Holdet 2025 ng/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Signe Nøhr
Hold 2025 ng/a (1a ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor smelter isen på Grønland?
Titel 2 Er jordens indre en risiko eller ressource?
Titel 3 Er olie en bæredygtig energiressource?
Titel 4 Er der vand nok til alle?
Titel 5 Opsamling på klimatologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor smelter isen på Grønland?

I dette forløb har eleverne arbejdet med Grønland som en aktuel case i forbindelse Trump og det store geopolitiske fokus på Grønland og Arktis. Eleverne var også i biografen og se filmen The Color of Ice i forbindelse med CPH:DOX.

Eleverne har arbejdet med følgende geofaglige begreber:

Klimaforandringer, global opvarmning, strålings- og energibalancen, drivhuseffekten, albedo, feedbackmekanismer, arktis amplifikation, grønlandspumpen, klimasystemet, kulstofskredsløbet, IPCC, Earth Overshoot Day

Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Læreplanen for Naturgeografi C stx, Undervisningsministeriet, august 2024.

Pensum:  
Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, Praxis Forlag A/S, 2021 (4. udgave) side 81, 87-89.

Experimentarium. (2019, 18. august). Is og sne (uddrag).

På vej mod et surt hav – udledning af CO2 ændrer verdenshavene. Artikel af Katherine Richardson og Lone Thy Mouritsen. Aktuel Naturvidenskab, nr. 5, 2006, s. 4-7.

Genstart. (2025). Hvis strømmen går.

Oceanernes kolde hjerte (pdf). Kilde: www.detnyarktis.dk og Klimaforandringer i Arktis. Aktuel Naturvidenskab, nr.1, 1999.

Icefrontiers tool: http://icefrontiers-tool.dk

Filmen The Color of Ice (2023).

Videnskab.dk. (2022, 12. august). Temperaturen i Arktis stiger fire gange hurtigere end resten af verden: https://videnskab.dk/naturvidenskab/temperaturen-i-arktis-stiger-fire-gange-hurtigere-end-resten-af-verden/#:~:text=Temperaturen%20i%20Arktis%20stiger%20fire%20gange%20hurtigere%20end%20resten%20af%20verden.

IPCC Interactive Atlas: https://interactive-atlas.ipcc.ch/regional-information#eyJ0eXBlIjoiQVRMQVMiLCJjb21tb25zIjp7ImxhdCI6MTE2NzcwMCwibG5nIjotMjA4MzE0OCwiem9vbSI6MywicHJvaiI6IkVQU0c6NTQwMzAiLCJtb2RlIjoic2ltcGxlX2F0bGFzIn0sInByaW1hcnkiOnsic2NlbmFyaW8iOiJzc3A1ODUiLCJwZXJpb2QiOiIxLjUiLCJzZWFzb24iOiJ5ZWFyIiwiZGF0YXNldCI6IkNNSVA2IiwidmFyaWFibGUiOiJ0YXMiLCJ2YWx1ZVR5cGUiOiJBTk9NQUxZIiwiaGF0Y2hpbmciOiJTSU1QTEUiLCJyZWdpb25TZXQiOiJhcjYiLCJiYXNlbGluZSI6InByZUluZHVzdHJpYWwiLCJyZWdpb25zU2VsZWN0ZWQiOltdfSwicGxvdCI6eyJhY3RpdmVUYWIiOiJwbHVtZSIsIm1hc2siOiJub25lIiwic2NhdHRlcllNYWciOm51bGwsInNjYXR0ZXJZVmFyIjpudWxsLCJzaG93aW5nIjpmYWxzZX19

Videnskab.dk. (2025, 21. januar). Når isen i Arktis smelter, opstår der muligheder for at ændre verdensordenen.

Powerpoints:
Tilbagekoblingsmekanismer og earth overshoot day
IPCC, klimascenarier og Earth Overshoot Day

Øvelser:
Sammenhæng mellem temperatur og CO2’s opløselighed i vand
Grønlandspumpen
Strålingsbalance og albedo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Er jordens indre en risiko eller ressource?

I dette forløb har eleverne arbejdet med geologi og jordens indre opbygning som grundlag for de næste videre forløb. De er i forløbet præsenteret for følgende geofaglige begreber:

Geologiske processer (interne og eksterne), bjergarter (magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter), mineraler, det geologiske kredsløb, Jordens indre opbygning, den pladetektoniske model, Alfred Wegeners teori om kontinentaldrift, konsekvenser af pladetektonisk aktivitet (vulkanisme, bjergkædedannelse og jordskælv) og isostasi-princippet.

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner.
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer.

Læreplanen for Naturgeografi C stx, Undervisningsministeriet, august 2024.

Pensum:
Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, Praxis Forlag A/S, 2021 (4. udgave), side 57-79.

Powerpoints:
Sedimentære bjergarter
Magmatiske bjergarter
Metamorfe bjergarter
Det geologiske kredsløb
Jordens indre opbygning
Teorien om kontinentaldrift, tektoniske plader og pladegrænser
Konsekvenser af pladetektonisk aktivitet - bjergkæder og vulkanisme
Jordskælv

Øvelser:
- Bølgeudbredelse i en slinky-fjeder
- Pladetektonik og densitet af bjergarter
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg: Pladetektonik og densitet 30-04-2026
Forsøg: Bølgeudbredelse i en slinkyfjeder 05-05-2026
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er olie en bæredygtig energiressource?

I dette forløb har eleverne arbejdet med energiformer. Eleverne har gennem forløbet arbejdet ud fra en dansk vinkel, bl.a. i forhold til den danske undergrund.

Eleverne har arbejdet med følgende geofaglige begreber:

Kulstofkredsløbet,, den globale opvarmning, vedvarende energikilder, fossile brændstoffer (kul, olie, naturgas), oliedannelse (kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart), porøsitet, permeabilitet, oliefælder, olieindvinding, olieressourcer og oliereserver.

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge.
- Natur- og menneskeskabte landskabersdannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre.
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold.
- Jordens energiressourcer, herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug.
- FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Læreplanen for Naturgeografi C stx, Undervisningsministeriet, august 2024.

Pensum:
Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, Praxis Forlag A/S, 2021 (4. udgave), side 169-188.

Geoviden. (2020, marts, nr. 1). CO2-lagring. s. 4-13

Powerpoints:
Energiforbrug
Olie
Kulstofskredsløbet


Øvelser:
Olieindvinding fra kridt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er der vand nok til alle?

I dette forløb har eleverne arbejdet med hydrologi.
Geofaglige begreber i dette forløb:

Vandets kredsløb (den hydrologiske cyklus), vandbalanceligningen, grundvand, forureningskilder (fladeforurening, punktforurening, linjeforurening), porøsitet, permeabilitet.

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Læreplanen for Naturgeografi C stx, Undervisningsministeriet, august 2024.

Pensum:
Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, Praxis Forlag A/S, 2021 (4. udgave), side 119-132.

GEUS. (2011, 30. september). Vi påvirker grundvandet - Viden om grundvand (pdf)

Powerpoints:
(1) Hydrologi
Vandbalanceligningen og vandets kredsløb

Øvelser:
Vandets kredsløb
Undersøgelse af drikkevandskvalitet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg: Undersøgelse af drikkevand 28-05-2026
Forsøg: Vandets kredsløb 28-05-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opsamling på klimatologi

I dette forløb har eleverne arbejdet med klimatologi og følgende geofaglige begreber:
Klimasystemet, strålings- og energibalancen, drivhuseffekten, global opvarmning, albedo, tilbagekoblingsmekanismer, hydrotermfigur, klimazoner, plantebælter, stigningsregn og fønvind.

Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem og klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter.
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Læreplanen for Naturgeografi C stx, Undervisningsministeriet, august 2017.

Pensum:   
Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, Praxis Forlag A/S, 2021 (4. udgave) side 90-97, 104-113.

Powerpoints:
Klimazoner og plantebælter

Øvelser:
Strålingsbalance og albedo
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg: Strålings- og energibalance 29-05-2026
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer