Holdet 2022 24 ol/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Esben Harboe Odgaard
Hold 2022 24 ol/z (3z ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tragedie - Euripides' Elektra
Titel 2 Homers Iliade
Titel 3 Skulpturer
Titel 4 Filosofi - Platon
Titel 5 Ovids Metamorfoser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tragedie - Euripides' Elektra

Tekstsøjle - drama

Forløbet tager afsæt i første afsnit af dokumentaren "The greatest show on Earth", hvor eleverne introduceres til Athen i 400-tallet f.Kr. med fokus på bystatens direkte demokrati og dennes forbindelse til tragedierne, der skulle fungere som folkeopdragelse, underholdning og religion på én gang.
Dernæst læses hele Euripides' tragedie Elektra. Vi fokuserer på karaktererne, navnligt Orestes og Elektra og deres forskellige tilgange til dilemmaet om de skal dræbe deres mor eller ej (tragediens dilemma). Undervejs introduceres relevante dramatiske begreber, ligesom begreberne hybris, nemesis og ate introduceres mod tragediens slutning, så vi kan diskutere hvorvist Orestes og Elektra reelt har et frit valg. Vi laver ligeledes løbende sammenligninger mellem helteidealet i Iliaden og hos Eurípides, for at understrege forskellene i menneske- og gudssyn mellem 700-tallet og 400-tallet f.Kr., ligesom vi fokuserer på tragediens og retsstatens opgør med det homeriske samfunds idealer om hævn som retfærdighed.

Antikke tekster:
Euripides: "Elektra", oversat af Garff og Hjortsø 1978

Perspektivtekster:
Michael Cacoyannis: "Elektra" 1962 (film), uddrag af slutningen.

Sekundær litteratur:
"Ancient Greece: The Greatest Show on Earth - Democrats", 1.-32. minut, BBC-dokumentar (2013) - https://youtu.be/Ss45VpGhVgw?si=-jHupl8qb7MkVA7Q

Kernebegreber:
Dilemma
Ekstase
Demokrati
Øje for øje (lex talionis)
Hybris (overtrædelse)
Nemesis (straf)
Ate (blindhed)
Timé (ære)
Tísis (undergang)
Peripeteia (vendepunkt)
Anagnorisis (genkendelse/erkendelse)
Eksil
Deus ex machina
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Homers Iliade

Tekstsøjle - Homer

I dette forløb beskæftiger vi os med Homers Iliade med fokus på homers heltekarakterer og eposset som genre. Samtidig fungerer forløbet som introduktion til de traditionelle græske guder. Vi læser hele første sang af heltedigtet for at blive introduceret til digtets overordnede handling ("Achileus' vrede" - både overfor Agamemnon og Hektor), de episke genretræk og for at få en forståelse for, hvilke værdier der præger de homeriske helte. Slutteligt ser vi i første sang også kontrasten mellem den mere uhøjtidelige gudeverden og menneskenes lidelsesfyldte verden, som Homer viser gennem paralleller mellem handlingen ved Troja, og handlingen på Olympen. Herefter læser vi næsten hele sjette sang for at få et indblik i Homers beskrivelser af kamphandlinger, men først og fremmest for at få et indblik i digtets trojanske hovedpersoner med fokus på Paris, Helena, Hektor og Andromache. Især har vi fokus på Hektors afsked med Andromache og hans ligeså store fokus på ære og ry som Achilleus. Slutteligt læser vi 22. sang i uddrag for at få kulminationen på Iliaden med, hvor de to hovedpersoner mødes i tvekamp.

Epos-genretræk:
Sproglige: (Højt stilleje)
- Epithéton ornans
- Daktylisk hexameter
- Homerisk lignelse
- Formelvers
- Patronym
Indhold:
- Guder og helte (Samfundets øverste lag)
- Prooimion (1. sang vv. 1-7)
- Musepåkaldelse (1. sang v. 1)
- Theofaní
- Moira (skæbne)
- Do ut des ("jeg giver for at du skal give")
Kultur- og heltebegreber:
- Kléos (ry/omdømme)
- Timé (ære/status)
- Géras (krigsbytte)
- Oikos (hus/slægt)

Antikke tekster:
Homers Iliade, oversat af Otto Steen Due, 1999
1. sang (hele sangen)
6. sang vv. 1-118 + 237-529
22. sang vv. 1-368

Perspektivtekster:
"Akilleus i Vietnam", kronik i Kristeligt Dagblad, 17. oktober 1994

Fremstillingsmateriale:
- Lærernote med introduktion til Iliadens forhistorie og dets vigtigste karakterer.
- Powerpoints med definition af diversen kulturbegreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Skulpturer

Der eksamineres i ukendte skulpturer til eksamen.

Oversigt over ANTIKKE SKULPTURER, vi har analyseret eller set i løbet af undervisningen

ARKAISK TID, 700-479 f.Kr.:

Analyserede:
"Kléobis og Bíton"/"Dioskurerne"/"Tvillinge-kuroi", Museet i Delfi
"Peplos-koren", Akropolismuseet i Athen

Sete:
"New York-kouros", Metropolitan Museum of Art, New York
"Auxerre-koren", Louvre i Paris
"Berliner-koren", Antikensammlung, Berlin
"Gravstatue for Kroisos", Nationalmuseet i Athen
"Kalvebæreren", Akropolismuseet i Athen

TIDLIG KLASSISK TID, 479-450 f.Kr.:

Analyserede:
"Guden fra Kap Artemísion", Nationalmuseet i Athen

Sete:
"Kritios-drengen", Akropolismuseet i Athen
"Diskoskasteren", Termemuseet i Rom
"Tyrandræberne", Det arkæologiske museum i Napoli
"Vognstyreren fra Delfi", Museet i Delfi

HØJKLASSISK TID, 450-400 f.Kr.:

Analyserede:
"Spydbæreren"/"Doryforos", Det arkæologiske museum i Napoli

Sete:
"Den sårede amazone", Glyptoteket i København
"Diadoumenos"/"Atlet der binder sejrsbånd om hovedet", Nationalmuseet i Athen

SENKLASSISK TID, 400-323 f.Kr.:

Analyserede:
"Afrodite fra Knidos", Vatikanmuseet

Sete:
"Skraberen"/"Apoxyomenos", Vatikanmuseet
2 portrætter af Alexander d. Store fra hhv. Istanbul og Glyptoteket i København
"Eirene med Ploutos", Glyptoteket i München
"Eros i færd med at spænde sin bue", Capitol-museerne
"Hermes og Dionysosbarnet", Museet i Olympia
"Apollo fra Belvedere", Vatikanmuseet

HELLENISTISK TID, 323-31 f.Kr.:

Analyserede:
"Laokoon-gruppen", Vatikanmuseet
"Hercules Farnese", Det arkæologiske museum i Napoli
"Afrodite Kallipygos", Det arkæologiske museum i Napoli
"Fordrukken gammel kone med vindunk", Glypteket i München

Sete:
"Bokseren", Termemuseet i Rom

ROMERSKE SKULPTURER:

Analyserede:
"Portræt af ældre romersk mand fra republikken", De Capitolinske Museer i Rom

Sete:
"Marcia Furnilla", Glyptoteket i København
"Augustus fra Prima Porta", Vatikanmuseet
2 buster af hhv. Vespasian og Hadrian, ukendt museum

Oversigt over EFTERANTIKKE skulpturer, vi har analyseret eller set i løbet af undervisningen:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Filosofi - Platon

Tekstsøjle - filosofi

I forløbet begynder vi med en introduktion til Platons filosofi gennem en læsning af hulelignelsen fra "Staten". Herigennem får eleverne kendskab til Platons skelnen mellem fænomener og idéer/former, samt Sokrates' maieutiske metode som grundlag for at afdække den allerede eksisterende viden i ethvert menneske. Som eksemplificering på Sokrates' metode i praksis læser vi hele Platons dialog "Ion". Gennem dialogen ser vi hvordan Sokrates med sine ofte meget ledende spørgsmål får Ion til at indse at hans "rhapsodekunst" kun tilsyneladende er en kunst (tekne), men i virkeligheden skyldes en besættelse fra guderne "manía". Vi vil derudover også have fokus på, hvordan Sokrates (og dermed Platon) ser på kunst forskelligt fra Ion (Sokrates er interesseret i udsagnenes sandhed, mens Ion er interesseret i deres estetiske værdi). Som afslutning læser vi Sokrates' Forsvarstale, for at læse hans egen forklaring på, hvilken nytte han selv så sin filosofi have i samfundet. "Ion"-dialogen bliver desuden indirekte refereret i Forsvarstalen, hvorfor dens læsning kvalificeres yderligere. Som perspektivering læser vi en i satirisk tegneserie.

Nøglebegreber:
- epistéme (sikker viden)
- doksa (påstået viden)
- idéer/former
- fænomener
- maieutisk metode (jordemoder-metoden)
- anamnesis (levende minde/ihukommelse)
- elenchos (gendrivelse)
- tékne (håndværk/kunst)
- manía (galskab)
- dýnamis (guddommelig kraft)
- apología (forsvarstale)
- aporía (forvirring)

Antikke tekster:
- Platon: "Staten", oversat af Harbsmeier, Jørgensen, Sevelsted og Tortzen, 514a-520a (Hulelignelsen) - den elektroniske udgave
- Platon: "Ion", oversat af Marcel Lysgaard Lech (hele dialogen)
- Platon: "Sokrates' Forsvarstale", fra Mejer og Tortzen, "Kend dig selv - et Platon-udvalg" kap. 1-16 og 18-20

Anslået omfang af de antikke tekster: 65 sider

Perspektivtekster:
"The Apology", tegneserie, hentet fra https://existentialcomics.com/comic/100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ovids Metamorfoser

Tekstsøjle - Romersk forløb

I dette korte afsluttende forløb læser eleverne uddrag af Ovids Metamorfoser. Forløbet har fokus på autoptisk nærlæsning, så eleverne øver sig i altid at argumentere for deres læsninger ved at anvende citater fra teksterne. Derudover kommer forløbet også til at trække på tidligere forløb, idet eleverne kommer til at anvende deres viden om de episke genretræk fra forløbet om Iliaden og ser hvordan Ovid anvender dem i sit eget epos. Udgangspunktet i disse genretræk vil desuden understrege forskelle og ligheder mellem Homers til tider meget alvorlige epos og Ovids ironiske behandling af guderne og heltene. Ligeledes har vi fokus på, hvordan Ovid skildrer sine karakterers psykologi som årsagen til deres handlinger, hvilket kontrasterer med Homers helte, der primært er motiveret af ære, familie og hæder, som vi dog også ser i flere af Ovids Metamorfoser.

Kernebegreber:
- samme som i Iliade-forløbet +
- Poeta doctus (den lærde digter)
- Morbus amoris (kærlighed som sygdom)
- Apostrofe (når fortælleren taler direkte til karaktererne)

Antikke tekster (omfang: 24 s.):
Ovids Metamorfoser, oversat af Otto Steen Due 2005
- 1. sang vv. 438-567 (Pythonslangen + Apollo og Daphne)
- 3. sang vv. 131-252 (Actaeon og Diana)
- 3. sang vv. 341-510 (Narcissus og Ekko)
- 4. sang vv. 55-166 (Pýramus og Thisbe)
- 6. sang vv. 1-145 (Arachne)
- 10. sang vv. 243-97 (Pygmalion)

Perspektivtekster (omfang: 4 s.):
Marie Philips: "Når guder er værst", Bazar 2008, s. 7-11
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer