Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2025/26
|
Institution
|
Frederiksberg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2022 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Reklamer og kampagner
Sociale medier og kampagner: har jeg magt over mit forbrug, eller har virksomhederne magt over mig? Det er det spørgsmål, vi skal undersøge i forløbet. Forløbets hensigt er at give eleverne et analytisk og reflekteret greb på reklamer og marketing på de sociale medier. Forløbet har derfor fokus på at skabe noget viden om, hvordan marketing fungerer på web 2.0 og hvilke muligheder web 2.0 giver virksomheder, ngo’er og lignende, men også at træne elevernes analytiske evner og kritiske sans. Gennem analysen kan eleverne identificere, hvorfor reklamer gør som de gør, og hvilken effekt de ønsker herved. Desuden er refleksionen over reklamerne et væsentligt perspektiv, hvilket sker gennem et litterært analytiske arbejde med litteratur. Forløbet har yderligere et innovationsperspektiv, idet eleverne skal lave deres egen reklamefilm og heri skal deres danskfaglige viden og metode bringes i en relevant anvendelse.
I forløbet har vi særligt fokus på:
- at analysere et udsagn og underbygge udsagnet med citater
- at arbejde analytiske med citater ved brug af begreber
- gatekeepers, influencer marketing og SoMe
- Goffmans teori om frontstage, back stage og middle region
- Ronald Taylors model for appel
- analytisk arbejde med visuelle og filmiske virkemidler
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
upload af fremlæggelse
|
23-11-2022
|
Analyse af Mathilde Ravn
|
13-01-2023
|
Essay om influencer og magt
|
09-02-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
At føle sig fremmed: Migrationslitteratur
Forløbet er en del af DHO og indeholder et mindre skriveforløb med fokus på at skrive DHO.
Indholdet i forløbet er litteratur i form af kanonforfattere og nyere litteratur, der omhandler problemstillingen om at føle sig fremmed. Forløbet har særligt fokus på litteratur, der omhandler at føle sig fremmed i forhold til sin etnicitet, men forløbet vil også inddrage andre aspekter af at føle sig fremmed over for den virkelighed, man er en del af (Johannes V. Jensen, Morten Pepe). Som en del af forløbet præsenteres eleverne for den nykritisk læsning og den postkoloniale læsning som metoder.
Af teoretisk afsæt inddrages pstkolonialisme og Baumanns begreber turisme og vagabond.
I forløbet indgår også en kort skriftlighedskursus med sproglige korrekthed og stilladsering af en analyse. Vi arbejder med idéfasen og skrivefasen som to centrale faser i skriveprocessen.
Som en del af forløbet indgår værklæsning af Morten Pape: Planen (2013)
I forøget har vi særligt fokus på
- begrebsparret vagabond - turisme
- postkolonial læsning (fire aspekter)
- analytiske forhold mellem udsagn, konflikt og tekstens rum
- arbejde med metaforer, semantiske felter og denotation/konnotation
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Journalistik i et broget medieforbrug
Forløbet har den tilstræbte objektivitet som sit omdrejningspunkt og vil i den forbindelse med et kritisk blik kigge på unges eget medieforbrug. Forløbet arbejde ud fra en modstilling mellem klassisk journalistik og borgerjournalistik/aktivisme, som man finder på sociale medier. Netop forskellen med klassisk journalistik og borgerjournalistik vil give eleverne et indblik i centrale problemstillinger i moderne nyhedsjournalstik. Alle de tekster, vi arbejder med i forløbet, vil være koncentreret omkring krigen mellem Hamas og Israel i Palæstina for at se, hvordan et dansk mediebillede forholder sig til en politisk problemstilling, og hvor borgerjournalistikken har et andet perspektiv.
Eleverne arbejder desuden produktivt med at skrive egne journalistiske tekster, da de deltager i Mediacamp 2023.
Centrale genre:
Klassisk nyhedsartikel
Klassisk reportage
Borgerjournalistik
Centrale begreber
Postmoderne samfund (Lyotard)
Polyfaktuelt samfund
Jonah Berger: 6 stepps
Sprogfunktioner
Nyheders værdi
Nyhedskriterier
Struktur i nyhed (nyhedstrekant og clickbait)
Tilstræbt objektivitet - forskel på holdning og vinkling
Nyhedskompasset
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jan Aasbjerg Petersen: "Web 2.0 journalistik" i Digital dannelse i dansk, Gyldendal 2019, s. 7-14
-
Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen, Cecilie Tolstrup: "Sprogfunktioner", Dansk i tiden, 2020, s. 70-72
-
Jan Aasbjerg Petersen: "Den klassiske nyhedsartikel", gymdansk.dk
-
Jan Aasbjerg Petersen: "Nyhedskompasset og vinkel", gymdansk.dk
-
Jan Aasbjerg Petersen: "Den klassiske reportage", gymdansk.dk
-
Kasper Mosholm Thulstrup, Søren Bendixen, Mathilde Bugge: ” NGO: Mens verden kigger mod Gaza, skubber israelere palæstinensere ud af Vestbredden” DR, 25. oktober 2023
-
Christian Holm: ”Krigen mellem Israel og Hamas er gået ind i ’næste fase’: Det bliver endnu værre for civilbefolkningen”. DR, mandag 30. oktober 2023
-
Gunnar Willum: ”UFORSONLIGHED: Vreden på Vestbredden”, weekendavisen.dk, 20. oktober 2023 (udklip)
-
Karen Jespersen og Ralf Pittelkow: ”I nat rullede israelske tanks over grænsen til Gaza – Israel har fået nok: Nu kommer det store opgør med en landoffensiv”. Denkorteavis.dk, 26. oktober 2023
-
Jan Aasbjerg Petersen: "Borgerjournalistik", gymdansk.dk
-
web 2.0 Digital kommunikation.pdf
-
Thomas Prakash: ”Videoer viser halvnøgne palæstinensiske fanger i Gaza”. DR.dk 8. december 2023 Nyhed fangede palæstinensere.docx
-
ceolawer: "Israel soldiers arrested and stripped down every Palestinian man" Instagram, 7. December 2023 Instagram fanger.docx
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Den gode samtale
I forbindelse med et nordisk projekt om medborgerskabsdidaktik arbejder klassen med høflighed og uhøflighed. Her griber vi tilbage til 1.gs forløb om influencer marketing og trækker face-teorien frem igen og betragter face ud fra Goffmans teori om samtalen som face-work. Vi inddrager H.P. Grices maximer for høflighed og Culpebers pointer om uhøfligheder. Meget af undervisningen inddrager arbejde med elevernes egne erfaringer som tekster, og kun få tekster vil blive behandlet analytisk. Desuden skal de i grupper arbejde innovativt med at producere en video om den gode karaktersamtale til brug for lærere og her anvende deres viden om høflighed og facework.
Væsentlig teori
- facework - frontstage og backstage
- høflighedsmaximer (H.P. Grice)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Modernitetens gennembrud og kvindelig emancipation
Projekt moderne opstår i oplysningstiden, men er kun for elitens mænd. Hvad med kvinderne? Her bliver perioden mellem 1850-1920 der, hvor det moderne for alvor bryder igennem. 1850-1920 betegner vi som Modernitetens gennembrud, for det er her moderniteten for alvor bryder igennem og bliver et eksistensvilkår, litteraturen behandler. Som en del af modernitetens gennembrud er betegnelsen Det moderne gennembrud (1870-1890), men problematisering af køn og religion etableres allerede i 1850'erne, og fokuset på "at sætte problemer under debat" fortsætter langt længere end blot 1890. Forløbet tager udgangspunkt i projekt moderne og moderniteten og har fokus på kvindernes emancipation og kritikken af religion.
I forløbet har vi særligt fokus på
- Judith Butlers postfeministiske teori
- Modernitet
- Det moderne
- Litterær analyse
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen: ”Middelalderen”, ”Folkeviser” og ”Ridderviser” Litteraturen på langs og på tværs, Systime, 2018
-
Torben datter (folkevise)
-
Ole Rahbek (prod.): Gina Jaqueline - en sugardaters fortælling, DR.dk
-
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: "Oplysningstiden" Litteraturens Veje (1999) Litteraturens Veje oplysning.pdf
-
Jean Jacques Rousseau: "Sophie eller kvinden" Udklip fra Emilie eller om opdragelse (1762) Rosseau Sophie eller kvinden.docx
-
Ludvig Holberg: Kvindens rettigheder (1739)
-
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879) (værk)
-
Peter Jensen, Jan Aasbjerg Petersen og Sune Weile "Modernitetens gennembrud" Modernitetens gennembrud Dansklærerforeningen, 2022, s. 6-13Modernitetens gennembrud.pdf
-
Peter Jensen, Jan Aasbjerg Petersen, Sune Weilie "Modernitet og emancipation" Modernitetens gennembrud - dansk litteratur 1850-1920, Dansklærerforeningen, 2022, s. 14-18. Modernitet og emancipation.pdf
-
Herman Bang: Foran Alteret (1881)
-
Mathilde Fibiger: 3. marts - Uddrag fra Clara Raphael (1851)
-
Henrik Pontoppidan: Tete a tete (1881)
-
N.F.S. Grundtvig: Oplysning? (1839)
-
Peter Jensen, Jan Aasbjerg Petersen, Sune Weile "Modernitetens tænkere", Modernitetens gennembrud - dansk litteratur 1850-1920, s. 24-28
-
Johannes V. Jensen: På Memphis station (1906)
-
Martin Andersen Nexø: Tobakarbejderskerne (1903)nexø tobakarbejdskerne.docx
-
Annika Berg: Team hurricane (2017)
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Kunstig intelligens - har mennesket et værn mod AI
Forløbet sætter fokus på kunstig intelligens, og hvordan den kunstige intelligens kan være med til at sætte fokus på, hvad der er særligt menneskeligt. I forløbet arbejder vi med KI og se, hvordan gen-KI som en chatbot kan bruges til at skrive fx noveller, men også hvor begrænset den er i sin evner til at skrive æstetisk gribende tekster. Eleverne skal således prompte en chatbot til at skrive en novelle, og på den baggrund skal de skrive videre og forebedre novellen ud fra nogle analytiske perspektiver på det novelleudkast, chatbotten har skabt. Vi læser også 1984 som et værk og bruger litteraturen til at give os et kritisk spejl på, hvad AI kan bruges til.
Forløbet præsenterer også dokumentarfilmen som genre og typer af dokumentarfilm, og vi arbejder også teoretisk med, hvad en science fiction er.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
14,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Hiphop - døende eller I live?
Forløbet er en undersøgelse af, om dansk hiphop er levende eller er døende. Udgangspunktet er en kommende udgivelse på Systime om dansksproget hiphop, hvor eleverne introduceres til de tre hovedgenre inden hiphop: jamhiphop, hardcore hiphop og gangster rap. Desuden anlægger vi et sociolingvistisk perspektiv på tekster for at analysere på den iscenesættelse, tapperne foretager med deres sprog, men også ved at se på, hvordan de markerer en identitet. Her arbejder vi med nogle centrale temaer som undergrund vs. sælge ud og hiphoppens dyrkelse af maskulinitet. Vi arbejder også med den sproglegende del af hiphoppen, og vi kan på den måde komme tæt på den måde, nogle rappere arbejder med sproglege i hiphoppen som en del af deres iscenesættelse.
Som aflsutning på forløbet lytter eleverne til et selvvalgt album som værk og laver på den baggrund en podcast om albummet.
Materiale
Eleverne har læst og lyttet til følgende numre;
Gasolin: Strengeleg (1975)
MC Einar: Jeg provokerer, onanere (1988)
Mowgli: Topkarakter (2021)
Pede B og Artigardit: Kodesprog (2017)
Malk De Koijn: Radion ska kneppas (2002)
Suspekt: Proletar (2007)
Mund de Carlo: Stik den (2015)
Trepac: Beskidt rådden rimer (2013)
Natasja: Fi er min (2007
Tessa: Ghettofabalous (2020)
Og har læst to debatterende tekster
Ole Rosenstand Svidt: Hiphoppen må stoppe sin gangsta-fascination (2021)
Casper Bengtson: Samfundets fokus på sproget i rapmusik nærmer sig det groteske (2022)
Arian - D1MA: Evigt&altid (2023)
Caroline Romose - Natasja: I Danmark er jeg født
Caroline Nielsen - Noah Carter: Noahs ark
Dina - Gilli: Kiko (2019)
Emil - Ukendt kunstner: Forbandet ungdom (2014)
Esra - Benny Jamz og Gilli: Kenni (2023)
Freja - Tessa: Tessas hævn (2023)
Frida - Gimli: Ækte vare (2015)
Gino - Gilli: Ækte vare (2015)
Hannah - Gilli: Ækte vare (2015)
Lisa - Pede B: Over askeskyen (2012)
Lærke - Artigardit : Længe leve (2023)
Nikolina -: Gilli: Ækte vare
Oliver - Jamaika: Nordsiden (2019)
Oscar - Sivas: Contra (2019)
Oskar - Mund de Carlo: Ordene først (2015)
Pernilla - Natasja: I Danmark er jeg født (2007)
Ramis - D1ma: 7
Rosa - Ukendt Kunster: Neonlys (2013)
Sidra -
Vlora - ArtigArdit: Idiot (2020)
Yousef - Trepac: Ronkedor (2018)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Ungdom og oprør
Forløbet sætter fokus på ungdommen som en særlig periode i livet med de tanker og følelser, som er knyttet til ungdomslivet. Vi har et klart litteraturhistorisk perspektiv på ungdommen og følger, hvordan ungdommen udvikler sig - og hvordan voksne betragter ungdommen i dag (gennem taler), men også hvordan ungdommen ser sig selv i mellemkrigs- og efterkrigstiden.
Til sidst i forløbet samler vi op på det litteraturhistoriske overblik og analysere andre tekster end litterære, som behandler ungdommen som tema (tale og dokumentarfilm).
I forløbet har vi også på at træne mundtlighed og den mundtlige fremlæggelser
I forløbet har vi særligt fokus på
- moderniteten som begreb
- Oplysningstiden
- Modernisme (på baggrund af Peter Stein Larsens fire dimensioner)
- eksistentialisme
- litterær og sproglig analyse
Materiale:
Peter Jensen, Jan Aasbjerg Petersen, Suine Weilie: Modernitetens sammenbrud, Dansklærerforeningen, 2024
Johannes V. Jensen: På Memphis station (1906)
Sonja Hauberg: Syv år for Lea (1944)
Tom Kristensen: Angst (1930)
Pär Lägerkvist: Ångest (1916)
Emil Aarestrup: Angst (1838)
Tom Kristensen: Landet Atlantis (1920)
Rodulf Broby-Johansen: Lili! (1922)
Knud Sønderby: Midt i en jazztid (uddrag) (1931)
Morten Nielsen: På reje (1943)
Martin A. Hansen: Roden (1955)
Klaus Rifbjerg: Til bal (1960)
Hennig Carlsen: Ung (1965)
Alex Vanoplsagh: Tale ved Folktetingets åbning 2021
Henning Carlsen: Ung (1965)
Sidetal: 200
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kære 3.bI skal læse side 8-15 i bogen "Modernitetens sammenbrud" - altså læse afsnittet færdigt hjemme. Tag noter til afsnittet hjemmefra. I modulet sætter jeg, de der har læst, i grupper, som får mulighed for at udfolde det, der har læst og har note
-
Hej 3.bVi skal på ekskursion på Statens Museum for Kunst, så det er vigtigt, at I har læst og forberedt jer hjemmefra. I skal derfor læse om Modernitetens sprog og virkelighed i jeres bog "Modernitetens sammenbrud" s. 16-21. I skal have noter til og
-
Velkommen tilbage 3.bVi skal fortsætte vores litteraturhistoriske forløb om Modernitetens sammenbrud - 1920-1968, og vi skal arbejde med ungdommen som et tema. Læs derfor hjemme og tag noter til kapitlet.
-
Peter Jensen, Sune Weile og Jan Aasbjerg Petersen: "Modernitet, Ungdom og oprør". Modernitetens sammenbrud s. 27-31. Dansklærerforeningens forlag, 2024
-
Peter Jensen, Sune Weili og Jan Aasbjerg Petersen: "Modernitet, meningstab og eksistens", Modernitetens sammenbrud, Dansklærerforeningen 2024, s. 22-26
-
Steen Steensen Blicher: Præludium (1838)
-
Emil Aarestrup: Angst (1838)
-
Pär Lägerkvist: Ångest (1916)
-
Tom Kristensen: Angst (1930)
-
Johannes V. Jensen: På Memphis station (1906)
-
Knud Sønderby: Midt i en jazztid (1931) uddrag. Trykt i Modernitetens sammenbrud, Dansklærerforeningen 2024
-
Sonja Hauberg: Syv år for Lea (1944) uddrag. Trykt i Modernitetens sammenbrud, Dansklærerforeningen 2024
-
Tom Kristensen: Landet Atlantis (1920)
-
Rudolf Broby Johansen: Lili! (1922)
-
Morten Nielsen: På rejse (1943), trykt i Modernitetens sammenbrud, Dansklærerforeningen 2024
-
Martin A.Hansen: Roden (1955). Trykt i Modernitetens sammenbrud, Dansklærerforeningen 2024
-
Klaus Rifbjerg: Til bal (1960)
-
Alex Vanopslaghs tale ved Folketingets åbning 2021
-
Afsnit
-
Kære 3.bSå skal vi have det sidste opsamlingsmodul, hvor vi skal se på visuelle virkemidler og dokumentarfilm. Derfor skal I hjemme se filmen, som varer 28 min
-
Henning Carlsen: Ung (1965)
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Helt eksamenssæt
|
30-01-2025
|
Eksamenssæt 2
|
30-03-2025
|
3b DA skr. prøve
|
08-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53927956485",
"T": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53927956485",
"H": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53927956485"
}