeling og ikke mindst den fjerde statsmagt. I den forbindelse så eleverne konkrete eksempler på mediernes håndtering af to politikere, hvor klassen skulle forholde sig til, om medierne havde ageret ordentligt eller ej.

Eleverne har også i forløbet haft en enkelt tema-lektion om det danske monarki i forbindelse med det historiske tronskifte.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Pensum:

Rasmussen, J. H. (2021). Politikkens kernestof. Columbus. Side 130-135.

Jensby, J. G. & Brøndum, P. (2022). Politikbogen (2. udgave). Columbus. Side 179-189 og 195-199.

Rasmussen, F. (2018). Medier og Politisk kommunikation (3. udgave). Columbus. Side 35-37 og 49-62.

Danmarks Radio. (2010, december). Interview med daværende sundhedsminister Bertel Haarder: https://www.youtube.com/watch?v=K_S9Pso91qU

Schuldt, L. K. (2023, 10. oktober). Mette Frederiksen lagde blomster ved ambassade: - Israel har ret til at forsvare sig selv, og det vil kræve nogle ofre. TV2.dk: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-10-mette-frederiksen-lagde-blomster-ved-ambassade-israel-har-ret-til-at-forsvare-sig-selv-og-det-vil-kraeve-nogle-ofre

Ebling, S. J. (2023, 12. december). Selvfølgelig vil jeg lægge blomster for civile ofre i Gaza, siger Mette Frederiksen. TV2.dk: https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-12-12-selvfoelgelig-vil-jeg-laegge-blomster-for-civile-ofre-i-gaza-siger-mette-frederiksen

Fisker, T. & Qvortrup, H. (2010, 30. marts). Mallorcaferie i skyggen af skandale. TV2.dk: https://nyheder.tv2.dk/2010-03-30-mallorcaferie-i-skyggen-af-skandale

Jyllands-Posten. (2019, 21. juli). Lene Espersen må tænke sit når danske ministre nu hellere vil holde ferie end tage til EU-møder: https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE11506655/Lene-Espersen-må-tænke-sit-når-danske-ministre-nu-hellere-vil-holde-ferie-end-tage-til-EU-møder/

Supplerende pensum:

Tyrrestrup, E. (2024, 4. januar). Gymnasieelev: I virkeligheden er kongehuset vel historisk symbolet på alt det, vi ikke bryder os om. Politiken.

Kaarsholm, L. F. (2024, 6. januar). Historiker: De, der tror, at det danske kongehus aldrig udøver politisk magt, har ikke kigget godt nok efter. Politiken.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SRO 24-01-2024
Samf 3: Demokrati og sociale medier 10-02-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Danmark i EU

Dette forløb har taget udgangspunkt i materiale fra Folketingets EU-oplysning. Her har eleverne arbejdet med de grundlæggende dele af EU og EU’s opbygning, og deraf de vigtigste institutioner i EU. I den forbindelse har eleverne lavet en øvelse på klassen, hvor de skulle forholde sig til dannelsen af EU, og hvordan et EU eventuelt ville kunne se, hvis de skulle bestemme. De har også arbejdet med forandringerne i EU gennem tiden bl.a. ved integrationsteorierne, men også fra et dansk perspektiv med de danske forbehold og Maastrichttraktaten.
Eleverne har haft en temalektion og klima og CO2-afgifter på landbruget og EU’s rolle eller manglende rolle i den forbindelse.
Slutningen af forløbet bød på EU’s udenrigspolitik og fokus på frihandel og vækst og handelsaftaler, hvor eleverne udarbejde tv-indslag, der skulle vise fordelene ved handelsaftaler, set fra almindelige forretningsindehaveres perspektiv.

Forløbet har ligeledes fungeret som optakt til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024, hvor mange af eleverne skulle stemme for første gang. I relation hertil deltog eleverne sammen med andre samfundsfagselever i en EU-debat, hvor mange af partiernes spidskandidater var mødt op på skolen for at diskutere EU forud for EP-valget.
Samtidig var eleverne også i midten af forløbet på studietur til Bruxelles, hvor de arbejdede med unges valgdeltagelse til EP-valg og ligeledes besøgte Europa-Parlamentet og den danske ambassade i Bruxelles.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
International Politik:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Pensum:

Videoer fra Folketingets EU-oplysning:
- EU’s historie
- Europa-Parlamentet
- Europa-Kommissionen
- Ministerrådet
- Sådan vedtager EU love
- EU i din hverdag
- Nej til Maastrichttraktaten
- Kan vi blive klimaneutrale?

P3 Essensen. (2015, 29. oktober). Danskerne stemmer nej til Maastrich-traktaten - 3. juni 1992: https://www.youtube.com/watch?v=T19AH_GvhhA

Mediebiblioteket. (2022, 1. juli). Maastricht-traktaten (1992). DR.dk: https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/maastricht-traktaten-1992#!/

Samfundsfag.dk.(u.å.) EU’s tre søjler. Forlaget Columbus:
https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/eu/eus-tre-soejler/

Folketingets EU-Oplysning. (2024a, 21. marts). Hvordan startede EU?: https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvordan-startede-eu

Folketingets EU-Oplysning. (2024b, 21. marts). De danske forbehold: https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/de-danske-forbehold#835B57CB53104C268D33AF8E910A6E72

Branner, H. (2017). Det politiske Europa (3. udg.) Columbus. Side 155-169

Folketingets EU-Oplysning. (2024c, 21. marts). Frihandel og vækst: https://www.eu.dk/da/temaer/frihandel-og-vaekst/frihandel-og-vaekst-hovedhistorie

Folketingets EU-Oplysning. (2024d, 21. marts). Arbejdspladser og vækst:
https://www.eu.dk/da/temaer/frihandel-og-vaekst/international-handel

Folketingets EU-Oplysning. (2024e, 21. marts). Hvad er EFTA og EØS?:
https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvad-er-efta-og-eoes

Supplerende pensum:

Det Europæiske Råd & Rådet for Den Europæiske Union. (2024). EU's samarbejde om sikkerhed og forsvar: https://www.consilium.europa.eu/da/policies/defence-security/

Udenrigsministeriet (u.å.a). EU’s Sikkerheds- og Forsvarspolitik (FSFP): https://um.dk/udenrigspolitik/sikkerhedspolitik/missioner-og-operationer/csdp-eus-sikkerheds-og-forsvarspolitik

Udenrigsministeriet (u.å.b). EU-missioner):
https://um.dk/udenrigspolitik/sikkerhedspolitik/missioner-og-operationer/eu-missioner

Faktablade om Den Europæiske Union (2024, april). Udenrigspolitikken: mål, instrumenter og resultater: https://www.europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/158/udenrigspolitikken-mal-instrumenter-%20og-resultater

Forsvarsministeriet. (2023, 28. november). Danmark og EU: https://www.fmn.dk/da/arbejdsomraader/internationalt-samarbejde/eu/

Det Europæiske Råd & Rådet for Den Europæiske Union. (2024, 17. marts). Den europæiske fredsfacilitet: https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/european-peace-facility/#0

Sæhl, M. (2021, 31. januar). Ny klimadatabase gør oksekød til endnu større skurk: En mørbrad udleder lige så meget CO2 som en køretur til Paris. DR.dk: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/ny-klimadatabase-goer-oksekoed-til-endnu-stoerre-skurk-en-moerbrad-udleder-lige

Danmarks Statistik. (u.å.). Klima. Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima

Wanscher, H. M. (2021, 19. oktober.). Fakta om Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug (opdateret).

Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-06-fakta-om-danmarks-udledning-af-drivhusgasser-samt-energiforbrug

Landbrugsstyrelsen (2024). Drivhusgasser fra landbruget: https://lbst.dk/tvaergaaende/klima/drivhusgasser-fra-landbruget

Jex, C. (2017, 16. oktober). Danske husstande har EU’s femtestørste CO2-aftryk. Videnskab.dk: https://videnskab.dk/naturvidenskab/danske-husstande-har-eus-femtestoerste-co2-aftryk/

European Commission (u.å.a). Single market and standards: https://single-market-economy.ec.europa.eu/single-market_en

European Commission (u.å.b). EU-Mercosur Trade Agreement: https://policy.trade.ec.europa.eu/eu-trade-relationships-country-and-region/countries-and-regions/mercosur/eu-mercosur-agreement_en

European Commission (u.å.c). EU-Mercosur - a boost for jobs and exports in Denmark: https://policy.trade.ec.europa.eu/eu-trade-relationships-country-and-region/countries-and-regions/mercosur/eu-mercosur-trade-your-town/denmark-mercosur-trade-your-town_en

Folketingets EU-Oplysning. (2024f, 21. marts). Handel med udviklingslande: https://www.eu.dk/da/temaer/frihandel-og-vaekst/handel-med-udviklingslande

Ritzau & Reuters. (2018, 11. april). Den Internationale Valutafond advarer mod protektionisme. Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/international/ECE10503915/den-internationale-valutafond-advarer-mod-protektionisme/

EU-konsulenten. (2017, 20. november). Modeller for fri handel mellem EU og UK efter Brexit. Folketinget: https://www.eu.dk/samling/20171/almdel/EUU/eu-note/6/1820662/index.htm
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 4: EU og klimapolitik 03-04-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kriminaliteten i Danmark

Eleverne har i dette forløb om kriminalitet arbejdet med, hvorfor nogle bliver kriminelle, og her har eleverne kigget på konkrete eksempler og anvendt teorier om kriminalitet på eksemplerne. De har også set på data om kriminalitet i Danmark, og derved blevet klogere på, hvor høj kriminaliteten er, hvem der begår mest kriminalitet, og hvor mange der efterfølgende begår ny kriminalitet (recidivprocenten). Klassen har også arbejdet med det danske retssystem og hvad f.eks. en forsvarer og en anklagers rolle er.
På klassen har eleverne haft en opgavestafet, hvor de arbejdede med følgende emner:
- Straf og etik
- Former for straf
- Formålet med at straffe
- Hvilke hensyn skal der tages, når vi straffer?
- Virker det at straffe?
- Hvad mener de danske partier om retspolitik?

Efter at have arbejdet med seks forskellige partier på skulle eleverne først tegne deres egne fængsler og diskutere, hvad der skulle være i et fængsel, afledt af partiernes forskellige holdninger til straf og resocialisering. Dernæst så de en række videoer inde fra det moderne Storstrøm Fængsel for efterfølgende at diskutere, om faciliteterne i fængslet var for luksuriøse.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Pensum:

DR1 (2020, 18. marts). Farvel til bandelivet.

Kriminalforsorgen (2021, 9. november). Oplev Storstrøm Fængsel 360: https://www.youtube.com/playlist?list=PLI-KI7QYE2ufnRxQaDA_5P5irwI7im3qb

Okkels, A. (2011). Kriminalitet og straf. Systime. Side 21.

TV2. (2008, 7. oktober). Den sorte box: Mysteriet om Rasmus. CFU.dk

TV2 Øst (2017, 3. oktober). For meget luksus i fængslet?: https://www.facebook.com/tv2east/videos/1573903452671075/

Smith, E. (2012). Kriminalitet og retfærdighed. Columbus. Side 30-40 og 85-88

Supplerende pensum:

Danmarks Domstole (2020). Domstolsdysten: https://domstolsdysten.dk

Danmarks Statistik. (2023). Kriminalitet 2022: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=49777&sid=krim2022

Justitsministeriets forskningskontor. (2022). Udvikling i børne- og ungdomskriminalitet 2012-2021. Justitsministeriet: https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2022/06/Udvikling-i-boerne-og-ungdomskriminalitet-2012-2021_web.pdf
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 5: Politisk notat 24-05-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmark i verden

I dette forløb om international politik har eleverne arbejdet med magt og aktører i internationalpolitik, de tre teoriretninger; realisme, neorealisme og liberalisme. Dernæst har eleverne arbejdet med, hvordan stater fører henholdsvis udenrigspolitik (mål og midler) og sikkerhedspolitik. Sidst i forløbet har eleverne arbejdet med, hvordan verden er under forandring, samt hvad der vil karakterisere en helt ny verdensorden.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Valg i USA

Dette forløb har omhandlet det amerikanske præsidentvalg 2024. Elevernes har under forløbet arbejdet med det amerikanske valgsystem og partisystem. Derudover har eleverne set nærmere på, hvad der kendertegner henholdsvis demokraternes og republikanernes politik samt de to præsidentkandidater. I den forbindelse har eleverne arbejdet med parti- og vælgeradfærd samt undersøgt den stigende polarisering, der finder sted i amerikansk politik. Desuden har eleverne i forbindelse med valgets temaer arbejdet med den ulighed som finder sted i det amerikanske samfund.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Nyhedsmediernes rolle i det moderne demokrati

Dette forløb har været et fagligt samspil med danskfagets om nyhedsmediernes rolle i det moderne demokrati. I samfundsfag har elevernes arbejdet med mediernes logik (medialisering), politisk spin, mediernes magt samt teorier om mediepåvirkning.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Er EU på vej i en handelskrig?

I dette forløb har eleverne som det første fået repeteret vigtige begreber fra økonomiforløbet i 1.g. Derefter har forløbet omhandlet international økonomi, hvor eleverne har haft fokus på, hvorfor og hvorfor ikke lande handler med hinanden. Herunder har de arbejdet med teori om frihandel og protektionisme. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med, hvem der taber og vinder på Trumps indførelse af told på europæiske varer.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer