Holdet 1b sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Ane Mette Edelvold Berg
Hold 2025 sa/b (1b sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Velfærd og ulighed
Titel 2 Det politiske Danmark
Titel 3 Ung i det senmoderne samfund
Titel 4 Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Velfærd og ulighed

Det fælles grundforløb i samfundsfag på årgangen har haft fokus på at forstå og redegøre for, hvordan den danske velfærdsstat er opbygget i sammenligning med andre lande, og hvilke ideologiske, økonomiske og sociale målsætninger, der har præget (og stadig præger) indretningen af den danske velfærdsstat og diskussioner om velfærdsstatens fremtid. Herudover har vi undersøgt, hvordan velfærdsstaten i Danmark er under pres både pga. interne og eksterne forhold. I forlængelse heraf har vi diskuteret mulige løsningsmodeller til til at bevare eller ændre velfærdstatens indretningen.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer.
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.


Kernestof:
̶  sociale og kulturelle forskelle.
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  kvantitativ og kvalitativ metode.


Teorier og begreber mv.:
- Velfærdsmodeller: Universel/socialdemokratisk, Selektiv/konservativ, Residual/liberalistisk
- Velfærdstrekanten: Stat, marked, civilsamfund
- Pres/klemmer på velfærdsstaten (Demografi, omkostningspres, individualiseringstendens og og forventningsniveau, tilskyndelse til at arbejde, globalisering og internationalisering)
- Løsningsmodeller på velfærdspres: Brugerbetaling, udlicitering, privatisering, frivillighed, velfærdsværnepligt og medborgerskab)
- Ulighed: Social og økonomisk
- Bourdieus teori om kapitaler og habitus
- Politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme
- Fordelings- og værdipolitik
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det politiske Danmark

Forløbet repeterer viden om ideologier og politik fra grundforløbet og bygger videre på forståelsen af den demokratiske stat. Hvordan er det danske demokrati bygget op, og hvad påvirker de politiske beslutninger. Forløbet beskæftiger sig med partierne og folketingets sammensætning, værdi- og fordelingspolitiske skel og positioner, partiadfærd, vælgeradfærd, rettigheder og pligter, demokrati. Herudover har forløbet et særligt fokus på kommunalvalget i november 2025.


Fokusspørgsmål:
- Det politiske system i Danmark: Hvordan træffes politiske beslutninger i Danmark? Hvad laver Folketinget? Hvad besluttes i kommunerne?
- De politiske partier og skillelinjer: Hvordan kan partiernes adfærd og strategier forklares?
- Vælgeradfærd: Hvorfor stemmer vælgerne, som de gør?
- Hvordan kan man som borger få indflydelse på samfundet og beslutninger?
- Hvilken rolle spiller medierne i demokratiet? Og påvirker mediernes vores politiske adfærd?
- Hvilken indflydelse har EU (og andre uden for landet) på politiske beslutninger i Danmark?


Faglige mål
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Teorier, begreber og modeller:
- Magtens tredeling
- Demokrati: Direkte demokrati og repræsentativt demokrati, deltagelses-  og konkurrencedemokrati, Medborgerskab
- Eastons model
- Molins model
- Downs model
- ideologier: Liberalisme, Konservatisme, Socialisme, Socialliberalisme, Socialdemokratisme, Socialkonservatisme, Nationalkonservatisme, Neoliberalisme, Nationalisme
- Værdi- og fordelingspolitik
- Medianvælgere
- Kerne- og marginalvælgere
- Class Voting og Issue Voting
- Mediernes dagsordensættende funktion
- Medialisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ung i det senmoderne samfund

Fokusspørgsmål: Hvorfor bliver vi de individer, som vi gør, og har vi mulighed for at ændre vores livsmønstre?

- Hvilke forhold påvirker et individs identitetsdannelse?
- Hvordan påvirker grupper individets adfærd?
- Hvilken betydning har samfundsstrukturen for identitetsdannelsen, og hvordan påvirker senmoderniteten identitetsdannelsen?
- Hvad bestemmer uddannelses- og karrierevalg? I hvilket omfang kan individet frit vælge sin fremtid? Eller er uddannelse- og karriere påvirket af social arv?
- Hvordan kan vi opnå viden om, hvordan samfunds- eller familieforhold påvirker identitetsdannelsen?


Særlige emner og aktiviteter:
- Interviews om senmodernitet

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- kvantitativ og kvalitativ metode

Teorier og begreber:
Begreber om identitetsdannelse: Socialisation (primær, sekundær og dobbelt), imitation, normer, sanktioner, roller, grupper.
- Familietyper
- Teorier på individ- og gruppeniveau: Goffman
- Begreber om social differentiering: Levekår, livsstil samt social arv og mønsterbrydere
- Teori om social differentiering: Bourdieu (Habitus, felt og kapitaler: Social, økonomisk og kulturel)
- Teori og begreber om overgangen fra traditionelt til moderne og senmoderne samfund: Giddens, Ziehe
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi

Fokusspørgsmål:
- Hvad er økonomi?
- Hvordan går det i dansk økonomi? Er risiko for mangel på arbejdskraft? Og betyder stigende oliepriser omvendt inflation og krisetegn?
- Hvad karakteriserer den danske velfærdsstat, og hvordan kan velfærdsstater indrettes forskelligt (velfærdsstatsmodeller)?
- Hvilke udfordringer har Velfærdsstaten i Danmark? (herunder befolkningens alderssammensætning, velfærdsstatsklemmer og arbejdskraftmangel)
- Hvordan kan politikere styre/påvirke økonomien (Økonomisk politik: F.eks. Finans- og Arbejdsmarkedspolitik)?  
- Hvordan påvirker globaliseringen dansk økonomi?
- Hvorfor er der uenighed om, hvilke økonomiske mål der er vigtigst, og om staten skal føre økonomisk politik?

Faglige mål:

- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Teorier og begreber:

- Velfærdstrekanten: Stat, marked, civilsamfund
- Velfærdsstatsmodeller (Universel, korporativ, residual)
- Velfærdsstatens udfordringer (interne og eksterne)
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer (Nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi og omprioriteringsstrategi)
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske mål (Arbejdsløshed, Økonomisk vækst, Inflation, Betalingsbalance, Udligning af sociale forskelle, bæredygtighed)
- Målkonflikter
- Konjunkturer
- Økonomisk politik (Fokus på finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik)
- Globalisering, outsourcing og social dumping
- Flexicurity
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer