Holdet G2024 Bk B - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Kristina Elisabeth Steinbock
Hold G2024 Bk B (Bk B)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Krop, køn og normkritik
Titel 2 sygdom, lidelse og livssmerte
Titel 3 Museologi, kuratering og udstillings æstetik
Titel 4 kunstens skulpturelle fremstilling
Titel 5 kunstens historiske rødder
Titel 6 afsluttende projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Krop, køn og normkritik

KROP; KØN OG KRITIK
Forløbet tager udgangspunkt i udstillingen, I am Sorry, this space is reserved, som er en gruppe udstilling med fokus på
normbegreber, krop og  funktionsvariationer, som jeg har kurateret og medvirker på.
Forløbet har også fokus på hvordan sygdom er blevet skildret og tematiseret gennem kunsthistorien og frem til i dag.
Problemstilling: Hvordan undersøger kunsten identitet og hvordan kan værkerne sætter spørgsmålstegn ved identitet, krop og privilegier?

TEORI:
-kunsthistorisk fokus på krop og køn
-Kunstnerinterview, Casper Erik

-Judith Butler, Gender Theory, Video
-Ekfrase-fokus på digte med autobiografisk afsæt
-Begrebs apparat til billedanalyse
-Paratekster udstilling
- Billedsøgning på Barbara Kruger og Sylvia Sleigh, feminismens kernepunkter
-broderi i kunsthistorien


ANALYSE
Fælles
-Kristian Zahrtmann, 'PROMETHEUS. HAN LIGGER SET FRA VENSTRE SIDE LAENKET TIL KLIPPEN, 1904
-Faglig (af)læsning af samtidskunst værker på udstilling, Gruppe diskussion
-Analyse Maja Malou Lyse udstillingen( mundtlig)



PRAKSIS
-Mindmap/moodboard
-Tegning og tekst inspireret af Christina Quales værker med tekst og sort Rollerpen
-Akvarel på A3
-Visualisering, omvendt Ekfrase
-Broderi til fællesværk



EKSKURSION:
Gammel Strand: udstillingen med Christina Quarles, samt Anna Bjerger og Chantal Joffe
Nikolaj Kunsthal: I am sorry this space is reserved og Katrine Ærtebjerg i dialog med Ovatachi.
Maja Malou Lyses, Overgaden udstilling
Politikkens forhal, Mads Borre: Sissy Morphology




TEKSTER:
-Judith Butler(video)
Christel Stormhøj: Kønnets regerende dronning, en introduktion til køn og krop i Judith Butlers forfatterskab. 11 sider
-Eva Egmann: Anger Brings Everyone Together (cripmagazine ) 4 sider
-Cornelia Renggli:Disability and making Distinctions  (cripmagazine ) 4 sider
- HENNING BECH: På tværs! En præsentation og kritisk diskussion af “queer-teori”, 11 sider
-Five Stories of Queer Artists, TATEUK
https://www.tate.org.uk/art/five-stories-queer-artists
- Sandra Cecilie Quist: Lacuna by Teo Ala-Ruona, https://bastard.blog/lacuna/.        6 sider
-Yusef Sayed: A MANIC BODY POLITIC https://227lears.com/2020/06/18/interfacing/.   17 sider
Marie Carsten Pedersen, Girl Squad
https://www.zetland.dk/historie/sO0E6WEd-aoV3ME1j-e3cf6      13 sider
Kønnede blikke, Avida Bystrøm
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
krop, identitet og normer 01-09-2024
analyse af eget værk 10-10-2024
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 sygdom, lidelse og livssmerte


FORLØBSBESKRIVELSE:

“Illness is the night-side of life, a more onerous citizenship. Everyone who is born holds dual citizenship, in the kingdom of the well and in the kingdom of the sick. Although we all prefer to use only the good passport, sooner or later each of us is obliged, at least for a spell, to identify ourselves as citizens of that other place”. Susan Sontag
Forløbet fokuserer på sygdom, lidelse og livssmerte og prøver at besvare spørgsmål såsom; hvordan har kunstnere bearbejde egen lidelse i kunsten historisk set? Lidelse som værktematik og den sidste nadver som installationsgreb?


TEORI:
-Videokunstens mange ansigter https://artmatter.dk/journal/videokunstens-mange-ansigter/
-videoredigering og visuel fortælleteknik
-filmiske virkemidler
-#53: Jakob Jakobsen - HOSPITALET by LYDKUNST PODCAST
-fagbegreber lydkunst
Kunst og mental sundhed



ANALYSE:
fælles analyse af
Den sidste nadver af:
Salvador Dali
Den sidste nadver (The Sacrament of the Last Supper)
1955
267 cm × 166.7 cm

Leonardo Da vinci
1494-1498
460 cm × 880 cm


-analyse af eget værk


PRAKSIS:
- tegnet storyboard
- 60 sec videoværk til konkurrencen ' I cry and I cry ...' 60sec.org.
-lydværk på  Soundcloud -udstillet på skolen
-den sidste nadver  værk til fælles installation



TEKSTER:
-Leila T Fard. Depictions of Disease in Art History ( https://medium.com/@leila.tayebifard/depictions-of-disease-in-art-history-70cf039445ff) 28 sider.
- videokunstens mange ansigter https://artmatter.dk/journal/videokunstens-mange-ansigter/.    10 sider
-Ole Bak Jakobsen, Lydkunsten har fået større autoritet https://artmatter.dk/journal/lydkunsten-har-faaet-stoerre-autoritet/.    9 sider
-Jacob Kirkegaard https://fonik.dk/
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_sound_artists
https://www.artnews.com/feature/sound-art-guide-most-famous-works-1234572580/
-ALLISON PARKER, A PRAGMATIC LOOK AT SCHOPENHAUER’S PESSIMISM.  5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Museologi, kuratering og udstillings æstetik

FORLØBET
Vi undersøger museumsarkitektur og dykker ned i felterne museologi og kuratering. Eleverne får indsigt i museumshistorie fra wunderkammer til white cube samt kuratering i dag og arbejder med museet som rum og ramme for kunsten. Fokus rettes her mod udvalgte kuratoriske strategier og udstillingsprincipper, som eleverne arbejder analytisk og teoretisk med. Forløbet trækker på feltarbejde på museer og udstillinger fra årets billedkunstekskursioner.
I praksis eksperimenteres med skabelsen af en udstillingspavillon, hvor eleverne bygger en arkitekturmodel og udtænker formidling i form af paratekster. Eleverne trænes i at rammesætte og udvælge kunstværker med tematisk sammenhængende indhold. Eleverne lærer at afkode kunstværker og deres betydninger som værende en del af en kuratorisk kontekst og erfarer, hvordan udstillingskoncepter kan være betydningsskabende i oplevelsen af kunst og fungere som endnu en kreativ udfoldelsesmulighed.
Endvidere skriver eleverne paratekster til kuratering af værk til ”Den Sidste Nadver”, Påskeudstilling i Lutherkirken på Østerbro

TEORI:
- Museologi og kuratering
- Paratekster
-egen undersøgelse via artmatter

ANALYSE
- udstillingsprincipper og kuratering

PRAKSIS
-The Object lesson/ Genstandsopgaven.
- Skabelse af udstillingspavillon fra grundplan til arkitekturmodel
- Skriftligt arbejde med paratekst til kuratering af værk til Påskeudstillingen ”Den Sidste Nadver” i Lutherkirken, Østerbro



TEKSTER
Paratekst fra Louise HIndsgavls udstilling på Ribe Kunstmuseum
-Jonas Wolter, "Museologi - hvordan et museum fungerer", Temaer i kunsten, Odense: Det ny forlag, 2013, pp. 193-196.
-Kunsten at læse et museum, Systime, 2008, pp. 119-131.
-Nana Legh-Smith, ”Skriften på væggen – formidlingstekster på kunstmuseer”, kunsten.nu, 2019.







Teori: Kuratering af en udsyilling, Jonas Wolter s 209-219
The Object lession af Haim Steinbach

• Den sidste nadver
• Analysemetoder

Teori: Paratekster som undersøgelsesfelt i Billedkunst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 kunstens skulpturelle fremstilling

Af lat. sculpere, udhugge, udskære) formet: modelleret, udhugget, skåret eller støbt billedværk.R. Broby-Johansen, Kunstordbog

Som citatet ovenfor fortæller, er en skulptur et værk frembragt af et materiale, som på forskelligemåder formes til en tre-dimensional genstand. Skulpturen adskiller sig fra et værk malet på flade, ved at den har både en forside og en bagside og kan ses fra flere vinkler.

FORLØB: En skulptur er mere håndgribelig end fx maleri. Netop dens
håndgribelighed har da også foranlediget den franske kunstkritiker Charles Baudelaire til at
hævde, at den var kedelig (dvs. FOR fysisk).

Vi undersøger skulpturen i kunsthistorien og  arbejder med 3D til 2D og omvendt gennem Process, skitse og Modellering. Når vi analyserer skulpturer, bruger vi bl.a. begrebet skulpturelle virkemidler, som er de særlige
kendetegn og virkemidler, der karakteriserer den tredimensionelle skulptur over for det flade billede.




TEORI
skulpturelle virkemidler
Feminisme(Kirsten Justesen)

ANALYSE(individuelt, fremlæggelse til en anden)

Skulptur jagt i offentlig rum, sammenligne to kunstperioder, dybdegående analyse og en perspektivering

Skala/placering, materialer, taktile/overflade, farver og udformning lys/skygger
Komposition, statisk, kontrapost, former: åbne/lukkede
Kunsthistoriske nedslag,

Skulpturer:
Rudolph Tegner, Mod Lyset 1909
Jean Gauguin, en fodboldspiller 1919
Aron Jerndahl ,Det lider mot skymning 1902
Antonio Canova, Nævekæmperne Damoxenos og Kreugas, 1806
Viggo Jarl, Niels Finsen, 1912
Jørgen hauge sørensen, Huset der regner, 1993
Alicja Kwade,Pars pro Toto'  2019
Kaare Golles, Monumentet for Inger Christensen,2021
Claus Carstensens 'untitled' tre figurer 2005
Kirsten Ortwed Reflektor 2019
Sonja Ferlov Mancoba, Livsmod 1979




PRAKSIS
Skulptur skitse
skulptur opbygget af ståltråd og ler ala Giacometti
-viden om gipsrelief og hobby beton
Problemformulering
-Hvordan kan refleksion over eksistens udmunde sig til en skulptur gennem teori, praksis og analyse?
Individuel Skulptur projekt


EKSKURSION
Galleri Tom Kristoffersen,Kirsten Justesen, Grevinde danner skulptur med skitser, modeller og research materiale
Grevinde Danner skulptur, offentlig rum

eleverne skal gennem en cykeltur på østerbro opleve skulptur i offentlig rum udfra en historisk skulptur mod en samtidskunst skulptur. Derved kan de perspektiverer værkerne til hinanden, enten udfra form, materiale eller tematik.
Overgaden :Victor Bengtsson: Horse droppings are not figs og Cecilie Norgaard: Emotionally Invested.



TEKSTER
-SKULPTUR
IN: Katrine Charlotte Busk, Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst, Columbus, 2015 (2013), s. 40-45.

Metoder til skulpturanalyse
-https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/den-evigt-utilfredse-kunstner

-https://www.fondation-giacometti.fr/en/biographical-timeline

-https://artmatter.dk/journal/video-jeg-vil-ikke-kalde-mig-selv-fotograf-men-jeg-bruger-ofte-fotografiet-portraet-af-valerie-collart/

https://www.idoart.dk/kalender/ellen-hyllemose-forestillingen-om-et-andet-landskab

https://kunsthalcharlottenborg.dk/da/udstillinger/francis-upritchard/

https://www.youtube.com/watch?v=42NGGIU0HnA&ab_channel=GuggenheimMuseum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 kunstens historiske rødder

FORLØB:
Historisk set har maling lavet af æg været en favorit blandt mange fremtrædende skabere og kunstnere. I kunstperioder som renæssancen, gotikken og fra områder som det byzantinske rige blev temperamaling med æg brugt i stor stil. Sandro Botticelli malede f.eks. "Venus' fødsel" i æggetempera i renæssancen. Andre berømte værker er "Madonna og barnet" af Leonardo da Vinci, "La Primavera" af Botticelli. Sidstnævnte er malet med "tempera grassa", hvilket betyder, at man tager udgangspunkt i en opskrift på æggeolietempera, men der er tilsat mere olie for at gøre farven mere fleksibel og øge glansen.
Formålet med forløbet er opsummering af kunsthistoriske nedslag og arbejde med den historiske maleteknik Æg tempera, hvor eleverne skal kunne mestre at blande egne farver udfra farvepigmenter.
Problemformulering:  Hvordan kan appropriation fra eksisterende værker fra kunsthistorien fremkalde egne værker hos eleverne?

TEORI
Ittens farvelære
Kunsthistoriske nedslag
History of eggtempera


ANALYSE
Kunsthistoriske værker, samt samtidskunst med fokus på FORM, INDHOLD og KONTEKST
Par øvelse med præsentation af analyse og lytte øvelse med nedskrivne analysebegreber

Fælles analyse:
Tal R: November, 2015. Pigment og harelim på lærred, 172 x 123 cm.
Edward Hopper, Morning Sun, 1952
Giovanni Bellini,,Madonna del Prato 1505

PRAKSIS
opspænding af lærred
skitse
opblanding af pigment og Tempera
Maleri med Tempera
Paratekster

TEKSTER
Farver og lys i kunsten,  JOnas Wolthers  17 sider
Koo Schadler
HISTORY OF EGG TEMPERA PAINTING 5 sider
Pressemeddelelse Rie Elise Larsen, det sidste måltid, Galleri Egelund 4 sider
Egg Tempera – Why Artists Are Embracing This Ancient Medium  20 sider
https://www.incredibleart.com/egg-tempera/
Alexander Tovborg
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/jeg-st%C3%A5r-mellem-den-troende-og-det-troede

Video: kunstkritik på akademiet: Oprør på Akademiet DR og fra dokumentar om Apolonia Sokol DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 afsluttende projekt

Inspireret af udstillingen “Kunsten at leve” om den britiske kunstnerkreds Bloomsbury-gruppen på Nivaagaards Malerisamling, skal vi med eksamensprojektet i billedkunst undersøge forholdet mellem kunst og liv gennem eksperimenterende praksisarbejde, teori og analyse.


Museumsdirektør på Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, fortæller:
"Bloomsbury-gruppen foregreb senere tiders kunstnerkollektiver og regnbuefamilier, de udtænkte velfærdsstaten, skabte design til den samlede tilværelse og er på alle måder dybt aktuelle. Man aner i disse år en Bloomsbury-revival; Dior Men skabte i 2023 en kollektion inspireret af kunstneren Duncan Grant, der boede og arbejdede med Vanessa Bell, unge forfattere verden over refererer hyppigt til Virginia Woolf, hvis Orlando (1928) er blevet udråbt til den første engelske roman om transkønnethed, og den uperfekte frodighed i Bloomsbury-malernes udsmykninger af alt i deres hjem rammer en nærmest økologisk stil i vores tids kunstformer."

Bloomsbury-gruppens dyrkelse af livets kunst, forkastelse af konventioner, glæde ved den frie tanke og viljen til at eksperimentere vil anspore elevernes virkelighedserfaringer, engagere og aktivere tankeprocesser, som vil virke udviklende i det praktiske arbejde med materialer, formgivning og skabelse. Udover Bloomsbury-gruppen som inspirationskilde rummer projektets opstartsfase et inspirationssus gennem relationen kunst og liv via nedslag i perioder og bevægelser som renæssance, barok, realisme, impressionisme, skønvirke og avantgarde samt et blik på performancekunst, politisk samtidskunst og bæredygtig samtidsarkitektur.

Problemstilling: Hvordan kan kunsten at leve tematiseres?

Projektkrav: I din undersøgelse af emnets problemstilling skal du –
• Arbejde med dit eksamensprojekt i en undersøgende og eksperimenterende proces. Det vil sige, at du skal fastholde og formidle din æstetiske proces i din portfolio, hvor du dokumenterer din idegenerering og forholder dig reflekterende til dine forsøg gennem ord og billeder.
• Arbejde med dit eksamensprojekt i en teoretisk forankret proces. Du skal gå i dybden med kunstfaglig teori, som du forholder dig reflekterende til via din praksis.
• Foretage analyser af kunstværker eller visuelle og rumlige fænomener, der har forholdet mellem kunst og liv i fokus. Du skal kunne bruge fagbegreber og indsigter fra analyse og teori som led i din egen praksis.
• Reflektere over, hvordan kunst og liv kan visualiseres i skabelsen af dit eget værk.

ANALYSE:
mundtlig analyse og skitse af selv valgt værk på Nivaagaard
-indtalt mundtligt




EKSKURSION
Bloomsbury gruppen,  Nivaagaard udstillingen



TEKSTER
uddrag fra udstillings katalog:
Franske forbindelser, BLoomsburry gruppen og postimpressionismen: Charlotte Sabroe
Bloomsbury gruppen, kunsten at leve Lise Villemoses Grønvold-20 sider
https://www.dr.dk/drtv/se/kunstnerkolonien_-landskabsmaleri-og-loevehoved_475968
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer