Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Karen Juul Randbøll
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 DHO Grønland og Danmarks fælles fortid
Titel 3 Nazismen og Holocaust
Titel 4 Imperialismen
Titel 5 1. Verdenskrig
Titel 6 Romerriget
Titel 7 Ideen om Amerika
Titel 8 Kina - fra kejserdynasti til kinesisk kommunisme
Titel 9 Industrialiseringen og kampen for det gode liv
Titel 10 Den kolde krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Et centralt mål med forløbet er, at eleverne opnår viden om vikingetidens Danmark og de centrale problemstillinger og begreber, der knytter sig til perioden. Samtidig skal eleverne med afsæt i spørgsmålet ”Hvor stammer vores viden fra?” gøres bevidste om historiefagets metoder og dermed brugen af forskelligartet kildemateriale. At studiet af vikingetidens samfund må baseres på såvel skriftlige kilder som arkæologiske fund.
Forløbet har desuden haft fokus på kristendommens indførelse - herunder spørgsmålet om, hvorvidt trosskiftet skal karakteriseres som et brud eller en glidende overgang præget af synkretisme.
Nutidsrelatering: Eftertidens brug af vikingerne: - hvorfor denne fortsatte vikingefascination?

Udsendelser:
Historien om Danmark, vikingetid.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO Grønland og Danmarks fælles fortid

Forløbet har drejet sig om forholdet mellem Danmark og Grønland med særligt fokus på koloniseringen af Grønland. Der er arbejdet med postkolonialisme og fremmedbilleder. Som en del af forløbet har eleverne også taget stilling til, om Danmark bør sige undskyld til Grønland.  

Eleverne har i DHO arbejdet med følgende opgaveformuleringer:

Redegør kort for Danmarks kolonisering af Grønland i perioden 1721-1953. I redegørelsen skal indgå en kildekritisk analyse af statsminister Staunings “Min Grønlandsfærd” fra 1930 (kilde 1) og statsminister Hans Hedtofts forklaring til FN i 1950 (kilde 2) med henblik på den danske stats syn på grønlænderne. Inddrag herunder fremmedbilleder.   
Analyser uddraget af Kim Leines “Profeterne i evighedsfjorden” (2012) med særlig fokus på miljø- og personkarakteristik.
Vurder i forlængelse heraf romanens intention og kom herunder ind på begrebet postkolonialisme.

Redegør kort for den danske stats modernisering af Grønland efter 1945. I redegørelsen skal indgå en kildekritisk analyse af statsminister Hans Hedtofts artikel fra 1954 (kilde 1) og den grønlandske politiker Augo Lynges taler (kilde 2 og 3) med henblik på deres opfattelse af relationen mellem Danmark og Grønland. Inddrag herunder fremmedbilleder.
Analyser Louise Friedbergs film “Eksperimentet” (2010) med særligt fokus på de virkemidler, der bruges i skildringen eksperimentbørnene og forholdet mellem den danske og den grønlandske kultur.
Diskutér hvorvidt den danske stat burde undskylde for eksperimentet. I diskussionen skal inddrages selvvalgte artikler.  

Forløbet afsluttedes med en mundtlig årsprøve, hvor eleverne - udover at præsentere opgavens væsentlige konklusioner - også skulle gøre sig overvejelser over historiefagets metoder – herunder den kildekritiske metode samt hvilke forskelle og ligheder, der metodisk er mellem dansk- og historiefaget.

I forløbet har undervisningen i historie haft særligt fokus på følgende faglige mål:
- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- demonstrere nogen faglig indsigt i fagenes identitet og metoder

Historiefaglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Udsendelse: Historien om Grønland og Danmark, DR, 2022, afsnit 2: Handlen og afsnit 4: Det nye Grønland
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nazismen og Holocaust

Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med Holocaust. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med de samtidige forestillinger om jøderne samt den antisemitiske politik og lovgivning, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet, herunder retsopgør, Holocaustbenægtelse samt eftertidens erindrings- og mindekultur.

Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kildeanalyse, årsagsforklaringer og opstilling af problemstillinger. Forløbet afsluttes med elevoplæg om begivenheder i relation til nazismen og holocaust bl.a. den aktuelle antisemitiske udbredelse samt et indblik til dansk historie og landets politik overfor de jødiske flygtninge i mellemkrigstiden og under besættelsen.

Udsendelse: Beslutningen, Hitlers Holocaust (2), DR2, 2007

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
Holocaust og andre folkedrab
Hovedlinjer i Europas historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter
Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Imperialismen

Forløbet sætter fokus på europæernes kolonisering i den nye verden og ikke mindst årsagerne til imperialismen i slutningen af 1800-tallet samt afkoloniseringen efter 2 verdenskrig. Særligt fokus har været på kapløbet om Afrika i slutningen af 1800-tallet. Undervisningen har derudover haft til formål at træne elevernes blik for forskellige årsagsforklaringer på imperialismen men også forklaringer på Vestens globale dominans.

Da klassen skal på studietur til Belgien, har eleverne i forløbet også fået indblik i den belgiske Kong Leopolds kolonisering af Belgisk Congo og danske sømænds og soldaters rolle heri. I forlængelse af indblikket til danmarkshistorien har forløbet også berørt koloniseringen af de dansk vestindiske øer.

Forløbet afrundes med en diskussion af årsager til afkoloniseringen efter 2. verdenskrig. Faktorer som nationale bevægelser, FN, 2. verdenskrig, mentalitetsændring, den storpolitiske situation med USA og Sovjet som supermagter i en bipolær verden er kort gennemgået.

Udsendelse: Erobrerne, Det danske Congo-eventyr (2), DR2, 2008

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- historiebrug og -formidling

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 1. Verdenskrig

Forløbet sætter fokus på årsagerne til 1.verdenskrigs udbrud, forskellige fortolkninger af krigsudbruddet samt konsekvenserne af krigen. Krigens forløb er kort behandlet med særligt fokus på krigshandlingerne på vestfronten. Dette fokus skyldes klassens studietur til Flandern i Belgien, hvor eleverne bl.a. besøgte Flandern War Museum i Ypres samt en britisk (Tyne Cot Cemetery) og tysk kirkegård (Langemark). Derudover overværede eleverne den daglige  mindeceremoni for faldne soldater ved Menin Gate i Ypres.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling

Læst grundbogsstof:
Michael Klos: Den 1. verdenskrig. Europas historie 1870-1930. Systime 2004, s. 11-16
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime, 2014, s. 31-50

Udsendelse: Skyttegraven, Århundredets vidner, DRKultur, 2015
Film: Intet nyt på Vestfronten, 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romerriget

Forløbet om Romerriget sigter mod at give eleverne overblik over perioden fra Roms grundlæggelse, republikkens indførelse i ca. 500 fvt. til konsolideringen af kejserriget under Augustus. Hovedfokus i forløbet er det politiske system og den politiske udvikling i overgangen mellem republik og kejserdømme – dvs. at et centralt omdrejningspunkt, er den politiske kamp mellem forskellige styreformer. Desuden belyses sammenhængen mellem politiske begivenheder og sociale og økonomiske forhold. Som afslutning på forløbet har eleverne arbejdet med eftertidens brug af Romerriget.

Læst grundbogsstof:
Carl-Johan Bryld, Verden før 1914, Systime, 2012, s. 39-42, 46-51
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2019 s. 52-55, 62-71
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget, Lindhardt & Ringhof, 2015, s. 111-113

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati
- historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideen om Amerika

Forløbet er diakront og sigter mod at give eleverne indsigt i centrale begivenheder i amerikansk historie fra uafhængighedserklæringen, hvor fundamentet for en kollektiv amerikansk identitet er skabt frem til borgerkrigen. Hovedspørgsmålet er: hvordan kan den amerikanske identitet og selvforståelse karakteriseres og hvad er den historiske baggrund herfor? Et andet centralt spørgsmål er også hvad der samler og splitter den amerikanske nation i dag og hvorfor - dvs. kampen om historien.

Af centrale historiske begivenheder har forløbet fokus på: løsrivelsen fra England, uafhængighedserklæringen, forfatningen, det liberale USA samt borgerkrigen og dens betydning for den amerikanske nationalidentitet.

I forsøget på at indkredse centrale temaer, som amerikanerne har anvendt i konstruktionen af den nationale selvforståelse, behandles en række af de nationale myter (ideen om den særlige nation, den amerikanske drøm, Manifest Destiny og The Frontier). Derudover sætter forløbet fokus på de kulturmøder, der også har bidraget til skabelsen af en fælles amerikansk identitet.

Klassen skal i uge 45 på studietur til Washington DC og New York: Besøg på den danske ambassade, den faste danske repræsentation i FN, Verdensbanken og den internationale valutafond, Ground Zero og Ellis Island.

Udsendelser:
USA's historie (5): Borgerkrigen, DR2, 2011
Dokumania: Capitol-angrebet indefra - fire timer der ændrede USA indefra, DR2 2021.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati og menneskerettigheder
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kina - fra kejserdynasti til kinesisk kommunisme

Fokus vil være på Kinas nyere historie fra Mao til Xi Jinping.
Men for at forstå den nutidige kinesiske drøm, må vi også beskæftige os med de historiske begivenheder, som ligger bag: Fra "Riget i Midten" til ”periferi” og "100 års ydmygelse”. Fra kejserdømmets fald i 1911 og republikkens indførelse, overgangen fra nationalisme til kommunisme og fra planøkonomi til den økonomiske liberalisering fra slutningen af 1970erne til at drømmen om at være en global magt i dag.  Mao og ”maostalgien” – dvs. historiebrug er ligeledes centralt i forløbet.

Udsendelse: Maostalgi

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Industrialiseringen og kampen for det gode liv

Forløbet tager afsæt i industrialiseringen i England, hvorefter fokus rettes mod den danske industrialisering. Udover årsagerne til industrialiseringen har forløbet sat fokus på dens konsekvenser for arbejdernes leve- og arbejdsvilkår og ikke mindst arbejderbevægelsens kamp for et bedre liv. Velfærdsstaten er blevet undersøgt med fokus på udviklingen fra den selvforskyldte fattigdom til de universelle velfærdsydelser og fra skønsprincip til retsprincip. Desuden er debatten om velfærd gennem tiden belyst – herunder spørgsmålet: Hvem har ansvaret eller æren for udviklingen af den danske velfærdsstat?

Udsendelse: Jagten på den danske arbejder: Kampen for anerkendelse, afsnit, DR, 2015

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske ideologier
historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig

Forløbet har haft til formål at give eleverne indsigt i udviklingen af den kolde krig (med særligt fokus på begivenheder som Berlinmurens opførelse og Cubakrisen).  Eleverne har i forløbet arbejdet med årsagerne til den kolde krigs begyndelse og afslutning samt forskellige tolkninger herpå. Udover indsigten i den overordnede systemkonflikt mellem øst og vest har forløbet også berørt den kolde krigs påvirkning på Danmark.

Udsendelser:
"Cuba 1959-63", Den kolde krig (10), DR", 2006

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer