Holdet 1rw nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Henrik Lomstein, Leo Troels Nielsen Glader, Mette Rygaard Truelsen, Pernille Heick Hansen
Hold 2025 nf/rw (1rw nf-bi, 1rw nf-bi-øv, 1rw nf-ge, 1rw nf-ge-øv, 1rw nf-ke, 1rw nf-ke-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand (Kemi fællesfagligt forløb)
Titel 2 Vand Hvordan bevæger vand sig? (GEO fællesfagligt)
Titel 3 Vand
Titel 4 Kost og levevilkår (kemi, fællesfagligt forløb)
Titel 5 Kost og levevilkår
Titel 6 Kost og levevilkår GEO (Fællesfagligt)
Titel 7 Celler
Titel 8 Seksualundervisning
Titel 9 Energi
Titel 10 Energi (kemi, tværfagligt)
Titel 11 Energi GEO (Fællesfagligt)
Titel 12 Genetik
Titel 13 syrer og baser og redox (kemi, særfagligt)
Titel 14 Klima og Arktis.(GEO)
Titel 15 Forløb 0
Titel 16 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand (Kemi fællesfagligt forløb)

Vi ser på opbygningen af atomer og hvordan ioner dannes, samt på hvordan ioner kan danne let- og tungtopløselige ionforbindelser.

Det periodiske system:
Hovedgrupper, perioder, metaller og ikke-metller, elektroner i yderste skal, atommodel.

Ioner og ionforbindelser
Dannelse af ioner, simple- og sammensatte ioner, formelenhed og navngivning for ionforbimndelser, let- og tungsopløselige ionforbindelser, fældningsreaktioner.

Materiale:
Vandkompendium

Eksperimentelt:
Saltes opløselighed i vand
Værebro Å og rensningsanlæg
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Saltes opløselighed 08-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand Hvordan bevæger vand sig? (GEO fællesfagligt)

Forløb om vandets kredsløb, vandbalanceligningen, potentiel og aktuel fordampning, hydrotermfigurer, vand i jorden, permeabilitet og porøsitet og vandløb
Jordbund i øst -vest dannelse med kort gennemgang af Istidsaflejringer. Jordbundsforhold i forhold til nedsivning. Vandbalanceligning. opgave med vandbalancen for København over året. Klimatilpasning når vandet kommer.

Materiale: Naturgeografi -vores verden s. 269-281
5.4.1.2 Måling af carbondioxid på Hawaii NaturgeografiProtalen
Jordbundsforhold, nedbør og grundvand Kap 3. 4.1, og 5 https://www.geografi-noter.dk/hf-geografi-hydrologi.asp#ressource
Film: Vandets vej



Øvelser: Feltarbejde i Værebro å med opmåling af tværsnit, og vandførsel
               Nedsivningsøvelse med sand og ler jord.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vand

I dette forløb er der blevet arbejdet tværfagligt med emnet vand. I biologifaget arbejdes der med emner som økosystemer, fødekæder, forurening og rensning af vand, søens onde og gode cirkel og indikatorarter. Forløbet har i biologifaget rummet et forsøg: 'Feltarbejde i Værrebro å'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kost og levevilkår (kemi, fællesfagligt forløb)

Indhold:
Om hvordan ikke-metaller binder sig sammen i molekyler med kovalent binding. Vi ser på bindingernes betydning for stoffers blandbarhed og den kemiske opbygning af de vigtigste molekyler i kosten.

Kovalent binding:
Elektronegativitet, polære og upolære bindinger, blandbarhed

Kulhydrater:
Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider.

Fedtstoffer:
Triglycerider
Mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer.
Trans/ cis dobbeltbinding.

Lidt om proteiner og alkoholers opbygning og navngivning.

Materiale:
Kompendium Kost og levevikår

Film:
Fedt, fup og flæskesteg -hvem vil dræbe Kurt? (Om mættet fedt, transfedt, omegabalance, stivelse og sukker)

Eksperimentelt:
Stoffers blandbarhed
Sukker i sodavand
Fedt i chips
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stoffers blandbarhed 01-12-2025
Sukkerindhold i drikkevarer 07-01-2026
Prøve ASP 27-01-2026
Fedt i chips 29-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Kost og levevilkår GEO (Fællesfagligt)

Hvor mange mennesker er der på jorden og hvilke udfordringer giver det?

Den demografiske transitionsmodel med fokus på udvalgte lande
Befolkningsfordelingen på jorden
Erhvervsfordeling
Befolkningspyramider
Verdens befolkning i dag
Den demogragiske transition
Befolkningspyramider
KRAM
BMP -PPP -HDI
KRAM faktoerene


Materiale
Naturgeografiprotalen kap. 3.2 Befolkning og demografi samt Naturgeografi, uddrag fra kap 5.6 Mad til milliarder. Grundbogen B kap 16.6 Erhvervsstrukturer.
Folder om KRAM faktorerne.



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dem demografiske transition 14-12-2025
Befolkningspyramider 18-01-2026
KRAM ark 20-01-2026
Erhvervsopgave 28-01-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Celler

I dette forløb introduceres de elementære overskrifter indenfor cellebiologien. Der arbejdes med spørgsmål som:
1. Hvad er en celle?  
2. Hvad er forskellen mellem pro- og eukaryote celler?
3. Hvad er et organel? Og hvad er de forskellige organellers primære funktioner?
4. Hvad er en cellemembran, og hvordan fungerer passiv transport (diffusion og faciliteteret diffusion) og aktiv transport af stoffer over cellemembranen?
5. Hvordan fungerer osmose? Og hvordan indgår osmosen i vores hverdagsliv?

Der laves slutvist et forsøg 'Osmose i kartofler', hvorefter der skrives en forsøgsrapport på 2 elevtimer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodsukkerrapport 12-12-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Energi

I dette forløb arbejdes der med energi i en tværfaglig forstand. I biologifaget er der arbejdet med blandt andet fornybare/ikke-fornybare energiformer, respirationstab, energi i økosystemer, gæring og produktion af bioethanol. Forløbet har i biologifaget rummet to forsøg: 'Gæring' og 'fotosyntese og respiration'.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Erhvervsopgave 28-01-2026
Kalk som resevoirbjergart og olliemigration 22-02-2026
Gæring ved forskellige temperaturer 13-03-2026
Albedo 16-03-2026
Fotosyntese og respiration - Forsøgsrapport 27-03-2026
CO2 forsøg 29-03-2026
ASP opgave 13-04-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Energi (kemi, tværfagligt)

Indhold:
Vi skal se på hvordan fossile brændstoffer er opbygget kemisk set og hvordan man kan regne på en kemiske reaktion. Desuden på hvorfor bioethanol er et alternativ til fossile brændstoffer.

Fokus på at kunne:
- Beregning af molarmasse ud fra det periodiske system.
- Sammenhængen mellem masse, molarmasse og mol (m=n*M).
- Den kemiske opbygning af fossile brændstoffer med fokus på alkaner.
- Alkaners kogepunkter.
- Opskrivning og afstemning af forbrændingsreaktioner.
- Beregninger på kemiske reaktioner via skemametoden.


Materiale:
Kompendium om energi s. 6-16, 20-27, 31-32

Eksperimentelt:
Lightergas
Fremstilling af bioethanol (gæring)
Destillation og afbrænding af bioethanol
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lightergas 19-02-2026
Destillation 20-03-2026
Gæring 26-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Energi GEO (Fællesfagligt)

- Energi:
Geografi: Energi

- forstå forskellige energiformer
- forklare energiforbruget og dets udvikling over tid.
- redegøre for dannelse, udvinding og anvendelse af olie og gas
- forstå forskellen mellem oliereserver og olieressourcer
- forklare hvad fossile energikilder er
- forklare konsekvenserne ved brugen af fossile energikilder, herunder kulstofkredsløbet
- redegøre for, hvilke alternative energikilder, der findes

øvelser:
porøsitet af kalkprøve
Oliens migration
Lerskifers vandgennemtrængelighed


Literatur:
https://www.youtube.com/watch?v=poUjrNmH2xY (olie og gas)

Materiale:
Kap 3.2 Energiforsyning frem mod 2050 :
https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=553
Undervist under følgende overskrifter:
3.2.1 Energiforbrug og oliepriser
3.2.1 Energipolitik og regulering
3.2.2 Oliereserver og samfundet
3.2.3 Et bæredygtigt energiforbrug og Kulstofkredsløbet – indgreb i naturen
3.2.4 Eftersøgning efter Gas og olie
3.2.5 Gas- og oliedannelse
3.2.6 Energiteknologier og vedvarende energi
3.2.6 Fjernvarme
3.2.7 Solenergi
3.2.8 Vandenergi
3.2.10 Vindenergi
3.2.11 Geotermisk varme og jordvarme
3.2.12 Biomasse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kalk som resevoirbjergart og olliemigration 22-02-2026
PP om alternativ energiformer 07-03-2026
Albedo 16-03-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 syrer og baser og redox (kemi, særfagligt)

Indhold:
- Syrer og baser samt syre-basereaktioner.
- pH skala og måling af pH.
- Spændingsrækken og oxidation og reduktion

Materiale:
Kompendium fagfagligt (stoffet er også lagt på modulerne)

Eksperimentelt:
pH skalaen
Spændingsrækken
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
pH-skalaen 01-05-2026
Spændingsrækken 13-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Klima og Arktis.(GEO)

Særfagligt forløb om Arktis

Med fokus på:
Geografi: Arktis og klima

- afgrænse og forklare forskellige klima/plantebælter, fx med udgangspunkt i forskellige
  hydrotermfigurer
- forklare, hvorfor vi har forskelligt klima rundt omkring i verden, ikke mindst i relation til
  geografisk beliggenhed i forhold til ækvator og i forhold til beliggenhed tæt på eller langt
  fra havet
- forstå den globale vindcirkulation
- forstå energi- og strålingsbalancen
- forstå Golfstrømmens betydning, herunder Grønlandspumpen og dybvandsdannelse
- forstå og forklare begrebet albedo og dets betydning for især klimaet i Arktis
- forklare hvordan naturen og mennesket påvirker klimaet
- forklare, hvorfor vi oplever en global opvarmning, speceilt med fokus på Arktis
- redegøre for konsekvenserne af global opvarmning
- komme med bud på tiltag, der kan mindske udfordringerne med den globale opvarmning
- forstå og forklare albedoeffekten
- Forstå og forklare positiv og negativ feedback mekanismer

Øvelser:
Albedoøvelse (feltarbejde ved skolen) (Lavet tidligere på året)
isafsmeltning i havet og på landjorden.

Materiale:
NaturgeografiGrundbogen C
2.1.2 Mennesket påvirker temperaturen
2.1.4 Klimaets feedback – havstrømme
Figur 2.1.7 Fortidens klima har betydning for drikkevandet
2.3.1 Årstidsvariation
2.3.6 Nedbørsvariationer
Naturgeografiportalen:
2.2 Tryk og vinde
2.3.6. Den termohalecirkulation
Den arktisk havis 2012 -observationer forud for smeltesæsonen
http://polarportal.dk/havis-og-isbjerge/rapporter/rapport-0/ (uddarg)
Figur fra Information:
https://www.information.dk/udland/2015/03/golfstroemmen-taber-fart-hurtigt


Samt You Tube videoer med forklaring af klimaprocesser i og ved Arktis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb 0

Eleven må tilgå de links, der hører til ibøgerne på studieplanen samt medieklip fra youtube og cfu og dr, der er angivet på studieplanen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer