Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Dam Elvang, Louise Gjedsted, Malte Ring Christensen
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Antikken og os
Titel 2 #2 Vikingetiden
Titel 3 Skrivefaget modul 4
Titel 4 #3 DHO
Titel 5 #4 Europæisk middelalder
Titel 6 #5 Renæssancen
Titel 7 #6 Tidlig moderne tid
Titel 8 #7 Hvad er Danmark?
Titel 9 #8 1900-tallet: blodbad eller fremgang?
Titel 10 #9 Mellemøstens retning?
Titel 11 Overblik og kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Antikken og os

I dette forløb har klassen arbejdet med antikkens Grækenland og den kulturelle arv herfra. Eleverne har arbejdet med den græske kolonitid, perserkrige, demokratiets udvikling, forskellige styreformer og sportens betydning og udvikling fra antikkens til de moderne Olympiske Lege. Fokus har særligt været på at forstå udviklingen i antikkens Grækenland, hvorfor demokratiet opstod netop her og hvordan sport og politik hænger sammen. Løbende gennem forløbet har vi draget paralleller til nyere tid – særligt i forbindelse med undervisningen om demokrati, styreformer og sportens betydning.


Nøglebegreber:
- Bystat
- Pengeøkonomi
- Hoplitter, triere
- Perserkrigene
- Direkte demokrati vs. Repræsentativt demokrati
- De Olympiske Lege
- Politisering og modpolitisering

Fagbegreber:
- Kildekritik
- Historiske problemstillinger
- Ophavssituation
- Tendens
- Første- og andenhåndskilde
- Troværdighed

Kernestof:
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende dele af fagets kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske
- historiefaglige teorier og metoder.

Litteratur:
- Bonde, Hans. 2020. Med kroppen ind i kulturen. S. 214-218
- Brinkmann, Svend. 2021. ”Vi skal huske, at antikken ikke er en antikvitet.” Kristeligt Dagblad, 6. september 2021. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/svend-brinkmann-om-golden-days-festival-vi-skal-huske-antikken-ikke-er-en-antikvitet
- Frederiksen, Peter. 2019. ”Antikkens Grækenland: Demokratiets vugge”, i Vores Verdenshistorie I. København: Columbus.
- Petersen, Irene. 2013. ”Hvorfor har vi ikke bare direkte demokrati som i oldtidens Athen?”, Videnskab.dk. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen


Videoer, dokumentar og podcast:
- Video: ”Beretningen om skibet på Skanderborg Sø – en film og kildekritikkens grundbegreber.” Kilderne.dk. https://kilderne.dk/kildekritik/
- Uddrag fra Hughes, Bettany og Timothy Copestake: "Sandheden om Athens Demokrati del 1.", 22.30-33.30 https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000019746&cfuid=14
- Coagmento. 2018. ”Direkte og repræsentativt demokrati.” Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=DoKIFGCinJQ
- Podcast: Ingvartsen, Andreas Juul. ”OL i Berlin 1936 – Forførelsens triumf”, https://www.mediano.nu/oversigt/2020/5/25/mediano-sport-perspektiv-ol-i-berlin-1936-forfrelsens-triumf
- Jesse Owens – 1936 Olympics. Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=quQopJmQry4


Kilder:
- Maleri af Akropolis i Athenaf Leo von Klenze (1846), s. 22-23 i Frederiksen 2019.
- Herodot om oraklet i Delfi, s. 27 i Frederiksen 2019.
- Perikles’ gravtale, s. 39 i Frederiksen 2019
- Athenernes statsforfatning, s. 41 i Frederiksen 2019
- Xenofon om kvinden, s. 36 i Frederiksen 2019
- Aristoteles om slaver, s. 37 i Frederiksen 2019
- Uå: Aristoteles om de kønsspecifikke karakteregenskaber (udgår af pensum eftersom filen og opgaver ikke er at opdrive)
- Platon om sport
- Graf: Guldmedaljeoversigt ved sommer-OL for DDR, Vesttyskland og det genforenede Tyskland, fra kildesæt ”OL og Den Kolde Krig”
- Uddrag af Hensel, Jana. (2002). Børn af zonen. Aschehoug. s.133-146.
- Uddrag af ministeren for kulturelle anliggender Lise Østersgaards (S) redegørelse vedrørende de olympiske sommerlege i Moskva 1980, 20/5/1980.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 Vikingetiden

I forløbet har vi arbejdet med Vikingetiden i Danmark. Vi har arbejdet med kongemagtens udvikling i Danmark, omvendelsen fra Nordisk mytologi til kristendommen, vikingernes togter og omverdenens syn på vikingerne. Derudover har vi talt om historiebrug og fremstillingen af Vikingetiden i eftertiden. Undervejs har vi også været på ekskursion til Skanderborg museum for at høre om Vikingetiden i Skanderborg og omegn.


Historiefaglige begreber:
- Levn
- Beretning
- Tendens
- Troværdighed
- Første- og andenhåndskilde
- Historiebrug

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.


Litteratur:
- Gunbak, Lone Gad, Brian Dupont Larsen og Christian Lund. 2021. ”Kapitel 1 Vikingetiden til diskussion” i Historieportalen. Systime. https://historieportalen.systime.dk/?id=242
- Gunbak, Lone Gad, Brian Dupont Larsen og Christian Lund. 2021. ”Kapitel 4 Gamle og nye guder” i Historieportalen. Systime https://historieportalen.systime.dk/?id=271
- Gunbak, Lone Gad, Brian Dupont Larsen og Christian Lund. 2021. ”Kildekritik” i Historieportalen Systime. https://historieportalen.systime.dk/?id=55
- Gunbak, Lone Gad, Brian Dupont Larsen og Christian Lund. 2021. ”Kapitel 2 Samfundet i vikingetiden” i Historieportalen. Systime. https://historieportalen.systime.dk/?id=259
- Monggard, Christian. 2013. ”Vikingerne kommer!” Information, 7. marts 2013. https://www.information.dk/kultur/2013/03/vikingerne-kommer
- Petersen, Irene. 2015. ”Hvordan så vikingerne egentlig ud?” Videnskab.dk, 22. november 2015. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-saa-vikingerne-egentlig-ud
- Uddrag fra: Jensen, Poul Steiner m.fl. 2022. ”Historisk billedanalyse” i Grundbogen til Danmarkshistorien, Systime. https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=240
- Varberg, Jeanette. 2011. ”Vølven – Vikingetidens troldkvinde” fra Aros og Vikingernes verden, s. 75-80

Andre medier:
- Dokumentar: Historien om Danmark – Vikingetiden
- Tv-serien: ”Rites of Passage” i Vikings (sæson 1, afsnit 1)

Ekskursion: Besøg på Skanderborg Museum (Perron 1), hvor vi hørte oplæg om Vikingetiden i Skanderborg og omegn og efterfølgende selv gik rundt og kiggede på udstillingen.

Historiske kilder:
- ”Uddrag af Widukinds Sakserkrønike – Harald Blåtand og Poppo”, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo
- Uddrag: ”Adam af Bremen om Haralds omvending til kristendommen”
- J.J.A. Worsaae's De Danskes kultur i vikingetiden fra 1873. (Fra: Systime. https://historieportalen.systime.dk/?id=249#c772)
- ”Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus’) skikke, ca. 922”, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922
- Ibn Rustah
- Theitmar af Merseburgs beskrivelser af offerfester i Lejre
- Forskellige billeder med historiebrug af Vikingetiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Skrivefaget modul 4

Skrivefagets modul 4 har været gennemført i historielektionerne og har handlet om den faglige opgave. Eleverne er blevet introduceret til den redegørende, analyserende og diskuterende skrivemåde, og har løbende lavet øvelserne der har øvet dem i at skrive de forskellige dele af en faglig opgave. Forløbet lå lige før DHO-forløbet og har dermed også fungeret som et slags oplæg til den forestående DHO-opgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 #3 DHO

En god historie?
I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?
For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.

Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.
Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.

Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.

Materiale i dansk:
Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021

Historie:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.

Kernebegreber
• besættelsestid
• samarbejdspolitik og samlingsregering
• aktiv og passiv modstandskamp
• motiver og dilemmaer
• historiebevidsthed
• historiebrug

Materiale i historie:

Litteratur
• Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
• Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
• Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime

Dokumentarer
• Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 #4 Europæisk middelalder

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet udfolder den europæiske Middelalder (ca. 500-1500 e.v.t.) med fokus på statsdannelser, feudalisme, forhold mellem gejstlig og verdslig magt samt korstogsfænomenet. Frankerriget er indledningsvist eksempel på statsdannelse efter Det Vestlige Romerriges kollaps, hvorved begreberne brud og kontinuitet bruges til at problematisere idéen om antikkens afslutning og middelalderens begyndelse ved omkring år 500 e.v.t. Afslutningsvist berøres diskussionen om periodens beskaffenhed; var Middelalderen en særlig "mørk" periode?


TEMAER OG NEDSLAG:
- Frankerriget som Romerrigets arvetager
- Feudalisme
- Ridderidealer
- Kirken og de verdslige magter (investiturstrid)
- Den islamiske guldalder
- Korstogene: kulturmøder eller kulturkamp?
- Senmiddelalderen og Pesten
- Var Middelalderen "mørk"? (traditionel forståelse og revisionisme)


KILDER:

- Anonym skildring af indtagelsen af Jerusalem, ca. 1099 (i "kilder til korstogene", filen ligger i modulet Europæisk Middelalder 10 i Lectio)

- Caesarius om Ridder Walter, ca. 1200 (https://centerforhistorieformidling.dk/middelalderen/caesarius-kristen-ridder.html) (i modulet Europæisk middelalder 4 i Lectio)

- Dictatus papae, 1075 (Oversat af M. Pihl og J. Rosenløv efter K. Hofmann (red): Der "Dictatus papae" Gregors VII. Eine rechtsgeschichtliche Erklärung von Dr. Theol. Karl Hofmann, Paderborn, (1933) s.202-208 samt E. F. Henderson: Select Historical Documents of the Middle Ages, London (1910) s.366-367) (i modulet Europæisk middelalder 5 i Lectio)

- Einhard om Karl den Store (De vita Caroli), ca. 814 (https://centerforhistorieformidling.dk/middelalderen/einhard-om-karls-kirkepolitik.html og https://centerforhistorieformidling.dk/middelalderen/einhard-om-karls-interesse-for-videnskab.html) (i modul 2 i OneNote)

- Ibn al-Athir om indtagelsen af Jerusalem, ca. 1200 (i "kilder til korstogene", filen ligger i modulet Europæisk Middelalder 10 i Lectio)

- Illustration fra Gorleston Psalter, 1310/1324 (https://blogs.bl.uk/digitisedmanuscripts/2013/09/knight-v-snail.html illustration VI) (i "To kilder om riddere", filen ligger i modulet Europæisk Middelalder 4 i Lectio)

- Illustration fra Summa de vitiis, 1250 (https://en.wikipedia.org/wiki/William_Perault#/media/File:Peraldus_Vices_and_Virtues.jpg) (i "To kilder om riddere", filen ligger i modulet Europæisk Middelalder 4 i Lectio)

- Præsident Bushs tale (crusade-talen, kort uddrag), 16. september, 2001 ("no one could have... I'm going to be patient") (https://danmarkshistorien.lex.dk/Udtalelse_fra_USA's_præsident_George_W._Bush_efter_11._september_2001) (i modulet Middelalder 11 i Lectio)

- Rejseberetning fra Ibn Joabit - arabisk, muslimsk forfatter, 1184 (i "kilder til korstogene", filen ligger i modulet Europæisk Middelalder 10 i Lectio)

- Rejseberetning fra Fulcher af Chartres -  frankisk, kristen forfatter, 1128 (i "kilder til korstogene", filen ligger i modulet Europæisk Middelalder 10 i Lectio)


SEKUNDÆRLITTERATUR:

- Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime, 2019 (ebog)
  - Europa tager form 500-1000 (kap. 3.1) (i modulet Europæisk middelalder 1 i Lectio)
  - Den vesteuropæiske feudalisme: herremand og fæstebonde (kap 3.3) (i modulet Europæisk middelalder 3 i Lectio)
  - Lensherre og vasal (kap. 3.4. Minus "Danmark og lensopløsningen") (i modulet Europæisk middelalder 3 i Lectio)
  - Samfundspyramiden (kap. 3.5) (i modulet Europæisk middelalder 3 i Lectio)
  - Kirken og pavemagten (kap. 3.6) (i modul 5 i OneNote)
  - Kejseren og paven (kap. 3.7) (i modul 5 i OneNote)
  - Paven svækkes i 1300-tallet (kap. 3.8) (i modul 5 i OneNote)
  - Den Sorte Død (kap. 3.14) (i modul 10 i OneNote)
  - Islams grundlæggelse (kap. 4.1) (i modul 7 i OneNote)
  - Kalifatet (4.2) (i modul 7 i OneNote)
  - Araberne og de erobrede områder (4.3) (i modul 7 i OneNote)

- Fledelius, Karsten: korstog i Lex på lex.dk. https://lex.dk/korstog

- Jensen, Kurt Villads: Gudsfred i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Gudsfred

- Sütcü, Emrah: 5 myter om middelalderen, Historienet.dk, 2022 (https://historienet.dk/samfund/middelalderen/5-myter-om-middelalderen)

- Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog: Systime, 2018, kap. 1.5.1. (periodisering)


ANDET MATERIALE:

- Definitioner:
  - Verdslig: https://lex.dk/verdslig
  - Gejstlig: https://lex.dk/gejstlig

- Scott, Ridley: Kingdom of Heaven, 2005
  - Belejringen af Kerak (00.55.56-01.13.30) (svarer nogenlunde til: https://www.youtube.com/watch?v=9IaxFRdZSrQ og https://www.youtube.com/watch?v=M1wtXQslQUk)
  - Belejringen af Jerusalem (01.55.16-02.06.18) (svarer nogenlunde til: https://www.youtube.com/watch?v=Qoji62OYHi8 og https://www.youtube.com/watch?v=rf8KJksAZPo)

Estimeret omfang: 45 sider

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 #5 Renæssancen

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet anlægger et kulturhistorisk fokus på perioden ca. 1450-1600, altså "Renæssancen", og i første omgang som den udspillede sig i de italienske bystater. Indledningsvist arbejdes med det fremvoksende antropocentriske menneskesyn, eksemplificeret ved uddrag fra Pico de Mirandola "Om menneskets værdighed", som en kontrast til Middelalderens teocentrisme. Herpå arbejder eleverne med udvalgt kunst (specificeret under KILDER, "elevoplæg") med henblik på at øve at anvende kunst som kilder.

Herpå breder forløbet sig over forholdet mellem religion og videnskab, eksemplificeret ved Galilei-affæren, samt religiøse brydninger i form af Reformationen. I forbindelse med behandlingen er Reformationen, diskuteres udvalgte påstande, herunder: lagde Reformationen grunden for velfærdsstaten, kæmpede Luther for Europas fattige og undertrykte samt var hans Bibeloversættelse mere tekstnær en den katolske Vulgata-oversættelse?

Under dette forløb samarbejdes med Stenomuseet ved AU med henblik på at gentænke deres udstilling "Verdensbilleder".

TEMAER OG NEDSLAG:
- Menneskesyn (teocentrisme og antropocentrisme)
- Renæssancekunst
- Magt og moral (Machiavelli og Medici)
- Videnskab (geocentrisme og heliocentrisme)
- Konflikttesen til diskussion (var der et modsætningsforhold mellem religion og videnskab i perioden?)
- Reformationen og protestantismen
- Forskelle på protestantisme og katolicisme
- Myter om Reformationens betydning

KILDER:

- Galileis brev til Kepler, 1610 (fra Bryld, Verden før 1914) (ligger i filen "Konflikttesen Galilei Bellarmine" i modul 5 i OneNote)

- Kardinal Bellarmines brev til munken Foscarini i uddrag,1615 (https://inters.org/Bellarmino-Letter-Foscarini, egen overs.) (ligger i filen "Konflikttesen Galilei Bellarmine" i modul 5 i OneNote)

- Machiavelli, Fyrsten, 1513/1532 (3 uddrag fra kap. 18 i Longfors oversættelse, Borgen, 1962, "Hvor prisværdigt det er... der holdt på retfærdigheden + En klog fyrste må... ved fyrstens troløshed. + Det er derfor ikke nødvendigt... at benytte sig af det onde.) (ligger i modul 4 i OneNote)

- Luthers 95 teser i uddrag, tese 6, 27, 32, 33, 36, 37, 42, 43, 45, 46, 50 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/martin-luthers-95-teser-mod-afladen-31-oktober-1517) (ligger i modul 6 i OneNote)

- Luthers brev om bondeoprøret til Dr. Rühel, 30. maj 1525 (http://www.lutherdansk.dk/Web-breve%20bind%201/TilLambe.htm) (ligger i modul 7 i OneNote)

- Pico della Mirandola, Om menneskets værdighed, 1486 (fra Bryld, Verden før 1914) (ligger i modul 2 i OneNote)

Elevoplæg om kunst som kilder: (ligger i modul 3 i OneNote)
- Leonardo da Vinci, Den vitruvianske mand (elevoplæg)
- Leonardo da Vinci, Mona Lisa (elevoplæg)
- Michelangelo, loftmaleri i Det Sixtinske Kapel af Adam og Gud (elevoplæg)
- Michelangelo, David (elevoplæg)
- Rafael, Skolen i Athen (elevoplæg)

SEKUNDÆRLITTERATUR:

- Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 (ebog)
  - Renæssancen – Italien i centrum (kap. 5.1) (ligger i modul 2 i Lectio)
  - Humanismen (kap. 5.2) (ligger i modul 2 i Lectio)
  - Pavekirkens svækkelse (kap. 5.5) (ligger i modul 11 i Lectio)
  - Luther spalter kirken (kap. 5.6) (ligger i modul 11 i Lectio)
  - Den katolske modreformation (kap. 5.10) (ligger i modul 11 i Lectio)

- Lind, Gunner E.: Trediveårskrigen i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Tredive%C3%A5rskrigen (frem til "ekspansion i nord.")

- Lind, Gunner E.; Møller, Jørgen: Den Westfalske Fred i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Den_Westfalske_Fred (frem til "territorielt velafgrænsede stater.")

- Pajung, Stefan: MYTE: Troede man i middelalderen, at Jorden var flad? i Danmarkshistorien på lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/MYTE_Troede_man_i_middelalderen,_at_Jorden_var_flad%3F

- Pedersen, Birthe B. Kunstens magt frem for våbnenes, Kristeligt dagblad, 16. oktober, 2010 (ligger i modul 5 i Lectio)

- Pedersen, Karen Lerbech: Reformationen fylder 500 år: Sådan
fornyede den troen i Europa, DR.dk, 2017 (https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/reformationen-fylder-500-aar-saadan-fornyede-den-troen-i-europa)

- Pedersen, Søren Rosenberg: Har Luther haft betydning for
velfærdsstaten?, Kristeligt Dagblad, 2016 (https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/har-luther-haft-betydning-velfaerdsstaten) (frem til "absolut
ikke af den lutherske reformation.")

- Pilsborg, Lea: Forskningsfejder: Pavens afstraffelse af Galilei skyldtes ikke kun konflikt mellem religion og videnskab, Videnskab.dk, 2022 (https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskningsfejder-pavens-afstraffelse-af-galilei-skyldtes-ikke-kun-konflikt-mellem-religion-og-videnskab/) (frem til "der kom med Martin Luther og reformationen i 1517.")

ANDET MATERIALE:

- Till, Eric: Luther, 2003 (kan lånes gratis på filmstriben)

- Italiens usynlige byer: Firenze, 2017 (lånt til jer på mitCFU)

- Palestrina, Sicut cervus (https://www.youtube.com/watch?v=0yd5EE0hAB8)

- Bach, Jesus bleibet meine Freude (https://www.youtube.com/watch?v=GWtoeYznx8E)

- Billeder kirkerum:
  - Katolske: Peterskirken, Santa Maria Maggiore i Rom
  - Wittenberg kirke, Grundtvig kirke

Estimeret omfang: 55 sider

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 #6 Tidlig moderne tid

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet gennemgår årene ca. 1500-1800, "Tidlig moderne tid". Forløbet behandler indledningsvist opdagelsen af Den nye verden og de oprindelige folk samt de forandringer disse opdagelser igangsætter, her først og fremmest debatten om menneskerettigheder som eksemplificeret ved Valladoliddebatten.

Herpå bevæger forløbet sig frem til 1600 og 1700-tallet og undersøger forløbet politiske forandringer, herunder et opgør baseret på oplysningsfilosofien (Locke, Voltaire, Montesquieu og Rosseau) med monarkiet i det nyopståede USA og Frankrig. I denne forbindelse diskuteres det, om året 1789 kan betragtes som et brud og dermed afslutningen af tidlig moderne tid med overgang til moderne tid (problematisering af begivenhedsdatering).

Afslutningsvist behandler forløbet Napoleon som bevis for, at idéer fra oplysningen holder ved trods etablering af et diktatur.

Særlige arbejdsformer:
- Remediering gennem omsætning af viden om enevælden til teater.
- Researchopgave på enten Voltaire, Montesquieu eller Rousseau (https://docs.google.com/presentation/d/1ETZK9pwoQNKFl0Qtz9oY_VA1U21uJfjYNUhlk6TM-4c/edit?slide=id.p#slide=id.p)


TEMAER OG NEDSLAG:
- Opdagelsen af Den nye verden og dens oprindelige folk (inkaer, aztekere, mayaerne)
- Kolonisering
- Tordesillastraktaten
- Valladolid-debatten
- Det britiske imperium
- Menneskesynet i kolonierne (egalitarisme)
- Den amerikanske revolution
- Oplysningsfilosofien (Locke, Montesquieu, Voltaire, Rosseau)
- Enevælde og oplyst enevælde
- Den franske revolution
- Robespierre og Rædselsregimet
- Napoleon

KILDER:

- Bartolomeus de Las Casas: behandlingen af indianerne, 1542 (udgivet i Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, e-bog) (ligger i modul 1 i OneNote)

- Bartolomeus de Las Casas: indlæg i Valladolid-debatten, 1552 (udgivet i Nielsen, Jesper: Opdaget?, e-bog) (ligger i modul 4 i OneNote)

- Love for kolonien Massachusetts, 1641 (udgivet i Meier, Jeppe Bæk og Rasmus Thestrup Øster: USA's tilblivelse, e-bog) (ligger i modul 6 i OneNote)

- Menneskerettighedserklæringen, artikel 1, 2, 3, 4 og 5, 1948 (ligger i modul 4 i OneNote)

- Portræt af Ludvig 14., 1701 (https://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_14._af_Frankrig#/media/Fil:Louis_XIV_of_France.jpg) (enevælde, ligger i modul 9 i OneNote)

- Portræt af Frederik 6., 1825 (https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_6.#/media/Fil:Frederik_VI.jpg) (oplyst enevælde, ligger i modul 10 i OneNote)

- USA's forfatning, uddrag fra fortale og tilføjelse 5, 1787 (udgivet i Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, e-bog) (ligger i modul 8 i OneNote)

- Frankrigs forfatning, 1791 (udgivet i Adriansen, Inge m.fl.: Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration, e-bog) (ligger i modul 12 i OneNote)


SEKUNDÆRLITTERATUR:

- Appel, Charlotte og Carsten Porskrog: Fra middelalder over reformation til tidlig moderne tid (frem til "Den Franske Revolution i 1789, der indledte en ny epoke.") artiklen er i forløbets modul 1 (link til Danmarkshistorien.dk er dødt. Artiklen kan findes i Danmarks historie: fra vikingetid til nutid (red. Thorsten Borring Olesen og Bjørn Poulsen), s. 149, Aarhus University Press, 2022) (ligger i modulet Tidlig moderne tid 1 i Lectio)

- Borre, Ole: revolution i Lex på lex.dk. https://lex.dk/revolution

- Begivenheder i forbindelse med den amerikanske revolution:
   - Mørk, Anne: Stempelloven - Stamp Act i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Stempelloven_-_Stamp_Act
   - Thorsen, Niels: Boston Tea Party i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Boston_Tea_Party
   - Brandt, Ulrik: Bostonmassakren i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Bostonmassakren
   - Mørk, Anne: Uafhængighedserklæringen i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ringen
   - Svendsen, John: Lexington - by i Massachusetts, USA i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Lexington_-_by_i_Massachusetts,_USA
   - Svendsen, John: Yorktown i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Yorktown
   - Brandt, Ulrik: Parisfreden - fredsaftale, 1783 i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Parisfreden_-_fredsaftale,_1783

- Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 (ebog)
  - Den moderne stat i støbeskeen (kap. 7.1) (ligger i modul 9 i OneNote)
  - Den franske enevælde – model for Europa (kap. 7.2) (ligger i modulet Tidlig moderne tid 11 i Lectio/modul 9 i OneNote)
  - Den franske merkantilisme (kap. 7.3) (ligger i modulet Tidlig moderne tid 11 i Lectio/modul 9 i OneNote)
  - Det franske hof – Versailles (kap. 7.4) (ligger i modulet Tidlig moderne tid 11/modul 9 i OneNote)
  - Den oplyste enevælde (kap. 7.9) (ligger i modul 10 i OneNote)
  - Danmark: Struensee og Frederik d. 6. (kap. 7.10) (ligger i modul 10 i OneNote)
  - Stændersamfundet (kap. 8.3) (ligger i modul 11 i OneNote)
  - Stænderforsamlingen bliver til nationalforsamling (kap. 8.4) (ligger i modul 11 i OneNote)
  - Nationalforsamlingen revolutionerer samfundet (kap. 8.5)  (ligger i modulet Tidlig moderne tid 18 i Lectio)
  - Republikken indføres (kap. 8.6) (ligger i modulet Tidlig moderne tid 18 i Lectio)
  - Napoleon – general, diktator og kejser (kap. 8.8) (ligger i modul 13,5 i OneNote)
  - En ny europæisk orden – og dens nederlag (kap. 8.9) (ligger i modul 13,5 i OneNote)

- Folkerson, Helle: "Englands kolonier i Amerika" (kap. 1.4) i Det britiske imperium, Systime, 2015 (ligger i modul 5 i OneNote)

- Helmersen, Ole: Det britiske parlament i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Det_britiske_parlament

- Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, Gyldendal, 2019
  - Tordesillastraktaten 1494 (kap. 6.4) (ligger i modul 3 i OneNote)
  - Den sorte legende (kap. 6.7) (ligger i modulet Tidlig moderne tid 6 i Lectio)

- Oprindelige folk (gruppearbejde og -præsentation):
  - Nielsen, Jesper; Wichmann, Søren; Hervik, Peter: mayaer i Lex på lex.dk. https://lex.dk/mayaer
  - Schjellerup, Inge; Sundby-Sørensen, Merethe; Canger, Una: inkaer i Lex på lex.dk. https://lex.dk/inkaer
  - Canger, Una; Hansen, Magnus Pharao: aztekere i Lex på lex.dk. https://lex.dk/aztekere

- Steensgaard, Niels: Burgoslovene i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Burgoslovene

- Steensgaard, Niels: hacienda i Lex på lex.dk. https://lex.dk/hacienda

- Uden forfatter: "What we get wrong about taxes and the American Revolution" (uddrag fra “No taxation without representation” — the rallying cry... the government that ruled them." + "This question is the motivation for Sebastian Galiani...arguably higher than that of the British."), pbs.org, 2016 (https://www.pbs.org/newshour/economy/what-we-get-wrong-about-taxes-american-revolution) (ligger i modul 8 i OneNote)

- von Eggers, Nicolai: Den Franske Revolution i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Den_Franske_Revolution (afsnittene: årsager til Revolutionen, Fra Stænderforsamling til Nationalforsamling (1789) og Stormen på Bastillen i 1789) (ligger i modul 12 i OneNote i filen "Årsager til Revolutionen)

- von Eggers, Nicolai: Rædselsregimet i Lex på lex.dk. https://lex.dk/R%C3%A6dselsregimet


ANDET MATERIALE:

- Schoolhouse Rock: American revolution, 1975 (https://www.youtube.com/watch?v=JGQrZQ2WpqM)

- "What comes next?" fra musicalen Hamilton, 2015 (https://www.youtube.com/watch?v=ERYukmba5Vg)

- Coppola, Sofia: Marie Antionette, 2006:
  - 00:17:00-00:28:00 (vielse af Ludvig og Marie, første nat, stemningen på Versailles, den traditionelle hofkultur)
  - 01:39:00-01:55:40 (krise ved Versailles og revolutionsstemning)


Estimeret omfang: 65 sider


KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløb med hovedvægt mellem 1500 og 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 #7 Hvad er Danmark?

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet følger tilblivelsen af Danmark fra stenalder til nutid. Indledningsvist berøres Danmarks forhistorie kort hvorpå forløbet forfølger de første omtaler af danere i kilder fra 500-tallet. Uden nærmere at behandle "vikingetiden", problematiseres periodiseringen af Danmarkshistorien, her først og fremmest forholdet mellem jernalder og vikingetid. Derpå følges konceptualiseringen af Danmark fra Jellingesten til Danske lov.

Midtvejs i forløbet lægges fokus særligt på 1800-tallets nationalistiske og liberale strømninger, De slesvigske krige samt Grundloven. I denne forbindelse belyses sammenhængen mellem de nationalliberales ambitioner for Danmark (her repræsenteret ved Orla Lehman) og udbruddet af De slesvigske krige under spørgsmålet "En fredelig overgang til "Demokrati"?" (modul 11 i OneNote)

En kort undersøgelse af velfærdsstaten trækker forløbet op i 1900-tallet, hvor følgende emner berøres som gruppeprojekter:
- Kvinders valgret
- Genforeningen
- Kanslergadeforliget
- Ungdomsoprøret og Kvindebevægelsen

Afslutningsvist diskuteres det på klassen, hvad det nøjagtigt vil sige at være dansk under inddragelse af Isam B og Martin Henriksens debatindlæg (anført under Kilder).

Fælles klasseprojekt:
Kvantitativt studie af kirkebøger, 1844-1852, med henblik på at udarbejde statistisk materiale. (https://docs.google.com/spreadsheets/d/1rw1D6IFd4blmL_kO9ZjszSTMrEZylhg0LY94E2knL5I/edit?gid=0#gid=0)


TEMAER OG NEDSLAG:
- Dansk forhistorie (før skriftlige kilder)
- Periodisering i dansk historie (jernalder og "vikingetid")
- Tidlig dansk lovgivning (Jyske lov og Danske lov)
- Nationsdannelse i 1800-tallets Danmark
- De nationalliberale (Orla Lehmann)
- Junigrundloven, 1849
- De slesvigske krige
- Begivenheder i nyere dansk historie (gruppeprojekter nævnt i forløbsbeskrivelsen)


KILDER:

- Andragende om afskaffelse af fæstevæsen og hoveri, 1838 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Andragende_om_afskaffelse_af_fæstevæsen_og_hoveri,_1838) (i modul 9 i OneNote)

- Bachiri, Isam: Isam B: Muslimer vil gerne forene islams ånd med dansk kultur. Vi får bare sjældent lov, på Altinget.dk, U.Å. (uddrag: "Danskere findes i alskens formater...  fodslag og ståsted." og "Muslimer er velintegrerede... værdier og normer") (https://www.altinget.dk/artikel/isam-b-svarer-paa-kritik-islams-aand-og-praksisser-er-alarmerende-usynliggjort-i-danmark) (i modul 15 i OneNote)

-  Danske lov, 1683: (https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1683/11000) (i modul 6 i OneNote)
  - 5. bog, 1. capitel, Om Contracter og Forpligter, 1-2
  - 5. bog, 5. capitel, Om Hævd, 1

- Den arabisk-jødiske købmand Ibrahim Ibn Ya’ qub at-Turtushis beretninger fra sin rejse til Danmark, ca. 950 (https://danmarkshistorien.lex.dk/En_arabisk_købmands_beretning_om_Hedeby,_ca._950) (i modul 4 i OneNote)

- Frederik 6.s svar på de liberale debattørers adresse - "Vi alene vide", 28. februar 1835 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Frederik_6.s_svar_på_de_liberale_debattørers_adresse_-_%22Vi_alene_vide%22,_28._februar_1835) (i modul 9 i OneNote)

- Gade, Søren: Grundlovstale, 2023 (uddrag: "I dag tager vi grundlovens frihedsrettigheder for givet... og er kun blevet ændret fire gange siden." (https://www.dansketaler.dk/tale/soren-gades-grundlovstale) (i modul 11 i OneNote)

- Gregor Florentius af Tours, uddrag fra Historia Francorum (frankernes
historie), slutningen af 500-tallet e.v.t. (Gregor af Tours Historia Francorum III.3 fra “Monumenta Germaniae Historica: scriptores rerum Merovingicarum” vol.1,
Hannover, 1885.) (i modul 2 i OneNote)

- Henriksen, Martin: Danskhed er et eksistensvilkår, i Berlingske, 2019, (uddrag: "Der er sagt og skrevet mangt og meget...  Men menuen er altså givet. Af kulturen og historien." ) (https://www.berlingske.dk/laesere/danskhed-er-et-eksistensvilkaar) (i modul 15 i OneNote)

- Jordanes, uddrag af De origine actibusque Getarum (Om goternes
oprindelse og bedrifter), ca. 550 e.v.t. (Jordanes Getica III.19 ; IV.23 fra Allan A. Lund ”De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie”
, Århus 1993) (i modul 2 i OneNote)

- Jyske lov, 1241: (http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101108104641/http://www2.kb.dk/elib/mss/holmiensis/tekst.htm#200) (i modul 5 i OneNote)
  - 1. bog § 33. Hvorledes man skal gifte sig.
  - 2. bog § 86. Om tyveri.
  - 2. bog § 87. Hvad en tyv kan hænges for.

- Lehmann, Orla: Danmark til Ejderen (tale om grænserne for Danmark), 1842 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Orla_Lehmanns_tale_'Danmark_til_Ejderen',_28._maj_1842) (uddrag: "Mine Herrer!
Den godhedsfulde Velvillie... hvorpaa vi drikke. Mine Herrer!" og "Vi maa ganske opgive Holsten...  og en Del brillante Epauletter." og "Men hvad jeg mest stoler paa,... Ejderen! Danmark leve!") (i modul 8 i OneNote)

- Lehmann, Orla: Falstertalen, 1841 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Orla_Lehmann_-_Falstertalen_30._januar_1841) (uddrag: "Giv Folket større Andel i Magten... men umuligt at gjøre - slet Ingenting.") (i modul 9 i OneNote)

- Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i
Fabrikker, 23. maj 1873 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_om_Børns_og_unge_Menneskers_Arbeide_i_Fabrikker,_23._maj_1873) (i modul 13 i OneNote)

- Rasmussen, Poul Nyrup: kandidattale ved Socialdemokratiets ekstraordinære kongres, 1992 (uddrag: "Fra det første spring... af det hårde arbejde.) (https://www.dansketaler.dk/tale/poul-nyrup-rasmussens-kandidattale-ved-socialdemokratiets-ekstraordinaere-kongres-1992) (i modul 11 i OneNote)

- Resolutionerne vedtaget på Casinomødet 20. marts 1848 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Resolutionerne_vedtaget_på_Casinomødet_20._marts_1848) (i modul 10 i OneNote)


SEKUNDÆRLITTERATUR:

- Bejder, Peter: Indvandring til Danmark, efter 1945 i Danmarkshistorien på lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Indvandring_til_Danmark,_efter_1945 (ligger i modul 15 i OneNote)

- Carlsen, Caroline og S. Bjerre: 8 indvandringer som formede Danmark, på DR.dk, U.Å. https://www.dr.dk/historie/webfeature/folkevandringer (ligger i modulet Hvad er Danmark? 20 i Lectio)

- Dahl, Jens Henrik Thulesen: DF-politiker: Det danske sprog trues. Vi må gribe ind politisk, trykt i Kristeligt Dagblad, 2020 https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/vores-danske-sprog-er-truet-paa-universiteterne-hvor-engelsk-dominerer-vi-maa-gribe (ligger i modulet Hvad er Danmark? 19 i Lectio)

- Jensen, P. S.,Olsen, K. R.,Søndberg, O., & Frederiksen, P. Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, 2022:
  - Krig om Slesvig og demokratisk grundlov (kap. 6.6) (i modul 11 i OneNote)
  - Ny krig og ny grundlov (kap. 6.7) (ligger i modulet Hvad er Danmark? 16 i Lectio)

- Kusnitzoff, Johanne U.: Forskere: Nyt navn til vikingetiden er meningsløst, på Videnskab.dk, 2016 https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-nyt-navn-til-vikingetiden-er-meningsloest/ (ligger i modulet Hvad er Danmark? 4 i Lectio)

- Mogensen, Christina Lysbjerg: Danske Lov 1683 i Danmarkshistorien på lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Danske_Lov_1683

- Sütcü, Emrah: Civilisationens vugge er i fare: "Den frugtbare halvmåne" tørrer ud, på Historienet.dk, 2024 https://historienet.dk/civilisationer/hvorfor-hedder-det-den-frugtbare-halvmaane  (ligger i modulet Hvad er Danmark? 2 i Lectio)

- Vogt, Helle: Jyske Lov 1241 i Danmarkshistorien på lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Jyske_Lov_1241

- Miniprojekt: Danmark i 1900-tallet:
  - Fink, Jørgen: Genforeningen 1920 i Danmarkshistorien på lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Genforeningen_1920
  - Kold, Lotte Flugt: Kanslergadeforliget 1933 i Danmarkshistorien på lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Kanslergadeforliget_1933
  - Olesen, Bodil: Kvindelig valgret 1849-1915 i Danmarkshistorien på lex.dk.  https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindelig_valgret_1849-1915

Note: Danmarkshistorien.dk er lukket og meget materiale flyttet til lex.dk. Desværre ikke artiklen om velfærdsstaten (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/velfaerdsstaten-og-de-universelle-rettigheder) og Ungdomsoprøret (https://danmarkshistorien.dk/perioder/efterkrigstiden-1945-1973/kulturelle-og-sociale-opbrud). De udgår af pensum.


ANDET MATERIALE:

Definitioner:
- Nation: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=nation og https://lex.dk/nation
- Nationalisme: https://lex.dk/nationalisme


Estimeret omfang: 40 sider

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Danmarkshistorisk forløb 2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 #8 1900-tallet: blodbad eller fremgang?

FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet fokuserer på 1900-tallets store konflikter: 1. Verdenskrig, 2. Verdenskrig og Den Kolde Krig og udfordrer derigennem det progressive teleologiske historiesyn, altså idéen om at historien er en konstant opadgående bevægelse mod bedre og sikrere forhold.

I forbindelse med 1. Verdenskrig, ligger fokus på krigens udløsende årsager, afrunding og konsekvenser, herunder hvorledes Versaillestraktaten lagde grunden til 2. Verdenskrig.

Under behandlingen af 2. Verdenskrig, ligger det primære fokus den fascistiske og nazistiske ideologi og folkemord. Gennem gruppefremlæggelser dannes overblik over selve krigen som den udspillede sig i Europa og Asien.

Ved gennemgangen af Den Kolde Krig, behandler forløbet den bipolære verdensorden, som opstod efter 2. Verdenskrig; opdelingen af verden i en vestlig (NATO, kapitalisme) og østlig (Warzawa-pagten, kommunisme) del. Herpå undersøges konflikter og stedfortræderkrige: Koreakrigen, Cubakrisen og Vietnamkrigen. Der trækkes tråde til i dag gennem spørgsmålet, om Den Kolde Krig overhovedet er slut, når krigen i Ukraine tages i betragtning.

Historieopgave-forløb (individuel skriftlig opgave). Opgaven tager udgangspunkt i selvvalgte kilder fra et HO-kompendium. Eftersom kilderne ikke er læst som en del af den almindelige undervisning, indgår de ikke på lige fod med kilderne anført under kildeafsnittet nedenfor. Eksaminanden er dog velkommen til at inddrage pointer fra sin historieopgave. Kompendiet er i forløbets OneNote under siden "HO-kompendium".

Note: pga. forløb med Historieopgave (HO-forløb), har forløbets kronologi været som følger: Den Kolde Krig -> 1. Verdenskrig -> 2. Verdenskrig.


TEMAER OG NEDSLAG:
- Årsager til 1. Verdenskrig
- Stemningen under krigen (patriotisme, nationalisme, pessimisme)
- Nybrud og nytænkning under 1. Verdenskrig (dokumentar om 1. verdenskrig, se under andet materiale)
- Versaillestraktaten
- Fascisme og nazisme
- Holocaust og folkemord
- Verdensordner (unipolær, bipolær, multipolær)
- Faser i Den Kolde Krig
- Årsager til Den Kolde Krig (traditionalister og revisionister)
- Konflikter og stedfortræderkrige (Cuba, Korea, Vietnam)
- Historiesyn (de teleologiske, guldalder-tropen, det cykliske)
- Forklaringstyper (materialistisk og idealistisk)

KILDER:

- Hitler: Det "nationale" og det "sociale" (tale), 1922 (Frederiksen, Peter (2004, 2. udg., 2. oplag). Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse. Systime. s. 135-136) (i modul 18 i OneNote)

- Tysk skolepige i Østpreussen om krigens udbrud, 1914 (i modul 14+15 i OneNote)

- Versaillestraktaten, stk. 1-6, 1919 (i modul 16 i OneNote)

- Warszawapagtlandene om Berlinmuren, 1961 (Inger Bertelsen og Karl Jacobsen: Berlinproblemet 1958-1972. Gyldendal, 1974. s.
90-92.) (i modul 5 i OneNote)


SEKUNDÆRLITTERATUR:

- Berentzen og Hansen, Den kolde krigs oprindelse, problemer og synspunkter, 1980, s 7-9 (i modul 3 i OneNote)

- Bjerre-Poulsen, Niels: Koreakrigen i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Koreakrigen

- Bjerre-Poulsen, Niels: Vietnamkrigen i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Vietnamkrigen

- Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914
  - Vejen mod fascismen – Italien (kap. 4.3) (i modulet 1900-tallet 23 i Lectio)
  - Symboler og idéer (kap. 4.4) (i modul 20 i OneNote)
  - Hitler og nazistpartiet (kap. 4.8) (i modul 21 i OneNote)
  - Hitlers vej til magten (Alliancen med de konservative) (kap. 4.9) (i modul 21 i OneNote)
  - En nazistisk étpartistat (kap. 4.10) (i modul 21 i OneNote)
  - Nazismens ideologi og tilhængerskare (kap. 4.11) (i modul 21 i OneNote)
  - Antisemitismen (kap. 4.12) (i modul 21 i OneNote)
  - Fortolkninger af nazismen (kap. 4.13) (i modul 21 i OneNote)
  - Vejen mod holocaust (Jøderne udelukkes fra samfundet) (4.14) (i modul 21 i OneNote)
  - Hvem var ansvarlige? (kap. 4.15) (i modul 21 i OneNote)

  - Anden Verdenskrig (kap. 5)
   - Tysklands ekspansionspolitik (kap. 5.1) (i modul 22 i OneNote)
   - Hitler annekterer Østrig (Berlin-Rom-aksen 1936) (kap. 5.2) (i modul 22 i OneNote)
   - Tjekkoslovakiet - og Storbritanniens appeasement (kap. 5.3) (i modul 22 i OneNote)
   - Krigsudbruddet - Tyskland invaderer Polen (Appeasementpolitikkens sammenbrud) (kap. 5.4) (i modul 22 i OneNote)
   - Krigen i Europa (i modul 22 i OneNote)
     - Krigens faser - Tysklands triumfer 1939-1941 (kap. 5.7) (i modul 22 i OneNote)
     - Krigens faser - Tysklands nederlag 1941-1945 (kap. 5.8) (i modul 22 i OneNote)
  - Krigen i Asien (i modul 22 i OneNote)
    - Japans aggression fra 1931 (kap. 5.9) (i modul 22 i OneNote)
    - Japan i krig med USA december 1941 (kap. 5.10) (i modul 22 i OneNote)

  - Europas deling 1944-1949 (kap. 6.3) (i modul 4 i OneNote)
  - 'Folkedemokratisering' af Østeuropa (kap. 6.4) (i modul 4 i OneNote)
  - Truman-doktrinen 1947 (kap. 6.5) (i modul 4 i OneNote)
  - Cubakrisen 1962 (kap. 6.14) (i modul 4 i OneNote)

- Lammers, Karl Christian: Weimarrepublikken i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Weimarrepublikken

- Møller, Karsten Jakob og Poul Steiner Jensen: Rusland – nye og gamle fortællinger (del 3: Rusland - fra tsardømme til i dag), i-bogsudgave 2021
  - Sovjetunionen sammenbrud (1990-1991) (kap. 7.5) (i modul 9 i OneNote)

- Petersen, Nikolaj; Bjørnsson, Iben: den kolde krig i Lex på lex.dk. https://lex.dk/den_kolde_krig (uddrag om faser "Den kolde krigs forløb... Dermed var den kolde krig endegyldigt forbi.)

- Thomas Ohnesorge og Karsten Nikolajsen: Den Kolde Krigs verden, Systime, 2022
  - Den Kolde Krig – et overblik (kap. 1) (i modul 1 i OneNote)
  - Begyndelsen på Den Kolde Krig 1945-1955 (kap. 1.1) (i modul 1 i OneNote)

ANDET MATERIALE:

- Francis Fukuyama: Historien er slut, 1989 (uddrag: "Når man ser på, hvordan begivenhederne har udviklet sig... den materielle verden i det lange løb.) (i prøvesættet i modul 24 i OneNote)

- Gregory Stanton: Folkedrabets 10 stadier (https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier)
  - Begivenheder under Holocaust indplaceret i modellen:
    - Indførelse af jødestjernen: https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-joedestjernen-19-september-1941
    - Nürnberg-lovene: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene
    - Krystalnatten: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0
    - Wansee-konferencen: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/wannsee-konferencen
    - Dødsmarcherne: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/doedsmarcherne
    - Holocaustbenægtelse: https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/holocaust-benaegtelsens-historie

- Historiebrugstyper (videnskabeligt, eksistentielt, politisk...) fra Thomsen, Kasper; Historiefaglig arbejdsbog, Systime, 2018 (e-bog) (i modul 20 i OneNote)

- Kobra: Første verdenskrig (dokumentar), 2014 (lånt til jer på mitCFU)

- Riefenstahl, Leni: Olympia, 1938, 00:00:00-00:17:30 (enkelte scener sprunget over) (https://www.youtube.com/watch?v=BSyy-B4JcF4)



Estimeret omfang: 90 sider

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløb med hovedvægt efter 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 29,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 #9 Mellemøstens retning?

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet behandler Mellemøsten med et indledende fokus på Osmannerriget og herefter nationsopbygning samt bredere udviklingstendenser i regionen. I denne anden halvdel af forløbet ser forløbet nærmere på Tyrkiet under Kemal Atatürk, Iran før og efter den iranske revolution, 1979, samt Afghanistan fra ca. 1900 til 2001. Afslutningsvist berøres Det arabiske forår og der stilles spørgsmål ved Mellemøstens fremtidige retning.

TEMAER OG NEDSLAG:
- Osmannerriget
- Modernisering, sekularisering og vestliggørelse
- Kemalisme
- Nationsopbygning (nationbuilding) og minoriteter
- Iran før og efter revolutionen
- Vestens magtanvendelse i Mellemøsten (hård og blød magt
- Afghanistan
- Udviklingstendenser i regionen (modernisering-radikalisering)
- Historiografi (studiet af historieskrivningen, her fremstillingen af Mellemøsten i danske historiebøger)

KILDER:

- Atatürk: "tale i Akhisar", 1925 (http://homepages.knord.dk/br/Tyrkiet/Kilder%20Attaturk.pdf) (i modul 4 i OneNote)

- Ayatollah Khomeini: Guds regerings første dag (tale), 1979 () (i modul 7 i OneNote)

- Busbecq om Osmannerriget, 1555-1562 (udgivet i Bang, Peter Fibiger m.fl.: Imperier: fra oldtid til nutid, Colombus, 2022, e-bog) (i modul 3 i OneNote)

- Fotografi af kvinder foran universitetet i Tehran, 1971 (i modul 6 i OneNote)

- Seyid Rizas brev til den britiske udenrigsminister, 1937 (https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyrkiet-1923-2018/kildetekst-14/) (i modul 5 i OneNote)



SEKUNDÆRLITTERATUR:

- Boye, Asker Hedegaard: Den store tyrkificering, bragt i Weekendavisen 27. oktober 2023 (https://www.weekendavisen.dk/samfund/den-store-tyrkificering?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYP72MB8MCWjKtWzlJ4VOtTGbBfJi2fW0kjReq_4uGCqT1PFEgcKB8DiaRsIsck=&gaa_ts=67d9e079&gaa_sig=1pmgqskleUAEr4q7yAPxjPnIG_2Rppm08g0WjiZsEM67yCv9hJYUlpO9rO5Nwthc0RD6lbUN_BRFaA30JQiYRQ==) (ligger i modulet Mellemøstens retning? 4 i Lectio)

- Bryld, Carl-Johan: Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2017:
  - Den osmanniske stat (kap. 2) (ligger i modul 2 i OneNote)
    - Et multietnisk imperium (ligger i modul 2 i OneNote)
    - Osmannernes militær (ligger i modul 2 i OneNote)
    - Slaverne, de vantro og kvinderne (under Social struktur, uddannelse og lærdom i ebog) (ligger i modul 2 i OneNote)
    - Uddannelse og lærdom (ligger i modul 2 i OneNote)
    - Landbrug og handel (ligger i modul 2 i OneNote)

-Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914:
   - Sekulariseringen – og den islamiske reaktion (kap. 11.4) (ligger i modul 10 i OneNote)
   - Irans revolution (11.5) (ligger i modul 10 i OneNote)
   - Islamismens vinder frem (kap. 11.8) (ligger i modul 10 i OneNote)
   - Radikalisering og terrorisme (kap. 11.9) (ligger i modul 10 i OneNote)
   - Det arabiske forår: Demokrati, diktatur, islamisme (kap. 11.12) (ligger i modul 10 i OneNote)

- Elling, Rasmus Christian; Pedersen, Claus Valling: Irans historie 1900-1978 i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Irans_historie_1900-1978

- Elling, Rasmus Christian: Irans atomprogram i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Irans_atomprogram

- Olesen, Asta; Smidt, Poul: Afghanistans historie i Lex på lex.dk. https://lex.dk/Afghanistans_historie (nedslag i følgende afsnit: Modernisering og de første forfatninger, Forfatningen i 1964, Sovjetisk invasion i december 1979, Afghanistan under Taleban 1996-2001)

ANDET MATERIALE:

- Territorielle forandringer i Mellemøsten, 2500 f.v.t.-2017 e.v.t.https://www.youtube.com/watch?v=5eIADs7Ct-Q

-Definitioner:
- Historiografi: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=historiografi
- Imperium: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=imperium
- Nationalstat: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=nationalstat
- Forestillet fællesskab: https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/oevrige/forestillet-faellesskab/

-  Damsgaard, Puk: Iran lammes af sanktioner: 'Du vågner en morgen, og så er din opsparing halveret', 2018: https://www.dr.dk/nyheder/udland/iran-lammes-af-sanktioner-du-vaagner-en-morgen-og-saa-er-din-opsparing-halveret (ligger i modul 8 i OneNote)

- Dyjak, Sofie: Efter Soleimani-drab: USA vil indsætte flere tusind ekstra soldater i Mellemøsten, 2020 (https://www.dr.dk/nyheder/udland/efter-soleimani-drab-usa-vil-indsaette-flere-tusind-ekstra-soldater-i-mellemosten) (ligger i modul 8 i OneNote)

Estimeret omfang: 40 sider

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløb med udgangspunkt i ikke-europæiske samfund og kulturer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Overblik og kronologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer