Holdet 2024 sa/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Rikke Holm Sørensen
Hold 2024 sa/w (1w sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Ligestilling mellem kønnene i Danmark
Titel 2 Ideologier og politiske partier
Titel 3 Økonomi: Ressourcer, forbrug, behov og velfærd
Titel 4 Projektforløb 1
Titel 5 Ulighed i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Ligestilling mellem kønnene i Danmark

Grundforløbet – Køn og ligestilling

Spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene er en evig aktuel tematik og konflikt, som strækker sig langt tilbage i historien. Ligestillingsspørgsmålet medfører ofte mange emotionelle reaktioner i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder, herunder spørgsmål om retfærdighed i forhold til de forskelle eller direkte uligheder, som vi fortsat kan konstatere og opleve, når vi kigger på forholdene mellem kønnene med sociologiske, økonomiske og politiske briller. Og, det er lige hvad vi vil gøre i dette grundforløb til samfundsfag C-niveau. Med fokus på spørgsmålet om, hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark, introduceres eleverne til de tre centrale fagområder inden for samfundsfaget herunder arbejde med aktuel empiri og forsøge at anvende deres viden om samfundsfaglige begreber til at forklare de forhold, som viser sig i arbejdet med dette tema. Der vil dog i dette forløb være særligt fokus på sociologi-delen.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

De tre fagområder i grundforløbet:
- Sociologi: I forbindelse med sociologien sættes der fokus på, hvad socialisering er, herunder begreber som formelle og uformelle normer, sociale arenaer, sociale roller og rollekonflikter, sanktioner osv. Eleverne skal i den forbindelse arbejde med begrebet kønsrolle og forskellige statistikker der viser noget om, hvordan der i Danmark fortsat synes at være forskelle på, hvilke typer arbejde mænd og kvinder laver i og uden for hjemmet. Der vil undervejs være både en introduktion til den dualistiske kønsopfattelse og til Judith Butlers teori om kønnet som en social konstruktion. Sociologi-delen udvides desuden med viden om det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, og i forbindelse med det senmoderne samfunds karakteristika introduceres sociologerne Anthony Giddens, Thomas Ziehe og (kort) Erving Goffmann.  

- Økonomi: Eleverne vil i forløbet blive introduceret kort til, hvad økonomi handler om. Der er betydelige økonomiske forskelle og uligheder mellem mænd og kvinder i det danske samfund - særligt i forhold til størrelsen af de to køns formuer, hvilket vil træde frem for eleverne. I forbindelse med elevernes arbejde med det økonomiske stof vil de skulle arbejde med enkle modeller og mere overskueligt talmaterialer fx tal over udviklingen i indkomst- og formueforskelle mellem kønnene. I arbejdet med det økonomiske introduceres eleverne til en række kvantitative data.


- Politik: I forbindelse med det politiske i grundforløbet så er fokus her på dels kønnenes forskellige repræsentation i det politiske (Folketinget, kommunalbestyrelser osv.) men også på andelen af kvinder og mænd i forskellige magtfulde positioner i samfundet.  Vi fokuserer på begreberne reel og formel ligestilling og kønskvoter, og ser et afsnit af DR2 debatten og introducerer kort til de tre hovedideologier: socialisme, liberalisme og konservatisme. Vi kigger også kort på, hvordan henholdsvis unge mænd og kvinder placerer deres politiske stemme og diskuterer om det er et problem at der er så stor en værdimæssig kløft mellem kønnene politisk set.



Materialer og pensum
Ibogen ”Luk Samfundet Op!” 4. udgave af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2024

Afsnit 1.1 – 1.4: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=346

Afsnit 2.1: (men læs ikke metodeboks om fokus og solointerview): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=354

Afsnit 2.2: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=360

Afsnit 2.6: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=356

Afsnit 3.1 og 3.2: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=362

Video om Giddens tre centrale kendetegn ved det senmoderne samfund: https://vimeo.com/537619559. Findes også i bogen kap. 3.3: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=365  



Ibogen “Samfundsfag på tværs”, af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge. Forlaget Systime 2024.

Udklip af tekst fra kapitel 1.2:  https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=137



Artikler, websider og podcasts

FN’s 17 verdensmål: : https://www.verdensmaalene.dk/maal/5
https://www.globalis.dk/Statistik/gii-ligestilling

”Kvindernes dom: Mænd overvurderer deres egen indsats i hjemmet” af Maria Jeppesen, 18.10.2016: https://www.avisen.dk/maend-overvurderer-deres-indsats-i-hjemmet_411172.aspx

”Traditionelle kønsroller kendetegner stadig unges studievalg”
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/traditionelle-koensroller-kendetegner-stadig-unges-studievalg

Data fra Danmarks Statistik vedr. forskelle mellem køn i Danmark: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite#2

10 tendenser i ungdomslivet - Afsnit 9: Køn og seksualitet – nyt og traditionelt på sammetid?: https://www.buzzsprout.com/1355827/8159535 lyt til 29:30-36:50.

Judith Butlers video “Your Behavior Creates Your Gender”: https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc

Genstart Podcast om Andrew Tate, 2022. Lyt til 9.25-18.37: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-tik-tok-tate-11802200178

Video fra denne artikel med Kisoan Subakaran: https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/paastaar-homoseksualitet-er-psykisk-sygt-nu-springer-han-selv-ud/10242944

Vi har masser af ligestilling”, af Majbritt Berlau 8.3.2019, Fagbevægelsens Hovedorganisation https://fho.dk/blog/2019/03/08/mandlige-loenmodtagere-vi-har-masser-af-ligestilling/

Debatfilmen ”Indkomstforskelle mellem mænd og kvinder”: https://gron.luksamfundetop.dk/kapitel-1/kapitel-1/debatfilm/

”Kvinder tjener millioner mindre end mænd i løbet af livet” https://menneskeret.dk/nyheder/maend-tjener-langt-mere-kvinder-loebet-liv

DR2 Debatten ”Langt fra ligestilling” fra 2024 omhandlende kønskvoter samt reel og formel ligestilling. Der ses fra 0:00-25:00: https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-langt-fra-ligestilling_441823

Video om ideologier: https://vimeo.com/562718575
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ideologier og politiske partier

I dette forløb er der fokus på politiske ideologier, danske politiske partier og det danske politiske system med landets demokratiske opbygning, demokratiske beslutningsprocesser og deltagelsesmuligheder.  

Vi opbygger viden om de klassiske ideologier og deres forgreninger. Vi behandler politiske partier i Danmark og undersøger partiernes ideologiske og værdi- og fordelingspolitikske placeringer. I introduceres for faglig argumentation, hvor vi gennem forskellige øvelser vil træne argumentation og viden om aktuel politik. Igennem et rollespil om lovforslag får I indsigt i politiske beslutningsprocesser. Vi undersøger også gennem et konkret EU-direktiv, hvordan politiske beslutninger i EU påvirker dansk lovgivning.  

Lektionerne kombinerer oplæg, øvelser, diskussioner, rollespil, tegninger, tekstlæsning og begrebstræning.


Faglige mål  

- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernestof  

- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier  
- Politiske deltagelsesmuligheder
- Politiske beslutningsprocesser i DK og EU

Kernestof

- kap. 5.2 + 5.3 + 5.4 i LSO! om liberalisme, socialisme og konservative
- kap. 6.6 i LSO! (inkl. underafsnit) om Politisk deltagelse og medborgerskab
- kap. 5.5 om ideologiske forgreninger (forgreninger til liberalisme, socialisme og konservatisme)
- Kap. 5.8 om partier, vælgere, fordelings- og værdipolitik
- Kap. 6.3: Det danske politiske system og magt (dvs. inkl underkapitel)
- Kap. 6.5: Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark


Supplerede materiale

- Partiernes medlemstal er dalende: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/et-kritisk-punkt-er-naaet-og-demokratiet-lider-partiernes-medlemstal-falder-og-falder 
- Tabel 2.12 fra samfundsstatistik om partiernes medlemstal i tusinder: https://samfundsstatistik.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.phpid=286#c2967
- Kandidattest til FT-valg: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/kandidattest
- https://ourworldindata.org/democracy (hvordan står det til med demokratiet i verden?)
- Borgen backstage, afsnit 4, lovgivning som arbejde. Lyt fra 04:10-15:00 (Afsnittet er fra 2021: https://mobiltv.ft.dk/podcast/borgenbackstage/4)
- EU-Case om engangsplastdirektivet fra 2019 og hvordan det implementeres i dansk kontekst: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L179/index.htm
- Spillet om lovforslag: https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/publikationer/spillet-om-lovforslag.pdf
- "Regeringen vil kopiere modellen bag treparten til fremtidens kriser, Zetland 19.11.2024: https://www.zetland.dk/historie/su0onwHl-moNA4vnW-10831 (snak om den parlamentariske styringskæde)


Quizlets til træning af fagbegreber:
- https://quizlet.com/867969391/partier-vaelgere-fordelings-og-vaerdipolitik-flash-cards/?new
- https://quizlet.com/878563161/politiske-deltagelsesmuligheder-rettigheder-og-pligter-i-et-demokratisk-samfund-flash-cards/?i=581jdf&x=1qqt
- https://quizlet.com/dk/756419712/politiske-partier-i-dk-flash-cards/?funnelUUID=cd6cd51a-40da-42b6-b33d-87563283978a




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi: Ressourcer, forbrug, behov og velfærd

Forløbet centrerer sig omkring økonomi og velfærd og der tages udgangspunkt i grundbogens kapitel 8 og 9 (LukSamfundetOp!).

Vi behandler spørgsmål som:
- Hvad handler økonomi om?
- Hvad er udbud/efterspørgsel?
- Hvordan fordeles samfundets ressourcer?
- Hvordan kan økonomi påvirkes af politiske beslutninger?
- Hvad er en god samfundsøkonomi?
- Hvordan ser den samfundsøkonomiske situation ud i DK lige nu?
- Hvilke interaktioner har du haft med velfærdsstaten?
- Hvordan kan behov for velfærd sikres i forskellige arenaer?
- Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor og hvilke løsninger er der på problemerne?


Vi behandler kernestof (og mekanismer) som:
- Udbud/efterspørgsel. Markedsmekanismen
- Det samfundsøkonomiske kredsløb
- De 6 økonomiske mål
- Økonomiske konjunkturer og politikker (finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik)
- Velfærdsmodeller (universel, residual, korporativ) og velfærdsbehov
- Velfærdsstatens eksterne og interne udfordringer
- Politiske redskaber til at løse velfærdsstatens udfordringer: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien
- Velfærdsstat vs. konkurrencestat


Vi kigger på aktuelle statistikker og grafer, og afkoder fx hvordan det ser ud med den danske økonomi (tal fra danmarks statisk og den nyeste finanslov). Vi arbejder med formidlingsplancher af fagligt stof, mundtlig præsentation (oplæg og dialogcirkler) og har stort fokus på begrebsafklaring. Vi arbejder særligt med quizlet i alle lektioerne, og på baggrund af elevernes ønske starter alle lektioner med en quizlet med dagens/lektiens faglige begreber. Der bygges på løbende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Projektforløb 1

I et tværfagligt projektforløb sammen med biologi og kemi undersøger vi spørgsmålet:
Hvad er opioider og hvad er omfanget af opioidmisbrug blandt unge i Danmark, og hvilke helbredsmæssige og samfundsmæssige effekter følger heraf?

Eleverne arbejder ud fra hjælpespørgsmålene:
- I hvilket omfang er der et egentlig opioidmisbrug blandt unge i Danmark?
- Hvilke samfundsmæssige konsekvenser medfører opioidmisbrug blandt unge, og hvilke tiltag kan iværksættes for at minimere dette?

På fem moduler (kun til samfundsfag) dykker vi ned i samfundsfaglig metode (særligt kvantitativ), teori om formbarhed i det senmoderne samfund (Thomas Ziehe) og eleverne undersøger statistik på emnet og udarbejder selv et simpelt spørgeskema. Projektet afslutter med ferniseringer, hvor eleverne præsenterer for hinanden.
Vi starter ud med at se afsnit 1 og afsnit 2 i dokumentaren 'Jens på livsfarlige piller' (https://play.tv2.dk/serie/jens-paa-livsfarlige-piller-tv2) og får besøg af Jens, som er tidligere elev på gymnasiet, og som har kæmpet med et opioidmisbrug.

Vi behandler begreber som:
- Teori
- Operationalisering
- Empiri
- Kvantitativ, Kvalitativ og komparativ metode
- Målingsvaliditet
- Reliabilitet
- Senmoderne samfund
- Subjektivisering, ontologisering, potensering

Eleverne har fået følgende ressourcerum stillet til rådighed, og som dækker kvantitativt indsamlet empiri:
- https://rockwoolfonden.s3.eu-central-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2024/10/RFI_Analyse_Brugen-af-opioider-blandt-15-19-arige_Teknisk-note_Oktober2024.pdf?download=true
- https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-vil-skaerpe-straffen-for-salg-af-opioider-med-op-til-400-procent/
- https://altomstoffer.dk/artikler/hvad-far-folk-til-tage-stoffer
- https://ccc.ku.dk/danish/kriminologisk-observatorium/stoffer/narkotikanyheder/opioider-og-benzodiazepiner-i-danmark/
- https://sum.dk/Media/638218846540121020/SSP-Samraadet-Kortlaegning-Unge-og-opioider.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ulighed i Danmark

Selvom omdrejningspunktet for forløbet specielt vil handle om levevilkår og social ulighed, så starter forløbet ud med at eleverne stifter bekendtskab med forskellige måder, hvorpå vi i samfundsfag forsøger at finde ud af ligheder og forskelle i den danske befolkning. Det gør vi bl.a. at ved at gruppere befolkningen i forskellige livsformer eller ved at undersøge og inddele den danske befolkning i forskellige livsstille bl.a. ved brug af Minervamodellen.

Fra viden om livsformer og livsstile - bevæger vi os ind i temaets centrale omdrejningspunkt, nemlig ulighed og fattigdom i Danmark. Eleverne styrker i forløbet deres evne til at kende forskel på, hvad der er forskel på eksempelvis ulighed (social og økonomisk) og fattigdom i Danmark, og de styrker deres muligheder for at kunne redegøre for (tidsmæssig)udviklingen i henholdsvis uligheden og fattigdommen i Danmark. Desuden er det ambitionen at styrke elevernes evne til at kunne træde ind i en faglig diskussion om, hvorfor både økonomisk og social ulighed og fattigdom opstår, og hvad vi kan gøre for at reducere den, såfremt vi finder udviklingen negativ (læs: bliver for stor).

Vi arbejder endvidere med den politisk ideologiske holdning til ulighed og fattigdom i Danmark.

Foruden begreberne ulighed og fattigdom vil eleverne også blive introduceret til en række centrale sociologiske begreber og teorier som fx
- social mobilitet, social arv, social marginalisering, social stratificering, mønsterbryder, socialisering
- Pierre Bourdieus teori (kapital, habitus og felt)
- Basil Bernsteins sprogkodeteori

samt politologisk kernestof om
- Molins model og Downs model

Arbejdsformer
- Fremlæggelser
- Walk and talk
- Studiegruppearbejde
- Refleksionsskrivning

Vi har arbejdet aktivt med ordforklaringsfunktionen i grundbogen (LukSamfundetOp!): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=32&tx_systimeglossary_pi1%5Bcharacter%5D=a&cHash=b5a302bcceabc127a8cafc1bb91abc97#c6
Her er alle faner blevet brugt (a,b,c,d,e,f,g,h,i,j,k,l,m,n,o,p,r,s,t,u,v,ø)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer