Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Falkonergårdens Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Anders Nielsen
|
|
Hold
|
2025 re/u (2u re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro religion
Vi fik introduceret religion som gymnasiefag. Vi diskuterede forskellen mellem "religion" og "religionsfaglighed". Vi begyndte at anvende fagets centrale metoder og begreber, som bliver analytiske værktøjer, når vi begynder at arbejde med de enkelte religioner.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 7% af det samlede undervisningsforløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Islam
Vi har arbejdet med at fortolke islams mangfoldighed.
Vi arbejdede først med islams formative periode, forstået som muslimernes ”hellige tid”. I forløbet om nutidig islam har vi analyseret pilgrimsfærden til Mekka.
Vi fokuserede derefter på islam og muslimer i Danmark, hvor vi især anvendte religionssociologiske tilgange til at forstå de forskellige fortolkninger af islam.
- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 25% af det samlede undervisningsforløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jakob Skovgaard-Petersen. Moderne Islam - Muslimer i Cairo. Gyldendal 2007 s. 13-29.pdf
-
Madsen, Lene; m. fl.: GRUNDBOGEN TIL RELIGION C - 3. UDGAVE, Systime; sider: 120, 135-136, 140-143, 145-146, 314-319, 333
-
The History of Makkah
-
T9Muhammeds rejse.doc
-
Hajj: 7 things you don't know about the Muslim Pilgrimage - BBC News
-
Mecca | National Geographic
-
Hajj pilgrims symbolically ‘stone devil’ in last major ritual
-
Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi
-
Emne - Koranen.doc
-
Arb.sp.til gr.arb. om Koranen.doc
-
Suraer fra Mekka og Medina.docx
-
Koranforståelse (Forman T12-13).doc
-
ISIS destroys ancient artifacts in Mosul
-
Palmyra: Why is Islamic State destroying ancient cities? BBC News
-
Most dislike ISIS in Muslim countries
-
D. Kitir. Klassisk og moderne islam. Systime 2020. s. 120-124.pdf
-
jihad - Bestræbelse for at sikre islams udbredelse - Lex
-
Sharia.docx
-
Ramadan: Hvordan føles det at faste i et døgn?
-
Hvad er Hizb ut-Tahrir?
-
jahiliya
-
fundamentalisme-teori kort (3).docx
-
Politiske reaktioner på Hizb ut Tahrirs islamiske standpunkt stadfæster demokratiets fallit
-
Hele tørklædedebatten med Helle Thorning-Schmidt - DR2 Debatten, marts 2010
-
Prøve i religionsfaget. Kig som forberedelse på alle de gode noter, du har taget indtil nu - eller få læst op på alt det, du mangler. For at få styr på dine noter skal du lave en klar opdeling i dit notesystem mellem de noter der hører under ISLAM og
-
T3Profeten begynder åbenlyst at kalde til islam.docx
-
2u Religionsquiz oktober 2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kristendom
I forløbet om kristendommens formative periode fokuserede vi på de tidligste kristnes dynamiske og problematiske forhold til den jødedom, som man var brudt ud af - dvs. at man på en gang så sig som en fortsættelse af og opfyldelse af jødedommens profetier i Det Gamle Testamente, men samtidig ville skille sig ud fra denne som en selvstændig religion.
Vi har læst de bibeltekster, der nævnes i de relevante øvelser i grundbogen.
Vi anvendte vores religionsfaglige mytebegreber på NT-teksterne.
I anden del af vores kristendomsforløb arbejdede vi først med de særlige træk ved katolsk middelalderkristendom.
Derefter fokuserede på Martin Luthers Reformation og brud med den Katolske Kirke.
I sidste del af kristendomsforløbet fokuserede vi på de træk, der kendetegner den moderne og senmoderne danske Folkekirke, særligt begrebet "afmytologisering".
Vi arbejdede desuden grundigt med den kristendomsforståelse, der kommer til udtryk på Folkekirkens missionske "højrefløj" gennem foreninger som Indre Mission og Kristeligt Forbund for Studerende (KFS).
- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 34% af det samlede undervisningsforløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Madsen, Lene; m. fl.: GRUNDBOGEN TIL RELIGION C - 3. UDGAVE, Systime; sider: 69-81, 89-94, 102-107
-
Bibelen Online
-
Paulus' Brev til Romerne Kapitel 5
-
Paulus' Brev til Galaterne Kapitel 5
-
Paulus' Første Brev til Korintherne Kapitel 15
-
Sådan var de religiøse og politiske forhold på Jesu tid
-
Paulus-hjulet
-
Markusevangeliet Kapitel 1
-
Første Mosebog Kapitel 3
-
De 3 kristne grundmyter forklaret på tavlen
-
Læs Markus kap. 14 og 15 (altså 2 hele kapitler). Fokusér på, hvem der er helte og skurke i fortællingen - og hvorfor de er det (husk at anvende al den viden, du har fået om kristendommen indtil nu)
-
Modulplan
-
Hans Memling: Scenes from the Passion of Christ
-
Hans Memling: Passione
-
pesach
-
ExamJesu fødsel.doc
-
2u religionsnoter.jpg
-
Googlesøgninger på Kong David-skikkelsen i jødedom og kristendom - hvilken rolle spiller han i jødedommen og den tidlige kristendom?
-
Vi kiggede på kontinuitet og brud med jødedommen og GT i de NT-tekster, vi allerede har læst
-
Bryld, Carl-Johan: VERDEN FØR 1914 - 2. UDGAVE, Systime; sider: 79-90
-
Fra forsiden til en salmebog 1250.docx
-
den_farverige_middelalder_-_folk_mellemtrin.pdf
-
Kalkmaleri A: Dommedag i Østerlars Kirke (ca. 1325-1350)
-
Kalkmaleri B: Dommedag i Østerlars Kirke (ca. 1325-1350)
-
De Syv Dødssynder
-
De_syv_doedssynder.pdf
-
Seven Deadly Sins. Hell.
-
Den katolske kirkes synlige bygning.docx
-
Flagellants
-
Hvem var atleternes skytshelgen Skt. Sebastian? - Udfordringen
-
Saint Sebastian Interceding for the Plague Stricken
-
Lektie: De vedhæftede materialer fra vores historieundervisning er nu også en del af dit pensum til religionsfaget. Du skal have overført dine historienoter til de vedhæftede materialer og gjort dem til religionsnoter. Hvis der er noget, du aldrig fi
-
Tekstlæsningspapir.doc
-
Pestbøn til Jomfru Maria (fra Senmiddelalder – Samfund og kirke, Nationalmuseet 1998, s. 6).doc
-
For Luther var klostre ikke Guds vilje.doc
-
Luthernoter.docx
-
Martin Luther Om et kristenmenneskes frihed 2023.24.docx
-
Karikaturtegninger1500-tallet.doc
-
Den Danske Salmebog Online - Salme 754
-
Se nu stiger solen af havets skød
-
I nmodulet fandt elever selv salmer fra Den Danske Salmebog og stillede de samme spørgsmål som til "Se, Nu Stiger Solen"
-
Myterne er fiktion
-
DRTV - De unge præster
-
Vi fortsætter vores forløb om nutidig dansk kristendom. Læs "10 vigtige ting om Indre Mission" + se videoklippet på 7 minutter om KFS. Tag noter, så du kan placere Indre Mission og KFS i forhold til de to retninger RADIKAL MODERNISME/AFMYTOLOGISERING
-
10 vigtige ting om Indre Mission
-
Tirsdag 16. apr. 2019 - kl. 19.30 | TV2 Østjylland
-
DRTV - Jesus unge soldater
-
fundamentalisme-teori kort (3).docx
-
Filip mener ikke, at kvinder kan være præster: Biblen er for mig vigtigere end den danske lov;
-
Jesu opstandelse er bare et symbol
-
Professoren må have glemt sin Paulus
-
Sidste kristendomsmodul. Jeres lektie er delt op sådan her: Alle med forbogstaverne A-M skal læse "Jesu opstandelse er ikke nogen historisk begivenhed" og analysere teksten ved hjælp af tekstlæsningspapiret. Alle med forbogstaverne O-Y skal læse "And
-
Jesu opstandelse er ikke nogen historisk begivenhed
-
Andreas Christensens prædiken Helligtrekongers søndag 2008.doc
-
Derfor er jeg katolik
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hinduisme
Vi har arbejdet med hinduismens klassiske skrifter og nutidige praksis, fået indarbejdet de centrale trosforestillinger, og anvendt vores religionsfaglige begreber og metoder på nutidig praksis blandt hinduer i Indien og Danmark.
Særligt fokus: Myte, gudsforestillinger/polyteisme, kastesystemet, atman, karma, samsara, brahman, moksha, darshan, de 3 frelsesveje, ritualteori og ritualanalysemodeller, religion som ontologisk sikkerhed.
- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 20% af det samlede undervisningsforløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
19.30-udsendelsen 11. juni 2010 | TV SYD
-
Poulsen, Allan: HINDUISMEN 2. UDGAVE, Systime; sider: 10-13, 37-53, 55-69, 79-86, 131-137, 140-141, 143-156, 196-197, 225-226, 235-236
-
Modulplan
-
Stændersamfundet, Danmark ca 1600.jpg
-
The Bhagavad Gita - Krishna Speaks With Prince Arjuna - Hindu - Extra Mythology
-
Afsnit
-
Hovedguder i hinduismenNY.ppt
-
A Hindu Shrine - Oxford Digital Media
-
Guderne (MMT15-16).doc
-
New Car pooja
-
L. Madsen m.fl. Grundbogen til Religion C. Systime 2012 s. 245-278.pdf
-
Diwali - Festival of Lights | National Geographic
-
Hindus celebrate Diwali, the festival of lights
-
Story of Ramayana | Why is Diwali called the Festival of Light? | Diwali Mythology | The Dr. Binocs
-
Ganesh's Birthday Celebration | Indian Ocean With Simon Reeve | BBC Studios
-
The Ganesh Festival of India | Explained
-
I får lidt tid til at lave fremlæggelserne af jeres hindufestival færdig.
-
Vanee og Mulle skal giftes - mødtes på Facebook
-
Templet er et helle for hinduer i Danmark
-
What is Sadhu
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Scientology
Vi har arbejdet med Scientologys selvforståelse, religiøse forestillinger og praksis. Vi har arbejdet med kildetekster og videoklip, som vi har analyseret ved hjælp af vores allerede tilegnede religionsfaglige begreber. Endelig har vi kigget religionssociologisk på Scientology som minoritetsreligion i forhold til det omgivende samfund. Her har vi arbejdet ud fra definitioner og kendetegn ved nye religiøse bevægelser, kult og sekt.
Vi var på ekskursion til Scientologys danske hovedkvarter på Nytorv i København. Her hørte eleverne foredrag om Scientology og fik mulighed for at prøve et E-Meter og stille spørgsmål til bevægelsen.
Materialer:
R. Dybdal m.fl.: "Senmoderne religiøsitet i Danmark", Systime 2008, s.52-64ø + kilde 12 (s. 69) og 18 (s. 84-85)
- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 14% af det samlede undervisningsforløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Scientology kirkens officielle hjemmeside: L. Ron Hubbard, video-biografi, Dianetics og religiøse bøger
-
hagiografi
-
Indenfor i en Scientology kirke
-
Hvad er auditering?
-
R Dybdal Pedersen m.fl. Senmoderne religiøsitet i Danmark. Systime 2008. s.52-95.pdf
-
Scientology principper: Hvad er Scientology?
-
Den officielle Scientology kirke: Dianetics, videoer, bog af L. Ron Hubbard, auditering, Hvad er sindet
-
Affinitet, Realitet og Kommunikation (ARC)
-
synkretisme – religionshistorisk begreb | lex.dk – Den Store Danske
-
Hvordan en auditerings-session foregår
-
Hvad er et E-Meter, og hvordan virker det?
-
Auditorens Kodeks
-
Validering af resultater
-
L. Madsen m.fl. Grundbogen til Religion C. Systime 2012 s. 245-278.pdf
-
I modulet læste vi tekst 18 på s. 84-85 i Scientologykompendiet og tegnede "Menneskets bestanddele" iflg. Scientology, inkl. det analytiske og reaktive sind.
-
Official Church of Scientology Online Video Channel. De 8 Dynamikker
-
Scientology kirkens officielle hjemmeside: Hvad er Scientology?, videoer, Dianetics og L. Ron Hubbard, religiøse overbevisninger
-
Bør Scientology anerkendes i Danmark?
-
Sæt jer i grupper og del de vedhæftede artikler under "Øvrigt indhold". I skal have styr på begreberne:
-
C Lykke-Nielsen m.fl. Begrebsnøglen til religion. Systime 2016. s. 104-107.pdf
-
Hvad er forskellen på en kult og en sekt?
-
nye religiøse bevægelser – Lex
-
Beskæftiger Scientology sig med hjernevask eller tankekontrol?
-
Forsker: Det var Danmarks tur til at få kæmpe Scientology-kirke
-
Mødestedet, senest kl 10.05
-
Eksamensøvelse. Brug ca. 20 min på denne lektie (dvs. ligesom hvis du sad til eksamensforberedelse): Alle med forbogstaver A-Mic skal læse og analysere den vedhæftede "Eksamenstekst 1" (bestående af to små tekster) ved hjælp af tekstlæsningspapiret,
-
Eksamenstekst 1.docx
-
Eksamenstekst 2.doc
-
Eksamensvejledning 2ure2026.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71751981411",
"T": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71751981411",
"H": "/lectio/7/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71751981411"
}