|
Titel
4
|
Økonomi og arbejdsmarkedet
Dette forløb handler om økonomiske principper og politik med henblik på det danske arbejdsmarked, med udgangspunkt i Danmark og det europæiske samarbejde.
Eleverne er blevet præsenteret for begreberne BNP, vækst, inflation og multiplikatoreffekten, hvor de har set en kort introduktion til emnet gennem "Økonomi for dummies".
Derefter har vi arbejdet med lidt repetition af det økonomiske kredsløb, efterfulgt af økonomiske mål, konjunkturer og politikker.
Under målene har vi haft fokus på henholdsvis vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalancen, det offentlige budget, bæredygtighed og økonomisk lighed, hvor vi også har arbejdet med målkonflikter.
Dernæst har vi arbejdet med økonomiske politikker, med finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og strukturpolitik som vores fokus. Her har eleverne stiftet bekendtskab med henholdsvis ekspansiv og kontraktiv finans- og pengepolitik.
Derefter har vi arbejdet med økonomiske skoler, hvor eleverne er blevet præsenteret for ny-klassikerne og keynesianismen. Her har vi arbejdet med begreber som Phillipskurven, homo economicus og den usynlige hånd.
Til sidst har vi haft fokus på det danske arbejdsmarked. Her har eleverne arbejdet med arbejdsmarkedsbegreber: arbejdsstyrken, erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløshedsprocenten. Yderligere har vi arbejdet med fagforeninger og overenskomstforhandlinger samt flexicurity-modellen og arbejdsmarkedspolitik.
Læsestof:
Isaksen og Nielsen, 2022. Basal Økonomi, s. 23-25, 32-36, 48-52, 55-57, 62-64, 92-95, 97-101.
I alt: 28 sider.
|