Titel
9
|
forløb #7 Hvordan påvirker økonomien mig?
Forløbet "Hvordan påvirker økonomien mig?" centrerer sig om individets handlemuligheder i en moderne økonomi. Eleverne genbesøger de samfundsøkonomiske mål og dykker længere ned i, hvilke mål politikerne normalt styrer efter i den danske økonomi. Der er tale om de samfundsøkonomiske mål fuld beskæftigelse, stabil inflation, overskud på betalingsbalancen, rimelig social omfordeling af ressourcerne, økonomisk vækst og hensyn til miljøet og ressourcerne. Eleverne stifter også bekendtskab med økonomisk politik, hvor ny-klassisk økonomisk teori og keynesianismen ligeledes bliver taget under kærlig hånd. Som økonomiske analyseredskaber til en samfundsøkonomis formåen har eleverne lært at anvende det økonomiske kredsløb samt BNP pr. indbygger.
I det skriftlige arbejde har eleverne arbejdet med spørgetypen Undersøg. Ligeledes har eleverne stiftet bekendskab med Excel samt budgetlægning for forskellige indkomstgrupper for at vurdere samfundsøkonomiens betydning for forskellige indkomstgrupper.
Der er blevet set nærmere på følgende temaer:
- De samfundsøkonomiske mål
- Økonomisk politik
- Det økonomiske kredsløb
- BNP
- Forbrugertillid
Kernestof: Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Arbejdsformer:
- Klassedialog, tavleundervisning, pararbejde, gruppearbejde, debat, undersøgelsesbaseret arbejde, klasseundervisning, skriftligt arbejde, opponentgruppeoplæg, gruppefremlæggelse, matrixgruppearbejde,
Materialer:
- Økonomibogen, Kap. 5, Hvordan hænger økonomien sammen (20 ns.)
- Økonomibogen, Kap. 6, Makroøkonomiske teorier (20 ns.)
- Økonomibogen, Kap. 7, Hvordan sikres en sund økonomi (20 ns.)
Supplerende litteratur:
- Marie Berg Carlsen, Sådan skriver du skriftlig samfundsfag, Kapitel 6. Undersøg. (10 ns.)
- Revideret Delopgave A fra Maj 2021 med opdaterede økonomiske nøgletal: Undersøg Dansk økonomi (10 ns.)
- Sammenligning om økonomiske hjælpepakker (10 ns.)
Marie Berg Carlsen, Sådan skriver du skriftlig samfundsfag, Kapitel 7. Sammenligning. (10 ns.)
|