|
Titel
2
|
At finde balance i livet (som ung)
At være ung i dag - Er der balance i livet?
Hensigten med forløbet er overordnet at undersøge, hvordan det er at være ung i dag. Hvilke muligheder har unge for at skabe et liv i balance? Hvad adskiller unge, der trives i forhold til unge, der har ondt i tilværelsen?
Flere og flere undersøgelser indikererer at unge, som en samlebetegnelse, gradvist har fået det sværere end tidligere. Der ses en stigenede grad af mistrivsel herunder ensomhed, stress og angst. Hvad kan være mulige årsager til denne negative udviklingstendens?
Er det de strukturelle rammer (kulturel frisættelse, præstationssamfundet, konkurrencestaten, perfekthedskulturen), fællesskaberne (SoMe, solidarisk sfærre) og/eller individets egne ressourcer (personligheden, attributionsstil, tilknytningsstil, self-efficacy, OAS).
Forløbet søger mulige svar på ovenstående overordnede spørgsmål gennem mindre emneområder:
- Senmoderniteten - Har vi alle lige muligheder? (ser på hvilken betydning samfundsforandringer og kulturer har på individets handlemuligheder). Senmoderniteten & individet belyst gennem primære teoretikere, som Ziehe, Bourdieu, Giddens, Gergen, Riesmann, Rosa, Hjortkær, Maffesoli, Ishiyama og Berry.
- Identiteten - Selviscenesættelsen, forskellige socialkarakterer, annerkendelsen, psykosociale moratorium, forpligtigelsen, rodløshed, ensomhed, sociale sammenligninger. Identitetsdannelsen diskuteres gennem to positioner. På den ene side fx Erikson, Marcia & Giddens syn om en kerneidentitet og på den anden side socialkonstruktionismen ved fx Gergen, hvor det er flydende, multipleidentiteter, der skabes/fortælles (narrativet) i relationen mellem individer i en konkret kulturel ramme. Under forløbet ses på unge med anden etnicitet end dansk og deres (mulige) ambivalens - herunder symbolsk etnicitet samt etnisk revitalisering. Honneths anerkendelsesperspektiv inddrages ligeledes samt social kognition og kognitive skemata (assimilation/akkomodation, confirmation bias), diskrimination og stigmatisering (stereotyper, fordomme og normalitet). Socialpsykologiske eksperimenter omhandlende vores for-forståelse og handlinger/præstationer baseret på kognitioner af andre samt os selv (Halo-effekten, Rosenthal-effekten, Golem-effekten) samt spejneuroner (empati, spejling af hensigten i en andens handling) bliver også belyst i relation til emnet.
- Personligheden - temperament (Thomas & Chess), menneskets dobbelthed (forskellige psykologiske retninger), narrativer (fx lykke (Gilbert)), epigenetikken (arv/miljø). Afsættet er Høgh-Olesens risikovillige og forsigtige trækteori om personligheden.
- Stress - stressorer (krydspres på individet - at høre til og gøre det rigtige - acceleration via SoMe), akut- og kronisk stress, flow (udfordring - egen vurdering af mestring), stress-sårbarhed, anstrengelse-anerkendelse/belønning, belastning-ressourcer, krav-kontrol, OAS, Attributionsstil (herunder grublerier), tolkning af stressresponsen (kamp/flugt, udfordring, samhørighed/connecte), metakognitiv psykologi (metakognitiv overbevisning, CAS)
- Ensomhed - ABC (gør noget aktivt, gør noget sammen, gør noget meningsfuldt), unges mestringsstrategier i "floden", savner et sprog for livet.
Gennem forløbet trækkes synteser til tidligere erhvervet viden på psykC (#Livsforløbets begyndelse samt #Individet i fællesskaber) og der skabes grobund for faglige diskussioner og vurderinger af psykologiske problemstillinger i henhold til temaet.
Begreber og sammenhænge i spil:
- Social kognition - Kunne forstå de social koder og anvende de inkluderende sociale markører, der sikrer trivsel og gruppetilhørsforhold (normalitet - leve op til de herskende normer). Herunder social-eksklusions-angst (basis for sænkning af medfølelse i grupper og skabelse af hierarkier og latterliggørelse (foragt > værdihed). Marginalisering, eksklusion, fordomme og stereotyper.
- Stigmatisering & diskrimination - Hvilken betydning andres holdninger og adfærd har for vores muligheder i livet - Herunder Halo-effekten, Rosenthal-effekten, Golem-effekten samt Jane Elliotts "Brown eye/Blue eye".
- Kulturelfrisættelse, anomi, kontingens, subjektivisering, ontologisering, potentiering, social acceleration, oaser af tid, tids hunger, hamsterhjul, påbudskulturen m.v. => Individualisering over for fællesskabet
- Nye stammefællesskaber og nynarcissisme => Anerkendelsesbehovet, ritualiserende fællesskaber, institutionaliseret individualisering
- Os/Dem – Tegnfællesskaber, nærhed, sikkerhed & intensitet => Forskellige valg (fx traditionsstyret, indrestyret og gruppestyret)
- Personlig og social identitet – Livslang proces. Refleksivt projekt.
- Ungdommens udviklingskrise og tilhørsforhold
- Psykosocialtmoratorium => omstillingsparathed og mobilitet samt at finde mening og flow i tilværelsen (lykke)
- Arenaer – Marginalisering, afvigeridentitet & overidentificering
- Identitet, ansvarspres og selvledelse – FOMO & YOMO => Stress og stressorer samt individets coping.
- Ensomhed - en vurdering af relationernes kvalitet i forhold til ønsket. At kunne være ensom i fællesskabet.
- Meningsløshed og stress. Legitimeringssystemer, progression (tematiseringsmuligheder) vs. regression (herkomsten) => beslutningskonflikter og ambivalensen
- Angst som grundvilkår, angst som en overlevelsesmekanisme.
Foruden det teoretiske stof (forskellige kilder) anvendes cases, små videoer og dokumentarer, som afsæt for de faglige diskussioner (fx Rich Kids on Insta).
Forløbets omfang: ca. 140 ns fra kernestoflitteratur samt 40ns fra supplerende materialer som fx YouTube og dokumentarer
|