Holdet 2024 sa/v - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/v - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Carsten Filskov Sørensen
Hold	2024 sa/v (1v sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Magt og fordeling I (Grundforløbet)
Titel 2	Sociologi og straf
Titel 3	Magt og fordeling II
Titel 4	Økonomisk styring i en toldkrig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Magt og fordeling I (Grundforløbet) Grundforløbet er koordineret mellem skolens undervisere i samfundfag og omfatter samme lærestof og mål. Det er dog forskellige lærere, der har stået for den pratiske undervisning. Materialet i dette forløb, er samlet i et enkelt modul fra opstarten af studieretningsforløbet, så eleverne har det samlet på ét sted. Der har været fokus på politiske ideoloiger med fokus på liberalisme, konservatisme og og socialisme. Der er så igen blevet koblet til de politiske partier. Det har dog ikke været et hovedformål i forløbet at gennemgå detaljer i alle partiers politik. Derimod har der været fokus på de 3 velfærdsmodeller - den residale, den selektive og den universielle. Der er blevet arbejdet med kendetegn og fordele og ulemper ved alle modellerne. Eleverne er desudenn blevet introduceret for livsstil og livsformer, minervamodellen, Maslow m.m. Endeligt har der været fokuset på social ulighed via dokumentarfilm. Det er så igen blevet koblet til livsstilsbegrebet og Pierre Bourdieus teori. Som en særlig del af grundforløbet har der været afholdt en tværfaglig dag med samfundsfag og matematik (PT0). Eleverne har her primært regnet samfundsrelevante opgaver. De er i løbet af forløbet blevet introduceret til, hvordan man læser en tabel og tyder en graf. Forløbet har især haft fokus på følgende faglige begreber og teorier: Liberalisme konservatisme Sociallisme Residual velfærdsmodel Selektiv velfærdsmodel Universel velfærdsmodel Retsprincip Skønsprincip Forsikringsprincip De politiske partier Maslows behovspyramide Molins model Kaare Strøms Model Downs Model Magtens 3-deling og begrænsninger heri Stat-marked- civilsamfund Livsformer Livsstil/Minervamodel Fordelingspolitik og værdipolitik Pierre Bourdieus teori - herunder habitus og kapitalformer. Listen er ikke udtømmende. De faglige mål, der har været mest i fokus i forløbet har været: ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre ̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Luk samfundet op. (grøn udgave); sider: 93-98, 108-115, 118-123, 174-177, 201-208 testdigselv.htm DRTV - Kender Du Typen?: Med bare fødder og firhjulstrækker En syg forskel 1 VALGSYSTEM: Forstå hvordan valget fungerer i USA DRTV - Explainer: Da Trump-støtter stormede Kongressen Tabeller i samfundsfag (2).docx 240815-Samfundsfag-C---stx--august-2020-tilgaengeliggjort.pdf Anmeldelse Han kan godt.docx Coronaepedien har vist værdien af stærke fællesskaber.docx 2. del tio PT0 (2).pdf
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Sociologi og straf Forløbet har haft to ben. Dels har der været en generel indføring i sociologien med fokus på sociale forskelle, teorier om identitsdannelse m.m. Dels har det være en introduktion til retssamfundet, kriminalitetsteori og forskellige straffeformer og tilhørende formål. De vigtigste faglige teorier og begreber, der har været i fokus var: Levevilkår Basil Bernsteins sprogteori Social mobilitet Social arv Social strateficering - herunder de 5 socialgrupper Generations-og karrieremobilitet Økonomisk og social ulighed Absolut og relativ fattigdom Marginalisering Livsstile Livsformsanalyse Pierre Bourdieus teori - herunder kapitaler og habitus Anthony Giddens og senmoderniteten Thomas Ziehe og senmoderniteten Ulrich Beck og senmoderniteten Alex Honnets anerkendelsesformer Zygmund Baumann - frontstage og backstage. Risikofaktorer for at blive kriminel Kriminalitetsteorier - herunder Kant, Hegel og Bentham Forskellige strafformer og deres forskellige formål og effekt. Opbygningen af det danske retssystem Præcedensprincippet Mulighederne for at anke. Listen er ikke udtømmende. De faglige mål, der især har været i fokus i forløbet var: Eleverne skal kunne: ̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre ̶̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold	Kernestof: Luk samfundet op. (grøn udgave); sider: 51-57, 67-80, 89-93, 98-107, 146-147 Film om social arv i uddannelse Screenshot-2021-01-27-at-21.45.51.png Partifilm om ulighed og fattigdom - Luk Samfundet Op Vi skal tænke ulige for at behandle lige En syg forskel 1 Rygning og graviditet.docx Vilde piger Dømte personer 7 Risikofaktorer Faktorer, der indvirker på kriminalitet Med døden til følge 3.1 Straf og etik \| Ret og rimelighed 3.2 Formålet med at straffe \| Ret og rimelighed DRTV - De særligt farlige: På fri fod Politiet skal have lov til at gå undercover i skumle kroge af internettet for at fange bagmænd, der krænker børn Film: Byen hvor børn forsvinder 2.2 Kvantitativ metode \| MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder 2.3 Kvalitativ metode \| MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Magt og fordeling II Forløbet bygger direkte videre på grundforløbet. Hvor der i grundforløbet primært var fokus på ideologier og dilemmaer ved fordeling og ulighed, er det nu det systemiske, der er i centrum. Fokus er altså på opbygningen af det danske politiske system, de centrale aktører m.m. Faglige begreber og teorier, der især har været i centrum var: Demokratiformer - herunder direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konkurencedemokrati og deltagelsesdemokrat -Valg og folkeafstemninger -Den parlamentariske styringskæde. -Valgsystemer -Magtformer - herunder Direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, diskursiv magt og institutionel magt -Kernevælgere og marginalvælgere -Partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser -Klassepartier -Catchallpartier -Parlamentarisme - herunder positiv og negativ parlamentarisme -EUs rolle i dansk politik - og herunder de fire eu-forbehold. -Faserne i lovgivningsprocessen -Marshalls medborgerbegreb Listen er ikke udtømmende. De faglige mål, der især har været i fokus i forløbet var: ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold	Kernestof: Luk samfundet op. (grøn udgave); sider: 13-26, 127-154 Sæt til prøveeksamen, april 2025.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Økonomisk styring i en toldkrig Der er tale om et klassisk økonomiforløb, hvor eleverne først er blevet introduceret for de centrale økonomiske størrelser og derefter har anvendt det til at diskuere aktuelle udfordringer og løsningsforslag. Der har været meget fokus på prioriteringen mellem de økonomiske mål, på det økonomiske kredsløb og de forskellige politiske værktøjer, der findes til at styre eller justere økonomien. Eleverne er så blevet præsenteret for de aktuelle nøgletal og mest udtalte styrker og svagheder ved den danske økonomi. Det har vi brugt til at diskutere, hvordan vi i Danmark og EU bør forholde sig til den aktuelle situation med en truende toldkrig. De økonomiske teorier og faglige begreber, der især har været i fokus i forløbet er: -De økonomiske mål -Konkurrenceevnen -Aktuelle nøgletal for dansk økonomi -Det økonomiske Kredsløb -Multiplikatoreffekt -Lav- og højkonjunktur og deres kendetegn -Aktiv finanspolitik - herunder kontraktiv og ekspansiv -Penge/rentepolitik - herunder kontraktiv og ekspansiv -Strukturpolitik -Arbejdsmarkedspolitik herunder stramingsstrategien og opkvalificeringsstrategien -Økonomiske reformer og deres historik -Velstand -Udfordringer for økonomien - herunder demogafisk udvikling, outsourcing, globalisering, social dumpning. -Konkurrencestaten -Princippet om komparative fordele -Virkningerne af en toldkrig. Listen er ikke udtømmende De faglige mål, der især har været i fokus i forløbet er: Eleverne skal kunne: ̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold	Kernestof: Luk samfundet op. (grøn udgave); sider: 184-194, 196-200, 208-220 Den Europæiske Centralbank giver renten endnu et nøk ned Aftale om finansloven for 2025 med fokus på velfærd, grøn omstilling og uddannelse Trods usikre tider er dansk økonomi i balance Udsigt til lavere lønstigninger og stabil inflation trods usikre tider Uligheden i Danmark slår rekord: De rigeste stikker af, mens børnefattigdommen stiger Komparative fordele Trump indfører toldsatser Storbank: Risiko for recession i USA er nu oppe på 45 procent Organisationer: Told rammer danske virksomheder og koster job EU's toldunion i praksis \| Den Europæiske Union
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb