Holdet 2024 ol/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Mette Tetzschner Vinther
Hold 2024 ol/u (3u ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Drama: Antigone
Titel 2 Epos: Guder og mennesker
Titel 3 Filosofi:Antikkens ideer om guder/det guddommelige
Titel 4 Antikkens forestillinger om døden
Titel 5 Antikkens arkitektur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Drama: Antigone

Vi læser Sofokles' tragedie Antigone - i uddrag.
I forløbet fokuseres på nomos/fysis, herunder den græske forklaringsmodel med hybris/ate/nemesis og begrebsparret oikos/polis (modsætningen mellem familiens og samfundets rolle) - og hvordan disse personificeres i hhv. Antigone og Kreon. Endvidere ser vi på konflikterne mellem mand-kvinde, ung-gammel og  hersker-undersåt. Vi diskuterer, hvor vores sympatier er (og hvorfor).

Læst tekst:
Antigone:
vers 1-99 (prologos)
vers 155-331 (1. epeisodion)
vers 378-581 (2. epeisodion)
vers 627-780 (3. epeisodion)
vers 806-943 (1. kommos + 4. epeisodion)
vers 998-115 (5. epeisodion)
vers 1155-1352 (6. epeisodion + 3. kommos)

Som perspektiverende materiale har vi læst teksten "Vogt jer for hule guders krav"    - et uddrag fra  Svend Åge Madsens novelle  "Ismenes Tragedie" fra novellesamlingen "Manden der opdagede at han ikke eksisterede" Gyldendal 2007, side 167 ff.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Epos: Guder og mennesker

I vores læsning af udvalgte sange undersøges det, hvordan forholdet mellem  guder og mennesket fremstilles hos Homer, Odysseen - med fokus på antropomorfisme, polyteisme og ontologisk differens. Desuden er nostos-temaet undersøgt i vores læsning. Endelig har vi beskæftiget os med personskildringen af Odysseus som helt, herunder barbari kontra civilisation (kykloperne over for faiakerne) og mand kontra kvinde (Odysseus over over for Kalypso og Nausikaa); kvinde kontra kvinde (sammenligningen mellem Kalypso og Nausikaa).


LÆST:

Odysseen (oversat udgave: Homers Odysse af O.S. Due, Aarhus Universitetsforlag, 2011 (2004)
I, 1-95
IV, 219-289
V, 43- 493
VI, 1-331 (hele sangen)
IX, 1-566 (hele sangen)

Som perspektiverende materiale har holdet set filmen 'O brother, where art thou' af J.& E. Coen, 2000 - med fokus på ligheder og forskelle mellem filmens figurer og Odysseus og hans mænd.
Ligeledes har vi læst digtet "Kammeraterne i Hades" af Giorgos Seferis, 1928 - Oversat fra nygræsk af Birgit Olsen, 2019 med fokus på fremstillingen af Odysseus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofi:Antikkens ideer om guder/det guddommelige

Vi har i dette forløb haft fokus på antikkens opfattelser af guder og religion. Således har vi sammenlignet gudsbegrebet hos hhv. Homer og Platon - med særligt blik for Platons mytekritik rettet mod Homer (og Hesiod).
For at anskueliggøre Platons filosofiske ståsted og verdenssyn/samfundsopfattelse har vi desuden læst 'Hulebilledet'.
Endelig har vi læst uddrag af Lukrets' De rerum natura/Om verdens natur med fokus på dennes religionskritik og epikuræiske gudsbegreb. Denne fremstilling er blevet perspektiveret til 1800-tallets religionskritik, repræsenteret ved Ludwig Feuerbach, som holdet har stiftet bekendtskab med i religionsundervisningen.
Paradigmeskiftet med 'mythos' og 'logos' blev her introduceret og anvendt i vores analyse og fortolkning.

Læst:
Platon, 'Hulebilledet' (Staten xxx)
Platons mytekritik (Staten II, 376-386)
Lukrets, Om verdens natur/ De rerum natura V, 416-431; 1161-1240

Som perspektivtekst er anvendt uddrag af Friedrich Nietzsches 'Menneskeligt, alt for Menneskeligt' stk. 114 (1878) med fokus på Nietzsches sympati med de homeriske guder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antikkens forestillinger om døden

I forløbet arbejdes der komparativt med forskellige antikke opfattelser af døden og efterlivet - som fremstillet  hos hhv. Homer, Platon og Lukrets. Begreberne mythos og logos anvendes i vores analyse og fortolkning.

I direkte forlængelse heraf er de romerske forfattere Ovid (Met, IV, 432-480), Catul (Carmen V) og Horats (Ode I, 9)  anvendt til perspektivering  

Af nyere perspektivtekster er følgende digte læst:
Schack von Staffeldt, 'Liljen og dugdråben'
Emil Aarestrup, 'Angst';
Poul Henningsen, 'I dit korte Liv';
St. Steensen Blicher, 'Præludium'/'Sig nærmer tiden'

Læst:
Homer, Odysseen X, 480 - XI, 76 (in: Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due,  Gyldendal 2010 (1999))

Platon, Phaidon 66b - 69b (in Platon, 'Samlede værker i ny oversættelse' bd. 1 udgivet af J. Mejer & Chr. Gorm Tortzen, Gyldendal 2009 side 169-172)

Lukrets, De rerum natura:
II, 991-1006;
III, 322-338; 445-454; 830-846; 931-977;
(in Lukrets, Om verdens natur, oversat af Ellen A & Erik H. Madsen, Gyldendal/Samlerens Bogklub  1998)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Antikkens arkitektur

Vi har i dette forløb undersøgt græsk og romersk arkitektur - med særligt blik på den romerske bygningsinnovation, hvor vi har set på arkitektur som et udtryk for magt (imperium). Ligeledes er der inden for græsk arkitektur lagt vægt på græske helligdommes funktion med fokus på selve kulten.
Græske monumenter, der er gennemgået:
Parthenon
Hefaistos-templet i Athen
Olympeion (Zeus-templet) i Athen
Nike-templet på Akropolis
Erecteion

Romerske monumenter, der er gennemgået:
Colosseum
Pantheon
Titus-buen i Rom
Portunus-templet

Vi har perspektiveret dels til bygninger i renæssancen og dels til nyklassicistiske/historicistiske bygninger  i Europa (Villa Rotunda), i København (Amalienborg og Christianborg Slotskirke).
Desuden har vi undersøgt lokalområdet for spor efter det antikke i nyklassicismen i det aalborgensiske og omegn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer