Holdet 2022 24 ol/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Esben Harboe Odgaard
Hold 2022 24 ol/f (3f ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Euripides: "Medea"
Titel 2 Kunstsøjle - Skulptur
Titel 3 Homers Iliade
Titel 4 Demokrati - idé og kritik
Titel 5 Ovids Metamorfoser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Euripides: "Medea"

Tekstsøjle - Drama

Vi skal i dette forløb arbejde med Euripides' Medea i særdeleshed og den græske (attiske) tragedie generelt. I forløbet skal vi arbejde videre med den autoptiske læsning, som vi allerede har øvet os på i Homer-forløbet -  nemlig at læse, hvad der rent faktisk står i teksten med så lidt baggrundsviden som muligt. Derfor koncentrerer vi os om at analysere karaktererne, dvs. første og fremmest Medea og Jason, men også koret, der som observatører nok er det tætteste på en egentlig repræsentant for publikum, vi har i stykket. Vi skal se på fremstillingen af Medea som moder, morder og kvinde, og på hvordan hun opnår sin hævn ved i høj grad at spille på de samme kvaliteter, vi også så hos Homer. Derudover vil der i et meget begrænset omfang blive introduceret til perioden (Athen i 400-tallet), så vi også af den vej kan se, at Euripides både diskuterer almenmenneskelige problemstillinger som hævn og retfærdighed, men også skriver om sin samtid (Den Peloponnesiske Krig og Athens velstand). Til sidst læser vi et uddrag af sidste akt af Senecas "Medea" for at få en romersk fortolkning af stykket og kigger kortvarigt på Aristoteles' dramateori, ligesom vi i løbet af undervisningen også ser en opførelse af Sofokles' "Antigone".

Kernebegreber:
Demokrati
Helteidealer
Timé
Kléos
Prólogos
Párodos
Epeisódion
Èxodos
Barbar

Antikke tekster:
Euripides: "Medea", overs. af Marcel Lysgaard Lech 2019 - hele tragedien.
Lucius Annaeus Seneca: "Medea", overs. Lasse Ager Pedersen, 2017 - uddrag af sidste akt

Sekundært materiale:
BBC: "Ancient Greece: The greatest show on Earth, part I: Democrats" (2016), dokumentar (vi har set ca. 30 min. af første afsnit)
Euripides: "Medea", overs. af Leo Hjortsø, s. 70-71 ("Myten og motivet")
Powerpoint med lærenote om Aristoteles' dramateori

Øvrigt:
Opførelse af Sofokles' Antigone ved Teater 2tal i oktober 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kunstsøjle - Skulptur

Der eksamineres i ukendte skulpturer til eksamen.

Oversigt over ANTIKKE SKULPTURER, vi har analyseret eller set i løbet af undervisningen

ARKAISK TID, 700-479 f.Kr.:

Analyserede:
"Kléobis og Bíton"/"Dioskurerne"/"Tvillinge-kuroi", Museet i Delfi
"Peplos-koren", Akropolismuseet i Athen

Sete:
"New York-kouros", Metropolitan Museum of Art, New York
"Auxerre-koren", Louvre i Paris
"Berliner-koren", Antikensammlung, Berlin
"Gravstatue for Kroisos", Nationalmuseet i Athen
"Kalvebæreren", Akropolismuseet i Athen

TIDLIG KLASSISK TID, 479-450 f.Kr.:

Analyserede:
"Guden fra Kap Artemísion", Nationalmuseet i Athen

Sete:
"Kritios-drengen", Akropolismuseet i Athen
"Diskoskasteren", Termemuseet i Rom
"Tyrandræberne", Det arkæologiske museum i Napoli
"Vognstyreren fra Delfi", Museet i Delfi

HØJKLASSISK TID, 450-400 f.Kr.:

Analyserede:
"Spydbæreren"/"Doryforos", Det arkæologiske museum i Napoli

Sete:
"Den sårede amazone", Glyptoteket i København
"Diadoumenos"/"Atlet der binder sejrsbånd om hovedet", Nationalmuseet i Athen

SENKLASSISK TID, 400-323 f.Kr.:

Analyserede:
"Afrodite fra Knidos", Vatikanmuseet

Sete:
"Skraberen"/"Apoxyomenos", Vatikanmuseet
2 portrætter af Alexander d. Store fra hhv. Istanbul og Glyptoteket i København
"Eirene med Ploutos", Glyptoteket i München
"Eros i færd med at spænde sin bue", Capitol-museerne
"Hermes og Dionysosbarnet", Museet i Olympia
"Apollo fra Belvedere", Vatikanmuseet

HELLENISTISK TID, 323-31 f.Kr.:

Analyserede:
"Laokoon-gruppen", Vatikanmuseet
"Hercules Farnese", Det arkæologiske museum i Napoli
"Afrodite Kallipygos", Det arkæologiske museum i Napoli
"Fordrukken gammel kone med vindunk", Glypteket i München

Sete:
"Bokseren", Termemuseet i Rom

ROMERSKE SKULPTURER:

Analyserede:
"Portræt af ældre romersk mand fra republikken", De Capitolinske Museer i Rom

Sete:
"Marcia Furnilla", Glyptoteket i København
"Augustus fra Prima Porta", Vatikanmuseet
2 buster af hhv. Vespasian og Hadrian, ukendt museum

Oversigt over EFTERANTIKKE skulpturer, vi har analyseret eller set i løbet af undervisningen:

Michelangelo: "David", Firenze (Renæssancen)
Gianlorenzo Bernini: "David", Rom (Barokken)
Thorvaldsen: "Jason", København (Nyklassicismen)
Elmgren og Dragset: "Jason" (2009)
Michaelangelo Pistoletto: "Venus of the Rags" (1967)
Christian Lemmerz: "Adam Kadmon", Aarhus (1998)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Homers Iliade

Tekstsøjle - Homer

I dette forløb beskæftiger vi os med Homers Iliade med fokus på homers heltekarakterer og eposset som genre. Samtidig fungerer forløbet som introduktion til de traditionelle græske guder.

Epos-genretræk:
Sproglige: (Højt stilleje)
- Epithéton ornans
- Daktylisk hexameter
- Homerisk lignelse
- Formelvers
- Patronym
Indhold:
- Guder og helte (Samfundets øverste lag)
- Prooimion (1. sang vv. 1-7)
- Musepåkaldelse (1. sang v. 1)
- Theofaní

Kulturbegreber:
Kléos
Timé
Géras
Oikos

Antikke tekster:
Homers Iliade, oversat af Otto Steen Due 1999:
1. sang, vv. 1-611 (hele sangen)
6. sang vv. 1-118 + 237-529
22. sang vv. 131-400

Perspektivtekster:
"Akilleus i Vietnam", kronik i Kristeligt Dagblad, 17. oktober 1994

Fremstillingsmateriale:
- Lærernote med introduktion til Iliadens forhistorie og dets vigtigste karakterer.
- Powerpoints med definition af diversen kulturbegreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokrati - idé og kritik

Tekstsøjle - Filosofi (Demokrati)

I dette forløb bibringes eleverne en grundlæggende forståelse for diskussioner om samfundsindretning og demokrati i antikken og nutiden (jf. læreplanen 1.2)
Herunder opnår eleverne et basalt kendskab til Platons demokratikritik.

Forløbet tager udgangspunkt i uddrag af Hal Kochs ”Hvad er demokrati?”. Uddraget lægger op til en diskussion af demokratiets væsen: Afstemning, samtale eller noget helt tredje?

Herefter læses forfatningsdebatten fra Herodots historie med henblik på at introducerer de tre grundlæggende antikke styreformer: Monarki, aristokrati og demokrati.

Efterfølgende gives en introduktion til det athenske demokrati (lærerfremstillet oversigt over institutionerne) og Platon hvorefter vi læser hele Perikles' gravtale hos Thukydid for at se en af de få fortalere for demokratiets argumenter og kigge på de grundlæggende demokratiske begreber frihed (eleuthería), lighed for loven (isonomía) og talefrihed (isegoría), ligesom Périkles' syn på forholdet mellem staten og individet sammenlignes med de homeriske heltes.

I forlængelse af Perikles' prodemokratiske tale læses Platons statsskibslignelse for at få en kritikers syn på demokratiet, herunder hans syn på frihed og lighed, der i modsætning til Perikles er negative begreber for Platon.

Herefter læses Polyb ”Statsforfatningernes kredsløb”, så eleverne introduceres til de tre grundlæggende styreformer i deres velfungerende og i deres depraverede former, ligesom Polybs menneske- og samfundssyn analyseres. I forlængelse heraf læses også Polybs beskrivelse af den blandede romerske statsforfatning, som har haft indflydelse på udformningen af de moderne repræsentative demokratier - en youtube video om det amerikanske demokrati bruges til at illustrere denne pointe.

Endeligt rundes forløbet af med en diskussion af det danske folkestyres forbindelse til de antikke styreformer ved en læsning af Mogens Herman Hansens "Vi kan stadig lære af de gamle grækere", der inddrager Polybs blandede forfatning som forklaringsmodel for det danske demokrati.

Antikke tekster:
Herodot: "Historie", bog 3 kap. 80-83 (Forfatningsdebatten), overs. Hjortsø
Platon: "Staten", 487e-489-d (Statsskibslignelsen), overs. Harbsmeier et al. 2013
Thukydid: "Den Peloponesiske Krig", bog 2, kap. 34-46 (Perikles' gravtale), overs. Holger Friis Johansen
Polyb: "Historie", bog 6 kap. 5-15 (Anakyklosis og Den Romerske Statsforfatning), overs. Kragelund (let bearbejdet af undertegnede)

Perspektivtekster:
Hal Koch: "Hvad er demokrati?" (uddrag), 1946
Mogens Hermann Hansen: "Vi kan stadig lære af de gamle grækere", artikel i Politikken, 1. februar 2016

Sekundær litteratur:
Youtube-video: "The U.S. system of checks and balances" - https://www.youtube.com/watch?si=mCP4VRcoK9P48xjW&v=VMaYM4HnbVs&feature=youtu.be
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ovids Metamorfoser

Tekstsøjle - Romersk forløb

I dette korte afsluttende forløb læser eleverne uddrag af Ovids Metamorfoser. Forløbet har fokus på autoptisk nærlæsning, så eleverne øver sig i altid at argumentere for deres læsninger ved at anvende citater fra teksterne. Derudover kommer forløbet også til at trække på tidligere forløb, idet eleverne kommer til at anvende deres viden om de episke genretræk fra forløbet om Odysséen og ser hvordan Ovid anvender dem i sit eget epos. Udgangspunktet i disse genretræk vil desuden understrege forskelle og ligheder mellem Homers til tider meget alvorlige epos og Ovids ironiske behandling af guderne og heltene. Ligeledes har vi fokus på, hvordan Ovid skildrer sine karakterers psykologi som årsagen til deres handlinger, hvilket kontrasterer med Homers helte, der primært er motiveret af ære, familie og hæder, som vi dog også ser i flere af Ovids Metamorfoser.

Kernebegreber:
- samme som i Iliade-forløbet +
- Poeta doctus (den lærde digter)
- Morbus amoris (kærlighed som sygdom)

Antikke tekster (omfang: 24 s.):
Ovids Metamorfoser, oversat af Otto Steen Due 2005
- 1. sang vv. 438-567 (Pythonslangen + Apollo og Daphne)
- 3. sang vv. 131-252 (Actaeon og Diana)
- 3. sang vv. 341-510 (Narcissus og Ekko)
- 4. sang vv. 55-166 (Pyramus og Thisbe)
- 6. sang vv. 1-145 (Arachne)
- 10. sang vv. 243-97 (Pygmalion)

Perspektivtekster (omfang: 4 s.):
Marie Philips: "Når guder er værst", Bazar 2008, s. 7-11
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer