Holdet 2024 sa/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Christoffer Østergaard Carstens
Hold 2024 sa/z (1z sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn i det senmoderne samfund
Titel 2 Ulighed i velfærdsstaten
Titel 3 Indvandringens konsekvenser
Titel 4 Klimakrisen og Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn i det senmoderne samfund

Kernebegreber:
- Formelle og uformelle normer
- Det senmoderne samfund
- Giddens: (Øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, aftraditionalisering)
- Dobbeltsocialisering, primær og sekundær socialisering
- Ziehe:  (Kulturel frisættelse, reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering)
- Biologisk derterminisme
- Det binære køn
- Det flydende køn
- Det socialt skabte køn
- Simone de Beauvoir: (sex vs. gender)
- Kønsroller
- Judith Butler: (Kønningsprocesser, “at gøre køn”)
Politik: (Eatons definition af politik)
- Aktør
- Politisk parti, Mærkesager
- Kaare strøm: (Officeseeking, voteseeking, Policyseeking)
- #MeToo
- Affektiv aktivisme
- Demokratiformer: (Direkte demokrati, Indirekte demokrati, repæsentativt demokrati)
- Konkurrencedemokrati: demokrati som styreform (smal deltagelsesbegreb)
- Deltagelsesdemokrati: demokrati som livsform (bredt deltagelsesbegreb)
- Formel og reel ligestilling
- Særbehandling og forskelsbehandling
- Lige løn
- Løngab
- Tre forklaringer på løngabet:
o Det kønsopdelte arbejdsmarked: horisontal og vertikal kønsopdeling. Kønskvotering. Glasloftet.  
o Fuldtidsbeskæftigelse vs. deltidsbeskæftigelse: produktivt og reproduktivt arbejde.
o Barselslovens betydning: øremærket barsel.
- Sennett: (Det fleksible menneske)

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ulighed i velfærdsstaten

Kernebegreber:
- Relativ og absolut fattigdom
- Økonomisk ulighed
- Gini-koefficient
- Socialt udsatte
- Formel, chance og resultatlighed
- Sociale klasser
- Pierre Bourdieu: Kapitaler (økonomisk, social, kulturel, symbolsk), habitus og felter
- Social arv (negativ/positiv)
- Mønsterbryder
- Social mobilitet (Gennerations- og karrieremobilitet)
- Minerva-modellen
- Kvantitativ og kvalitativ metode
- Politiske ideologier (konservatisme, liberalisme og socialisme)
- De samfundsøkonomiske mål
- Målkonflikter
- Konjunktursvingninger
- Det økonomiske kredsløb
- Finans- og pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Molins model
- Fordeling- og værdipolitik
- Eastons model
- Vælgeradfærd (Rational-choice, pocketbook voting, issue-voting)
- Kerne, marginal og sofavælgere
- Parlamentarisme (Negativ og positiv)
- Velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)
- Velfærdsmodeller (Residuale, universelle og selektive)
- Velfærdsstatens udfordringer (demografisk, forventningspres, EU-globalisering,
- Outsourcing
- Konkurrencestaten

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Indvandringens konsekvenser

Kernebegreber:
- Integration og identitet (den kreolske, den rene, bindestregsidentitet)
- Medborgerskab og modborgerskab
- Integration og anerkendelse
- Magt: Politikerne og medierne
- Mediernes indflydelse (SoMe)
- Værdi- og fordelingspolitik
- Arbejdsmarkedspolitik
- Økonomiske prioriteringer
- Konsekvenser
- Integrationsformer: Assimilation, pluralistisk integration, segregation)
- Symbolsk vold
- Indvandrere og efterkommere
- Minoritet og majoritet
- Multikulturelt samfund
- Det traditionelle og senmoderne samfund

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Klimakrisen og Danmark

Kernebegreber:
- Bæredygtig udvikling og grøn omstilling
- Millenials, generation z
- Maffesolis Neo-stammer
- Ulrich Becks risikosamfund
- Radikaliseret individualisering
- Harmut Rosas accelerationsamfund
- Resonans
- Klimaaktivisme
- Globaliseringsformer
- Globaliseringspessimister og optimister
- Klimaflygtninge
- Turister og vagabonder
- Forholdstalsvalg- og flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Parlamentarisme
- Issue voting og ownership
- Grøn ideologi
- Interesseorganisationer og grædsrodsbevægelser
- Politisk forbruger
- Forbrugersamfund
- Lovgivningsprocessen
- Markedsøkonomi
- Økonomisk vækst
- Markedsfejl og målkonflikter
- Eksternaliteter
- Konkurrencevne
- Klimaafgift

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer