Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jacob Bogantes, Martin Kristensen, Martin Wolfram Klausen
Hold 2024 ks/q (1q ks/Hi, 1q ks/re, 1q ks/sa, 2q ks/Hi, 2q ks/re, 2q ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion
Titel 2 Forløb#1 Hvorfor er der ulighed?
Titel 3 E#1: Livet i middelalderen
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Forløb#2 Politik og demokrati
Titel 6 E#2: 1. Verdenskrig
Titel 7 E#3: Hvordan kunne det ske?
Titel 8 Buddhisme
Titel 9 E#4: Hvad kan man bruge kildeanalysen til?
Titel 10 F#1: Kulturmøder i Danmark
Titel 11 FS Kulturmøder i DK
Titel 12 kulturmøder i DK - 1. tværfaglige forløb
Titel 13 F#2: USA - den amerikanske drøm eller mareridt?
Titel 14 #f2 USA den amerikanske drøm eller mareridt
Titel 15 2. tværfaglige forløb om kristendom i USA
Titel 16 F#3: USA i verden efter 1945
Titel 17 Forløb#1
Titel 18 Introduktion til religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion

Kernestof: (ca. 11 sider)
❖ Fra Grundbogen til Religion C - Systime online, “Kapitel 1 - Brillekursus” -
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=138&L=0
❖ Grundbegreber https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=143
(fokus på indefra/udefra og Smarts 7 dimensioner)
Supplerende materiale: (ca. 4 sider)
❖ Religionernes verden på video - “2. Hvad er religion?” (Antropolog Cecilie
Rubow om religionsdefition)
https://religionsvideo.systime.dk/index.php?id=146
❖ Michael Rothstein - SPESIAL: Religionshistorie(n) på fem minutter
http://religionsoraklene.no/spesial-religionshistorien-pa-fem-minutter/

Særlige fokuspunkter:
Dette undervisningsforløb sigter mod at give eleverne et indblik i hvordan vi
arbejder inden for religionsfaget ved at introducere kursisterne for fagets identitet og
metoder, samt vække deres appetit ved at vise dem, at religionsfaget er et relevant
fag i forhold til aktuelle problemstillinger i deres virkelighed.
Fokus har været på religionsdefinitioner som et værktøj til at undersøge religion
med. Vi har efterfølgende arbejdet med Ninian Smarts 7 dimensioner i alle forløb.

Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Forløb#1 Hvorfor er der ulighed?

orløbet "Hvorfor er der ulighed?" beskæftiger sig med ulighed i forskellige sociologiske afskygninger. Forløbet er både en introduktion til en grundlæggende sociologisk forståelsesramme og en undersøgelse af ulighed med sociologiens teoretiske briller. Hvem er du/I? Hvorfor agerer vi forskelligt, afhængigt om vi sidder i klasselokalet, er sammen med vores venner eller vores forældre?  Hvorfor er nogle fattige, mens andre er rige? Hvad betyder social arv? Hvad er det senmoderne samfund, og hvilken betydning har det for os, at vi vokser på i børnehaven og afslutter livet på plejehjem?

Vigtige begreber;
Socialisering og identitetsdannelse
Socialisering
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Dobbeltsocialisering
Arv og miljø
Identitet
Jeg-identitet
Personlig identitet
Social identitet
Kollektiv identitet
Social rolle
Rollekonflikt
Social kontrol
Sociale sanktioner
Normer
Værdier
Socialisering i det det senmoderne samfund
Globalisering (Anthony Giddens)
Aftraditionalisering (Anthony Giddens)
Individualisering (Anthony Giddens)
Ekspertsystemer (Anthony Giddens)
Øget polarisering i samfundet (Anthony Giddens)
Front stage og back stage (Erving Goffman)
Risikosamfundet (Ulrich Beck)
Højhastighedssamfundet (Hartmut Rosa)


KERNESTOF:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- identitetsdannelse og socialisering  
- sociale og kulturelle forskelle

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

LITTERATUR:
- Samfundsfag C, s. 133-145, Socialisering og identitetsdannelse. (12 ns.)
- Samfundsfag C, s. 180-190, Sociale mønstre og levevilkår. (10 ns)
- Barndom på bistand, DR.DK, Sæson 3, afsnit 1 (10 ns.): https://www.dr.dk/drtv/se/barndom-paa-bistand_49075

Sider i alt: ca. 35 ns.

ARBEJDSFORMER
- Lærerstyret undervisning.
- Træning i individuelle færdigheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 E#1: Livet i middelalderen

Livet i middelalderen

Middelalderens Europa indeholdt mange flere eksistentielle risici for individet end i dag. Hungersnød, sult, ildbrænde, sygdom, plyndringer, krig, uvished om fremtiden, præstens vilje, herremandens vilje, Guds vilje og mange andre risikofaktorer var en langt større del af hverdagen for middelalderens mennesker, end de er i dag i Europa.

Moderne videnskab og medicin, moderne politistyrker og moderne økonomier virker i dag til at beskytte mod mange af de risici, som eksisterede for middel-alderens mennesker. Middelaldermennesker var langt mere sårbare end os i dag. Som den italienske forfatter Giovanni Boccacio skrev i Firenze ved begyndelsen på Den Sorte Død ca. 1350 i værket Dekameron fra ca. 1350, der er en samtidig beskrivelse af det første pestangreb i Firenze:: ”Al menneskelig viden var ikke i stand til at modkæmpe udbredelsen af denne frygtelige sygdom. Byen var blevet renset og syge mennesker blev holdt uden for bymurene. Alligevel begyndte de første symptomer på pesten at vise sig i begyndelsen af foråret og satte læger og lægevidenskaben til vægs.”

I 1349 eller 1350 blev Danmark ramt af pesten. Pesten, eller Den Sorte Død, var en dødelig sygdom, der i løbet af to-tre år havde arbejdet sig op igennem Europa fra syd og flere steder slået op imod 40 % af befolkningen ihjel. Pesten ramte Europas befolkning med en sådan hast og kraft, at den i middelalderens kristne opfattelse af verden kunne være Guds straf for menneskets synder. Boccacio fortæller lige-ledes i Dekameron, at sygdommen sprang fra menneske til menneske som en ild og slog raske folk ihjel i løbet af tre dage. Fordi pesten ramte så voldsomt, og fordi man ikke kendte til sygdommen, var det vanskeligt for myndighederne at følge med. Det var f.eks. en umulig opgave at registrere de tusindvis af døde, der flere steder i Europa endte i massegrave på såkaldte pestkirkegårde.

Sygdommen er et perfekt eksempel på, hvor sårbare mennesker i historien har været i forhold til i dag. Den Sorte Død var en sygdom, der med nutidens viden og medicin, sagtens kunne have været slået ned. Bl.a. ved hjælp af isolation og vaccination.

Vi skal i forløbet se nærmere på individets levevilkår med fokus på følgende emner:
- Kirkens rolle
- Feudalismen
- Vasalforholdet
- Det tredelte samfund
- Retssystemet
- Ægteskabet og kvindens rolle

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
Kooperative arbejdsformer
Tavleundervisning
Klassedialog
Træning af individuelle historiske færdigheder

Materialer:
- Middelalderens Europa, Kirken i centrum 500-1500. Vores verdenshistorie, s. 118-140 (22 ns.)
- Historien om Danmark: Den tidlige middelalder. (15 ns.)

Skriftlige kilder:
- Udvalgte love fra Danske Lov 1683 (5 ns.)
- Munkeberetning om ægteskab (5 ns.)
- Ærbarhed og at pleje sin mand (5 ns.)
- Skt Paulus' besøg i helvede (10 ns.)

Malerier: (I alt 20 ns.)
-Straffemetoder i middelalderen. Billede: Alamy Stock Photo / Sueddeutsche Zeitung Photo, Scherl.
- Folk begraver de døde under pestens hærgen i den belgiske by Tournai. Illustration i et samtidigt hånd-skrift, der i dag befinder sig i Bibliothèque royale de Belgique. Fra: Wikimedia Commons.
- Karl den Store (742-814) blev i 800 kronet til kejser af paven, der understregede den tætte alliance mellem konge og kirke. Fransk maleri fra 1800-tallet. Billede: Granger.
- Middelaldersamfundet var et landbrugssamfund, hvor prestige og rigdom i samfundet afhang af, hvor meget jord man havde. Hovedparten af jorden var ejet af kongen, godsejere eller kirken. Jorden blev dyrket af fæstebønder, der lejede (fæstede) jorden og betalte afgifter til godsejeren. Markerne var inddelt i to eller tre vange, hvor der blev dyrket forskellige afgrøder. Fæstebønderne havde agerstrimler i hver vang og skulle koordinere arbejdet i marken. Maleri fra 1382. Billede: Wikimedia Commons / R.M.N. / R.-G. Ojéda.
- En scene fra Bayeux-tapetet (o. 1070), der viser den angelsaksiske jarl Harald Godwinson sværge feudalt troskab til hertug Vilhelm af Normandiet.
Billede: Wikimedia Commons / Myrabella.

Sider i alt: ca 70 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom

Kristendom

Kernestof: (ca. 35 sider)
❖ Den apostolske trosbekendelse. Fra folkekirken.dk
❖ Fra Bibelen, Det Danske Bibelselskab 2003
➢ ”1. Mosebog 1-3” (skabelsen og syndefaldet)
➢ 1. Mosebog 17 (omskærelsen)
➢ 2. Mosebog, 1-17 (de 10 bud)
➢ Luk 10, 25-37” (den barmhjertige samaritaner)
➢ Matt 5, 1-48” (Uddrag af bjergprædikenen)
➢ Mark 1, 14-3,6” (Jesus helbreder)
➢ Matt 21, 1-17 (Palmesøndag)
➢ Mark 14,12 -25 (skærtorsdag)
➢ Mark 15,1-15 og 15,21-47 (langfredag)
➢ Mark 16 (påskedag)

❖ ”Den mytiske kristus - evangeliernes fremstilling af Jesus” i Grundbogen til
Religion C, p208, Ibog af Lene Madsen m.fl. Systime 2012,
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=208
❖ “Den kristne Påske” i Kristendom - tro og praksis p176, ibog af Katrine
Haaning og Søren Korshøj Laursen. Systime 2016.
❖ “Hvad tror kristne på?”, i Grundbogen til Religion C, p212, Ibog af Lene
Madsen m.fl. Systime 2012,
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=212&L=0
❖ “Den historiske Jesus - fra Jesusbevægelse til verdensreligion” p207, i
Grundbogen til Religion C, Ibog af Lene Madsen m.fl. Systime 2012,
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=207
❖ “Kristendommens hovedretninger”,p209 i Grundbogen til Religion C, Ibog
af Lene Madsen m.fl. Systime 2012,
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=209
Supplerende stof: (ca. 25 sider)
❖ Film: “5 skarpe om de kristne skrifter”, fra dr.dk/undervisning.
❖ Film: 5 skarpe om Jesus” fra dr.dk/undervisning


Særlige fokuspunkter:
I dette forløb har de studerende fået en bred indføring i kristendom med fokus på den kristne grundmyte. Vi har i den forbindelse analyseret og arbejdet med tekster fra Bibelen (GT og NT). Fokus har været guds- og menneskeopfattelse i myterne, trosgrundlaget (dogmer og frelseshistorien).

Ninian Smarts 7 dimensioner har dannet udgangspunkt for en før- og efter-refleksion
omkring egen læring.

Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppe, par og individuelt arbejde, virtuelle arbejdsformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#2 Politik og demokrati

Forløbet klæder eleverne på til at kunne indgå som myndige demokratiske borger gennem læren om nedenstående begreber:

Ideologi
Liberalisme
Socialisme
Konservatisme
Blå blok
Rød blok
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Det politiske kompas
SVM-regeringen
Kvantitativ metode
Kvalitativ metode
Grundloven
Rettigheder
Magtens tredeling
Lovgivende magt
Udøvende magt
Dømmende magt
Valgret
Valgbarhed
Parlamentarisme
Mistillidsvotum
Dronningerunde
Vote seeking
Office seeking
Policy seeking
Produktionsfaktorer
De samfundsøkonomiske mål
Målkonflikter
Det økonomiske kredsløb
BNP
Varer
Tjenesteydelser
Prisdannelse
Planøkonomi
Markedsøkonomi
Blandingsøkonomi
Den offentlige sektor
Statens indtægter
Statens udgifter
Lavkonjunktur
Højkonjunktur
Finanspolitik
Pengepolitik
Valutapolitik
Arbejdsmarkedspolitik
Miljø- og klimapolitik

Materialer:
- Jensen, Ole Hedegaard, ”Ideologier og partier”, ”Hvad er politik?” og ”Politiske ideologier, i  Samfundsfag B, Systime 2019 (10 ns.)
- Samfundsfag C, Politiske partier (30 ns.)
- Samfundsfag C, Grundloven og magtens tredeling (15 ns.)
- Samfundsfag C, Samfundsøkonomiske mål (10 ns.)
- Samfundsfag C, Økonomiens grundbegreber (10 ns.)
- Samfundsfag C, Den offentlige sektor (10 ns.)
- Samfundsfag C, Velfærdsmodeller (10 ns.)
- Samfundsfag C, Økonomisk politik (30 ns.)

Væsentlige arbejdsformer:
Klassedialog, tavleundervisning, pararbejde, gruppearbejde, debat, undersøgelsesbaseret arbejde, klasseundervisning, skriftligt arbejde, gruppefremlæggelse, matrixgruppearbejde.

I alt ca. 125 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 E#2: 1. Verdenskrig

1. Verdenskrig. Fra fremskridtstro til bristede drømme.

Det gik så godt! Vesteuropa var blevet industrialiseret. Der var store markeder, der skulle udnyttes. Troen på fremtiden var stor. Kulturelt og økonomisk tegnede fremtiden god, men 1. Verdenskrig satte en stopper for en verden i fremskridt. Hvordan gik det til? Hvorfor opstod der pludselig krig? Eleverne skal igennem viden om 1. Verdenskrigs forløb lære, hvad der skaber forandringer i vores historie, og herigennem skal de stifte bekendtskab med struktur- og aktørforklaringer i historiefaget.

Kernestof
- Ideologiernes kamp i 20. århundreder.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Historiefaglige teorier og metoder: Aktør- og strukturforklaringer samt nation- og nationalismeteori.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Arbejdsformer
- Lærerstyret undervisning.
- Samarbejdsformer
- Fremlæggelser.
- Taktile arbejdsformer.

Sekundær litteratur:
- Første verdenskrig, Bruddet med verden af i går, Peter Frederiksen, Vores verdens historie, s. 12-57.

Kilder
- Kul- og råjernproduktion i udvalgte lande 1880-1913 (millioner tons) (1 ns.)
- Verdens rigeste lande 1820-1992 målt på BNP per indbygger. UNDP Human Development Report 1999. (1 ns.)
- Verdens fattigste lande 1820-1992 målt på BNP per indbygger. UNDP Human Development Report 1999. (1 ns.)
- Claus Eskildsen, "Krigen er mandens eventyr". Fra Claus Eskildsen erindringer, 1929. (2 ns)
- Thomas Dinesen, Uddrag af "No Man's Land", 1928. (2 ns.)  
- Soldaterbrev fra Vestfronten, 20. januar 1915. (2 ns.)
- Woodrow Wilsons fredsmål. Uddrag af tale i Kongressen 8. januar 2018. (5 ns.)
- Uddrag af Clemenceaus tale ved overbringelsen af Versaillestraktaten, 7. maj 1919. (5 ns.)


Sider i alt: Ca. 70 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 E#3: Hvordan kunne det ske?

Hvordan kunne det ske?

Forløbet dækker over det 20. århundredes værste historie om etnisk udrensning af jøderne i Europa. Forløbet stiller spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Eleverne skal kende til årsager og virkninger af historiske begivenheder. Det er de nødt til, så vi kan undgå, at noget så grusomt som Holocaust kan ske igen. Det resulterer i en større diskussion om, hvad der driver historien. Er det aktører eller strukturer? Er mennesket historieskabende eller historieskabt? Det er nok lidt af hvert, finder eleverne ud af, men nu kan de analysere sig frem til, hvorfor Holocaust kunne finde sted, hvordan Hitler kunne komme til magten i et demokrati og tage ved lære deraf.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
̶- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
̶- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
̶- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestof
- Ideologiernes kamp i 20. århundreder.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Sekundære materialer:
- Krisen i trediverne, Verden efter 1914, s. 81-109: 29 s.
- Anden Verdenskrig i farver (1:13): 10 sider
- 3 teorier om folkedrab: https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud.: 10 s.

Kilder
- Fortroligt dokument om gas-bilernes effektivitet i Chelmo (2 ns.)
- NSDAP-medlemstal, 1919-1923. (1 ns.)


Sider i alt: Ca. 70 ns.

Arbejdsformer
- Lærerstyret undervisning.
- Samarbejdsformer
- Fremlæggelser.
- Projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Buddhisme

Kernestof: (ca. 25 sider)
❖ “Buddhalegenden”. I uddrag.
❖ “Benarestalen”. I uddrag.
❖ “Samsaras endeløshed”, “Karma” og “Nirvana” Fra Jens Bruun,
Christian Lindtner og Peter Boile Nielsen Buddhismen – Tanker og
livsformer, Gyldendal 1982:40-42
❖ “Etik” fra Anders Nielsen: Buddhisme. Introduktion og tekster. i-bog.
Systime.dk 2017. https://buddhisme.systime.dk/?id=p155&L=0
❖ “Den klassiske buddhisme” (baggrundsstof til“Buddhalegenden”
“Benarestalen” og “Det buddhistiske livshjul”) Fra Lene Madsen
m.fl.. Grundbogen til Religion C. Systime 2012. ibog, p234
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=c690
❖ “Religiøs praksis i buddhismen”. Fra Lene Madsen m.fl.. Grundbogen til
Religion C. Systime 2012.
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=p171&L=0
❖ “Buddhisme i Danmark” Fra Lene Madsen m.fl.. Grundbogen til Religion C.
Systime 2012. https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=p238
❖ "Buddhismen" Af Esben Andreasen. I: Esben Andreasen og Allan Poulsen:
Religion og kultur - en grundbog. 3. udgave, Systime 2011, s. 59-68.
❖ “Buddha, Buddha Cool”. Uddrag. Af Jørn Borup. Instituttet for
Fremtidsforskning.
http://iff.dk/publikationer/magasinet-scenario/2009/fo-22009-spiritualitet-og
-mobilitet/futureorientation-22009/buddha-buddha-cool/
❖ “Med Buddha under huden”. Interview med Christian Stadil.
Jyllands-Posten, 2. januar 2006.
❖ “Den klassiske buddhisme” (baggrundsstof til“Buddhalegenden”
“Benarestalen” og “Det buddhistiske livshjul”) Fra Lene Madsen m.fl..
Grundbogen til Religion C. Systime 2012. ibog, p234
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=c690
Supplerende materiale: (ca. 10 sider)
❖ “Fakta om buddhisme”. Fra Lene Madsen m.fl.. Grundbogen til Religion C.
Systime 2012. ibog,
❖ “Story of the Buddha”. (Tegnefilm).
https://www.youtube.com/watch?v=wbDNlTXatp4
❖ “Buddhismen globalt”. Video fra Religionsportalen, systime.dk.
https://religion.systime.dk/?id=p562
❖ “Asiens religioner i vesten” - antropolog Karen Lise Salamon. Fra
Religionernes verden på video, systime.dk
https://religionsvideo.systime.dk/?id=c200
❖ “5 skarpe om buddhisme”. Fra
https://www.dr.dk/undervisning/religion/5-skarpe
❖ Korte film om buddhismen fra “God Karma”,
http://www.godkarma.nu/til-eleven/smaa-film-om-buddhisme/
● “Lys”
● "Buddhistisk skrin"
● "Livshjulet" del 1-3
● "Meditation"

Særlige fokuspunkter:
I buddhisme-forløbet har eleverne arbejdet med buddhismens historiske opståen
og udvikling, verdensbilledet og menneskesynet i buddhismen med særligt fokus på dharma, samsara, nirvana, karma og reinkarnation. Vi har også arbejdet med centrale
buddhistiske tekster for derigennem at kunne forklare den buddhistiske
trosbekendelse (Buddha, dharma og sangha). Vi har også læst nutidige tekster om
buddhisme i Danmark hvor eleverne har skulle inddrage begreber om senmoderne
religiøsitet.
Dette forløb dækker over læreplanens faglige mål om at eleverne skal kunne
redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en
længere historie og global betydning og udbredelse.
Samtidig har dette forløb, som progressionsmæssigt er det der ligger tættest på
eksamen, også inkluderet en prøveeksamensøvelse.
Derudover har vi brugt Ninian Smarts 7 dimensioner har dannet udgangspunkt for en
før- og efter-refleksion omkring egen læring.

Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, gruppearbejde med fremlæggelser,
gruppe-, par, og individuelt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 E#4: Hvad kan man bruge kildeanalysen til?

Hvad kan man bruge kildeanalysen til?

I en verden, hvor vi får informationer fra mange forskellige kilder, og hvor produktionen af det, der ligner nyheder, kan laves med en enkelt god prompt, er det mere vigtigt end nogensinde, at du lærer noget om kildeanalysens metoder . Det er ligeledes vigtigt, fordi vi online og i den fysiske verden lever i små ekkokamre og ofte bliver præsenteret for én sandhed inde i kamrene. Det ska-ber polarisering og ulighed i samfundet.
Her gælder det, at kildeanalysens værktøjer kan bidrage til, at vi kan vide, hvad der er tro-værdigt og mindre troværdigt. De næste par moduler arbejder vi dermed i kildeanalysens forunder-lige verden, og vi bliver klogere på, hvilke informationer vi kan stole på, og hvilke informationer vi skal være lidt påpasselige med at stole på.
Man kan også sagtens bruge kildeanalysens værktøjer i dagligdagen over for sine venner, og så kan man spørge sin ven, der pludselig postulerer, at vacciner indeholder mikrochips for at spore mennesker: ”Hvor har du det fra?” ”Hvem er afsenderen på den TikTok-video, du har set?” Hvad er egentlig din kildes evne til at tale sandt?” Hvad er egentlig din kildes vilje til at tale sandt?”

Vigtige begreber
Metode
Objektivitet
empirisk grundlag
”wie es eigentlich gewesen”
Kildeanalyse
Modtager
Afsender
Tid
Tendens
Troværdighed
Fake news
Cyberprogaganda
Konspirationsteorier

Litteratur
- På sporet af historien, Kap. 3 (Ca. 10 ns.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 F#1: Kulturmøder i Danmark

Kulturmøder: Indvandring i Danmark

Eleverne skal dykke ned i et af de væsentlig emner på den politiske dagsorden i Danmark, nemlig kulturmøder og indvandring. Emnet er vigtigt at behandle i historie, fordi både en kulturel og historisk forståelse af emnet kan gøre eleverne i stand til at handle i et demokratisk samfund.

Eleverne dykker ned i nogle af disse perioder i indvandringens historie i Danmark:

1. Indvandringens historie (1760-1960)
2. Indvandrere som arbejdstagere (1967-1973)
3. Indvandring i krisetider (1973-1983)
4. Indvandring som trussel (1983-1993)
5. Indvandring og integration (1993-2001)
6. Indvandring i terrorens tidsalder (2001-2011)
7. Indvandring og flygtningekrise (2011-2020)

Der er arbejder med følgende historiske begreber og begivenheder:
Indvandringens historie i Danmark fra 1760-1960
-Etnisk ensartet samfund
-Danmarks riges områder i 1760
-Lov om indfødsret fra 1776
-Tabet af Norge i 1814
-Nationalisme
-Slesvig og Holsten
-Treårskrigen 1848-50
-Krigen i 1864
-Betingelser for statsborgerskab i dag
-”Kartoffeltyskerne”
-Jøder
-”Roepolakker”
-Ungarske flygtning
Indvandrere som arbejdstagere, 1967-73
-Gæstearbejdere
-Arbejdsrettigheder
-Fagforening
-Kulturforskelle
-Fuld beskæftigelse
-Indvandrere
-Oliekrise 1973
-Indvandringsstop 1973
-Familiesammenføring
Indvandring i krisetider, 1973-1983
-Oliekrisen
-Jordskredsvalget
-Medlem af EF
-Indvandringsstop
-Positive betegnelser for indvandrere
-Negative betegnelser for indvandrere
-Integration
-Segregation
-Assimilation
-Familiesammenføring
-Indvandrerkritik
-Fremskridtspartiet
-Velfærdsstatens sociale ydelser
-Borgerlige partier
-Venstrefløjspartier
-Flygtninge
-Per Madsen
-Parallelsamfund
Indvandring som en trussel, 1983-93
-Udlændingeloven 1983
-Betalingsbalance
-Udlandsgæld
-Kartoffelkur
-Økonomiens betydning for synet på indvandring
-Udlændingedebat
-Globalisering
-Konvention
-Asyl
-Bekvemmelighedsflygtning
-”Grønjakkerne”
-Angrebet i Kalundborg i 1985
-Tamilsagen
Indvandring og integration, 1993-2001
-Poul Nyrup Rasmussen
-Marianne Jelved
-Dansk Folkeparti
-Aktiv arbejdsmarkedspolitik
-Asylcenter
Indvandring og terror, 2001-2011
-9/11
-Systemskiftet 2001
-VK-regering
-Historiebrug
-Starthjælpen
-24-årsreglen
-Dansk Folkepartis ”kulturkamp”
-Danmark i krig
-Civilisationernes sammenstød
-Muhammed-krisen
Indvandring og flygtningekrise, 2011-2020
-”den gamle fortælling” om arbejdsmarkedet og indvandrere
-Forklaringer på, at syriske flygtninge havde svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked
-Beskæftigelsesindeks
-Assimilation frem for pluralistisk integration
-Spyttemanden

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Arbejdsformer
- Lærerstyret undervisning.
- Samarbejdsformer
- Projektarbejde

Sekundære materialer:
- Den ny indvandring, Kap. 1., Indvandringens historie, 1760-1960
- Den ny indvandring, Kap. 2, Indvandrere som arbejdstagere, 1967-1973
- Den ny indvandring, Kap. 3, Indvandring i krisetider, 1973-1983
- Den ny indvandring, Kap. 4, Indvandring som trussel, 1983-1993
- Den ny indvandring, Kap. 5, Indvandring og integration, 1993-2001
- Den ny invandring, Kap. 6, Indvandring i terrorens tidsalder (2001-2011)
- Den ny indvandring, Kap. 7 Indvandring og flygtningekrise (2011-2020)
- Jakob Gottschau og Øjvind Hesselager, Indvandringens historie, 5:6. DR.DK, sendt den 27/04/2003. Kan tilgås på https://www.dr.dk/drtv/se/indvandringens-historie_-gaesterne-der-blev_428323
-   Jakob Gottschau og Øjvind Hesselager, Indvandringens historie, 6:6. DR.DK, sendt den 04/05/2003. Kan tilgås på https://www.dr.dk/drtv/se/indvandringens-historie_-politiske-flygtninge-til-danmark_428319

Kilder
- Uddrag af interview med Ishøjs Borgmester, Per Madsen (S) i Berlingske Tidende, 1. august 1976.
- Dansk Folkepartis udlændingepolitik. https://danskfolkeparti.dk/politik/indvandrere/
- Diverse samtidige interviews fra dokumentarserien "indvandringens historie".
- Diverse videoklip fra DR's nyhedsarkiv og Youtube
- Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere i Danmark 1983-2009, fordelt efter henholdsvis vestlig og ikke-vestlig oprindelse.
- Foto. Tyrkiske gæstearbejdere efter fyraften på maskinfabrik i Odense 1970. 3
- Helge Dohrmann, debat i Folketinget i 1984
- Uddrag fra Dansk Folkepartis principprogram 1997.
- Danmarks Videncenter for Integration: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres andel af samlede ydelsesudgifter, pct.


I alt: ca. 80 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 FS Kulturmøder i DK

F#2 Kulturmøder: Indvandring i DK

Det fællesfaglige forløb "Kulturmøder" beskæftiger sig med det centrale spørgsmål: "Hvilke udfordringer og muligheder opstår, når kulturer mødes? "

Følgende temaer er belyst i undervisningen:

Flygtningepres i Europa
Flygtning
Asylansøger
Migrant
Værdipolitik
Partier med højreorienteret værdipo-litik i Danmark
Partier med venstreorienteret værdi-politik i Danmark
Udfordringer ved mange flygtning i Salzgitter
Kulturmøder
Isbjergmodellen
Den manifeste kultur (synligt lag)
Kernekulturen (usynligt lag)
Kulturkonflikt
Integration
Juridisk integration
Økonomiske integration
Social integration
Kulturel integration
Assimilation
Segregation
Pluralistisk integration
Integration og kriminalitet
Økonomi og kulturmøder
Forsørgelsesgabet
Herkomst for de fem sociale klasser
Integrationsydelse

LITTERATUR:
- Har vi plads til flygtninge, Kultur og samfund, s. 213-221 + 253-263 (18 ns.)
- Ærkedansker - Perkerdansker, Afsnit 3.13 (5 ns.)
- DR1 Dokumentar fra 2016. Ali og hans brødre (10 ns.)
- Socialdemokratiets partiprogram. En udlændingepolitik, der samler Danmark (2 ns.)
- "Valgforsker: Socialdemokratiet fortsætter jagten på de tabte vælgere." Politiken, 28. august 2018. (2 ns.)

Tabeller
- Herkomst for de fem sociale klasser. Arbejdernes Erhvervsråd, De sociale klasser i Danmark 2012, s. 9: https://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_de-sociale-klasser-i-danmark-2012.pdf (2 ns.)
- Forsørgelsesgabet, Det nationale integrationsbarometer. (1 ns.)


Sider i alt: 30 ns

FAGLIGE MÅL:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

ARBEJDSFORMER
- Lærerstyret undervisning.
- Træning i individuelle færdigheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 kulturmøder i DK - 1. tværfaglige forløb

Religion - kulturmøder i dk

Vores forløb om kulturmøder vil tage udgangspunkt i mødet mellem en muslimsk kultur og en vestlig/dansk kultur. Efter en kort præsentation af islams tidlige periode med fokus på gud, koran og mennesket muhammed, vil vi fokusere på profeten Muhammeds betydning i islam og for muslimer i dag, efterfulgt af et afsnit om de regler og krav, som muslimer skal leve efter. Her fokuseres på sharia-lovgivningen, den muslimske etik, de religiøse pligter, samt på to af de områder, hvor mødet mellem en muslimsk kultur og en vestlig/dansk kultur tydeligt træder frem, nemlig tørklædet og spiseregler. Sluttelig vil der blive set på forskellige grupper inden for islam og deres syn på Vesten, demokrati og sharia.

Kernestof: (Ca. 30 sider)
❖ ”Den hellige tid: Muhammad” s. 17-21 i Moderne Islam af Jakob Skovgaard
Petersen, 1. Udg. 3. Opl. 1995, Gyldendal Uddannelse
❖ ”De hellige skrifter: Koranen og Hadith” s. 22-25 i Moderne Islam af Jakob
Skovgaard Petersen, 1. Udg. 3. Opl. 1995, Gyldendal Uddannelse
❖ ”Islamiske trosforestillinger” p 161 i iBog Grundbogen til Religion C. Af
Lene Madsen m.fl. Systime 2012
❖ ”Religiøs praksis i islam” p 220 i iBog Grundbogen til Religion C. Af Lene
Madsen m.fl.. Systime 2012
❖ ”Det islamiske samfundssyn og sharia” s. 110-118 i Grundbogen til religion
C, Af Lene Madsen m.fl. 1. Udg. 1. Opl. Systime 2012
❖ Film: ”Mecca Diaries”, Vice.com, http://www.vice.com/video/mecca-diaries
❖ Koranen om islams 5 søjler (sura 5, v. 6, sura 2, v. 182-187, 196-198, sura
22, v. 25-30) i Moderne Islam af Jakob Skovgaard Petersen, 1. Udg. 3. Opl.
1995, Gyldendal Uddannelse
Tariq Ramadan: "Islamprofessor: Muslimer skal reformere sig", Christian Birk, Kristeligt Dagblad 30. oktober 2017
uddrag af afsnittet "Muslimer i danmark" kap. 4 fra grundbogen til religion C, af Lene Madsen m.fl. Udg. 1. OPl. Systime 2012
❖ "Forum for kritiske muslimer" og "Hizb ut-Tahrir", fra: K. Østergaard: Islam
i Danmark. Gyldendal 2006, s. 41-42; 55-56.
❖ "Interview med Sherin Khankan" og "Demokrati (Hizb ut-Tahrir)". K.
Østergaard: Islam i Danmark. Gyldendal 2006, s. 255-257; 248-249
❖ Uddrag fra Sirat ibn Ishaq om Muhammads Fødsel, fra Religionshistoriske
hovedværker: Sirat ibn Ishaq, systime iBog,
https://rh.systime.dk/index.php?id=295
❖ Uddrag af al-Bukhari: “Gode manerer” og “indledning”, fra
Religionshistoriske hovedværker: Al-Bukhari: Hadith-samling, systime
iBog, https://rh.systime.dk/index.php?id=242
Lærerproduceret materiale om tørklædebatten i DK:
Baggrundsmateriale - "https://faktalink.dk/emner/torklaededebatten"
Lone Nørgaard: "Kvindekamp er tørklædekamp". Jyllands-Posten, 18. september 2005.
Uddrag fra Imam Raêd Hliehels prædiken (khutbah) ved fredsagsbønnen i Det Islamiske Trossamfund i København den 18.02.2005. Raêd Hleihel er normalt imam ved moskeen på Grimhøjvej i Århus Vest.
Sherin Khankan: "Kravet om at bære tørklæder - og kvinders rettigheder", 7. november 2006, Religion.dk.

Supplerende stof: (ca. 6 sider)

❖ Film: ”De 5 skarpe om Islam”, dr.dk/undervisning,
http://www.dr.dk/undervisning/religion/5-skarpe

Særlige fokuspunkter:
I dette forløb har kursisterne fået en indføring i islams udvikling fra den hellige tid
til nutiden med nedslag i følgende: Muhammeds samtid og den formative periode,
islams udbredelse som verdensreligion, islam i nutidens Danmark.
Vi har analyseret tekster fra Koranen og sunnaen (både hadith og sira-litteratur) samt
nutidige tekster, med fokus på følgende begreber: guds- og menneskesyn,
Muhammed som mytologisk forbillede, trosgrundlag og dogmer, ritualer og pligter
(de 5 søjler med særligt fokus på hajj), sharia og fortolkningsbredden i forhold til
dette begreb. Vi har arbejdet med Jan Hjärpes 3 dimensioner i forhold til nutidig islam i Danmark med udgangspunkt i hhv. Sherin Khankan og Hizb ut-Tahrirs fortolkninger af sharia. Vi har analyseret hajj-ritualet med Van Genneps model for overgangsritualer, hvor
vi også inddrog den mytologiske begrundelse for de enkelte elementer i
pilgrimsfærden.


Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde med fremlæggelser,
gruppe-, par, og individuelt arbejde. Ekskursion til indvandrermuseum i Farum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 F#2: USA - den amerikanske drøm eller mareridt?

Der er arbejdet med USA's tilblivelse og udbredelse fra østkyst til vestkyst, samt de værdier, som landet er baseret på, herunder den amerikanske drøm. Der er særligt fokus på samfundsmæssige og individuelle problematikker omkring slavetiden og de frigjorte slavers forhold efter slavetiden.

Materiale
- USA. Historie, samfund og religion: 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 2.1, 4.1, 4.2 (40 ns.)
- 60 minutes: Det sidste slaveskab, 19. juni 2023 (5 ns.)
- USA i farver: 1960erne. (10 ns.)
- Niels Bjerre-Poulsen, USA – Historie og identitet: Kap. 2. (5 ns)
- Medianindkomsten per husstand fordelt på race, 2008-2019. (1 ns)

Kilder:
- Udvalgte fotografier af Jakob August Riis og Jakob Holdt (5 ns.)
- Lincoln i privat brev til sin personlige ven og slaveejer Joshua Speed, 1855 (1. ns)
- Lincoln i en offentlig debat med Demokraten Steven Douglas d. 21. august 1858 i Ottawa (1 ns)
- Plakat: 'Freedom for all both black and white' plakat fra 1865, der hylder Lincoln og Emancipationserklæringen. (1/2 ns.)
- Lerone Bennett Jr., historiker og forfatter til den omdiskuterede bog Forced into Glory - Abraham Lincoln's White Dream i et interview med programmet Booknotes på den reklamefri public service kanal C-Span, d. 11. juli 2000 (2 ns.)
- Abraham Lincoln: Emancipationserklæringen. 01/01-1863.  (1 ns)
- Black Codes for St. Landrys amt i Louisiana. 1865.  (3 ns.)
- Martin Luther King, Stride Toward Freedom: The Montgomery Story Seks punkter om ikke-vold. 1958. (3 ns.)
- Borgerrettighedsange: "We Shall Overcome", "A Change is Gonna Come" ― Sam Cooke, I "Wish I Knew How It Would Feel to Be Free" - Nina Simone, "Living for the City" – Stevie Wonder (1974) (3 ns.)

Sider i alt: 70 ns.

Vigtige begreber:
Fotografier som kilder
Jacob A. Riis (1849-1914)
Jakob Holdt (1947-)
Det amerikanske samfund i 1890
Det amerikanske samfund i 1977
Repræsentativitet
Christoffer Columbus
Silkevejen
Den nye verden
Amerigo Vespucci
Stormagter
Kolonisering
Conquistador
Konsekvenserne af den europæiske erobring af Amerika for den oprindelige befolkning
Konsekvenserne af den europæiske erobring af Amerika for europæerne
Puritanere
Syvårskrigen
No taxation without representation!
The Boston Tea Party
Den amerikanske uafhængighedskrig
Uafhængighedserklæringen
Oplysningstiden
Den amerikanske forfatning
The Founding Fathers
Manifest Destiny
the peculiar institution
paternalisme
Trekantshandelen
Nordstaterne
Sydstaterne
Clotilda
Den amerikanske borgerkrig
Det Republikanske Parti
Demokraterne
Abraham Lincoln (1809-1865)
Amerikas Konfødererede Stater
Anakondaplanen
Slaget ved Gettysburg
Reconstruction
Andrew Johnson (1808-1875)
Erindringshistorie
Kollektiv erindring
Erindringsfællesskab
Moderindring
Abraham Lincolns holdning til afrikanske amerikanere og slaveri
Harriet Tubman (1820-1913)
The Underground Railroad
Abolitionister
Black Codes
Black Codes for St. Landrys amt i Louisiana. 1865
Jim Crow-systemet
”Separate, but equal”
Segregation
Ku Klux Klan
Rosa Parks (1913-2025)
Martin Luther King (1929-1968)
Borgerrettighedsbevægelsen
Black Panther Party
Agape
Ikke-voldsstrategi
Mahatma Ghandi (1869-1948)
Bjergprædiken
Fjendekærlighed
"Brown mod skolestyrelsen i Topeka" 1954
Separatist
Tilbage til Afrika-bevægelsen
Malcolm X (1925-1965)
Civil Rights Act (1964)
Voting Rights Act (1965)
Den amerikanske drøm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 #f2 USA den amerikanske drøm eller mareridt

Den grundlæggende sociologiske forståelsesramme skal fungere som forklaringsmuligheder om ulighed. Forløbet er et flerfagligt forløb i ks, som hedder "USA - Den amerikanske drøm eller maremidt?" Hvordan kan vi anvende sociologien til at forstå, hvordan samfundet påvirker os som individer, og hvordan vi som individer påvirker samfundet? Forløbet beskæftiger sig ligeledes med, hvordan man overhovedet kan måle ulighed i et samfund som det danske og det amerikanske? Forløbet kigger ligeledes nærmere på, hvordan denne ulighed så fordeler sig mellem socialklasser og etniciteter.

Vigtige begreber:
- Socialisering
- Primær socialisering
- Sekundær socialisering
- Normer
- Værdier
- Socialklasser
- Social arv
- Chanceulighed
- Mønsterbryder
- Pierre Bourdieus kapitaler
- Økonomisk kapital
- Social kapital
- Kulturel kapital
- Velfærdsmodel
- Sikkerhedsnet
- Gratisydelser
- Skattetryk
- Robin Hood-princip
- Social mobilitet
- Den danske velfærdsmodel
- Den liberale velfærdsmodel
- Den centraleuropæiske velfærdsmodel
- Ginikoefficienten
- Lande med en høj grad af ulighed
- Lande med en høj grad af lighed
- Konstitutionelt demokrati
- Kongressen
- Senatet
- Repræsentanternes Hus
- Højesteret
- Præsidenten
- Valgmænd
- winner takes all
- Republikanerne
- Demokraterne

Materialer:
- Samfundsfag C, s. 244-254, Velfærdsmodeller (10 ns.)
- - Formuefordelingen i USA (2 ns.)
- Gilbert og Kalhs socialklasseinddeling af den amerikanske befolkning. 2018. (2 ns.)
- Fattigdom opgjort på racer i USA. 2010. (2 ns.)
- Park Avenue: Penge, magt og den amerikanske drøm (2012): 00:00-9:40: https://mitcfu.dk/mm/player/?booking=3947465 (5 ns.)
- Trish Regan: “Everyone in Denmark is working for the government” (1 ns)
- ”Danish news anchor responds to Trish Regan” (1 ns.)
- Kretz, Steffen, ”Analyse: Biden varsler den mest vidtgående velfærdsplan i generationer. DR.DK, 19. april 2021: https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-biden-varsler-den-mest-vidtgaaende-velfaerdsplan-i-generationer (5 ns.)
- Ole Hedegaard Jensen, Kap. 9: Politik og kultur i USA, i Samfundsfag B, Systime 2024. (5 ns.)

I alt: ca. 40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 2. tværfaglige forløb om kristendom i USA

Forløbet er et fællesfagligt forløb, hvor fokus i religion er på kristendom i USA.

Indledningsvis skal I introduceres til kristendommens historie i USA, herunder tilblivelsen af Wall of Separation.

Vi skal undersøge betydningen af 'City Upon a Hill', og hvilken rolle pagtstanken og ørkenvandringen spiller blandt amerikanske kristne.

Der findes mange måder at være kristen på i USA. Vi skal fokusere på den amerikanske protestantisme, herunder mainline protestantenter og evangelikale protestanter. I den forbindelse skal I introduceres til Jan Hjärpes model, og vi arbejder desuden videre med sekulariseringsbegrebet.

Vi skal også sammeligne kirkens og religionens rolle i hhv. Danmark og USA, herunder hvilken rolle kirkerne spiller i det sociale arbejde i USA og vi skal se eksempler på gudstjenster i hhv. Danmark og USA.

I alt ca 35 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 F#3: USA i verden efter 1945

Ved Anden Verdenskrigs afslutning i august 1945 befandt USA sig i en så enestående position, at man måtte opfinde et helt nyt ord for at beskrive den: Landet var blevet en supermagt. Forløbet kigger nærmere på USA's rolle i verden efter 1945 og frem til i dag.

Materialer
- Niels Bjerre-Poulsen, USA – historie og identitet: Kap. 5. (10 ns)
- Vores verdenshistorie, Kap. 18: Ny amerikansk udenrigspolitik. (10 ns.)
-  Palle Roslyng-Jensen, Ideologiernes kamp og murens fald, i Fokus 3 - kernestof i historien. Gyldendal, 2012 (25 ns.)
- Vores verdenshistorie, Kap. 20: Den amerikanske Vietnamkrig, 1965-1973. (10 ns)

Kilder
- Den 5. juni 19457: Marshall, tale på Harvard University i Boston (1 ns.)
- Den sovjetiske udenrigsminister Andrei Vyshinskys, tale ved FN’s generalforsamling i 1947 (1 ns)
- Kan DDR reddes?. Notat fra samtale mellem Gorbatjov og Krenz i Moskva 1. november 1989. (5 ns.)

Sider i alt: Ca. 40 ns.

Vigtige begreber
Den liberale supermagt efter 1945
Supermagt
Årsager til USA’s supermagtsstatus efter Anden Verdenskrig
The G.I. Bill (1944)
Imperium
”Imperium på opfordring”
Pax Americana
liberalisering af handel
fri markedsøkonomi
Isolationisme
Verdensbanken
Den internationale valutafond (IMF)
Jerntæppet og den nye amerikanske udenrigspolitik
jerntæppet
folkedemokratier
Europas opdeling efter 2. Verdenskrig
Tysklands opdeling efter 2. Verdenskrig
Vesttyskland (BRD)
Østtyskland (DDR)
England ikke længere en stormagt
Monroe-doktrinen
Truman-doktrinen
Marshall-planen
Inddæmningspolitik
Hovedårsager til den kolde krig
USA vs. Sovjet
Sovjetimperiet
hård magt
blød magt
planøkonomi
oprustnings- og våbenkapløb
levevilkår i Sovjet
kommunisme
Mikhail Gorbatjov
glasnost
perestrojka
Lech Walesa
Berlinmurens fald
Det liberale demokrati
Overvågning
USA’s rolle ifm. tidligere koloniers selvstændighed
Vietnam-krigen
Den økonomiske krise og konkurrencen mellem systemerne
Oliekrisen 1973
den socialistiske verden i krise
Vietnam-krigen
Årsager til amerikanernes Vietnamkrig
Mediernes rolle
Antikrigsbevægelsen
Afslutningen på den kolde krig
Sovjetunionens sammenbrud
Gorbatjovs nye unionstrakat for Sovjet
Kilde. Gorbatjov og Krenz’ samtale
Verden efter 1989
Den nye verdensorden
EU
NATO
Irak-krigen 1990-91
Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-2001
”rough states”
9/11
Invasionen af Afghanistan 2001
Invasionen af Irak 2003
Det demokratiske ”eksperiment” i Irak
Det arabiske forår 2010-12
Islamisk Stat
Rusland under Putin
USA’s udenrigspolitik under Donald Trump
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Introduktion til religion

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer