|
Titel
3
|
Dansk Politik I
Forløbene "Dansk Politik I II og III" skal ses i samhæng med hinanden og gav eleverne en samlet forståelse for det danske samfund og det politiske system med stor inddragelse af aktuelle udviklinger.
"Dansk Politik I" fungerede som en introduktion til feltet og sikrede eleverne en grundlæggende forståelse for ideologier på et teoretisk niveau, samt relevans i en dansk politisk sammenhæng i forbindelse med arbejde med de danske folketingspartier vha. elevoplæg. Derudover blev begreber som fordelings- og værdipolitik, samt parti- og vælgeradfærd inddraget.
Derudover lærte eleverne om det danske politiske system med inddragelse af følgende begreber og fænomener: demokrati (indirekte/repræsentativt, direkte, konkurrence og deltagelse) Eastons model, valgsystemer, magt i politik, magtens tredeling, lovarbejdet, Folketinget, regeringstyper, rettigheder og pligter.
Mediernes rolle i det danske folkestyre blev også undersøgt bla. med inddragelse af følgende begreber: Medialisering, traditionelle medier og sociale medier, framing, den politiske dagsorden, medierne som den fjerde statsmagt, kommunikation, herunder spin.
Undervejs i forløbet var der valg til Europaparlamentet, hvilket gav anledning til at se på Danmarks forhold til EU, samt en basal indføring i EU's historie og institutioner.
"Dansk Politik II" fandt sted i slutningen af 2.g og byggede videre på indholdet fra 1.g med særligt fokus på at anvende faglig viden og begreber i praksis. Af nye begreber blev politiske skillelinjer uddybet, samt forståelsen af vælgeradfærd blev udvidet med fokus på Molins Model og Kaare Strøms Model.
Undervejs undersøgte vi partiernes positionering i forhold til hinanden, og så på deres opbakning i befolkningen siden valget.
"Dansk Politik III" blev varetaget af barselsvikar og havde følgende indhold:
Der er tale om et forløb, der bygger videre på undervisning om dansk politik fra både grundforløb, 1.g og 2.g. Det er derfor en blanding af repitation og nyt materiale for eleverne. Her er det måske særligt vigtigt, at understrege, at de politiske ideologier ikke er blevet repiteret i detaljer.
Undervejs i forløbet skete, der nogle ret afgørende ting i dansk politik. Det har derfor været afgørende at inddrage de aktuelle udviklinger i undervisningen. Her har der dels været en del moduler, der har bygget på den amerikanske interesse for/trussel imod Grønland og Rigsfællesskabet. Det har vi primært anvendt til at analysere magtformer, populisme og Rigsfællesskabets indretning.
Der har desuden været en del moduler, der har taget afsæt i kommunal/regionsvalget samt det faktum, at det hurtigt stod klart, at et folketingsvalg var nært forestående. Vi nåede således at få noget af valgkampen med. Selve folketingsvalget valget blev dog først afholdt efter afslutningen af forløbet.
De faglige begreber og teorier, der har været inddraget omfatter nedenstående. Bemærk, at listen ikke er udtømmende:
-Populisme med afsæt i Jens Werner Müllers definition
-Magtformer
-Foucaults teorier om magt og disciplinering - herunder diskursbegrebet og selvdisciplinering.
-Jürgen Habermas med fokus på begreberne "Borgerlig offentlighed" og "kolonisering af livsverdenen".
- Politiske beslutningsprocesser
-Entreprenørstaten
-Hovedpunkter for hvert af Folketingets partier (via elevoplæg)
-Kaare Strøms teori om partier som hhv. vote-,office- eller Policy-seeking.
-Anthony Downs teori om vælgertyper og partiadfærd
-Molins teori om partiers beslutningsprocesser
-Partityper
-Demokratisk deltagelsesformer
-Ronald Ingleharts teori om postmaterial politik
-Demokratiformer
-Marshall og begrebet om medborgerskab.
Materiale:
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: "Luk Samfundet Op!", Columbus, 3. udg., 2019
s. 108-124, s. 125-142, 146-147 og 159-173
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: "Politik-bogen", Columbus
Artikler:
Lars Trier Mogensen: "SF’erne går efter at kapre Mette Frederiksens valgtrumf", 1. marts 2025, Information
Kalle Kehlet: "Vanopslaghs plan om at lette skatten med 48 milliarder får Venstre til at tøve", 27. marts 2025, Berlingske
Løbende blev der inddraget kortere artikler og analyser, samt kortere TV-indslag og lytning af forskellige podcasts fra DR: Slotsholmen, Magten og Tiden
Kernestof der dækkes:
Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|