Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Egaa Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Turgay Peter Abat
Hold	2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	MAGTEN I DANMARK 1 - fra vikingetid til enevælde
Titel 2	BESÆTTELSEN 1940-45
Titel 3	KINAS NYERE HISTORIE
Titel 4	ROMERRIGET
Titel 5	*IRLANDS HISTORIE
Titel 6	VIKINGER!
Titel 7	*PROJEKTFORLØB 5
Titel 8	DANMARKS ROLLE I DEN TRANSATLANTISKE SLAVEHANDEL
Titel 9	HOLOCAUST OG ANDRE FOLKEDRAB
Titel 10	MAGTEN I DANMARK 2 - demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	MAGTEN I DANMARK 1 - fra vikingetid til enevælde Magten i Danmark (1:2) Et diakront forløb om udviklingen i (konge)magten i Danmark fra vikingetid til enevælde bl.a. eksemplificeret ved konger, der repræsenterer, hver sin periode: - Harald Blåtand: Vikingetid, Danmarks tilblivelse og overgang til kristendom - Erik Klipping: Middelalder, kongens forhold til rigets stormænd (Danehof, håndfæstning), konspirationsteorier (Hvem myrdede kongen og hvorfor?) - Christian 4.: Renæssance, adelsvælde - Christian 7.: Enevælde, oplysningstid Om kongemagtens styrkeforhold (modsætning og afhængighed) til adelen og kirken til forskellige tider. Om forskellige "kongetyper": høvdingekonger, valgkonger, enevoldskonger. Fokus på præsentation af de mange forskellige materialetyper, der kan anvendes i historiefaget, fx: - fremstillingsmaterialer (lærebøger, baggrundsartikler) - beretninger (1./2. håndsvidner) - dokumenter, lovtekster, folkeviser, synspunktsartikler, arkæologiske levn/genstande, inskriptioner, lyd (podcasts), billeder (malerier), film (dokumentar, fiktion) Herunder introduktion til historiefagets identitet, felter og metoder. Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Omfang ca. 75 sider
Indhold	Kernestof: Hvem har magten i Danmark i dag? Og hvem har indflydelse på DIT liv? 22zHi 'Hvem har magten i Danmark' (Bryld, Systime, 2021).pdf Kompendium: Magten i Danmark gennem tiden?; sider: 10-13, 20-22, 26-27 Erik Klippings håndfæstning - analyse.docx DRTV - Historien om Danmark: Reformation og renæssance Kompendium: Magten i Danmark gennem tiden?: side 17-18 Film: Introduktion til perioden "reformation og magtstat", 1523-1660 (Aarhus Universitet, 9:07 min.) »Man får simpelthen for lidt at vide«: Historiker langer hårdt ud efter DR"s prioritering i "Historien om Danmark" 'Man får simpelthen for lidt at vide' Historiker langer hårdt ud....docx Oplysningstiden (7:05 min.) Kongeloven (1665) - analyseskema.docx "En kongelig affære" (Danmark, 2012), 137 minutter; sider: 1-137 Instruktion: Nikolaj Arcel ______ Medvirkende:_ Johann Struensee: Mads Mikkelsen Caroline Mathilde: Alicia Vikander Christian VII: Mikkel Boe Følsgaard Juliane Marie: Trine Dyrholm Ove Guldberg: David Dencik Enevoldt Brandt: Cyron Bjørn Melville Rantzau: Thomas Waern Gabrielsson ___ Handling: Den 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde kommer i 1766 til Danmark og bliver gift med den danske konge Christian VII. Ægteskabet viser sig hurtigt at være en katastrofe, da Christian VII er psykisk syg. Han behandler hende dårligt og vil hellere drikke sig fuld med ludere end at være hjemme på slottet. I 1769 bliver den tyske Johann Struensee ansat som kongens livlæge – og han bliver snart også kongens fortrolige ven. Caroline Mathilde er i begyndelsen meget afvisende over for Struensee, men de finder snart et sjæleligt fællesskab i Oplysningstidens tanker om frihed og reformer. Deres gensidige sympati udvikler sig til et kærlighedsforhold. Styreformen i Danmark er på dette tidspunkt enevælde, hvilket betyder, at kongens ord er lov. På grund af Christian VII’s generelle usikkerhed og mangel på politisk interesse har en række adelige overtaget den reelle magt gennem geheimekonseilet. Her vedtages alle landets love, som kongen mekanisk skriver under på. Gennem sin tætte relation til kongen forsøger Struensee at gennemføre det, man kalder ”oplyst enevælde”. Det betyder, at man har en enevældig hersker, der gennem sin magt forsøger at skabe så gode vilkår for folket som muligt. Det danske folk ikke er imidlertid ikke helt klar til de demokratiske friheder, som Struensee vil give dem, fx trykkefrihed, der misbruges til at sprede rygter om ham og Caroline Mathilde.___ Kompendium: Magten i Danmark gennem tiden?: side 23-25 Hvis I missede noget undervejs i filmen "En kongelig affære" eller ikke var med til at se den, så har I fået adgang til den via MitCfu.dk (brug UniLogin) til og med torsdagd. 19. januar. Dronningeriget \| Ung og dum eller helt tæt på at tage magten? \| DR LYD Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. (uddrag).pdf Supplerende stof: Hvem havde magten? - Vikingetiden 800-1050 Magten i Middelalderen 1050-1500, arbejdsark.docx Historien om Danmark (6), Reformation og renæssance - arbejdsark.docx Magten i under _adelsvælden_ 1523-1660, arbejdsark.docx Opslagsøvelse Typebestemmelse af websites - NB! Ikke lektie. Ord/betegnelser...
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	BESÆTTELSEN 1940-45 Forløb om den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig - med fokus på følgende temaer: - Danmarks overgivelse d. 9. april 1940 - Samarbejde eller modstand? (Vilhelm Buhl og John Christmas Møller) - Samarbejdspolitikken/Forhandlingspolitikken og dens ophør (Brud og kontinuitet) - Retsopgøret (Case: Grethe Bartram) - Besættelsen i eftertiden fx i nyere film "9. april" samt i konspirationsteorier "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, 1948") Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Omfang: ca. 75 sider
Indhold	Kernestof: 'Besættelsen' (Hjernekassen på P1, 4. maj 2015).pdf BESÆTTELSEN ('Hjernekassen på P1', 2015).pdf Hjernekassen på P1 \| Besættelsen \| DR LYD Besættelsen 1940-45 (Uddrag fra Kap. 8 i Bryld 'Grundbog til danmarkshistorien' (iBog, Systime, 2008-23).pdf Studielæsning afsnittet "Bruddet med tyskerne" (Kompendiet s. 7(midt)-8) "9. april" (Nordisk Film, 2014-15, 93 min.); sider: 1-93 Produktionsland og -år: Danmark, 2014 Instruktion: Roni Ezra Manuskript: Tobias Lindholm Længde: 93 min. Distribution: Nordisk Film Premiere: 12. marts 2015 Krigshistorisk drama om en deling danske soldater i Sønderjylland, der forsøger at forsinke de tyske troppers invasion af Danmark den 9. april 1940. Opsamling på filmen '9. april': Sabotagetaler sept. 1942 (Buhl & Christmas Møller) - m. linjenummerering.pdf Sabotage og modstand.docx Hans Edvard Teglers (1945) 'Kæmp for alt hvad du har kært'.pdf Yderligere refleksionsspørgsmål til Teglers' beretning: Retsopgøret i Danmark - case Grethe Bartram (minikomp.).pdf Retsopgøret efter besættelsen, 1945-1955 "Grethe Bartram dømtes til Døden", artikel i Demokraten 29. november 1946 Grethe Bartram, 1924-2017 (danmarkshistorien.dk) "Grethe Bartram benådet", artikel i Aarhus Stiftstidende, 9. december 1947 'Storstikkeren Grethe Bartram er død', Aarhus Stiftstidende 31. januar 2017 'Udtalelser om Grethe Bartrams benådning', artikel i Aarhus Stiftstidende, 10. december 1947 Interview med Grethe Bartram (Stiften.dk, 2010) Besættelsen er vores primære historiske reference Gallup 1967 - Danskernes syn på det tyske folk - red. TA (danmarkshistorien.dk).pdf Gallup 1967: Tyskerhadet er snart glemt Kollektiv erindring, erindringspolitik og erindringssteder.pdf Hassing & Vollmond: "FRA HISTORIE TIL FORTID – Historiefagets identitet og metoder" (2. udg., Columbus, 2017); sider: 16-23 AFR (V) om samarbejdspolitikken, 29. aug. 2003 (m linjenummerering).pdf Danmark i krig 1991 til 2011 - den aktive krigsdeltagelse (Aarhus Universitet, 2. marts 2018, 8:05 min.) Sikkerhed og udviklingspolitik efter 2001 Sammenfat AFR’s kritik af samarbejdspolitikken (Opstil det i hovedpunkter) Foghs tale historisk ukorrekt (Kristeligt Dagblad, 31. aug. 2003)) Foghs tale historisk ukorrekt (Kristeligt Dagblad, 30. aug. 2003).pdf Supplerende stof: Afsnit Mens du/I ser filmen, så overvej følgende: Jeg ved en lærkerede (højskolesangbogen.dk) Den 11. time afsnit 10, Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen om dobbeltmordet på Peter Bangsvej Den 11. time afsnit 11, Situationisten Peter Wendelboe om dobbeltmordet på Peter Bangsvej i 1948 REDEGØRELSE for talens kontekst. 22zHi - Besættelses-Jeopardy.pptx
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	KINAS NYERE HISTORIE Kinas nyere historie: - Brud og kontinuitet i Kinas nyere historie (Det 20. og 21. århundrede) - Fremstillinger af Mao (Erindringshistorie) Mao Zedong (1893-1976) er ofte et centralt omdrejningspunkt, når man skildrer Kinas nyere historie. Han er ikke kun vigtig i forhold til at forstå landets fortid. Han er stadig synlig i det kinesiske gadebillede og en central del af den kinesiske selvforståelse. På trods af at han var ansvarlig for en politik, der fra 1950'erne medførte både sult, tvangsarbejde og millioner af kineseres død, pryder hans billede både den centrale plads i Beijing, Den Himmelske Fredsplads, og de fleste private hjem. Kinesere valfarter til hans mausoleum og til andre steder, hvor han har opholdt sig. Maos magtovertagelse i 1949 og hans død 27 år senere udgør to milepæle i Kinas nyere historie. Der vil i det følgende blive diskuteret, hvorvidt Maos magtovertagelse var et brud med eller en fortsættelse af det kejserlige Kina, og hvorvidt det nuværende Kina udgør et brud med eller er en fortsættelse af Maos Kina. Derefter vil synet på Mao hhv. tidligere og i dag belyses. Han bliver nemlig både fremstillet som en forbryder med ansvar for millioner af kineseres død og som en helt, der den dag i dag stadig formår at forene landet. Der er således forskellige måder at erindre Mao på afhængigt af, hvem der udtaler sig. I forløbet indgik selvstændigt projektarbejde og efterfølgende projektfremlæggelser i grupper. • 4// skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • 5// reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • 6// anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • 7// opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • 9// formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Omfang: 75 sider
Indhold	Kernestof: Kinas nyere historie (Brud og kontinuitet i Kinas historie + Fremstillinger af Mao).pdf 'Brud og kontinuitet i Kinas historie' i Hansen, Madsen & Reimick: Kultur og Samfund (iBog, Systime); sider: 4-12 NB! Den udleverede version er redigeret og bearbejdet af TA. DR2: 'Kejsere' (2012, 48 min.) Instruktør: Adrian Pennink Vært: Niall Ferguson Serie: Kina mellem triumf og kaos (1:3) Den britiske historiker Niall Ferguson rejser Kina tyndt for at finde svaret på, hvordan en femtedel af menneskeheden paradoksalt nok kan leve under et kommunistisk styre med en kapitalistisk økonomi. En del af svaret findes i Kinas historie: Lige siden kejser Qin Shi Huangdi i år 221 fvt. brutalt nedkæmpede sine rivaler og samlede Kina til ét rige, har der været en tradition for enevældige herskere, som ikke tåler nogen form for oprør. Alligevel har der altid været blodige oprør, som har kostet millioner af døde, og der er i den kinesiske befolkning en enorm angst for det kaos ("dong luan"), som disse oprør fører med sig. Oprørene har været berettigede, for der har i Kina også været en lang tradition for korruption: Allerede den sagnomspundne kejser Qin Shi Huangdi, som bl.a. indførte fælles mønt, fælles skrifttegn, opførte Den kinesiske Mur, lod sig begrave med tusindvis af terrakotta-krigere osv., havde en embedsmand, Heshen, som tilranede sig værdier, der i dag ville svare til milliarder af kroner. I dag sker der fx det, at magtfulde embedsmænd lader sig bestikke til at give mægtige entreprenører byggetilladelser til jord, som tilhører fattige bønder. Deres rasende protester slås ned med hård hånd af Det kommunistiske parti, hvis ni mand stærke Politbureau er en slags nutidens "kejser": I besiddelse af al magt, men uden at være demokratisk valgt. Når kineserne accepterer denne centralmagt frem for kaos og anarki, hænger det også sammen med Konfutses årtusindgamle livsfilosofi, som udgør de kinesiske opdragelsesidealer: social harmoni er vigtigere end individet. Udsendelsesdato: 3. september 2012 Det store spring fremad - propagandaplakat.png DR2: 'Maostalgi' (2012, 47 min.); sider: 1-47 Maostalgi (2012, 47 min.) Serie: Kina mellem triumf og kaos (2:3) Sendt første gang: DR2 d. 10. aug. 2012 Instruktør: Adrian Pennink Indholdsbeskrivelse: Den britiske historiker Niall Ferguson undrer sig over, at Mao Zedong, der som kommunistisk leder af Kina fra 1949-1976 var ansvarlig for op til 70 millioner kineseres død, og som førte en økonomisk politik, der kun tillod kineserne at sulte, gå i uniform og køre på cykel, kan være et forbillede for nutidens Kina, som eksploderer i neonoplyste skyskrabere, dekadent vestlig livsstil og luksusbiler. Mao giver i 1950'erne jorden tilbage til de fattige bønder; henretter 700.000 rige godsejere og sender 12 millioner partiaktivister ud til hver en afkrog af Kina for at have fuld kontrol. Fra 1958 skal al jord pludselig opdyrkes af kollektivbrug i "Det store spring fremad", og snart dør op til 45 millioner mennesker af sult. Maos stilling i partiet er truet, men han reagerer som "Den store rorgænger" ved at foranstalte Kulturrevolutionen i 1967. Her får fanatiske unge rødgardister frit lejde af Mao til i et veliscenesat massehysteri at udrense "kapitalistiske lejesvende" i samfundet, bl.a. Maos kritikere. Vanviddet slutter med Maos død i 1976, og så bruger det kommunistiske partis nye leder, Deng Xiaoping, Maos partiapparat til at kombinere kommunisme med kapitalisme: Der oprettes frihandelszoner, hvor udenlandske investorer med lave skatter og billig kinesisk arbejdskraft (tidligere bønder) kan starte et eksportboom og økonomisk vækst og frihed. Nedkæmpelsen af oprøret i 1989 på Tiananmen-pladsen viser, at friheden ikke er politisk, og det er derfor partiets mytologisering af Mao varer ved, for han grundlagde kommunistpartiet, som i egen optik giver Kina stabilitet og forhindrer oprør og kaos. Spurvejagt.pdf 'Spurvejagt' (Folkets Dagblad, april 1958) China bans online posts about George Orwell's Animal Farm Genstart \| Kinas nye kejser \| DR LYD Genstart \| Xi du kan li' mig \| DR LYD Genstart DR Lyd x 2 (Kinas nye kejser (2021) + Xi du kan li' mig (2023)).pdf DET STORE SPRING FREMAD.pdf Tavlefoto: Før/Under/Efter Mao Supplerende stof: Kilde 13: Indsnørede fødder Noteskema til _Fra Mao til marked_ (Systime, iBog).docx 'Kejsere' (2012, 48 min.) - noteark.docx Billedanalyse (His2rie.dk) Maostalgi (2012, 47 min.) - noteark - dec. 23.docx Lyt til de to podcasts og noter 5-10 ting, som du synes var interessant, overraskende og/eller spændende. (Forhåbentlig var der noget...)
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	ROMERRIGET Forløb om Romerriget, der tematisk fokuserer på Roms udvikling fra bystat til et verdensimperium, det politiske system under republikken og den politiske udvikling fra republik til kejserdømme. I politik-delen af forløbet fokuseres på magtspillet omkring det første triumvirat (Pompejus, Crassus og Cæsar) og Augustus-figuren. I forbindelse med behandlingen af Augustus undersøges hans historiske rolle gennem hans egen selviscenesættelse (Res Gestae og statuer) og andre antikke beretninger (Tacitus og Sueton). Forløbet afsluttes med en diskussion af periodiseringsprincipper: Hvornår faldt Romerriget? Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Omfang ca. 75 sider
Indhold	Kernestof: Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget (Lindhardt & Ringhof, 2015); sider: 6-22, 28-43, 48-54, 60-64, 70-74, 110-113 Udleveret i i kopi/pdf. Online-uddrag (Kap 1+2) Polyb og Livius om årsagerne til den anden puniske krig (s. 23+25) PÅ SPORET AF ROMERRIGET - Kap III-VI (K.J.Steg, L&R, 2015).pdf Antikkens Rom #2: Ærkefjenden med krigselefanterne – Rom og Karthago førte bitter krig om magten i Middelhavet Antikkens Rom #3: Forfatningskamp og borgerkrig – indre splid havde nær taget livet af Rom Antikkens Rom #4: Den store diktator – Julius Cæsar besejrede gallerne og marcherede mod Rom Antikkens Rom #5: Republikkens dødskamp – kaos fulgte i kølvandet på Cæsars død Antikkens Rom #6: Augustus - den første kejser styrede Rom med hård hånd Augustus-statuen fra Primaporta.pdf Kap 7, 8, 11 (På sporet af Romerriget, L&R, 2015).pdf Antikken og middelalderen - Hvornår var det (Thiedecke, 2005).pdf Romerrigets 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi Hvordan romerne ændrede verden (51 min., 2016) PÅ SPORET AF ROMERRIGET - Kap. IX (K.J.Steg, L&R, 2015).pdf PÅ SPORET AF ROMERRIGET - Kap. X (K.J.Steg, L&R, 2015).pdf Supplerende stof: Multiple_choice_til_kapitel_3.pdf "The Godfather" Opening scene, english subtitles (6:22) Multiple_choice_til_kapitel_5.pdf Romani Ite Domum: What Have the Romans Ever Done for Us? (Monty Python, Life of Brian, 1979) Sammenhængen mellem Nicolas Cage og drukneulykker (Om falsk korrelation)
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	IRLANDS HISTORIE NB! Dette er ikke et eksamensforløb. Historieundervisningen (og lektionerne) fungerede som supplement til studieturen til Dublin/Belfast sm. fagene Engelsk og Idræt. Engelsk imperialisme vs. irsk nationalisme Industrialisering Historiebrug ifm. national identitetsskabelse
Indhold	Kernestof: Irlands geografi og befolkning + Den irske konflikt (Rasmussen 'Irland - Historie og samfund i et århundrede', 2. udg., Frydenlund, 2017, s. 8, 11-12, 20-25).pdf Et beskedent forslag (Swift, 1729) - uddrag.pdf DUBLIN (VideVerden, Aarhus Universitetsforlag, 2016) - udvalgte kapitler.pdf CROKE - Gælisk genrejsning på grønsværen.docx UNESCO: Hurling Mourne Gullion Strangford UNESCO Global Geopark
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	VIKINGER! Forløbet fokuserer kun indledningsvis på vikingesamfundet og togterne. I stedet berøres i forskelligt omfang følgende begreber og temaer: - Forforståelse - Kildegrundlagets betydning for historieskrivning - Danmarks tilblivelse (Jellingmonumenterne) - Kongemagt - Historiske forklaringer (Harald Blåtands omvendelse til kristendom) - Periodiseringsprincipper (Forhistorisk tid vs. historisk tid + Brud og kontinuitet i Danmarks vikingetid) - Kulturmøder - Historiebrug (vikingebegrebet i eftertiden) og erindringshistorie - herunder konstruktionen af begrebet 'viking' (identitet/handling vs. etnicitet) Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Omfang: ca. 50 sider
Indhold	Kernestof: Kap. 2. 'Vikingetiden, 800-1050' (Grundbog til Danmarkshistorien, 2. udg., Systime 2023, iBog).pdf Olsen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien (2. udg., Systime 2023, iBog); sider: 2-10 Afsnit Frederiksen et al.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006; sider: 36-37 To forklaringer på Harald Blåtands dåb.pdf Historien om Danmark (3) - Vikingetiden (DRTV, 2017, 59 min.) Historien om Danmark (3) - Vikingetiden.docx Årbøgerne fra St. Bertin (Frankerriget) 841-866 Danmark og islam, episode 1: Vikingernes verden var tæt forbundet med Mellemøsten. - Kongerækken "Historien om Danmark" er en fed film, men er den også sand? (Akademikerbladet 2017) Historiebrug - hvad er det? (danmarkshistorien.dk) Historiebrug af vikingetiden (danmarkshistorien.dk) Historiebrug af vikingetiden (danmarkshistorien.dk).pdf Al-Gazal og At-Tartuschi (tegneserie af Claus Deleuran).pdf En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950 Jellingstenene, ca. 950-965 Ibn Fadlan, Vikingebegravelse, s.1-3.pdf Historiebrug af vikingetiden - noteskema.docx Stor undersøgelse smadrer vikingemyter - De var hverken lyshårede eller skandinaviske (DR.dk, 2020).pdf Stor undersøgelse smadrer vikinge-myter: De var hverken lyshårede eller skandinaviske Publikums dom: Jim Lyngvilds vikinger er flotte - men er det fiktion eller fakta? Dronning Tove (Lyngvild).jpeg Viking Lyngvild.png Mød vikingerne (foto Rikkecarolinecarlsen13-scaled).jpg 'Der er et yndigt land' (Højskolesangbogen) Vikinger i krydsild mellem Rusland og Ukraine - Magasinet MUSEUM Putin om den russiske historie (2021) Putin’ Ukraine back (2022) Putin om den russiske historie (2021) + Puntin' Ukraine back (2022).pdf Debat_ Uvurderlig kulturarv smadres i Ukraine (e96385f5).pdf Kronik - Kong Haralds idealverden (WA, 2024).pdf Supplerende stof: Total Viking Power! Vikingetiden - Spørgsmål til Kap. 2 'Kongemagt' og 'Harald Blåtand'.pdf Vikingernes verden var tæt forbundet med Mellemøsten (Kongerækken, 'Danmark og islam', episode 1, 2024, 54.06 min.).docx Billedanalyse
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	PROJEKTFORLØB 5 NB! Ikke et eksamensforløb.
Indhold	Kernestof: Ordstrid om autisme (WA, 9. maj 2023).pdf Amerikansk svømning viser os, hvorfor kugleskør kønsaktivisme er kvinders dødsfjende - Mediearkiv - Infomedia.pdf Karen Sybergs tale ved immatrikulationsfesten 1970 Inger Støjberg - Grundlovstale Nærlæs de to tekster om hhv. autisme og svømning med henblik på at undersøge, hvordan de lægger op til at sprog (diskurs) spiller en vigtig rolle i vores forståelse af verden. Fremlæggelseslektion Ark til elevfeedback 2024.docx
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	DANMARKS ROLLE I DEN TRANSATLANTISKE SLAVEHANDEL DANMARK OG DEN TRANSATLANTISKE SLAVEHANDEL Forløbet fokuserer på Danmarks rolle i den transatlantiske slavehandel (TST: The Transatlantic Slave Trade). Forløbet er bygget op med kronologisk/geografisk progression med fokus på de danske besiddelser i hhv. Afrika (Guinea/Guldkysten) og Caribien (De dansk-vestindiske Øer) samt på den såkaldte "mellempassage". Undervejs i forløbet undersøges baggrunden (politiske, økonomiske og ideologiske årsager) for, at DK red med på koloniseringsbølgen og gjorde deltagelsen i den transatlantiske slavehandel til en del af landets historie samt for hhv. det senere forbud mod slavehandel (1792/1803) og ophævelsen af slaveriet (1848). Forløbet afrundes med perspektiver på diskussionen om undskyldning/erstatning. Forløbet vil også bruges til at belyse problemstillinger vedr.: - årsagerne til forbuddet mod slavehandel - konsekvenser af TST: racisme (i dag) fx. traditionel racisme vs. strukturel racisme - "historiske" undskyldninger - brug og misbrug af historie - herunder fx hvorledes historien fortælles i hhv. DK og i de tidligere kolonier i Afrika og Vestindien Undervejs i behandlingen af temaet vil følgende faglige mål behandles: • redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarks-, Europa- og verdenshistorien i et globalt perspektiv • analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne • analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum • bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk hertil Omfang: ca. 100 sider
Indhold	Kernestof: Slavenation Danmark (1 af 3), 1671-1755.docx 'Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger...' (Columbus, 2021, 2. udg.).pdf Iversen & Pedersen: 'DANMARKS HISTORIE - Mellem erindring og glemsel' (2. udg., Columbus, 2021); sider: 64-75 DRTV (2017, 29 min.): Slavenation Danmark (1:3), 1671-1755 Slavenation Danmark (2 af 3), 1755-1803.docx DRTV (2017, 29 min.): Slavenation Danmark (2:3), 1755-1803 Noteskema til 'Kapitel 3, Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger'.docx Paul Isert om sygdomme i Afrika.pdf Kulturmøde i Afrika ('Er de hvide mennesker...').pdf DRTV (2017, 29. min.): Slavenation Danmark (3:3), 1803-1917 Slavenation Danmark (3 af 3), 1803-1917.docx Paul Isert om oprøret på slaveskibet 'Christiansborg' (1787).pdf Paul Isert om oprøret på slaveskibet Christiansborg (1787) DR-dokumentar hævder, at vi helst vil glemme Danmarks tid som slavenation. Men det har længe fået opmærksomhed _ Kristeligt Dagblad.pdf DR-dokumentar hævder, at vi helst vil glemme Danmarks tid som slavenation. Men det har længe fået opmærksomhed Dansk Vestindien (Kap.8, Kap.9, Kap.10, Kap.11).pdf Halberg & Coley: "Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium" (Frydenlund 2016); sider: 89-97 Roots: mutiny on a slave ship Historiens aktører. Helte eller skurke – eller begge dele? Slavernes slægt. De ukendte rødder (1:4) - 27. dec. 2004 Grupper indtil juleferien. Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017 Bock afviser at undskylde for slavefortid: Det giver ingen mening Slaveri: Kræver menneskeretten, at vi undskylder? Bock afviser at undskylde for slavefortid - 'Det giver ingen mening'.pdf Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day, St. Croix, 31. marts 2017 (dansk oversættelse).pdf Kræver menneskeretten, at vi undskylder (Jonas Christoffersen, 2017).pdf Sophie Helweg-Larsen - Erindringer fra Dansk Vestindien (1940, 1941).pdf 1917 - Dansk Vestindien blev solgt for 25 mio. dollars (ANA, 2015) NB inkl indsat Wilson-karikatur.pdf Den rige Mr. Wilson...(ds_kh_1916-17_003).jpg Historisk billedanalyse Supplerende stof: Bonusopgave Eksamensøvelse Historie.docx
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	HOLOCAUST OG ANDRE FOLKEDRAB En undersøgelse af folkedrab som et generelt fænomen og Holocaust som specifikt fænomen: - Folkedrab som begreb: definitioner, karakteristika - "Holocaust" som et unikt folkedrab. Holocausts "historiske" betydning. Folkedrabets ofre. Folkedrabets aktører. Aktørernes dilemmaer. Hvornår er man gerningsmand? Omfang ca. 75 sider
Indhold	Kernestof: Hvad er folkedrab? (Folkedrab.dk) Hvad er folkedrab.pdf Kammerater i krig / Band of brothers (Episode 9 ) Kilde: FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948) Dolkestødslegenden - Tyskland - Lex Konvention (Folketingets leksikon) Dilemmaspillet "Folkedrabet på Bantikka" Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud Folkedrabets aktører Gerningsmænd - kan alle blive gerningsmænd? NSDAPs partiprogram (1920).pdf Versaillestraktaten 1919 - Fredsaftalens indhold - Lex Tysklands afståelser ifølge Versaillestraktaten Afståelser i areal og indbyggertal Areal i km2IndbyggertalTil Polen46.1433.855.000Til Frankrig14.5221.874.000Til Litauen2.657141.000Til Danmark3.996166.000Til Belgien1.03660.000Til Tjekkoslovakiet31648. Kap. 9+13 'Jødeforfølgelse' + 'Holocaust' (Frederiksen. Det 3. Rige).pdf Nürnberglovene (1935) + 'Der ewige Jude' (1937, 1940).pdf Eksamenstræning - Holocaust og andre folkedrab.pdf Flere slags gerningsmænd (Folkedrab.dk) Mennesker eller monstre? (Folkedrab.dk) Hvordan kunne de gøre det? – moral og intention hos gerningsmænd under Holocaust (Folkedrab.dk) Hassing & Vollmond: "FRA HISTORIE TIL FORTID – Historiefagets identitet og metoder" (2. udg., Columbus, 2017); sider: 114-115, 120-121 Diskursanalyse og begrebshistorie (Kap. 6, Hassing og Vollmond).pdf Div. perspektiv på folkedrab.pdf Frederik Harhoff var med til at definere, hvad der er et folkedrab. Og det er spiralsagen ikke Har Israel haft til hensigt at begå folkedrab? Der er stærke argumenter for og imod, vurderer eksperter
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	MAGTEN I DANMARK 2 - demokrati Danmarks demokratisering Kronologiforløb om magt og demokrati (2:2) Demokratiets begrebshistorie Magten i Danmark (2:2) Hovedvægten handler om Danmarks demokratisering i løbet af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Undervejs undersøges fx politiske, økonomiske, sociale årsagers betydning for, at styreformen i DK gik fra enevælde til demokrati samt den videre udvikling i dette demokrati. Fokuserer på: Demokrati: begrebsafklaring og forforståelse Demokratiets danmarkshistorie Demokratiets begrebshistorie I denne forbindelse blev der perspektiveret til det athenske demokrati samt til oplysningstidens 'genopdagelse' af demokratiet. Arbejdsform: selvstændigt gruppearbejde med fokus på redegørelse for demokratiets udvikling i DK, kildeanalyse af en tale samt diskussion af hhv. hvornår/om Danmark blev et demokrati, og hvornår/om Danmark blev demokratisk. Faglige mål: • 1// redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • 2// redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • 5// reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (Frederik 6.’rolle, Orla Lehmann, kongen vs. folket som drivende for udviklingen, revolution) • 6// anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • 7// opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • 9// formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Omfang: ca. 60 sider
Indhold	Kernestof: Historier om demokrati: tre vinkler på demokratiets etablering i Danmark ca. 1848-1945 Gå tilbage til forrige lektion (d. 27. marts!) og brug 10 min. på at genlæse (skimme) lektien samt det I læste undervejs i forrige lektion. Orla Lehmann - Falstertalen 30. januar 1841 Orla Lehmann - Falstertalen 30. januar 1841 (nudansk TA).pdf 'Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed' - tale af Johanne Meyer, 1888 – Danmarkshistorien \| Lex 'Kvindens politiske valgret og valgbarhed' (Johanne Meyer, 1888).pdf Kongerækken Appendiks #10: Kvinders valgret (34:54) Kongerækken Appendiks #9: Estrup og forfatningskampen (37:30) KAPITEL 2: GRUNDLOVEN OG DET POLITISKE SYSTEM (s. 10-33) Kongerækken: Grundloven 175 år, Afsnit 6: Demokratiets modstandere tryktestede grundloven i årene omkring Besættelsen. NB! Lyt til den første halvdel af udsendelsen. Kjærsgaard: 'HISTORIER OM DEMOKRATI' (danmarkshistorien.dk, 2018); sider: 34-39 e-publikation: "HISTORIER OM DEMOKRATI - Tre vinkler på demokratiets etablering i Danmark ca. 1848-1915"
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb