|
Titel
2
|
SO Bæredygtighed og Innovation
Denne SO uge handler om ”Bæredygtighed” (se uddybning af begrebet herunder) og det er et tværfagligt projekt mellem jeres Teknikfag og Dansk. Det er derfor kun disse to fag, I har hele ugen. Der er både lærerdækkede timer og arbejd-selv timer.
-Danskopgaven afleveres om fredagen kl 15 på Lectio (dette gælder for alle teknikfag).
-Teknikfagsafleveringerne er forskellige i de 3 teknikfag – Se derfor den specifikke opgave/krav og aflevering for dit teknikfag herunder.
DELOPGAVE TIL DEM DER HAR TEKNIK TEKSTIL:
Tekstilproduktionen
Fast fashion fokuserer på hurtighed og lave produktionsomkostninger for hyppigt at kunne præsentere nye kollektioner baseret på forskellige catwalk-looks og celebrity-trends. Det går hårdt ud over miljøet fordi presset for at skynde produkterne fra designstadie til butikkerne samt for at tvinge omkostningerne i bund betyder, at der højst sandsynligt bliver skåret nogle miljømæssige hjørner.
De livlige farver, de spraglede tryk og den flotte finish på stoffet er appellerende, men der skal som regel giftige kemikalier til for at skabe dem. Tekstilfarvning er globalt den næststørste forurener af rent vand efter landbruget.
Polyester er modeindustriens mest populære fiber. Når vi vasker tøj af polyester i vaskemaskinen, afgiver tøjet mikrofibre, der er med til at forværre den stigende mængde plastaffald i havet. Mikrofibrene er så små, at de nemt kan passere spildevandsrensningsanlæggene, og fordi de ikke er biologisk nedbrydelige, udgør de en alvorlig trussel mod livet i oceanerne.
Bomuld er en meget problematisk afgrøde, fordi den bruger ekstremt meget vand og for at forhindre fejlslagen høst, hvilket er problematisk i udviklingslande, der mangler tilstrækkelig investering, og hvor der er risiko for tørke. Størstedelen af verdens bomuldsproduktion er genetisk modificeret, så afgrøderne kan modstå angreb fra bomuldsmøl, og for at forbedre høstudbyttet samt mindske behovet for pesticider. Det kan dog føre til problemer på et senere tidspunkt, eksempelvis i tilfælde af såkaldt 'superukrudt', som har udviklet modstandskraft mod standard-pesticiderne. Det er ofte nødvendigt at behandle 'superukrudt' med yderligere giftige pesticider, der er skadelige for husdyrhold og mennesker.
Tekstilspild er en utilsigtet konsekvens af fast fashion; flere af os køber mere tøj, som vi beholder i kortere tid, end vi plejede. Garderobeskabe og skuffer i den vestlige verden er fyldt til bristepunktet, så for at holde gang i salget er tekstilbranchen nødt til at friste ved konstant at byde på nyheder samt overbevise os om, at det tøj, vi allerede ejer, ikke længere er moderne. Den disponible indkomst er steget, så vi har flere penge mellem hænderene end tidligere generationer. Det betyder, at vi i langt mindre udstrækning reparerer og lapper, da det ofte er både billigere og lettere bare at købe nyt. Vi har travlt og har langt mindre tid tid tilovers end tidligere generationer, og desuden er syning- og lapningfærdigheder gået tabt, så der er efterhånden ikke meget, der kan få os til at finde syæsken eller stoppenålen frem.
Er det overhovedet muligt for forbrugerne at mindske fast fashion-miljøomkostningerne, når de handler?
Det er en kompleks opgave at udvælge et miljøvenligt stof, for der er både fordele og ulemper ved alle tekstiltyper. Beklædningsgenstande, der er mærket som fremstillet af naturlige fibre, er ikke nødvendigvis bedre end syntetiske, fordi valget af fibre kun er en del af et komplekst puslespil. Fibrene skal stadig spindes, strikkes eller væves, farves, færdiggøres, syes og transporteres – og alle processerne har forskellige miljømæssige konsekvenser. Økologiske materialer er et bedre valg end ikke-økologiske i forhold til til de kemikalier, der bruges til at dyrke fibrene, men økologisk bomuld kræver stadig store mængder vand, og miljøeffekten ved indfarvning er større end ved indfarvning af eksempelvis polyester.
En designer eller produktudvikler bestemmer et produkts udseende. Stoffet, farven, snittet, antallet af knapper og antallet af lommer. Men når designeren træffer de valg, bestemmer denne samtidig en lang række miljøforhold ved produktionen. Vælger man for eksempel et blandet bomulds- og polyesterprodukt, har man også valgt en bomuldsproduktion, som i mange tilfælde belaster jorden med pesticider. Men samtidig har man med tilsætningen af polyester sikret sig, at produktet har en længere holdbarhed end et rent bomuldsprodukt. Dermed skal produktet ikke udskiftes så tit, og derfor belaster det ikke miljøet så hårdt. Vælger designeren at producere tekstiler med en turkis nuance, har han/hun i mange tilfælde samtidig valgt at bruge tungmetaller i produktionen. Turkise nuancer kan stort set kun frembringes med brug af tungmetaller.
Links:
http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:813272/FULLTEXT01.pdf
https://videnskab.dk/kultur-samfund/modeindustrien-er-en-kaempe-miljoesynder
https://videnskab.dk/kultur-samfund/farvet-toj-blev-moderne-2000-ar-siden
https://www.nrdc.org/sites/default/files/CBD-Fiber-Selection-FS.pdf
https://file.scirp.org/Html/4-8301582_17027.htm
Opgaven:
I skal i dette SO projekt arbejde med hvordan man kan formindske miljøbelastningerne når man fremstiller tekstiler. Som i har læst ovenover er der mange steder i livscyklussen man kan sætte ind og forbedre produktionen.
I dette projekt skal i arbejde med indfarvning af tekstiler. I skal lave forsøg med plantefarvning og udarbejde materiale som skal indgå i jeres prøvemappe. I skal planlægge hvilke forsøg i vil lave, og planlægge jeres forsøg ned til mindste detalje. I skal udarbejde flowdiagram til jeres forsøg, og udføre selve indfarvningen.
Derudover skal i udarbejde en problemanalyse, som især har fokus på problematikken omkring indfarvning af tekstiler. I kan med fordel udarbejde en livscyklus model der viser livscyklussen for et tekstilprodukt. Husk kilder i jeres problemanalyse.
Faglige metoder:
De faglige metoder, vi arbejder med i dette projekt, er informationssøgning, som skal bruges til at dokumentere problemstillingen med tekstilproduktionen. Derudover skal I arbejde med tidsplaner og flowdiagrammer, som er planlægningsværktøjer, som i dette projekt skal bruges til at planlægge jeres plantefarvningsforsøg. Ydermere lærer I nogle tekstilfaglige metoder til at farve og opnå forskellige resultater alt efter hvilken parameter I varierer.
Arbejdsform:
I skal arbejde i grupper af 2-3 personer
Aflevering:
Følgende ting afleveres fredag kl. 23
- Tidsplan for hele ugen
- Flowdiagram
- Problemanalyse
- (resultaterne fra farvningen afleveres sammen med prøvemappen)
Danskopgaven:
Del A:
Skriv en kronik om bæredygtighed og de miljømæssige udfordringer, miljøet udsættes for ved tøjproduktion. Du skal inddrage mindst 2 af ovenstående links i din kronik. Din kronik skal henvende sig til enten Berlingske Tidende eller Politikens læsere.
Del B:
Skriv en refleksionstekst, hvor du begrunder din kroniks argumentation og øvrige formidlingsmæssige valg, herunder sproglige og retoriske virkemidler. Du skal derfor anvende danskfaglige begreber indenfor sprog, kommunikation, retorik og argumentation, og du skal dokumentere og forklare dine formidlingsmæssige valg med eksempler fra din kronik.
Danskfagligt kernestof (links fra ”Håndbog til dansk”):
- Toulmins model: påstand, belæg, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkører
- Argumenttyper: fx sammenligningsargument, erfaringsargument, generaliseringsargument, mængdekneb
- Appelformer: etos, logos, patos
- Sproglige virkemidler:
o Billedsprog: fx metaforer, sammenligninger
o Gentagelser: fx anaforer, epiforer, alliterationer
o Modsætninger: fx antiteser, oxymoroner
o Retoriske spørgsmål
- Viden om kommunikationssituationen – din formidling skal være tilpasset din udvalgte modtager/medie: brug Minervas model eller Gallup-Kompasset
|