Holdet 3g Ps/1 (1) (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Iben Skall Rønbøg
Hold 2025 3g Ps/1 (1) (3g Ps/1 (1))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn, læring og motivation
Titel 2 Barndommen som fundament
Titel 3 Hvad er ondskab - psykologisk set?
Titel 4 Livsmestring og lykke

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn, læring og motivation

I forløbet arbejder vi i første omgang med køn, og dernæst med læring og motivation. I felteksperimentet arbejder mange af grupperne med problemstillinger med en kombination af køn, læring og motivation.

1.Køn - kultur OG natur!
Introduktion: kønsidentitet, kønsforskelle/-ligheder (Gender similarities Hypothesis) og kønsstereotyper. Hvordan kan vi forklare kønsforskelle, og hvor store er forskellene?
Vi ser på det fra forskellige psykologiske synsvinkler og ud fra forskellige undersøgelsesmetoder. Overordnet skelnes mellem de to forståelser af køn: som kulturelt og biologisk betinget.

Kønnet som kultur: Behaviorismens teori om indlærte kønsrollemønstre (positiv- og negativ forstærkning) og A. Banduras sociale indlæringsteori (imitation af rollemodeller). Den kognitive kønsskemateori, kønsidentifikation og kønsrolleforventningerne. Socialkonstruktivismen (postmoderne psykologi) om diskurs, normer, den heteroseksuelle matrix, det performative køn og queerteori.
Kønnet som biologi.: Evolutionspsykologien med fokus på forskellig tilpasning hos mænd og kvinder og seksuel selektion. Kønshormoner og neuropsykologi om kønshormonernes betydning for hjernens udvikling: Simon Baron-Cohen om testosterons påvirkning tidligt i et barns udvikling.
Forskellige konsekvenser af kønsrollerne: uddannelsesmæssigt-, arbejdsmæssigt- og adfærdsmæssigt.
De har lyttet til podcast med Ann E. Knudsen: Forskelle i hjernemodning hos kønnene. I skolen bør der være fokus på kønsbevidsthed frem for kønsneutralitet.

2. Læring og motivation
Forløbet bygger videre på c-niveau, hvor holdet har lidt forskelligt med sig. Dele af forløbet er således repetition for nogle, mens det er nyt for andre. Hensigten med dette forløb er at præsentere forskellige perspektiver på læring og motivation.

De har arbejdet med tavs viden i forhold til sproglig viden, læringsteorier, herunder behaviorisme og social indlæring, Becks læringscirkel - der kobles til videns- og undervisningsformer.
Piagets forståelse af tænkningen udvikling (assimilation, akkomodation samt de fire faser) sammenlignes med Vygotskys (ZNU, stilladsering, samspilsprocesser).
Mindset og motivationsteorier (flow, selvbestemmelse, målorientering samt den sociale indlæringsteori - herunder self efficacy). Desuden har de arbejdet med, hvad der motiverer forskellige elevtyper, og lærerens rolle i forhold til det (viden, mestring, involvering, præstation og relation) .
Vi ser første del af udsendelsen Pisk eller Gulerod som optakt til deres egen feltundersøgelse.

I forløbet har de udarbejdet og gennemført feltundersøgelser på skoler og i børnehaver og derigennem arbejdet med videnskabelige metoder.

Vi har arbejdet med klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og med præsentationsmedier.

I alt ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Barndommen som fundament

I forløbet er der fokus på, hvordan betydningen af arv, miljø og kultur spiller ind på individet i et livslangt perspektiv, med særligt fokus på omsorgssvigt, tilknytning og resiliens.

Vi arbejder med D. Stern, hvor der er fokus på dannelsen af barnets selv, og hvor temaet i et udviklingstrin fortsætter side om side med de følgende trin (lagkagemodellen). Han bygger bro mellem de gamle udviklingspsykologer fra psykologi c. Her har nogle i psykologi c arbejdet med E. Erikson andre med M. Mahler, men de har alle arbejdet med tilknytning og tilknytningstyper - J. Bowlby og M. Ainswort. De har arbejdet med en nyere forståelse af tilknytning - flertydig tilknytning samt set på sommerfuglemodellen, der kombinerer familien og daginstitutioners betydning.

I det videre arbejde har der været fokus på resiliens og sårbarhed. Vi har arbejdet med K. Killéns undersøgelser af omsorgssvigt med fokus på vanrøgt/den følelsesmæssige vanrøgt samt omsorgssvigt i nærmiljø og offentligt omsorgssvigt. Dion Sommers forklaring af begreberne resiliens og sårbarhed er koblet til Teichners undersøgelse af, hvordan omsorgssorgssvigt påvirker hjernens udvikling (den plastiske hjerne). De har desuden arbejdet med U. Bronfenbrenners økologiske udviklingsteori samt epigenetiske faktorer.

Vi har set dokumentarudsendelserne 'Farlige Forældre 1' og 'Faderen, sønnerne og Helligånden.

Vi havde besøg af to socialrådgivere, der fortalte om deres arbejde med udsatte familier.

Udsendelser:
Diverse små klip til at belyse barnets udvikling i samspil med omsorgspersonerne.
Farlige forældre 1
Faderen, Sønnerne og Helligånden.

Forløbet afsluttes med synopsis om barndommens betydning - med fokus på case-analyse.

Vi har arbejdet med klasseundervisning, gruppearbejde, fagligt oplæg og med præsentationsmedier.

I alt ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvad er ondskab - psykologisk set?

Forløbet tager udgangspunkt i forløbet om socialpsykologi - mennesket i gruppen fra psykologi c. Her i forløbet kan de inddrage begreber og teorier fra dette forløb i forhold til at forklare ondskab - f.eks. konformitet, gruppetænkning og gruppepolaring. Forløbet afsluttes med emnet psykopati.

To overodnede perspektiver på ondskab
1. Opvækst og biologi: ondskaben som et resultat af indre kræfter i individet selv:
Vi arbejder med aggressionens natur (K.Lorenz), Opvækstens betydning (C. Goldberg) og fravær af empati (S. Baron-Cohen) .

2. De sociale forhold eller den frie vilje: hvordan sociale forhold kan skabe grobund for onde handlinger og hvorvidt ondskaben er noget, mennesker selv er herre over:
Vi arbejder primært med den eksperimentelle tilgang til problemstillingen: Lydighedens dilemma (S. Milgram), Stanford Prison Eksperiment (P. Zimbardo). Vi afslutter med Svendsens fire former for ondskab og personlighedspsykologi. Personlighedspsykologien føres over i det næste emne, hvor vi inddrager 'den mørke faktor' i personligheden.

Teorierne om ondskab anvendes på filmen Ondskab, der er en filmatisering afJan Guillous roman Ondskaben, som er fiktion, men baseret på hans egne oplevelser.

Forløbet afsluttes med at de skriver synopsis om ondskab.

Psykopati
Vi indleder med at se på, hvordan den psykiatriske diagnose 'psykopati' stilles i følge ICD-10-systemet og retsvæsenets psykopatitjekliste (R. Hares).
Vi arbejder med psykopati ud fra forskellige perspektiver, og teorierne fra ondskab inddrages ligeledes.
1. Nedarvning/skader på frontallappen:
Selvom psykopati går i arv i familier (særligt fra far til søn) kan man ikke vide, om det er arv eller miljø! Der er dog en korrelation mellem bestemte gener og agressiv adfærd.
2. Et belastende opvækstmiljø - både i familien og 'gadens parlament':
Risikofaktorer i opvæksten (L. Marshall og D. Cooke)
Social indlæring (A. Bandura) . Hjernens plasticitet: særligt i de første leveår kan hjernens udvikling påvirkes - f.eks. udvikling af evnen til empati (Shonkoff og Phillips samt Simon Baron-Cohen).

De har arbejdet med forskellige selvvalgte psykopati-cases, der præsenteres i form af postere.

Udsendelser:
Hjernevask: Flokdyr eller egotripper? DR 20.2.2013 (ses på cfu)
Klip fra dendanske udgave af Lydighedens dilemma
Klip fra Stanford Prison eksperiment
Filmen Ondskab, baseret på 'Ondskan' af Jan Guillou, 2003
Podcast: Psykopat. DR. podcastserien Ubegribeligt marts 2023
Dokumentarudsendelse: Din psykopat 1. DR, oktober 2023

ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Livsmestring og lykke

Livsmesltringsforløbet har fokus på, hvordan man kan cope med forskellige udfordringer i livet fra de unge til de voksne. Det afsluttes med positiv psykologi med fokus på, hvordan man opnår det gode liv med positivitet og lykke.
Forløbet tager afsæt i psykologi c-temaet om ungdommen, og om stress og kriser. I psykologi c har de haft lidt forskelligt fokus, så for nogle er dele af stressteorierne repetition og for andre er dele af kriseteorierne repetition. Alle har læst ungdom, men dele af det er repeteret, da det er sat i en ny sammenhæng i forhold til stress og livsmestring.

Vi indleder med stressteorierne med fokus på forskellen på akut og kronisk stress. vi tager udgangspunkt i Lazarus stressdefinition, hvor det centrale er samspillet mellem de ydre stress faktorer og de indre faktorer, hvor OSN (Høgh Olesen), OAS (Antonowsky) og copingstrategier inddrages. Til slut ser vi på udfordringerne i det moderne arbejde, hvor vi har set udsendelsen Fældet af stress.

Vi har bygget videre teorier fra ungdommen, som de har haft på c-niveau med henblik på at koble det til udfordinger med stresspåvirkninger i det senmoderne. på c-niveau havde de særligt fokus på identitetsforvirring, jegidentiet og social identitet (E. Erikson), selvrefleksion (A. Giddens) samt sociale arenaer og det multiple selv (K. Gergen). Vi har haft fokus på Noomi Katznelsons udersøgelse om nuancer af mistrivsel/trivsel hos ungdommen, begreberne ny-udsathed og klasssik udsathed i lyset af præstation, tempo psykologisering.

Efterfølgende har vi arbejdet med kriseteori, hvor de har sammenholdt udviklingskrise og den traumatiske krise (J. Cullberg). I den traumatiske krise har de arbejdet med, hvad der har betydning for at komme godt i gennem et kriseforløb - med særligt fokus på, om der er behov for hjælpe/støtte. Desuden har de problematiseret det typiske kriseforløb i lyset af den nyere teori om sorgarbejdets to spor, hvor den viser, at mennesker i sorg kan bevæge ud og ind af de to spor.

Forløbet afsluttes med Den positive psykologi (M. Seligman), hvor der er fokus på hvordan mennesker opnår positivitet og lykke. Vi indleder med centrale begreber indenfor den positive psykologi: flow (Chicksentmihaly), fokus på positive emotioner (hedonia), mindfulness, eudaimonia (modsat hedonia), De tre lykkedimensioner: det meningsfulde liv, det engagerede liv og det behagelige liv (M. Seligman). Derefter har de set TED-talk med D. Gilbert om syntetisk og naturlig lykke (The surprising science of happiness). Vi har desuden set på hindringer for det gode liv - både samfundsmæssige og personlige.

Som opsamling på hele forløbet har vi hørt podcast med Vibeke Koushede: Trivsel er mere og andet end fraværet af mistrivsel.

Udsendelser:
Bobby Zachariae om stress, Youtube
Fældet af stress 2, Tv2 5.3.2015
Dan Gilbert, Ted Talk: The surprising science of happiness
Podcast: Trivsel er mere og andet end fraværet af mistrivsel. Youtube 6.4.2025

Ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer